Arkiver

2017

Forside

Nr. 4 (2017)

Et af bibliotekets smukkeste og mest unikke kortværker, J.L. Holsteins Atlas Major, er netop blevet digitaliseret og kan ses på <www.kb.dk> under ’Digitale samlinger’. Værket er et såkaldt atlas factice, dvs. at det består af en række mindre kortudgivelser, som er samlet i et storværk af en enkelt ejer (in casu J.L. Holstein engang i midten af 1700-tallet).

Atlasset indeholder også talrige astronomiske illustrationer; her et farvelagt kobberstik, der viser jordklodens placering i solsystemet, bl.a. forskellen på ’dyrekredsen’ og ækvator; et forhold, der giver os årstidernes skiften – og lige nu et langsomt farvel til vintersolhvervet.

Atlas Major, bd. 1, tavle 80: ’Situs Terræ circulis coelestibus circundatæ’, Amsterdam 1708. Kortsamlingen, Det Kgl. Bibliotek

Forside

Nr. 3 (2017)

Efteråret vil stå i kommunalvalgets tegn, og politikere vil igen stå på gaden og konkurrere om vores opmærksomhed. Sådan var det også for over 100 år siden: Et par vandbærere står her med skilt og grammofon i Københavns 5. Kreds (Nørrebrokredsen) og gør opmærksom på deres kandidat: socialdemokraten Frederik Borgbjerg (1866-1936), som siden blev både socialminister og undervisningsminister.

Omend billedet virker bedaget, er det udtryk for anvendelsen af tidens nyeste teknologi i politisk øjemed (hvorfor det da også blev fotograferet). Grammofonen, som rettelig er en fonograf af valsetypen, har sandsynligvis afspillet politiske taler af Borgbjerg selv. Billedet er fra 1910 eller 1913; begge år havde folketingsvalg den 20. maj.

Billedsamlingen, Det Kgl. Bibliotek

 

Forside

Nr. 2 (2017)

Det var anderledes luksuriøst at flyve i fortiden, i alt fald hvad indretning angår: Møblementet består af bløde læderstole med armlæn, men til gengæld ingen hovedstøtte, så det er muligt at kaste stjålne blikke rundt i hele kabinen … Der er masser af benplads, og ikke mindst store panoramavinduer med kig til forbipasserende fly – og Kronborg! 

Sommerfartplan 1931 fra DDL –Det danske Luftfartselskab; forgængeren for SAS. 

Denne type tryksager, som typisk er tiltænkt en meget kort levetid, findes ikke desto mindre i rigt mål i Det Kgl. Biblioteks samlinger. Her går de under samlebetegnelsen småtryk, men mængderne af dem er på ingen måde små. Se flere hundrede smagsprøver i bogen Alle tiders tryk fra 2010. <webbutik.kb.dk>

Forside

Nr. 1 (2017)

Daguerreotypi af den danske pige Louisa Bauditz og hendes amme Charlotte Hodge, ca. 1847.

Billedet indgår i udstillingen Blinde vinkler. Billeder fra kolonien Dansk Vestindien, som åbner i Diamanten i anledning af 100-året for salget af Dansk Vestindien og som fokuserer på øernes visuelle kulturhistorie. Udstillingen viser billeder og kort i danske arkiver og samlinger og spørger, hvad billederne fra øerne egentlig viser – og hvad man ikke kan se.

De tre caribiske øer – St. Thomas, St. Croix og St. Jan – var danske kolonier i mere end 250 år, og Det Kgl. Biblioteks samlinger er – ligesom andre danske arkivers – fulde af genstande fra denne del af Danmarks og øernes fælles historie.

Udstillingen åbner 19. maj 2017.

2016

Forside

Årg. 29, Nr. 4 (2016)

Den Sorte Diamant spredte på Kulturnatten 2016 et magisk lys ud over havnen – ikke mindst takket være byens største diskokugle! Foto: Niels Hougaard
Forside

Årg. 29, Nr. 3 (2016)

Per Kirkebys værk “blå, tid” er i sin umiddelbare enkelhed en helt igennem blå bog. Den – og mange andre danske kunstnerbøger – kan ses i udstillingen “OPSLAG NEDSLAG – Danske kunstnerbøger,” som åbner i Den Sorte Diamant 30. september 2016.
Siden 1950’erne har kunstnerbogen spillet en central rolle i den moderne kunsthistorie. I udstillingen præsenteres et tværsnit af kunstnerbogens danske historie, dens tilblivelse og de forskellige stilretninger inden for genren. Ud over Per Kirkeby folder blandt andre Asger Jorn og Tal R sig ud i bogform på udstillingen.
Forside

Årg. 29, Nr. 2 (2016)

Sven Türck (1897-1954) – “Unge mennesker på stranden”, ca. 1940.

I Sven Türcks billeder får vi et indtryk af 1930’rne og 40’rnes samfund. Byerne er vokset, og landbokulturen er allerede fjern for mange. Kontorister og ekspeditricer cykler gennem gaderne eller nyder fritiden på stranden. Han fanger sollyset og søndagsstemningen under trækronerne i Dyrehaven, og han optager et utal af billeder af historiske bygninger, moderne arkitektur, havne, broer osv. Han vælger sine motiver med omhu og med det sigte at fastholde det smukke, det glade og frie. 1930’rnes krise, massearbejdsløshed og sociale nød finder vi ikke i Türcks univers.

Efter Türcks død overgik en stor samling af negativer og positiver til Billedsamlingen på Det Kongelige Bibliotek. Biblioteket har digitaliseret over 4.000 af disse optagelser og tilgængeliggjort dem på nettet (Digitale Samlinger : Billeder : Fotografarkiver).

Forside

Årg. 29, Nr. 1 (2016)

Bookstagram er et særligt fænomen på sociale medier, der samler folk med interesse for bøger og læsning. Hashtagget #bookstagram er godt på vej mod at være brugt 3 millioner gange på Instagram.

Foto fra instagrambrugeren beautiful.bibliophile, der har specialiseret sig som bookstagrammer.


2015

Forside

Årg. 28, Nr. 4 (2015)

Den døende Svane

Dame Alicia Markova (1910-2004) i titelrollen i Mikhail Fokins (1880-1942) ballet Den døende Svane. Balletten er skrevet til musik af Camille Saint-Saëns, satsen ‘Le Cygne’ fra Dyrenes karneval.

Koblingen i den europæiske kulturarv mellem svaner og død går tilbage til Æsop og den græske oldtid, hvor svanesangen – som ifølge myten er svanens sidste kraftanstrengelse, før døden indtræffer – blev et tilbagevendende motiv. I moderne tid er det dog primært inden for balletten, at de døde svaner lever videre: Udover i den af Fokin nævnte (og sjældent opførte) solodans, anvendes motivet i Peter Tjajkovskij og Julius Reisingers populære Svanesøen fra 1877.

De svaner, man støder på i operaen, er derimod i fuldt vigør og har – selvom det ville være en nærliggende slutning! – ikke noget med svanesang at gøre. I Richard Wagners Lohengrin fra 1850 er svanen en båd (eller alternativt: spændt for en båd), hvori ridderen, Lohengrin, ankommer. Legenden om svaneridderen (‘Le chevalier au cygne’) er en årsunge fra tiden omkring det første korstog, kort før 1100; den levede videre i frankisk og tysk middelalderdigtning, heriblandt i minnesangeren Wolfram von Eschenbachs epos Parzival, hvorpå Wagner byggede sin opera.

Ridder Lohengrin forlader også scenen i en svane – hvis det altså lykkes: Det fortælles om den meget lune tjekkiske tenor, Leo Slezak (1873-1946), at han ved en bestemt opførelse af Lohengrin skulle til at hoppe op i svanen, netop som han havde sunget sin ‘farvel’-arie, men uheldigvis havde sceneteknikerne trukket svanen ud for tidligt – hvorpå Slezak spørger ud i salen: “Hvornår går den næste svane?”

Foto: Carl Van Vechten, 24.11.1948. Library of Congress, Prints & Photographs Division, Carl Van Vechten Collection, LC-USZ62-120745.

Forside

Årg. 28, Nr. 3 (2015)

Rønne Theater fra 1823 er Danmarks ældste stadigt producerende teater. Det blev til på initiativ af det lokale dramatiske selskab, Concordia, som var en del af teatergalskaben i Danmark de første årtier af 1800-tallet. 

Teatret er bygget som et barokteater, hvor kulisserne blev kørt ind og ud af scenen på kulissevogne. De er dog nedlagt, men teatret har stadig – og bruger stadig – både vind- og tordenmaskiner.

I prosceniumsrammen hhv. Thalia i kongesiden og Melpomene i damesiden. Prosceniums­inskriptionen, ‘Lær Viisdom af Livets Optrin’, er formentlig forfattet af rektor for Borgerskolen i Rønne, Georg Bohr, Niels Bohrs bedstefar.

Forside

Årg. 28, Nr. 2 (2015)

Program for sommerudflugter med Selandia Rundfart, 1937.

I bibliotekets Småtrykssamling findes en rig mængde tryksager, der ikke er er bøger i traditionel forstand. Det er i stedet pamfletter, brochurer, køreplaner, koncertprogrammer, prislister, udstillingskataloger, partiprogrammer – dvs. tryksager, som ikke har en forfatter i traditionel forstand, men som typisk er udgivet af en organisation eller af en virksomhed.

Det er samfundslivets daglige tryksager, – eller “hverdagens betydningsfulde banaliteter”, som historikeren Ning de Coninck-Smith udtrykker det i bibliotekets bog om småtrykssamlingen, Alle tiders tryk. Småtrykssamlingen i Det Kongelige Bibliotek fra 2010. Heri gives en introduktion til samlingen og hvad den kan bruges til – og så er der ellers 300 smagsprøver på samlingens indhold, hvoraf en del er danske designklassikere. Bogen kan købes i Diamantinformationen og i bibliotekets webshop, <webbutik.kb.dk>.

Forside

Årg. 28, Nr. 1 (2015)

“Kong Christian X underskriver i Statsraadet Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915”.

Udsnit af fotografi af Peter Elfelt. Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen.

 


2014

Forside

Årg. 27, Nr. 4 (2014)

 

Komponisten Carl Nielsen fødtes den 9. juni 1865, og 150-året for hans fødselsdag bliver derfor markeret gennem hele 2015 i både ind- og udland – og selvfølgelig også på Det Kongelige Bibliotek.

Det samlede program for koncerter m.v. kan ses på kulturinstitutionernes fælles hjemmeside www.carlnielsen.org.

Forside

Årg. 27, Nr. 3 (2014)

1914 var andet end krig og ødelæggelse, f.eks. udgav det franske modemagasin Journal des dames et des modes – Costumes Parisiens hen over sommeren 1914 en række tegninger af danske Gerda Wegener (1885-1940), som havde stor succes i Paris, hvor hun boede fra 1912 og virkede som modeillustrator for bl.a. La Vie Parisienne og Vogue.

Under Verdenskrigen bidrog hun til den franske propaganda mod Tyskland med en række antityske tegninger i Le Matin. Bladtegnermuseet på Det Kongelige Bibliotek har en større samling af hendes værker, primært fra den før-parisiske periode, hvor hun tegnede for Politiken.

 

Journal des dames et des modes – Costumes Parisiens, 1914. Designmuseum Danmark [ↄ: Kunstindustrimuseet], biblioteket.



1 - 25 af 119 elementer     1 2 3 4 5 > >> 
Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK