• Afhængighedstilstande
    Årg. 26 Nr. 1 (2005)

    Dette temanummer fokuserer på hhv. tilgange til, nye typer og behandling af afhængighedstilstande. De to første artikler handler hhv. om de bio-psykosociale aspekter af og en biologisk tilgang til afhængighedstilstande. Efterfølgende tekst om spiseforstyrrelser og afhængighedstilstande repræsenterer en psykologisk tilgang. Derefter kommer en artikel, der med eksempler fra ludomaniforskningen belyser den heterogene kompleksitet inden for afhængighedstilstandene og aspekter af begrebet sensationssøgning.

    Derefter lægges en social-psykologisk vinkel på en undersøgelse af unges alkoholforbrug i Danmark og der opstilles fire hypoteser: dispositions-, socialiserings-, stress- og udbrændthedshypotesen. I næste artikel beskrives selvmutilerende adfærd som kulturel praksis og som psykopatologisk fænomen, og der afsluttes med en gennemgang af henholdsvis psykologiske og biologiske teorier om udvikling af cutting-afhængighed. Efterfølgende tekst fokuserer på afhængighed af pornografi på internettet og søger at anvise konkrete retningslinjer for vurdering og behandling af tilstanden. Næste artikel stiller spørgsmålet om, hvordan vi kan forstå børns og unges storforbrug af onlinespil. Efterfølgende bidrag fokuserer på idrætsafhængig ud fra en case, mens artiklen efter beskriver brugen af bio-feedback i tranghåndterings-gruppeterapi for alkoholmisbrugere. Næste artikel præsenterer en etnografisk tilgang til metadonbehandling i Danmark og søger at illustrere, hvordan brugen af opiater såvel som samfundets holdninger og interventioner i forhold hertil har ændret sig gennem de sidste ca. 100 år.

    Udenfor temaet bringes en artikel, der gennemgår psykologiske undersøgelser af 14 drenge i 13-16-års-alderen og af socialforvaltningens håndtering af sagerne. Derudover kommer opposition og forsvar af Simo Køppes afhandling Neurosens opståen og udvikling i 1800-tallet foruden anmeldelse af bogen Kroppen i Psyken. Til sidst præsenteres spørgsmål til artiklen ”Tilknytningsforskningens bidrag til forståelsen af psykopatologi hos børn” (bragt i Psyke og Logos, 2003, 24) og svar på disse spørgsmål.

  • Dømt til autonomi
    Årg. 25 Nr. 2 (2004)

    Dette temanummer kigger på den pædagogiske sektor, socialsektoren, kriminalforsorgen og arbejdslivet og søger at give et fælles signalement af det overgribende fænomen, der synes at ramme samfundslivet i dets helhed, nemlig ydrestyret selvforvaltning, i en tid, hvor oplysningstidens ideer om frigørelse og selvstændighed har fusioneret med postmoderne managementteori og bureaukratisk forvaltning af behandlingsapparat, undervisningssystem og socialforvaltning.

    I den almene, indledende del er der tre artikler af idehistorisk karakter, hvor den første tager udgangspunkt i devisen ”Mere frihed til den enkelte” og hvordan denne »frihed« i dag identificeres, implementeres og realiseres. Derefter følger to artikler om hhv. individet i kontraktsamfundet og frihedens former og fælder i nyliberalismens tidsalder. I den pædagogisk-udviklingspsykologiske del er der fem artikler, der bl.a. handler om kompetenceudvikling, kravet om refleksivitet i det selv-i-agt-tagelige barn. En tekst tager udgangspunkt i, at pædagogikken i disse år er præget af slagord som ’ansvar for egen læring’ og ’den fleksible skole’ og i, at den kritiske socialvidenskab opfatter denne nye diskurs som udtryk for en problematisk tilpasning til den aktuelle samfundsudvikling, og tekstens forfatter argumenterer for, at denne analyse er forkert og at der er gode grunde til at betragte udviklingen som fremskridt. En anden artikel tager netop princippet om Ansvar for egen læring under kritisk behandling og en anden diskuterer autonomi som udviklingsmål for børn.

    I afsnittet om socialsektoren er der fem indlæg, der bl.a. problematiserer, ud fra et interaktionistisk perspektiv, personlig udvikling som målsætning for revalidering og kigger på de indre brydninger i socialpolitikken, hvor borgeren både betragtes som et selvberoende subjekt og som en potentiel genstand for ≫pastoral omsorgsmagt≪. Derudover belyses problemerne med at lykkes med autonomibestræbelserne i forhold til børn/unge og deres forældre, mens en anden tekst beskæftiger sig med de forskellige og delvis modstridende krav, der stilles til relationen mellem socialarbejder og klient og samme forhold er emnet i næste bidrag. Dernæst en artikel, der beskriver den aktuelle status af de behandlingsmæssige tiltag inden for kriminalforsorgen, og en anden, der viser hvordan selvudviklingsbegrebet er undergået en samfundsmæssiggørelse, hvor den enkelte kan bringes til primært at identificere sig som samfundsborger/medarbejder og til at udvikle ydrestyret selvforvaltning.

    Uden for tema er der fire artikler: Den første er en del af en serie, der forsøger at indkredse de mange beskrivelsesmodeller, der er nødvendige for at begribe menneskesindets mangeartede komplekse facetter, mens den anden bl.a. beskæftiger sig med ligheder mellem forklaringskløften inden for den moderne neurovidenskabs modeller om hjerne-bevidstheds-forholdet og Zenons paradoks. Dernæst en tekst, der præsenterer og diskuterer begrebet ≫recovery≪, som er på vej til at blive integreret i den internationale forståelse af skizofreni og andre psykiske sygdomme. Til slut en artikel om integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik og anmeldelser af bøgerne Disordered Thinking and the Rorschach og Ondskabens psykologi.

  • Tortur og organiseret vold - psykologi og politik i en global sammenhæng
    Årg. 25 Nr. 1 (2004)

    Temanummerets første to dele, som handler om kampen mod organiseret vold og tortur i et globalt perspektiv, beskæftiger sig bl.a. med konsekvensundersøgelse indenfor rehabilitering af torturoverlevere og kigger på udfordringer ved psykosociale interventioner i kølvandet af krig og politisk vold. Dernæst præsenteres en oversigt over kroniske smerter hos torturoverlevere med udgangspunkt i forskellige teoretiske smertemodeller. Efterfølgende artikel analyserer to vidnesbyrd fra en massakre i et fængsel i Honduras, som der anlægges både en narratologisk og en diskursanalytisk metode på. Næste bidrag viser, hvordan borgere i Mellemamerika gennem de sidste tre årtier er blevet placeret i centrum af skiftende voldsdiskurser og hvilken betydning, det har haft. Efterfølgende tekst plæderer for en udviklingsorienteret tilgang til psykosociale interventioner i postkonfliktsamfund, hvor der gøres brug af erfaringer opnået inden for udviklingsforskning og praksis.

    Næste tematiske del omfatter beskrivelser af forskellige praksiserfaringer inden for feltet – fra psykoterapi med torturoverlevere, over kapacitetsopbygning inden for counselling i samarbejde med menneskerettighedsorganisationer og lokale institutioner, til dokumentation af torturfølger. Den sidste del omfatter refleksioner over psykologi, globalisering og migration belyst gennem forskellige emner. Første artikel argumenterer for at globalisering er rettet mod hjernen og kroppen og indkredser bl.a. hvordan dette finder sted. I næste tekst perspektiveres sammenhængen mellem etniske minoriteters aktuelle livsvilkår og deres psykiske sundhed. Efterfølgende tekst retter blikker mod voldtægt og undersøger muligheder og begrænsninger i terapi-forskning som forskningstilgang. Forfatterne til næste artikel har under flere feltophold i Ayacucho, Peru undersøgt, hvordan internetbrug indgår i aktiviteter, som implicerer konstruktionen af en skala, hvor ‘lokal’ og ‘global’ er endepunkter. Den sidste tekst kigger på globaliseringens nye udfordringer til psykologien og bygger på et projekt, der undersøger muligheder for at inddrage spirituelle arbejdsformer i den etablerede psykologi.

    Uden for tema bringes et svar på Peter la Cours kritik af Pehr Granqvist konklusioner omkring forholdet mellem attachment og religiøsitet og efterfølegende duplik. Til slut en anmeldelse af Ole Vedfelts nye bog Manden og hans indre kvinder.

  • Det onde
    Årg. 24 Nr. 1 (2003)

    Den indledende artikel giver en idéhistorisk oversigt over det ondes forskellige tilsynekomster, inddelt i tre grupper: de teologiske, de filosofiske og de videnskabelige. Næste tekst lægger en kristen eksistential-psykologisk synsvinkel på det onde og konkluderer, at det udspringer af arvesynden og er en ontologisk, ikke en moralsk kategori. I efterfølgende artikel udpeges en grundlæggende sondring i synet på det onde, fra den tidligste kristne teologi over psykologen William James’ personlighedstypologi til vore dages modsætning mellem den såkaldte new age-religiøsitet og den traditionelle folkekirkekristendom. Dernæst fremlægges den idé, at religionerne er opstået ud fra billedet af den ideelle pattedyrmoders omsorg for sit afkom, hvor det gode defineres af denne omsorg og det onde som forskellige grader af omsorgssvigt. Det onde anskues i den efterfølgende artikel med udgangspunkt i dæmonologiens forestillinger om djævlebesættelser og forbindelser til dødsdriften og lystprincipperne inddrages i betragtningerne.

    Dernæst fremstilles det onde som det, der i bredeste forstand er blevet udelukket fra det symbolske domæne, i en psykoanalytisk, sprogteoretisk og filosofisk inspireret analyse. I efterfølgende artikel behandles traumatisering som et møde med det onde, mens fokus i næste tekst er den indirekte transmission af et traume fra generation til generation. I næste tekst er det forudsætningerne for og psykodynamikken bag den mentalitet, der formodes at ligge bag udførelsen af terrorhandlinger, der søges afdækket. Den form for systematiseret ondskab, der populært kaldes ”hjernevask” er centrum for næste tekstbidrag. Derefter rettes blikket mod ondskab hos børn, mens næste artikel beskæftiger sig med, hvorvidt dilemmasituationen kan bidrage til at afdække ‘det ondes funktion’ i industrisamfundet og måske være en ubevidst ressource i fremtidens kommunikationssamfund. Forfatteren til den næste tekst søger på grundlag af sin antropologisk psykologiske grundmodel at bestemme det onde som forsætlige brud med vores binding til andre mennesker og dermed med selve vores forbundethed med tilværelsen.

    Derefter belyses kategorien »det onde« ud fra diskursanalytiske og community psykologiske teorier, idet disse modstilles essentialistiske og individualistiske synspunkter. Næste artikel præsenterer et forsøg på at indplacere den psykologiske beskæftigelse med det onde i en overordnet filosofisk kontekst, og der skitseres en moral-økologisk tankegang, ifølge hvilken der altid er indlejret værdier i sociale praksisser. De to efterfølgende tekster beskæftiger sig hhv. med det onde, som det fremstilles hos den franske digterfilosof Georges Bataille, og med nogle opfattelser af det onde i nyere kontinentalfilosofi. Til sidst bringes et interview med den tyske filosof Rüdiger Safranski med udgangspunkt i dennes bog om det onde samt anmeldelser af tre bøger om det onde af hhv. Safranski, Lars Fr. H. Svendsen og Richard Bernstein. Uden for temaet bringes to artikler, hhv. om den kreative hjerne og om brug af tolke inden for psykoterapi. Til slut to anmeldelser af Ole Andkjær Olsens Psykodynamisk leksikon og Lars Hems Drømme, Psykoterapi & REM-søvn.

  • Tilknytning og tilknytningsforstyrrelse
    Årg. 24 Nr. 2 (2003)

    I dette nummer er samlet en række artikler, som belyser de grundlæggende forhold omkring attachment, begrebets betydning for forståelse af psykopatologi samt en række normalpsykologiske emner som f.eks. religiøs tilknytning. Første artikel giver en fremstilling af attachmentteoriens tilblivelse og forudsætninger, mens efterfølgende tekst beskriver attachmentteorien som den bedst empirisk funderede teori inden for psykologien og psykiatrien. Derefter kommer en beskrivelse af teorien i relation til et evolutionært, et psykologisk og et neurofysiologisk perspektiv, hvor det konkluderes, at tilknytningsteori repræsenterer et forsøg på at beskrive psykoanalytiske begreber i naturvidenskabelige termer.

    De to næste tekster handler hhv. om fædre som tilknytningsfigurer og om attachment hos børn i førskolealderen med fokus på børn i risikosituationer. Baggrunden for næste tekst er et projekt rettet med børn med dødsfald eller livstruende sygdom i nærmeste familie og hvor det traditionelle sorgarbejdes dekateksering erstattes med en styrket tilknytning til den afdøde. Næste to bidrag rummer hhv. refleksioner over tilknytningstyper og udvikling af psykopatologi hos voksne og fokuserer på de sværere borderlinetilstande hos voksne i forhold til tilknytningsteori. Derefter rettes fokus mod objektrelationsteori og overføringsfokuseret psykoterapi og mod tilknytningsforskningens bidrag til forståelsen af psykopatologi hos børn.

    Emnerne for næste artikel, der er baseret på Jean Laplanches tilknytningsbegreb, er tilknytning, infantil seksualitet og seksuelle overgreb. Derefter bringes en diskussion af Kirkpatricks & Granqvists arbejder om religion og tilknytning, hvor der bl.a. diskuteres korrespondance-hypotesen overfor kompensations-hypotesen. Næste tekst fremstiller religion i et selv-selvobjekt perspektiv, og der gives en tilknytningsteoretisk vinkel og en diskussion af den religionspsykologiske forsknings aktualitet. I næste tekst fremhæves, at adskilthed og non-attachment (f.eks. cølibat og selvvalgt ensomhed) fordrer en tryg tilknytning, for kun via en sikker base kan barnet udvikle »the capacity to be alone«. Uden for tema er der to artikler, der udfolder hhv. en diskussion af antagelsen om, at menneskets ondskab er medfødt og en diskussion af den gængse sygdomsforståelse i psykiatrien, hvortil der foreslås en dialogisk fortællemodel, hvor terapeut og patient betragtes som læsere, lyttere og betragtere. Til slut en anmeldelse af Per Magnus Johansson: Freuds Psykoanalys. Arvtagar i Sverige, del 2.

  • Legen og det legende
    Årg. 23 Nr. 2 (2002)

    Artiklerne i dette temanummer giver en variation af nutidige perspektiver på leg. Nogle tager afsæt i eksisterende legeteori, andre belyser aspekter ved børns legekultur og andre åbner for diskussionen af fænomenet og begrebet leg og illustrerer legens kulturelle og historiske dimensioner. Første artikel belyser, hvordan legen altid har været genstand for menneskelig interesse, samt hvordan opfattelser af legen er vævet sammen med almene opfattelser af mennesket. Dernæst rettes blikket mod det særligt menneskelige ved legen, mens den efterfølgende tekst fremlægger et persistensperspektiv på leg, hvilket er en alternativ betragtningsmåde set i forhold til den gængse udviklingspsykologiske interesse for, hvordan børn er forskellige fra voksne.

    Forholdet mellem leg og spil er i fokus i det næste bidrag, hvor der argumenteres for, at man i børneidrætten bør give plads til diskurser ved at igangsætte »dramaet« i en mere åben handlingsramme. Forfatteren til næste artikel forholder sig til sammenhængen mellem leg og de kulturelle æstetiske former, mens der i den efterfølgende tekst skitseres forskellige mulige tilgange til bestemmelsen af leg og argumenteres for, at den såkaldte ‘rammeleg’ kan fremme udviklingen. Næste artikel påpeger, at der synes at være nogle vedvarende variationer over grundtemaer i små børns leg, mens den efterfølgende tekst beskæftiger sig med det forhold, at kønsadskilte legegrupper hos børn kan skabe fundament for en differentieret socialisering og identitesdannelse. Fokus rettes derefter på fænomenet ‘internetbaserede elektroniske fællesskaber’, hvor forfatterne sandsynliggør legeperspektivets relevans for voksnes fællesskaber i bestemte chat rum. I næste artikel er blikket rettet mod børns brug af virtuelle verdener og de mulige udviklingspotentialer deri.

    Udgangspunktet for den efterfølgende tekst er voksnes bekymringer over de dobbelte signaler, som unge piger (10-12 år) udsender bl.a. ved deres påklædning. Bekymringen over den tilsyneladende seksualisering af pigerne holdes op over for den mulighed, at der snarere er tale om et af legens skiftende udtryk, og der lægges op til en videre debat. I det efterfølgende bidrag beskrives, hvordan psykoterapeuters anvendelse af legen har ændret og udviklet sig. Uden for tema bringes Hans Vejleskovs opposition ved lektor Arne Poulsens forsvar for den akademiske doktorgrad. Dernæst en anmeldelse af bogen Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser og en replik til artiklen ”Når selvoplevelsen erstattes af krop og ånd« (bragt i Psyke & Logos nr. 1, 2002) samt svaret herpå.

  • Subjektivitet i det 21. århundrede
    Årg. 23 Nr. 1 (2002)

    Temanummeret begynder med fire artikler om subjektet i et bredt socialpsykologisk perspektiv. I den første artikel kritiseres den postmodernistiske socialpsykologi, og Alfred Schutz's socialfænomenologi fremhæves som en mere moderat og adækvat opfattelse af forholdet mellem subjekt og diskurs. Næste tekst søger at udvikle et begreb om ‘desire’ tæt knyttet til socio-kulturelle og poststrukturalistiske forståelser af subjektivering via en analyse af en empirisk case. I næste tekst foreslås en tilbagevenden til ideologikritikken som teoretisk indfaldsvinkel til subjektets konstituering, og der fremsættes den tese, at begreberne ‘kritik’ og ‘subjekt’ ikke blot er metodologisk forbundne, men også forudsætter hinanden ontologisk. I efterfølgende artikel kritiseres den traditionelle psykoterapeutiske indsats over for posttraumatisk stressreaktion for ensidig at rette sig mod en individorienteret psykoterapeutisk indsats og der argumenteres bl.a. for en udvidet psyko-traumotologiforståelse, hvor voldsomme hændelser forstås som særligt organiserede semiotiske sammenhænge, hvis konsekvens er, at personer frarøves mulighed for gensvar.

    De følgende tre artikler tematiserer opfattelser af det menneskelige selv og dets ressourcer og udviklingspotentialer. Første artikel tager udgangspunkt i de tre forståelser af selvets opståen og ontologiske status, som kan genfindes i senmoderne selvhjælpslitteratur og psykoterapi og relaterer disse til markante tendenser i den sen-/postmoderne vestlige kultur. Næste tekst beskæftiger sig med den vestlige »positivpsykologis« karakterisering af tibetanske flygtninge som værende »bemærkelsesværdigt lykkelige« og kritiserer samt nuancerer denne opfattelse.

    Dernæst fokuseres på mennesket i produktionsudviklingens tidsalder og forfatteren søger at vise, at den moderne managements lærings- og udviklingsprincipper bygger på narcissistiske forestillinger og tankegange, som i sin fremskrivning af den ideelle medarbejder gør denne til rendyrket narcissist. At subjektet og subjektivitet ikke blot er et moderne, men et klassisk filosofisk tema reflekteres i de efterfølgende artikler, der dels forsøger på baggrund af et historisk rids at indkredse den filosofiske aktualitet af temaet, og dels forsøger at indkredse det på én gang særegne og utilgængelige Lacanianske subjekt, sådan som det fremtræder i den diskursive analytiske bevægelse. Næste artikel beskæftiger sig med den klassiske diskussion inden for filosofisk erkendelsesteori, som stiller spørgsmål ved den status, man kan tillægge viden om og beskrivelser af indre, mentale fænomener, såsom tanker, følelser, forestillinger og smertefornemmelser. Spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at bygge bro mellem de fænomenologiske analyser og diverse naturalistiske bevidsthedsmodeller tages op i den efterfølgende tekst, der søger at vise, at sådanne naturaliseringforsøg nødvendiggør fornyede refleksioner over fænomenologiens egentlige status.

    Med udgangspunkt i Nagel’s dictum forsøger forfatteren til efterfølgende tekst at afgrænse forskellige mulige betydninger af henholdsvis subjektivitet, bevidsthed og ikke-bevidst mentalitet. Til slut en artikel, hvori der redegøres for de foreløbige resultater af en eksperimentel undersøgelse af bulimikeres kropsopfattelse og kropsforankring. Udenfor temaet er en artikel, som handler om Alfred Lorenzer’s materialistisk-hermeneutiske forståelse af psykoanalysen og to anmeldelser af hhv. Jan Tønnes Hansens bog, Selvet som rettethed – en teori om noget af dét, der driver og former menneskeliv, og Karen Vibeke Mortensens bog Fra neurose til relationsforstyrrelse. Psykoanalytiske udviklingshistorierog klassifikationer af psykopatologi. Til slut bringes et svar til Benny Karpatschof’s artikel, »At blive behandlet ordentligt – eller bare blive behandlet« (bragt i Psyke & Logos, nr. 2, 2001), og en duplik hertil.

  • Økologisk psykologi
    Årg. 22 Nr. 2 (2001)

    Temaet for dette nummer er økologisk psykologi indenfor den danske psykologi. Første artikel fremhæver, hvordan Descartes, Galilei og Keplers opfattelse af fysik som videnskaben har betydet, at psykologien bliver til en slags videnskab om det ‘uvidenskabelige’, og i artiklen argumenteres der for, at C. Darwins perspektiv giver mulighed for at bryde med disse regler. Næste artikel tager bl.a. fat på nogle af de svagheder, som er blevet påpeget i forbindelse med Gibsons perceptionsteori, mens efterfølgende tekst tager det spørgsmål op, hvordan psykologien kan begrebsliggøre menneskets tænkning på et økologisk grundlag. I næste artikel kommer forfatteren ind på, at økologisk psykologi lider under fordomme om indre-ydre distinktioner, som den har svært ved at gøre op med. Efterfølgende tekst handler om, hvordan den voksne hjerne er både plastisk og i stand til dynamisk tilpasning til skiftende ydre betingelser og hvordan dette kalder på en mere økologisk forskningsstrategi i neurovidenskaben.

    Baseret på en dialektisk-materialistisk filosofi og virksomhedsteoriens heraf afledte principper, diskuterer næste artikel nødvendigheden af at ‘integrere’ to centrale hovedopfattelser inden for feltet computer-medieret arbejde: Human- Computer-Interaction (HCI)-tilgangen og Computer Supported Cooperative Work (CSCW)-tilgangen. De efterfølgende tekster argumenter dels for, at det dyadiske mor-barn-forhold ikke kan udgøre en tilstrækkelig udviklingspsykologisk model og retter dels blikket mod børns hverdagsliv og på det nyttige i at kombinere lokale og globale perspektiver på barnet i dets udvikling. Næste artikel diskuterer begrebet ‘økologisk validitet’ og hvordan begrebet kan bidrage til den eksperimentelle spædbarnsforskning. Den økologiske retning indenfor community psykologien præsenteres i efterfølgende artikel, hvor det også vises, hvordan denne retning kan anvendes i forbindelse med psykologisk intervention over for psykiske traumer. Derefter diskuteres selvet med fokus på den enkeltes økologiske sammenhæng og positionering ud fra et interaktionistisk perspektiv. Næste artikel baserer sig på en evaluering af, hvordan brugerne opfatter den socialpsykiatriske støttekontaktperson-ordning i Københavns kommune med fokus på, hvordan støtte-kontaktpersonen træder ind i den konkrete livsverden, som brugeren lever i, og hvordan brugeren oplever denne indtræden.

    I næste tekst følger man en gruppe fangers perspektiv på sig selv og deres tilværelse under afsoning, i overgangsfasen til et mere selvstændigt liv og når de er uden kontakt med kontrolsystemet. At det er nødvendigt at medtænke et praksisniveau, når vi taler om kompetence, fremgår af næste artikel, hvor der argumenteres for et mere rummeligt kompetencebegreb. Uden for temaet bringes en artikel, der argumenterer for, at spørgsmålet om, hvorvidt det ubevidste har en sproglig struktur, ikke kan besvares med et enten-eller. Gennem en omfattende analyse af Martin A. Hansens Løgneren ud fra C. G. Jungs begreber illustrerer forfatteren til den efterfølgende tekst nogle centrale aspekter ved et menneskes individuationsproces, deriblandt forholdet til det religiøse gennem en bevidstgørelse af sit gudsforhold. Til sidst fire boganmeldelser af hhv. Eric Danielsen Den ukendte Freud, Nini Prætorius’ Principles of Cognition, Language and Action. Essays on the Foundations of a Science of Psychology, Hanne Hostrups Gestaltterapi – indføring i gestaltterapiens grundbegreber og Preben Hertofts Undren og befrielse.

  • Transkulturel psykologi
    Årg. 22 Nr. 1 (2001)

    Artiklerne belyser emnet transkulturel psykologi fra mange sider og undersøger bl.a. forholdet mellem kultur og sindslidelser, herunder diagnosticering. Første artikel sætter fokus på sociale forandringer og kulturkonflikter som mulige aktører i udviklingen af skizofreni, mens den næste beskriver, hvordan depression kan ses i relation til hvilke følelser, der er socialt accepterede for mænd og kvinder i forskellige samfund. Derefter vises det, hvordan ideen om kulturspecifikke syndromer forvirrer forståelsen af de universelle og de kulturspecifikke aspekter ved psykiske lidelser og hvorledes vores aktuelle vurderings- og behandlingsmetoder rummer en implicit etnocentrisme. Det efterfølgende tekstbidrag viser, hvordan beskrivelser af traumatisk stress tager udgangspunkt i en vestlig, individualiseret opfattelse af traumatisering og peger på et socialpsykologisk alternativ. Ud fra antropologiske undersøgelser beskrives dernæst, hvordan kulturopfattelsen viser sig i vurderingen af traumatisk stress, mens efterfølgende artikel viser hvordan kulturbegrebet kan ændres til at åbne op for fælles processer (det transkulturelle).

     

    Den næste gruppe omfatter artikler om flygtninge og mental sundhed og de medfølgende eksistentielle og samfundsmæssige aspekter ved det at være flygtning er emnet for første artikel. Dernæst beskrives udviklingen af traumatiseringssymptomer hos børn fra Kosovo og effekten af et kortvarigt psyko-edukativt program for disse børn vurdereres. Forfatteren til efterfølgende tekst påviser, at individualiserende og sygdomsorienterede opfattelser af traumatisering hos flygtninge har en negativ effekt på disses selvopfattelse og mentale sundhed.

    Dernæst undersøges kulturbegrebet som en artikulation, vi kan foretage punktvist, hvorefter det beskrives, hvordan national identitet bliver et uklart begreb i takt med, at der udvikles en global kultur. Næste artikel undersøger hvordan faglig identitet bliver et centralt begreb i forståelsen af professionelle samtaler i interkulturelle sammenhænge. Derefter påpeges behovet for at psykologer og behandlere overskrider eurocentriske grænser i fagligheden og inddrager psykologisk viden fra forskellige verdensdele. Dernæst rettes blikket mod konsekvenserne af, at indvandrerunge undersøges i forskningsparadigmer, der enten fokuserer på social integration eller kulturidentitet. I efterfølgende tekst analyseres positioneringstendenser overfor minoritetsdrenge med inddragelse af den danske folkeskole. Næste artikel beskriver skoleprojekter med pædagogiske principper for, hvordan man kan bruge børnenes historiske betingelser og kulturelle baggrund som motivationsfaktorer. Efterfølgende tekst åbner op for en diskussion af kulturel identitet og interkulturel kommunikation i det globaliserede samfund og inddrager etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet i Danmark. Ideen om organisationer som kulturelle fænomener er udgangspunktet for næste artikel, der påviser en gensidig afhængighed mellem organisationskulturer og emotioner.

     

     

     

    I den efterfølgende gruppe, præsenteres en diskussion om kønsspecifikke torturformer udført af statslige magtudøvere samt psykologens advocay-rolle for de civile, der i stigende grad er de primære ofre ved krige.

     

     

     

    Den sidste gruppe artikler beskæftiger sig med forholdet mellem kultur og personlighedsstruktur. Først med en beskrivelse af, hvordan menneskers muligheder og selvopfattelser ændres, når kulturen ændres og derefter en artikel, der viser, hvordan ændringer i kultur og socialkarakter påvirker den terapeutiske relation. I efterfølgende tekst bruges en Lacaniansk inspireret personlighedsmodel og moralopfattelse til at forstå aktuelle kulturelle og politiske fænomener. Udenfor temaet bringes et debatindlæg omkring Københavnerfænomenologien samt anmeldelser af hhv. Benny Karpatschof doktorafhandling og Sigmund Karterud og Jon T. Monsens Selvpsykologi – udviklingen efter Kohut.

  • Sorgens Psykologi - del 1: Teoretiske perspektiver
    Årg. 39 Nr. 1 (2018)

    Sorg har mange ansigter. Den er en menneskelig grundfølelse, man ser på tværs af forskellige kulturer, fra de kollektive til de individualiserede. Sorg er kompleks. Den indeholder både lidelse og glæde, for sorg handler dybest set om kærlighed. Samtidig er det at miste en elsket person og den sorg, der følger med tabet, noget, langt de fleste af os kommer til at opleve før eller siden, hvis vi er så heldige at elske et andet menneske (eller et dyr, som en af artiklerne i dette temanummer beskriver tabet af). At det kan gøre ondt at miste, er altså ikke noget nyt fænomen. Mennesket har nok kendt til denne smerte siden vi begyndte at leve i tætte familiestrukturer. Det nye består i, at vi med psykologiske og videnskabelige briller har muligheden for at studere sorgen lidt på afstand. Gennem de seneste årtier har der da også været en betragtelig stigning i interessen for sorgområdet i  akademiske og kliniske sammenhænge og i befolkningen mere generelt. Det ses blandt andet udtrykt via fokus på sorg i litteratur og tv-udsendelser. Samtidig er en ny sorgspecifik diagnose netop blevet implementeret i det internationale diagnosesystem for psykiatriske lidelser, ICD-11 (Maercker et al., 2013). Vedvarende sorglidelse (Prolonged Grief Disorder) er væsensforskellig fra andre typer af komplicerede sorgreaktioner, så som tabsudløst PTSD og depression. Vedvarende sorg er karakteriseret ved  separationsangst i form af stærk længsel efter og/eller optagethed af den afdøde samt omfattende oplevelse af psykisk smerte udtrykt ved en række kognitive, emotionelle og adfærdsmaessige symptomer kombineret med klinisk signifikant funktionsnedsættelse og et tidskriterie på mindst 6 måneder efter tabet (Maercker et al., 2013; WHO, 2018). ICD 10 anvendes i det danske sundhedsvæsen, og ICD 11 er netop blevet offentliggjort i sommeren 2018. Alt dette skaber samfundsmæssig og forskningsmæssig debat om sorg, og denne interesse har afspejlet sig i et stadig større omfang af teoretisk, empirisk og anvendt forskning på sorgområdet – både i forhold til naturlige og til mere komplicerede sorgreaktioner (O’Connor, Lundorff, & Johannsen, 2017). Betegnelsen sorg henviser i ovenstående og i det meste  af sorglitteraturen til den reaktion, der kommer som følge af et nærtstående menneskes død, men den kan også forstås i bredere forstand som en reaktion på at have mistet noget af stor betydning for én. Her spænder man fra sorg over tabet af noget absolut umisteligt som ved dødsfald over sorg ved tab af nære, ugengældt kærlighed, at miste sit job, sin førlighed, et kæledyr, man holdt af, osv. Invitationen til dette særnummer opfordrede ligeledes primært til behandling af temaer i tilknytning til sorg som reaktion på tab af en elsket person, men åbnede også op for studier, der undersøger sorgreaktioner i bredere forstand.

    Forsidebillede: Maja O'Connor

  • Læsningens Psykologi
    Årg. 39 Nr. 2 (2018)

    Når børn eller voksne skal lære at skrive og læse, er det vigtigt, at de udvikler en forståelse for sammenhængen mellem tale- og skriftsprog. Denne forståelse giver basis for at udvikle den indsigt og færdighed, som ligger gemt i forståelse og mestring af det skriftsproglige princip. På den ene side
    handler laesefaerdighed derfor om sikker og automatiseret afkodning af bogstaver og ord; men på den anden side består læsefærdighed også af at forstå det, som et givent budskab forsøger at formidle, og ikke mindst at kunne forstå et sprog. Samtidig er det vigtigt, at laeseren bevarer og udvikler sin lyst
    og nysgerrighed i forbindelse med læsning. Derfor er læseforskere i dag ganske enige om at betragte tiltag i læseundervisning på en balanceret måde og dermed også i et socialt og kulturelt lys.

    Studier af læseprocesser menes at kunne føres tilbage til Wilhelm Wundts laboratorium i Leipzig i 1870’erne. Her blev der forsket i reaktionstid, bl.a. med brug af bogstaver og ord. Det var isaer Wundts assistent, Cattel, der med sit arbejde skabte opdagelser, der blev grundlag for megen senere læseforskning. Han fandt bl.a., at forsøgspersoner behøvede dobbelt så meget tid til at læse usammenhængende som sammenhængende ord (sætninger), og til at læse usammenhængende bogstaver som sammenhængende bogstaver (ord).
    I samme tidsperiode observerede den franske øjenlaege, Javal, at øjenbevægelser ved læsning er diskontinuerlige. Han beskrev disse som sakkader (Venezky, 1977), en opdagelse der i dag er betydningsfuld for den læseforskning, der udføres med brug af eye-tracking. Teorier om læsning har gennem tiden været præget af forskellige strømninger, tendenser og teoretiske positioner. Fx afspejler mange forskeres opfattelse af læseforståelse et konstruktivistisk standpunkt, hvor læseren ses som en aktiv deltager i egen meningskonstruktion (Snow, 2002). Flere forskere fokuserer på forskellige fragmenter af læsning og ligeledes på, hvordan man kan forbedre delfærdigheder i læseprocessen (fx fonologisk opmærksomhed, læsning af enkeltord, automatisering, og forskellige hukommelsesfunktioner), mens andre ser på mere overordnede sammenhænge, læsningens kontekst eller læserens oplevelse. En af de mest basale teorier
    om læsning går ud på at forstå læseprocessen som et nuanceret samspil mellem
    afkodning og sproglig forståelse (Gough & Tunmer, 1986), et samspil
    som helst skal være synligt helt fra starten, når børn skal lære at læse.

26-36 af 36