Arkiver - Side 2

  • Udviklingspsykopatologi
    Årg. 31 Nr. 2 (2010)

    Udviklingspsykopatologien er et bredt integrerende og empirisk funderet bio-psyko socialt perspektiv, der har som fokus at forstå årsagerne til og mekanismerne bag psykologiske udviklings- og forandringsprocesser. Dette temanummer dækker udviklingspsykopatologien bredt og inkluderer teoretiske såvel som empiriske forskningsarbejder inden for både den grundvidenskabelige og den anvendte psykologi. Det indbefatter også artikler, der problematiserer eksisterende forhold inden for den psykologfaglige praksis på området samt artikler, der rejser kritiske og relevante metodediskussioner. Formålet med nummeret at give en status over feltets centrale udvikling og anvendelse i Danmark i disse år. Som noget særligt for dette nummer indgår artikler, der tager udgangspunkt i en række præsentationer, der blev afholdt i forbindelse med 60-års jubilæet den 19. august 2010 for Universitetets Psykologiske Klinik ved Københavns Universitet, eller som har indgået i diskussioner om det udviklingspsykopatologiske perspektiv såvel i Klinikken som på Institut for Psykologi.

  • Ungdom
    Årg. 31 Nr. 1 (2010)

    Dette temanummer sætter luppen på begrebet ’ungdom’ og de unges liv i en erkendelse af, der er behov for undersøgelser og indkredsninger af, hvad det vil sige at være ung i dag. Der lægges ud med en oversigtsartikel, der sætter fokus på ungdomsforskningen som perspektiv og mulighed, og derefter en artikel der tager et udviklingspsykologisk perspektiv og som er med til at gøre op med myter og vanetænkning omkring unge. Unges uddannelsesvalg, deres deltagelse i aktiviteterne på skolerne samt et eventuelt frafald er i fokus i de næste to tekster. Efterfølgende artikel sætter fokus på unges forhold til arbejdslivet og specielt, hvorfor nogle unge har svært ved at gøre deres ønsker til realiteter, mens hhv. overgangen fra barne- til ungdomsliv og unges brug af Facebook og internetmediet til iscenesættelser er fokuspunkterne i artiklerne efter.

    Ensomhed i et ungdomsperspektiv er derefter omdrejningspunktet for de næste to artikler, før blikket vendes mod unge danskeres seksuelle liv. At det er vigtigt at se kronisk syge unge som netop unge og ikke børn eller voksne argumenteres der for i næste tekst mens scenen flyttes til Grønland i de følgende to artikler, der undersøger hhv. en gruppe grønlandske unges tanker og ønsker om trivsel i deres tilværelse og hvordan episodisk vold kan forstås som symptom på strukturel vold. I den efterfølgende tekst undersøges forholdet mellem unges biologiske alder og oplevede subjektive alder, mens drenge og pigers opfattelse af sig selv samt forældrenes indflydelse på de unges selvopfattelse er temaet i en anden artikel. Slutteligt bringes en tekst, der diskuterer den traditionelle udlægning af Aristoteles’ lære om sjælen og argumenterer for en anden tilgang, der samtidig kan ses som et forskningsmæssigt nybrud i forståelsen af Aristoteles. Endelig bringes der en essay-anmeldelse af en antologi, der sætter fokus på inklusion og eksklusion.

  • Arbejde under forandring - organisering, relationer og arbejdsliv
    Årg. 30 Nr. 2 (2009)

    Dette temanummer sætter en dansk arbejds- og organisationspsykologi, som den udspiller sig i sin mangfoldighed, på dagsordenen. Artiklerne består af såvel teoriafklarende og teoriudviklende som empiriske tekster og beskæftiger sig samlet set med teoripositioner, strategier og konkrete empiriske undersøgelser af forandring i organisationer og organiseringsformer, arbejdsvilkår og ledelse, læring og valg, samt modstand mod forandring og betydning af de ændrede vilkår for den psykiske sundhed og for sammenhænge med livet uden for arbejdsorganisationen.

    Nummeret indledes med to artikler om den særlige forandringsbetingelse, som vi i almindelig tale kalder modstand mod forandring, mens de næstfølgende fire artikler handler om organisering, teamsamarbejde og identitet. Derefter kommer to artikler, der på forskellig vis beskæftiger sig med ledelse mens de næste tekster koncentrerer sig om, hvad dagens arbejdsvilkår betyder socialt og sundhedsmæssigt. De tre efterfølgende bidrag handler om hhv. læring, supervision og entreprenørship. Derefter følger en artikel om valgets psykologi, der har både almen og praktisk psykologisk relevans. Udenfor tema er en artikel, der beskæftiger sig med Franz Fromms engagement i udforskningen af spisefordomme, og derudoverJens Mammens tiltrædelsesforelæsning, fra da han tiltrådte som adjungeret professor på Aalborg Universitet. Til sidst bringes hhv. en redigeret udgave af Benny Karpatschofs afskedsforelæsning, der bl.a. fremlægger hans bud på en integration af kvalitativ og kvantitativ forskningsmetodik og til slut en anmeldelse af Niels J. Blunchs bog om Structural Equation Modelling (SEM).

  • Peace-building and Protection of Vulnerable Groups
    Årg. 30 Nr. 1 (2009)

    Temaerne i dette nummer er fredsopbygning, menneskerettighedsbaserede interventioner, beskyttelsen af sårbare grupper og opbygningen af samfund og lokalsamfund der forebygger og er modstandsdygtige overfor menneskeskabte katastrofer. Teksterne dækker bredt mht. geografi lige såvel som specifikke grupper, men de fokuserer alle på at reducere risici, på katastrofeberedskab og genrejsning i forhold til udfordringer, der opstår ved strukturel eller direkte vold.

    De første af artiklerne fokuserer på, hvordan man opbygger fredskulturer, der beskytter menneskerettigheder og viser, hvordan kliniske praksisser udviklet under militærdiktaturet i Chile førte til ny viden om traumer, mens næste artikel reflekterer over nogle af de politiske og psykosociale dilemmaer, der opstod ved den politiske forsoning i Chile. Derefter rettes fokus på vold mod børn og unge og på, hvordan man skaber mere sikre miljøer for børn og unge. Næste artikel argumenterer for at skabe fredsprogrammer, der er baserede i lokalsamfundene og som kan løse væbnede konflikter. Næste tekst omhandler børns vilkår i Grønland og fremhæver de foreløbige resultater af et communitymobiliseringsprojekt.

    De efterfølgende artikler retter blikket mod hhv. det psykologiske feltarbejde i en kontekst af humanitært arbejde og konflikt med udgangspunkt i ”nattependlende” børn i det nordlige Uganda og NGO’ers arbejde med torturofre. Derefter bruges et casestudie af en sitio (»landsby«) i Filippinerne til at vise, gennem en analyse af lokale narrativer, hvordan konflikter beskrives og udfoldes.Næste tekst undersøger indsatsen for børn i krise- og katastrofesituationer, hvorefter blikket rettes mod afrikanske gadebørn og deres forandringsmuligheder i udviklings- og hjælpearbejde. Næste artikel kigger på skoleudvikling i Nepal og den efterfølgende tekst præsenterer resultater fra en kvalitativ undersøgelse af tibetanske torturoverlevere. Den næste tekst handler om mulighederne for at intervenere i forhold til prostitution i en cambodjansk kontekst i forhold til en communitypsykologisk tilgang, mens efterfølgende artikel argumenterer for vigtigheden af et tværfagligt perspektiv for bedre at forstå depression. Til slut bringes Jens Mammens afskedsforelæsning fra 7. november 2008, der stiller spørgsmålet om, hvor vidt der findes en særlig dansk psykologi.

  • Spædbarnspsykologi
    Årg. 29 Nr. 2 (2008)

    Dette temanummer dækker det spæd- og småbarnspsykologiske felt bredt med både teoretiske og empiriske forskningsarbejder inden for den grundvidenskabelige og den klinisk anvendte spædbarnspsykologi.

    Nummeret indledes med en række almenpsykologiske teoretiske og diskuterende artikler, der bl.a. undersøger, om selvet er medfødt, og om spædbarnsforskningen ud fra en psykoanalytisk synsvinkel overhovedet har forøget vores viden om det indre psykiske liv og omhandler en intentionsbaseret teori om motorikken i spædbarnspsykologien. Efterfølgende artikler præsenterer reviews, metode og empiri inden for den eksperimentelle spæd- og småbarnspsykologi, der bl.a. viser, hvordan nye skanningsteknikker kan give viden om den helt tidlige hjerneudvikling hos barnet, fremlægger undersøgelser af spædbørns kognitive formåen vha. visuelt præsenteret stimulusmateriale, samt hvordan teknikken Double Video paragdigme kan bruges til at undersøge mødre og spædbørn. Dernæst præsenterer og diskuterer en artikel resultater fra en stor dansk undersøgelse vedrørende ligheder og forskelle i danske børns sprogtilegnelse.

    De næste artikler behandler nogle universelle og sprogspecifikke træk i spædbørns perception af sproglyde, viser hvordan barnet selv er aktivt bidragende i dets tilegnelse af de sproglige rammer og normer samt viser, hvordan barnet i høj grad også selv er med til at opretholde forældrenes sproglige »scaffolding« i sprogtilegnelsen. Derefter præsenteres en empirisk undersøgelse af udviklingen af 16 og 20 måneder gamle børns brug af gestik og ord. Den sidste række af artikler relaterer sig til klinisk anvendte temaer i form af både teoretiske reviews og empiri-præsenterende artikler, hvori der bl.a. beskrives udvalgte aspekter inden for den kliniske spæd- og småbarnspsykologi og præsenteres resultater fra en stor dansk epidemiologisk undersøgelse, hvor formålet er at påpege den tidlige manifestation af biologiske og psyko-sociale med forebyggelse for øje. Næste artikel indeholder beskrivelser og diskussioner af vigtige generelle og specifikke forhold ved testning af spæd- og småbørn.

    De efterfølgende tekster fokuserer på hhv. fædres rolle i forhold til spædbørn og specifikt på fødselsdepressioner hos fædre, på det at blive forældre til ekstremt tidligt fødte børn, på autisme i 0-12- måneders-alderen samt hvordan spædbarnspsykologien kan bruges i forskning og klinisk arbejde med børn med alvorlige sociale, sproglige og kognitive funktionsnedsættelser. Den sidste artikel reflekterer over det hensigtsmæssige i generelt at have et normalpsykologisk udgangspunkt for forståelsen af vanskeligheder i den nyblevne familie og i, at tidlig intervention rettes mod mor-far-spædbarnstriaden.

  • Psykologiens videnskabelighed til debat
    Årg. 29 Nr. 1 (2008)

    I dette nummer er det selve psykologiens videnskabelighed, der er til debat og et særligt fokuseret perspektiv i artiklerne er kravet om evidensbasering. Der argumenteres i den første artikel bl.a. for at diskussionen for eller imod eklekticisme er misforstået, idet det er arten af eklekticisme, som er afgørende og derudover udvides eklekticisme-synspunktet til at omfatte psykologiens placering i den videnskabelige storfamilie. I næste artikel peges på tre tendenser i psykologi: en naturvidenskabeligt orienteret, en samfundsvidenskabeligt orienteret socialkonstruktionistisk linje, og den vitale form for verstehende psykologi. Dernæst argumenteres der for, at der i psykologien ikke som vanligt er en epistemologisk relation mellem et forskersubjekt og studieobjekt, men mellem et forskersubjekt og et studiesubjekt mens forfatterne til næste artikel forholder sig til det metodologiske aspekt af videnskabelighedsdiskussionen.

    I de efterfølgende tekster gennemgås bl.a. udviklingen af begrebet evidensbasering og der peges på det problematiske ved en ukritisk anvendelse af EBM-logikken. I efterfølgende tekst peger forfatteren på at en genuin evidensbasering i psykologien må tilhøre det humanistiske paradigme og anbefaler derfor en alternativ evidensorienteret praksis, der lægger vægt på evidensoplevelsen. Artiklen efter foretager en kritisk demontering af en ideologisk præget værdisætning af en række forestillinger om humanistisk sundhedsbehandling, i lyset af, at sådanne rigidt ideologiske holdninger bl.a. kan stå i vejen for et godt behandlingsresultat. I næste artikel søger forfatteren at bestemme, hvad der er god og dårlig psykologisk videnskab ud fra eksempler hentet fra religionspsykologien, mens emnet for næste artikel er, hvordan videnskabelighedskravet kommer til udtryk i den parapsykologiske forskning. Dernæst undersøges sammenhængen mellem subjektivitet, relationer og materialitet ud fra et STS-perspektiv, mens den næste artikel beretter om et integrationsprojekt på Nørrebro og fokuserer på mikrogenesen, den momentane forandring, der kan ske i livsverdenen og i lykkelige tilfælde som her, i en lykkebringende retning.

    Uden for emne bringes der en række artikler hhv. om mødet mellem gestaltterapi og kognitiv terapi, drømmeteori og samspillet mellem ledere og medarbejdere på den senmoderne arbejdsplads. Til slut bringes Jette Fogs afskedsforelæsning, der omhandler forholdet mellem den almene og den anvendte psykologi.

  • Religionspsykologi
    Årg. 28 Nr. 2 (2007)

    Dette temanummer indeholder teoretiske og empiriske forskningsarbejder inden for den aktuelle internationale og nationale religionspsykologi. Artiklerne indledes med hhv. en psykologfaglig introduktion til området, en oversigtsartikel over religiøse højdepunktsoplevelser (mystik-oplevelse) og en tekst om psykologiens forsøg på at indfange disse i teoretiske rammer og en indplacering af religionspsykologien i en videnskabsteoretisk og metodemæssig referenceramme.

    Derefter tages hul på den brede vifte af forskelligartede bidrag – en del af dem af udenlandske forskere – bl.a. en oversigt over religionspsykologien, som den ser ud netop nu, en artikel, der beskæftiger sig med ”The Post-Critical Belief Scale« og en tekst, der fokuserer på religiøs stræben og samtidig præsenterer væsentlige problemstillinger i religionspsykologien, som den for tiden tager sig ud i USA. Den næste artikel beskæftiger sig med behandlingsmodellen »Vitaprojektet«, der integrerer psykoterapi med praktisk religionspsykologi.

    Derefter præsenteres erfaringer fra det terapeutiske arbejde på en palliativ afdeling. Kliniske og sundhedspsykologiske overvejelser gøres også i næste artikel, der handler om tro, eksistenstanker og livskvalitet hos kræftpatienter. Vanskeligheder ved sundhedspsykologisk forskning i religions/spiritualitetsområdet er også emnet for næste tekst, der fremlægger forskning omkring Tibetansk buddhisme som copingmekanisme, men som ellers især diskuterer metodemæssige vanskeligheder ved netop sådan en forskning. Dernæst en detaljeret gennemgang, kritik og diskussion af tre undersøgelser over fjernforbøns virkning på somatisk syge patienter. Med de to følgende artikler er vi tilbage ved nogle forhold af mere basalvidenskabelig karakter, med først en evolutionsteoretisk overvejelse af »offeret« – hvorfor og hvordan denne specifikke menneskelige adfærd evolutionært kan begribes i dens for-former og derefter en ajourført oversigt (og kritik af) hidtidige neuroteologiske fund og præsentation af forskning, der forsøger at komme ud over de mest kritisable faldgruber i feltet. To artikler kigger på det religiøse i det moderne arbejdsliv og præsenterer hhv. Emile Durkheims teorier om forholdet mellem individet og kollektivet og benytter denne teori til at analysere et specifikt lederudviklingsprogram, og ser kritisk på samme fænomen i form af spiritualiseringen af moderne virksomhedsideologi.

    Dernæst kommer to artikler, der beskæftiger sig med hhv. grænsen mellem religion og videnskab og radikale meditationsoplevelser og argumenter for, at de bør kunne integreres i fagpsykologien. Forfatteren til den efterfølgende artikel argumenterer med basis i Gregory Bateson for, at det spirituelle er en naturlig og virkelig del af den reale verdens relationelle mønstre. Herefter åbnes der op for nogle mulige perspektiveringer i grænselandet til religion med artikler, der fremlægger hhv. overvejer omkring forholdet mellem kunstoplevelsen og den religiøse oplevelse og forskningen omkring nærdødsoplevelserne og Maria-åbenbaringerne i Medjugorje.

    Til sidst stilles der spørgsmål til grænserne mellem parapsykologi og religion og om, hvorvidt parapsykologien selv er blevet en religion for nogle. Uden for tema er der tre anmeldelser af hhv. Sam Harris’ bog Troens fallit – religion, terror og fornuftens fremtid, Efter folkedrab: en flerfaglig undervisningsbog, som er redigeret af Thomas Brudholm og Marting Mennecke og en anmeldelse af Psyke & Logos’ temanummer om musik og psykologi.

  • Musik og psykologi
    Årg. 28 Nr. 1 (2007)

    Temanummerets rummer både en introduktionsartikel og en række artikler om »musik og psykologi« i bred forstand samt elleve artikler om musikterapi, der præsenterer ‘anvendt musikpsykologi’.

    Der lægges ud med en almen introduktion til musikpsykologi og musikterapi og derefter to forskellige bud på en fænomenologisk orienteret musikpsykologi. De næste artikler handler om forholdet mellem musik og bevidsthed, musik forstået som et gestisk fænomen og forholdet mellem musik og tid. I efterfølgende tekst diskuteres Aristoteles’ mimesis- begreb og herefter følger tre artikler, som på hver på sin måde tematiserer den neuropsykologiske indfaldsvinkel til musik som kognitivt fænomen. Først introduceres emnet »Musik og hjerneforskning«, mens forfatteren til næste artikel beretter om forskning, der har givet ny viden om hjernens bearbejdelse af musik. Næste tekst kigger på musikpræferencernes sammenhæng med den måde, vi lærer musik at kende på.Efterfølgende artikel bruger en analyse af TV-dokumentaren Ballets dronning (et portræt af Pia Kjærsgaard) til at diskutere relationen mellem musik og følelser. I næste artikel analyseres, ud fra etnologiske teorier, det naturbegreb, der møder os i healingmusikkens verden, mens »hverdagslivets musikpsykologi« er temaet for næste artikel. I næste artikel bruges en Merleau-Ponty-inspireret fænomenologisk optik til at undersøge kontakt og interaktionsprocesser i musikundervisning med børn med specielle kontaktvanskeligheder. Dernæst udfoldes Trevarthen og Mallochs begreb om kommunikativ musikalitet, både teoretisk og empirisk.

    Temanummerets anden del består af 11 artikler, der alle handler om musikterapi, og som giver et godt indblik i klinisk praksis, teoridannelser og forskning, som den folder sig ud i disse år. De næste artikler favner bl.a. en oversigt over assessmentproblematikken, assessmentformer og –mål, Inge Nygaard Pedersens tiltrædelsesforelæsning som professor ved AU, samt emner som personlighedsforstyrrelser, kontakt og kommunikation i musikterapi med børn med betydelige funktionsvanskeligheder og psykodynamisk stemmeterapi. En anden artikel fortæller om resultaterne fra et forskningsprojekt, hvor patienter med en svær misbrugsproblematik blev behandlet i en receptiv musikterapigruppe og en anden beskæftiger sig med receptiv musikterapi med traumatiserede ungdomspsykiatriske patienter. De efterfølgende tekster tematiserer forholdet mellem musikterapi og musikmedicin og fokuserer på egenterapi som obligatorisk element i musikterapeuters uddannelse. Forfatteren til næste artikel tager udgangspunkt i begrebet »øjeblikket«, som det kendes fra Sterns udviklingspsykologi og terapiteori og viser, hvordan »øjeblikket« forstås teoretisk inden for musikterapiforskningen. Afslutningsvis bringes to anmeldelser af nyere musikpsykologisk litteratur og – uden for tema – tre anmeldelser indenfor områderne hhv. politisk psykologi, traumeforskning, kvantitative metoder i psykologien og dansk psykiatrihistorie.

  • Social Ansvarlighed
    Årg. 27 Nr. 2 (2006)

    Temanummeret belyser, hvordan man i psykologien kan tydeliggøre sin sociale ansvarlighed – både i ord og i handling. Efter indledningen følger en artikel om Nini Prætorius, der forlader Psyke & Logos-redaktionen, og derefter en artikel, der beretter om psykologer og psykiateres jagt efter at finde et kemisk sandhedsmiddel, der kunne anvendes ved hjernevask, i kølvandet på Koreakrigen. Næste artikel præsenterer en historisk analyse af debatten omkring solidaritet, individualisme og demokrati mens det i efterfølgende artikel argumenteres for solidaritetsbegrebets fundamentalontologi og konkluderes, at solidaritetens grundlag er forskellighed og ikke ensartethed. Næste tekst fokuserer på, hvordan øget social ansvarlighed inden for trafik kan øges, mens forfatteren til artiklen efter bestemmer socialt ansvar som et ansvar for oprettelsen, opretholdelsen og den kritiske udvikling og værdiudformning af almenmenneskelige grundforhold, der udgør vores fælles tilværelse.

    I efterfølgende tekst anlægges en udviklingspsykologisk vinkel på emnet social ansvarlighed og det vises, at udvikling af social ansvarlighed bygger på en forståelse af sig selv og andre som intentionelle væsener. Dernæst undersøges den sociale praksis, der udspringer af begreber om mangfoldighedsledelse, der implicerer en gennemgribende reorganisering og styring af organisationer ud fra en opfattelse af sociokulturel diversitet som (økonomisk) ressource. I næste artikel beskrives, hvordan den langsomme behandling i sager om familiesammenføring kan føre til alvorlige psykiske og sociale problemer for dem, der venter på en afgørelse. Efterfølgende artikel viser, hvordan soldaters overgreb på og massakrer af civile bunder i manglen på oplysning om menneskerettigheder og i manglen på social ansvarlighed i ledelsen af militære organisationer. De to næste tekster handler hhv. om problematikker i det kommunale felt der bredt set benævnes Børn med særlige behov og betydningen af at op bygge fælles læringsrum, hvor forældrene er vigtige ressourcepersoner i skolens undervisning.

    Efterfølgende artikel fokuserer på, hvordan en leder bl.a. med sin personlige stil og sine visioner for arbejdspladsen kan bidrage til at skabe en ’psykologisk ilt’, der kan understøtte, opløfte og vitalisere medarbejdernes engagement og produktivitet. Næste artikel beskriver et sammenhængende projekt, der omfatter kreativ skrivning, psyko-sociale sessioner og undervisning for etniske minoritetsmedlemmer i svære situationer i hhv. England, Finland og Danmark for at sætte en moddiskurs op overfor en problem-mættet diskurs. De to næste tekster fokuserer på hhv. arbejdet med konfliktmægling og menneskelige fællesskaber – set som en ressource for frihed eller en begrænsning af denne – og psykoedukation med flygtningefamilier. Udenfor temaet er en artikel om kropsbilleder ved skizofreni samt en perspektiverende refleksion over Psyke & Logos’ temanummer om demokrati: Demokrati – Diversitet & Psykologi og til sidst følger i anledning af 150-året for Freuds fødsel en række artikler om Freud.

  • Demokrati
    Årg. 27 Nr. 1 (2006)

    Målet med dette temanummer er at diskutere demokrati og hvordan, psykologien og beslægtede fagområder kan bidrage til at fremme demokratiet. De to første artikler efter indledningen undersøger, hvordan globaliseringen påvirker demokrati gennem overskridelsen af nationalstaten som administrativ og politisk enhed og belyser statsdannelse og det internationale samfund. Næste artikel viser, hvordan unge kan orientere sig mod to nationalstater og samfund og kan deltage i politiske processer i begge, hvilket overskrider en snæver opfattelse af nationalstaten som rammen om politisk deltagelse.

    De efterfølgende tekster beskæftiger sig hhv. med, hvordan man kan forske i sammenhæng mellem demokrati og folkemord, organisationspsykologiens forandrede måder at forholde sig til det politiske på og sammenhænge mellem det moderne demokrati og socialpsykologien. Efterfølgende artikel viser, hvordan det velfungerende demokratiske samfund bygger på sine borgeres evne til mellemmenneskelig dialog og forståelse og en særlig ’demokratisk’ eller moden mental indstilling. Næste artikel bidrager både til udviklingen af en psykodynamisk teori om demokratiets psykologi og til en psykologisk reflekteret nytænkning af demokratiet i den aktuelle situation. Den efterfølgende tekst redegør for og aktualiserer Kurt Lewins demokratiopfattelse, med fokus på demokratiske værdier og forholdemåder i menneskers dagligdag. Derefter bringes en artikel der reaktualiserer Deweys pragmatiske perspektiv på forholdet mellem individet, demokrati som en livsform og psykologien som videnskab. I det næste bidrag reflekteres over, hvordan psykologien kan få en vigtig funktion som forsvarer af demokrati og menneskerettigheder og hvad det indebærer.

    Derefter rettes fokus på et indre forhold mellem demokrati og psykologi, mens der i efterfølgende tekst argumenteres for, at psykologien kan give et bidrag til videnskabelig indsigt i – og udvikling af – det politiske demokrati. Næste artikel fokuserer på, hvordan et symbolsk medborgerskab er blevet en selvfølgelighed for de veletablerede og velintegrerede, men ikke er det for forældre til børn anbragt uden for hjemmet. De to efterfølgende tekster undersøger nogle af psykologiens bidrag til at forklare medieoplevelser og deres virkninger og belyser den betydning, det har for børn at have indflydelse på eget liv. Dernæst fremlægges resultaterne af en interviewundersøgelse af, hvordan erfarne terapeuter forholder sig til kulturmødet – i mødet med klienter med anden kulturel baggrund end terapeuternes. I næste artikel fokuserer forfatterne på samfundsmæssige og personlige betydninger af voldtægt. Derefter rettes fokus mod hvad teknologien i udførelsen af dødsstraf i USA betyder for legaliseringen af dødsstrafpraksis og for den politiske omkring det. Udenfor tema bringes to artikler, der handler hhv. om en eksponeringsmetode ved behandling af PTSD og om stedsansen og dens tilstand i senmoderniteten.

  • Udviklinger i voksenlivet
    Årg. 26 Nr. 2 (2005)

    Dette nummer kommer omkring flere centrale sider af voksenlivets psykologi med artikler, der både er empiriske, teoretiske, teoriudviklende, essayistiske og fænomenologisk udlæggende. Nogle har primært en teoretisk og forskningsstrategisk værdi, og andre har en mere direkte anvendelsesorienteret applikationsværdi. Temanummeret er organiseret sådan, at der først bringes to artikler med et generelt teori- og modeludviklende sigte samt en begrebsafklarende artikel om udviklingsbegrebet og en artikel om voksentemaer i Erik Eriksons teori om livslang udvikling. Dernæst bringes en længere række af artikler, som på forskellig vis undersøger fænomener som mod, humor, kærlighed, følelse, flow, religiøs og spirituel udvikling, alderdomsudvikling m.m. Som en form for kontrast til disse positivt bestemmende artikler bringes dernæst to artikler om fastlåshed og blokeret udvikling, hvorefter der rundes af med tre artikler om hhv. terapi, supervision og læring i et par arbejdslivskontekster samt en artikel om arbejdets patologi. Uden for tema bringes tre anmeldelser af bøger om community psykologi.

  • Afhængighedstilstande
    Årg. 26 Nr. 1 (2005)

    Dette temanummer fokuserer på hhv. tilgange til, nye typer og behandling af afhængighedstilstande. De to første artikler handler hhv. om de bio-psykosociale aspekter af og en biologisk tilgang til afhængighedstilstande. Efterfølgende tekst om spiseforstyrrelser og afhængighedstilstande repræsenterer en psykologisk tilgang. Derefter kommer en artikel, der med eksempler fra ludomaniforskningen belyser den heterogene kompleksitet inden for afhængighedstilstandene og aspekter af begrebet sensationssøgning.

    Derefter lægges en social-psykologisk vinkel på en undersøgelse af unges alkoholforbrug i Danmark og der opstilles fire hypoteser: dispositions-, socialiserings-, stress- og udbrændthedshypotesen. I næste artikel beskrives selvmutilerende adfærd som kulturel praksis og som psykopatologisk fænomen, og der afsluttes med en gennemgang af henholdsvis psykologiske og biologiske teorier om udvikling af cutting-afhængighed. Efterfølgende tekst fokuserer på afhængighed af pornografi på internettet og søger at anvise konkrete retningslinjer for vurdering og behandling af tilstanden. Næste artikel stiller spørgsmålet om, hvordan vi kan forstå børns og unges storforbrug af onlinespil. Efterfølgende bidrag fokuserer på idrætsafhængig ud fra en case, mens artiklen efter beskriver brugen af bio-feedback i tranghåndterings-gruppeterapi for alkoholmisbrugere. Næste artikel præsenterer en etnografisk tilgang til metadonbehandling i Danmark og søger at illustrere, hvordan brugen af opiater såvel som samfundets holdninger og interventioner i forhold hertil har ændret sig gennem de sidste ca. 100 år.

    Udenfor temaet bringes en artikel, der gennemgår psykologiske undersøgelser af 14 drenge i 13-16-års-alderen og af socialforvaltningens håndtering af sagerne. Derudover kommer opposition og forsvar af Simo Køppes afhandling Neurosens opståen og udvikling i 1800-tallet foruden anmeldelse af bogen Kroppen i Psyken. Til sidst præsenteres spørgsmål til artiklen ”Tilknytningsforskningens bidrag til forståelsen af psykopatologi hos børn” (bragt i Psyke og Logos, 2003, 24) og svar på disse spørgsmål.

  • Dømt til autonomi
    Årg. 25 Nr. 2 (2004)

    Dette temanummer kigger på den pædagogiske sektor, socialsektoren, kriminalforsorgen og arbejdslivet og søger at give et fælles signalement af det overgribende fænomen, der synes at ramme samfundslivet i dets helhed, nemlig ydrestyret selvforvaltning, i en tid, hvor oplysningstidens ideer om frigørelse og selvstændighed har fusioneret med postmoderne managementteori og bureaukratisk forvaltning af behandlingsapparat, undervisningssystem og socialforvaltning.

    I den almene, indledende del er der tre artikler af idehistorisk karakter, hvor den første tager udgangspunkt i devisen ”Mere frihed til den enkelte” og hvordan denne »frihed« i dag identificeres, implementeres og realiseres. Derefter følger to artikler om hhv. individet i kontraktsamfundet og frihedens former og fælder i nyliberalismens tidsalder. I den pædagogisk-udviklingspsykologiske del er der fem artikler, der bl.a. handler om kompetenceudvikling, kravet om refleksivitet i det selv-i-agt-tagelige barn. En tekst tager udgangspunkt i, at pædagogikken i disse år er præget af slagord som ’ansvar for egen læring’ og ’den fleksible skole’ og i, at den kritiske socialvidenskab opfatter denne nye diskurs som udtryk for en problematisk tilpasning til den aktuelle samfundsudvikling, og tekstens forfatter argumenterer for, at denne analyse er forkert og at der er gode grunde til at betragte udviklingen som fremskridt. En anden artikel tager netop princippet om Ansvar for egen læring under kritisk behandling og en anden diskuterer autonomi som udviklingsmål for børn.

    I afsnittet om socialsektoren er der fem indlæg, der bl.a. problematiserer, ud fra et interaktionistisk perspektiv, personlig udvikling som målsætning for revalidering og kigger på de indre brydninger i socialpolitikken, hvor borgeren både betragtes som et selvberoende subjekt og som en potentiel genstand for ≫pastoral omsorgsmagt≪. Derudover belyses problemerne med at lykkes med autonomibestræbelserne i forhold til børn/unge og deres forældre, mens en anden tekst beskæftiger sig med de forskellige og delvis modstridende krav, der stilles til relationen mellem socialarbejder og klient og samme forhold er emnet i næste bidrag. Dernæst en artikel, der beskriver den aktuelle status af de behandlingsmæssige tiltag inden for kriminalforsorgen, og en anden, der viser hvordan selvudviklingsbegrebet er undergået en samfundsmæssiggørelse, hvor den enkelte kan bringes til primært at identificere sig som samfundsborger/medarbejder og til at udvikle ydrestyret selvforvaltning.

    Uden for tema er der fire artikler: Den første er en del af en serie, der forsøger at indkredse de mange beskrivelsesmodeller, der er nødvendige for at begribe menneskesindets mangeartede komplekse facetter, mens den anden bl.a. beskæftiger sig med ligheder mellem forklaringskløften inden for den moderne neurovidenskabs modeller om hjerne-bevidstheds-forholdet og Zenons paradoks. Dernæst en tekst, der præsenterer og diskuterer begrebet ≫recovery≪, som er på vej til at blive integreret i den internationale forståelse af skizofreni og andre psykiske sygdomme. Til slut en artikel om integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik og anmeldelser af bøgerne Disordered Thinking and the Rorschach og Ondskabens psykologi.

  • Tortur og organiseret vold - psykologi og politik i en global sammenhæng
    Årg. 25 Nr. 1 (2004)

    Temanummerets første to dele, som handler om kampen mod organiseret vold og tortur i et globalt perspektiv, beskæftiger sig bl.a. med konsekvensundersøgelse indenfor rehabilitering af torturoverlevere og kigger på udfordringer ved psykosociale interventioner i kølvandet af krig og politisk vold. Dernæst præsenteres en oversigt over kroniske smerter hos torturoverlevere med udgangspunkt i forskellige teoretiske smertemodeller. Efterfølgende artikel analyserer to vidnesbyrd fra en massakre i et fængsel i Honduras, som der anlægges både en narratologisk og en diskursanalytisk metode på. Næste bidrag viser, hvordan borgere i Mellemamerika gennem de sidste tre årtier er blevet placeret i centrum af skiftende voldsdiskurser og hvilken betydning, det har haft. Efterfølgende tekst plæderer for en udviklingsorienteret tilgang til psykosociale interventioner i postkonfliktsamfund, hvor der gøres brug af erfaringer opnået inden for udviklingsforskning og praksis.

    Næste tematiske del omfatter beskrivelser af forskellige praksiserfaringer inden for feltet – fra psykoterapi med torturoverlevere, over kapacitetsopbygning inden for counselling i samarbejde med menneskerettighedsorganisationer og lokale institutioner, til dokumentation af torturfølger. Den sidste del omfatter refleksioner over psykologi, globalisering og migration belyst gennem forskellige emner. Første artikel argumenterer for at globalisering er rettet mod hjernen og kroppen og indkredser bl.a. hvordan dette finder sted. I næste tekst perspektiveres sammenhængen mellem etniske minoriteters aktuelle livsvilkår og deres psykiske sundhed. Efterfølgende tekst retter blikker mod voldtægt og undersøger muligheder og begrænsninger i terapi-forskning som forskningstilgang. Forfatterne til næste artikel har under flere feltophold i Ayacucho, Peru undersøgt, hvordan internetbrug indgår i aktiviteter, som implicerer konstruktionen af en skala, hvor ‘lokal’ og ‘global’ er endepunkter. Den sidste tekst kigger på globaliseringens nye udfordringer til psykologien og bygger på et projekt, der undersøger muligheder for at inddrage spirituelle arbejdsformer i den etablerede psykologi.

    Uden for tema bringes et svar på Peter la Cours kritik af Pehr Granqvist konklusioner omkring forholdet mellem attachment og religiøsitet og efterfølegende duplik. Til slut en anmeldelse af Ole Vedfelts nye bog Manden og hans indre kvinder.

  • Tilknytning og tilknytningsforstyrrelse
    Årg. 24 Nr. 2 (2003)

    I dette nummer er samlet en række artikler, som belyser de grundlæggende forhold omkring attachment, begrebets betydning for forståelse af psykopatologi samt en række normalpsykologiske emner som f.eks. religiøs tilknytning. Første artikel giver en fremstilling af attachmentteoriens tilblivelse og forudsætninger, mens efterfølgende tekst beskriver attachmentteorien som den bedst empirisk funderede teori inden for psykologien og psykiatrien. Derefter kommer en beskrivelse af teorien i relation til et evolutionært, et psykologisk og et neurofysiologisk perspektiv, hvor det konkluderes, at tilknytningsteori repræsenterer et forsøg på at beskrive psykoanalytiske begreber i naturvidenskabelige termer.

    De to næste tekster handler hhv. om fædre som tilknytningsfigurer og om attachment hos børn i førskolealderen med fokus på børn i risikosituationer. Baggrunden for næste tekst er et projekt rettet med børn med dødsfald eller livstruende sygdom i nærmeste familie og hvor det traditionelle sorgarbejdes dekateksering erstattes med en styrket tilknytning til den afdøde. Næste to bidrag rummer hhv. refleksioner over tilknytningstyper og udvikling af psykopatologi hos voksne og fokuserer på de sværere borderlinetilstande hos voksne i forhold til tilknytningsteori. Derefter rettes fokus mod objektrelationsteori og overføringsfokuseret psykoterapi og mod tilknytningsforskningens bidrag til forståelsen af psykopatologi hos børn.

    Emnerne for næste artikel, der er baseret på Jean Laplanches tilknytningsbegreb, er tilknytning, infantil seksualitet og seksuelle overgreb. Derefter bringes en diskussion af Kirkpatricks & Granqvists arbejder om religion og tilknytning, hvor der bl.a. diskuteres korrespondance-hypotesen overfor kompensations-hypotesen. Næste tekst fremstiller religion i et selv-selvobjekt perspektiv, og der gives en tilknytningsteoretisk vinkel og en diskussion af den religionspsykologiske forsknings aktualitet. I næste tekst fremhæves, at adskilthed og non-attachment (f.eks. cølibat og selvvalgt ensomhed) fordrer en tryg tilknytning, for kun via en sikker base kan barnet udvikle »the capacity to be alone«. Uden for tema er der to artikler, der udfolder hhv. en diskussion af antagelsen om, at menneskets ondskab er medfødt og en diskussion af den gængse sygdomsforståelse i psykiatrien, hvortil der foreslås en dialogisk fortællemodel, hvor terapeut og patient betragtes som læsere, lyttere og betragtere. Til slut en anmeldelse af Per Magnus Johansson: Freuds Psykoanalys. Arvtagar i Sverige, del 2.

  • Det onde
    Årg. 24 Nr. 1 (2003)

    Den indledende artikel giver en idéhistorisk oversigt over det ondes forskellige tilsynekomster, inddelt i tre grupper: de teologiske, de filosofiske og de videnskabelige. Næste tekst lægger en kristen eksistential-psykologisk synsvinkel på det onde og konkluderer, at det udspringer af arvesynden og er en ontologisk, ikke en moralsk kategori. I efterfølgende artikel udpeges en grundlæggende sondring i synet på det onde, fra den tidligste kristne teologi over psykologen William James’ personlighedstypologi til vore dages modsætning mellem den såkaldte new age-religiøsitet og den traditionelle folkekirkekristendom. Dernæst fremlægges den idé, at religionerne er opstået ud fra billedet af den ideelle pattedyrmoders omsorg for sit afkom, hvor det gode defineres af denne omsorg og det onde som forskellige grader af omsorgssvigt. Det onde anskues i den efterfølgende artikel med udgangspunkt i dæmonologiens forestillinger om djævlebesættelser og forbindelser til dødsdriften og lystprincipperne inddrages i betragtningerne.

    Dernæst fremstilles det onde som det, der i bredeste forstand er blevet udelukket fra det symbolske domæne, i en psykoanalytisk, sprogteoretisk og filosofisk inspireret analyse. I efterfølgende artikel behandles traumatisering som et møde med det onde, mens fokus i næste tekst er den indirekte transmission af et traume fra generation til generation. I næste tekst er det forudsætningerne for og psykodynamikken bag den mentalitet, der formodes at ligge bag udførelsen af terrorhandlinger, der søges afdækket. Den form for systematiseret ondskab, der populært kaldes ”hjernevask” er centrum for næste tekstbidrag. Derefter rettes blikket mod ondskab hos børn, mens næste artikel beskæftiger sig med, hvorvidt dilemmasituationen kan bidrage til at afdække ‘det ondes funktion’ i industrisamfundet og måske være en ubevidst ressource i fremtidens kommunikationssamfund. Forfatteren til den næste tekst søger på grundlag af sin antropologisk psykologiske grundmodel at bestemme det onde som forsætlige brud med vores binding til andre mennesker og dermed med selve vores forbundethed med tilværelsen.

    Derefter belyses kategorien »det onde« ud fra diskursanalytiske og community psykologiske teorier, idet disse modstilles essentialistiske og individualistiske synspunkter. Næste artikel præsenterer et forsøg på at indplacere den psykologiske beskæftigelse med det onde i en overordnet filosofisk kontekst, og der skitseres en moral-økologisk tankegang, ifølge hvilken der altid er indlejret værdier i sociale praksisser. De to efterfølgende tekster beskæftiger sig hhv. med det onde, som det fremstilles hos den franske digterfilosof Georges Bataille, og med nogle opfattelser af det onde i nyere kontinentalfilosofi. Til sidst bringes et interview med den tyske filosof Rüdiger Safranski med udgangspunkt i dennes bog om det onde samt anmeldelser af tre bøger om det onde af hhv. Safranski, Lars Fr. H. Svendsen og Richard Bernstein. Uden for temaet bringes to artikler, hhv. om den kreative hjerne og om brug af tolke inden for psykoterapi. Til slut to anmeldelser af Ole Andkjær Olsens Psykodynamisk leksikon og Lars Hems Drømme, Psykoterapi & REM-søvn.

  • Legen og det legende
    Årg. 23 Nr. 2 (2002)

    Artiklerne i dette temanummer giver en variation af nutidige perspektiver på leg. Nogle tager afsæt i eksisterende legeteori, andre belyser aspekter ved børns legekultur og andre åbner for diskussionen af fænomenet og begrebet leg og illustrerer legens kulturelle og historiske dimensioner. Første artikel belyser, hvordan legen altid har været genstand for menneskelig interesse, samt hvordan opfattelser af legen er vævet sammen med almene opfattelser af mennesket. Dernæst rettes blikket mod det særligt menneskelige ved legen, mens den efterfølgende tekst fremlægger et persistensperspektiv på leg, hvilket er en alternativ betragtningsmåde set i forhold til den gængse udviklingspsykologiske interesse for, hvordan børn er forskellige fra voksne.

    Forholdet mellem leg og spil er i fokus i det næste bidrag, hvor der argumenteres for, at man i børneidrætten bør give plads til diskurser ved at igangsætte »dramaet« i en mere åben handlingsramme. Forfatteren til næste artikel forholder sig til sammenhængen mellem leg og de kulturelle æstetiske former, mens der i den efterfølgende tekst skitseres forskellige mulige tilgange til bestemmelsen af leg og argumenteres for, at den såkaldte ‘rammeleg’ kan fremme udviklingen. Næste artikel påpeger, at der synes at være nogle vedvarende variationer over grundtemaer i små børns leg, mens den efterfølgende tekst beskæftiger sig med det forhold, at kønsadskilte legegrupper hos børn kan skabe fundament for en differentieret socialisering og identitesdannelse. Fokus rettes derefter på fænomenet ‘internetbaserede elektroniske fællesskaber’, hvor forfatterne sandsynliggør legeperspektivets relevans for voksnes fællesskaber i bestemte chat rum. I næste artikel er blikket rettet mod børns brug af virtuelle verdener og de mulige udviklingspotentialer deri.

    Udgangspunktet for den efterfølgende tekst er voksnes bekymringer over de dobbelte signaler, som unge piger (10-12 år) udsender bl.a. ved deres påklædning. Bekymringen over den tilsyneladende seksualisering af pigerne holdes op over for den mulighed, at der snarere er tale om et af legens skiftende udtryk, og der lægges op til en videre debat. I det efterfølgende bidrag beskrives, hvordan psykoterapeuters anvendelse af legen har ændret og udviklet sig. Uden for tema bringes Hans Vejleskovs opposition ved lektor Arne Poulsens forsvar for den akademiske doktorgrad. Dernæst en anmeldelse af bogen Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser og en replik til artiklen ”Når selvoplevelsen erstattes af krop og ånd« (bragt i Psyke & Logos nr. 1, 2002) samt svaret herpå.

  • Subjektivitet i det 21. århundrede
    Årg. 23 Nr. 1 (2002)

    Temanummeret begynder med fire artikler om subjektet i et bredt socialpsykologisk perspektiv. I den første artikel kritiseres den postmodernistiske socialpsykologi, og Alfred Schutz's socialfænomenologi fremhæves som en mere moderat og adækvat opfattelse af forholdet mellem subjekt og diskurs. Næste tekst søger at udvikle et begreb om ‘desire’ tæt knyttet til socio-kulturelle og poststrukturalistiske forståelser af subjektivering via en analyse af en empirisk case. I næste tekst foreslås en tilbagevenden til ideologikritikken som teoretisk indfaldsvinkel til subjektets konstituering, og der fremsættes den tese, at begreberne ‘kritik’ og ‘subjekt’ ikke blot er metodologisk forbundne, men også forudsætter hinanden ontologisk. I efterfølgende artikel kritiseres den traditionelle psykoterapeutiske indsats over for posttraumatisk stressreaktion for ensidig at rette sig mod en individorienteret psykoterapeutisk indsats og der argumenteres bl.a. for en udvidet psyko-traumotologiforståelse, hvor voldsomme hændelser forstås som særligt organiserede semiotiske sammenhænge, hvis konsekvens er, at personer frarøves mulighed for gensvar.

    De følgende tre artikler tematiserer opfattelser af det menneskelige selv og dets ressourcer og udviklingspotentialer. Første artikel tager udgangspunkt i de tre forståelser af selvets opståen og ontologiske status, som kan genfindes i senmoderne selvhjælpslitteratur og psykoterapi og relaterer disse til markante tendenser i den sen-/postmoderne vestlige kultur. Næste tekst beskæftiger sig med den vestlige »positivpsykologis« karakterisering af tibetanske flygtninge som værende »bemærkelsesværdigt lykkelige« og kritiserer samt nuancerer denne opfattelse.

    Dernæst fokuseres på mennesket i produktionsudviklingens tidsalder og forfatteren søger at vise, at den moderne managements lærings- og udviklingsprincipper bygger på narcissistiske forestillinger og tankegange, som i sin fremskrivning af den ideelle medarbejder gør denne til rendyrket narcissist. At subjektet og subjektivitet ikke blot er et moderne, men et klassisk filosofisk tema reflekteres i de efterfølgende artikler, der dels forsøger på baggrund af et historisk rids at indkredse den filosofiske aktualitet af temaet, og dels forsøger at indkredse det på én gang særegne og utilgængelige Lacanianske subjekt, sådan som det fremtræder i den diskursive analytiske bevægelse. Næste artikel beskæftiger sig med den klassiske diskussion inden for filosofisk erkendelsesteori, som stiller spørgsmål ved den status, man kan tillægge viden om og beskrivelser af indre, mentale fænomener, såsom tanker, følelser, forestillinger og smertefornemmelser. Spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at bygge bro mellem de fænomenologiske analyser og diverse naturalistiske bevidsthedsmodeller tages op i den efterfølgende tekst, der søger at vise, at sådanne naturaliseringforsøg nødvendiggør fornyede refleksioner over fænomenologiens egentlige status.

    Med udgangspunkt i Nagel’s dictum forsøger forfatteren til efterfølgende tekst at afgrænse forskellige mulige betydninger af henholdsvis subjektivitet, bevidsthed og ikke-bevidst mentalitet. Til slut en artikel, hvori der redegøres for de foreløbige resultater af en eksperimentel undersøgelse af bulimikeres kropsopfattelse og kropsforankring. Udenfor temaet er en artikel, som handler om Alfred Lorenzer’s materialistisk-hermeneutiske forståelse af psykoanalysen og to anmeldelser af hhv. Jan Tønnes Hansens bog, Selvet som rettethed – en teori om noget af dét, der driver og former menneskeliv, og Karen Vibeke Mortensens bog Fra neurose til relationsforstyrrelse. Psykoanalytiske udviklingshistorierog klassifikationer af psykopatologi. Til slut bringes et svar til Benny Karpatschof’s artikel, »At blive behandlet ordentligt – eller bare blive behandlet« (bragt i Psyke & Logos, nr. 2, 2001), og en duplik hertil.

  • Økologisk psykologi
    Årg. 22 Nr. 2 (2001)

    Temaet for dette nummer er økologisk psykologi indenfor den danske psykologi. Første artikel fremhæver, hvordan Descartes, Galilei og Keplers opfattelse af fysik som videnskaben har betydet, at psykologien bliver til en slags videnskab om det ‘uvidenskabelige’, og i artiklen argumenteres der for, at C. Darwins perspektiv giver mulighed for at bryde med disse regler. Næste artikel tager bl.a. fat på nogle af de svagheder, som er blevet påpeget i forbindelse med Gibsons perceptionsteori, mens efterfølgende tekst tager det spørgsmål op, hvordan psykologien kan begrebsliggøre menneskets tænkning på et økologisk grundlag. I næste artikel kommer forfatteren ind på, at økologisk psykologi lider under fordomme om indre-ydre distinktioner, som den har svært ved at gøre op med. Efterfølgende tekst handler om, hvordan den voksne hjerne er både plastisk og i stand til dynamisk tilpasning til skiftende ydre betingelser og hvordan dette kalder på en mere økologisk forskningsstrategi i neurovidenskaben.

    Baseret på en dialektisk-materialistisk filosofi og virksomhedsteoriens heraf afledte principper, diskuterer næste artikel nødvendigheden af at ‘integrere’ to centrale hovedopfattelser inden for feltet computer-medieret arbejde: Human- Computer-Interaction (HCI)-tilgangen og Computer Supported Cooperative Work (CSCW)-tilgangen. De efterfølgende tekster argumenter dels for, at det dyadiske mor-barn-forhold ikke kan udgøre en tilstrækkelig udviklingspsykologisk model og retter dels blikket mod børns hverdagsliv og på det nyttige i at kombinere lokale og globale perspektiver på barnet i dets udvikling. Næste artikel diskuterer begrebet ‘økologisk validitet’ og hvordan begrebet kan bidrage til den eksperimentelle spædbarnsforskning. Den økologiske retning indenfor community psykologien præsenteres i efterfølgende artikel, hvor det også vises, hvordan denne retning kan anvendes i forbindelse med psykologisk intervention over for psykiske traumer. Derefter diskuteres selvet med fokus på den enkeltes økologiske sammenhæng og positionering ud fra et interaktionistisk perspektiv. Næste artikel baserer sig på en evaluering af, hvordan brugerne opfatter den socialpsykiatriske støttekontaktperson-ordning i Københavns kommune med fokus på, hvordan støtte-kontaktpersonen træder ind i den konkrete livsverden, som brugeren lever i, og hvordan brugeren oplever denne indtræden.

    I næste tekst følger man en gruppe fangers perspektiv på sig selv og deres tilværelse under afsoning, i overgangsfasen til et mere selvstændigt liv og når de er uden kontakt med kontrolsystemet. At det er nødvendigt at medtænke et praksisniveau, når vi taler om kompetence, fremgår af næste artikel, hvor der argumenteres for et mere rummeligt kompetencebegreb. Uden for temaet bringes en artikel, der argumenterer for, at spørgsmålet om, hvorvidt det ubevidste har en sproglig struktur, ikke kan besvares med et enten-eller. Gennem en omfattende analyse af Martin A. Hansens Løgneren ud fra C. G. Jungs begreber illustrerer forfatteren til den efterfølgende tekst nogle centrale aspekter ved et menneskes individuationsproces, deriblandt forholdet til det religiøse gennem en bevidstgørelse af sit gudsforhold. Til sidst fire boganmeldelser af hhv. Eric Danielsen Den ukendte Freud, Nini Prætorius’ Principles of Cognition, Language and Action. Essays on the Foundations of a Science of Psychology, Hanne Hostrups Gestaltterapi – indføring i gestaltterapiens grundbegreber og Preben Hertofts Undren og befrielse.

  • Transkulturel psykologi
    Årg. 22 Nr. 1 (2001)

    Artiklerne belyser emnet transkulturel psykologi fra mange sider og undersøger bl.a. forholdet mellem kultur og sindslidelser, herunder diagnosticering. Første artikel sætter fokus på sociale forandringer og kulturkonflikter som mulige aktører i udviklingen af skizofreni, mens den næste beskriver, hvordan depression kan ses i relation til hvilke følelser, der er socialt accepterede for mænd og kvinder i forskellige samfund. Derefter vises det, hvordan ideen om kulturspecifikke syndromer forvirrer forståelsen af de universelle og de kulturspecifikke aspekter ved psykiske lidelser og hvorledes vores aktuelle vurderings- og behandlingsmetoder rummer en implicit etnocentrisme. Det efterfølgende tekstbidrag viser, hvordan beskrivelser af traumatisk stress tager udgangspunkt i en vestlig, individualiseret opfattelse af traumatisering og peger på et socialpsykologisk alternativ. Ud fra antropologiske undersøgelser beskrives dernæst, hvordan kulturopfattelsen viser sig i vurderingen af traumatisk stress, mens efterfølgende artikel viser hvordan kulturbegrebet kan ændres til at åbne op for fælles processer (det transkulturelle).

     

    Den næste gruppe omfatter artikler om flygtninge og mental sundhed og de medfølgende eksistentielle og samfundsmæssige aspekter ved det at være flygtning er emnet for første artikel. Dernæst beskrives udviklingen af traumatiseringssymptomer hos børn fra Kosovo og effekten af et kortvarigt psyko-edukativt program for disse børn vurdereres. Forfatteren til efterfølgende tekst påviser, at individualiserende og sygdomsorienterede opfattelser af traumatisering hos flygtninge har en negativ effekt på disses selvopfattelse og mentale sundhed.

    Dernæst undersøges kulturbegrebet som en artikulation, vi kan foretage punktvist, hvorefter det beskrives, hvordan national identitet bliver et uklart begreb i takt med, at der udvikles en global kultur. Næste artikel undersøger hvordan faglig identitet bliver et centralt begreb i forståelsen af professionelle samtaler i interkulturelle sammenhænge. Derefter påpeges behovet for at psykologer og behandlere overskrider eurocentriske grænser i fagligheden og inddrager psykologisk viden fra forskellige verdensdele. Dernæst rettes blikket mod konsekvenserne af, at indvandrerunge undersøges i forskningsparadigmer, der enten fokuserer på social integration eller kulturidentitet. I efterfølgende tekst analyseres positioneringstendenser overfor minoritetsdrenge med inddragelse af den danske folkeskole. Næste artikel beskriver skoleprojekter med pædagogiske principper for, hvordan man kan bruge børnenes historiske betingelser og kulturelle baggrund som motivationsfaktorer. Efterfølgende tekst åbner op for en diskussion af kulturel identitet og interkulturel kommunikation i det globaliserede samfund og inddrager etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet i Danmark. Ideen om organisationer som kulturelle fænomener er udgangspunktet for næste artikel, der påviser en gensidig afhængighed mellem organisationskulturer og emotioner.

     

     

     

    I den efterfølgende gruppe, præsenteres en diskussion om kønsspecifikke torturformer udført af statslige magtudøvere samt psykologens advocay-rolle for de civile, der i stigende grad er de primære ofre ved krige.

     

     

     

    Den sidste gruppe artikler beskæftiger sig med forholdet mellem kultur og personlighedsstruktur. Først med en beskrivelse af, hvordan menneskers muligheder og selvopfattelser ændres, når kulturen ændres og derefter en artikel, der viser, hvordan ændringer i kultur og socialkarakter påvirker den terapeutiske relation. I efterfølgende tekst bruges en Lacaniansk inspireret personlighedsmodel og moralopfattelse til at forstå aktuelle kulturelle og politiske fænomener. Udenfor temaet bringes et debatindlæg omkring Københavnerfænomenologien samt anmeldelser af hhv. Benny Karpatschof doktorafhandling og Sigmund Karterud og Jon T. Monsens Selvpsykologi – udviklingen efter Kohut.

  • Psykologiske indblik - Artikler gennem tyve år
    2000

    I denne bog er samlet en betydelig del af Bojes essayistiske virksomhed gennem to årtier. Psyke & Logos har med stor glæde taget mod tilbudet om at kombinere to mærkedage: Bojes 60-årsdag og tidsskriftets 20 års jubilæum. Det har været en oplagt ide at udsende disse artikler som sær- og jubilæumsnummer af Psyke & Logos, for Boje var en af tidsskriftets grundlæggere, og han har, måske mere end nogen anden, inkarneret dets linje, for ikke at sige dets ånd.

  • Objektrelationer
    Årg. 21 Nr. 2 (2000)

    Inden for den psykodynamiske psykologi er betegnelsen objektrelation blevet et mantra i en sådan grad, at ingen betydende terapeutisk eller teoretisk skole for alvor overvejer at stå udenfor. (...)

    Vi har hverken kunnet eller villet lave et nummer om objektrelationsteori forstået som en samlet skole. Det ville uvægerligt blive for snævert og ekskludere de vækstområder, der findes i udkanten af feltet. Desuden har vi tidligere bragt introduktioner til flere af den klassiske objekrelationsteoris pionerer. Derfor har vi valgt den på én gang mere inklusive og mereubestemte titel objektrelationer.

  • Psykologiens historie i Danmark
    Årg. 21 Nr. 1 (2000)

    Ved årsskiftet kunne Psyke & Logos fejre sit 20 års jubilæum. (...) Psyke & Logos’ udgangspunkt for 20 år siden var en kombination af kritisk holdning til og respekt for vores egen tradition. Hvis også de nye generationer skal have en mulighed for en sådan differentieret holdning, der på den ene side afviser stagnation og traditionsforherligelse og på den anden side er skeptiske over for en globaliseret perspektivløshed, så er det vigtigt at kende sin egen historie. Det er dette, som en hensigten med dette nummer

  • Børn og seksualitet
    Årg. 20 Nr. 2 (1999)

    Et af de hedeste debatemner i disse år er seksuelle overgreb mod børn. Incest, pædofili og børns seksuelle krænkelser af andre børn vækker stærke følelser, og ud over en massiv dækning i de elektroniske og trykte medier har psykologer søgt at præge debatten gennem en lind strøm af bøger og artikler. Ofte bliver der ikke skelnet mellem den ene eller den anden type overgreb, skønt såvel dynamikken som skadevirkningerne for barnet er forskellige. (...) Vi vil i Psyke & Logos forsøge at tegne et så alsidigt billede af hele denne problematik som muligt, og vi har derfor bedt en række af landets førende eksperter på området om at bidrage til dette temanummer. Ikke alle de adspurgte har kunnet eller villet være med, men vi synes ikke desto mindre, at billedet er blevet både bredt og nuanceret. Enighed mellem alle bidragyderne er der ikke tale om.

  • Sundhedens psykologi
    Årg. 20 Nr. 1 (1999)

    Dette temanummer er er i vid udstrækning resultatet af det seminar, som Psyke og Logos afholdt i januar. Seminaret havde ligesom dette nummer titlen: Sygdommens psykologi og sygdommens, og faktisk er to tredjedelen af temaartiklerne elaborerede udgaver af de foredrag, der blev fremlagt på seminaret

26-50 af 90