Årg. 29 Nr. 1 (2008): Psykologiens videnskabelighed til debat

I dette nummer er det selve psykologiens videnskabelighed, der er til debat og et særligt fokuseret perspektiv i artiklerne er kravet om evidensbasering. Der argumenteres i den første artikel bl.a. for at diskussionen for eller imod eklekticisme er misforstået, idet det er arten af eklekticisme, som er afgørende og derudover udvides eklekticisme-synspunktet til at omfatte psykologiens placering i den videnskabelige storfamilie. I næste artikel peges på tre tendenser i psykologi: en naturvidenskabeligt orienteret, en samfundsvidenskabeligt orienteret socialkonstruktionistisk linje, og den vitale form for verstehende psykologi. Dernæst argumenteres der for, at der i psykologien ikke som vanligt er en epistemologisk relation mellem et forskersubjekt og studieobjekt, men mellem et forskersubjekt og et studiesubjekt mens forfatterne til næste artikel forholder sig til det metodologiske aspekt af videnskabelighedsdiskussionen.

I de efterfølgende tekster gennemgås bl.a. udviklingen af begrebet evidensbasering og der peges på det problematiske ved en ukritisk anvendelse af EBM-logikken. I efterfølgende tekst peger forfatteren på at en genuin evidensbasering i psykologien må tilhøre det humanistiske paradigme og anbefaler derfor en alternativ evidensorienteret praksis, der lægger vægt på evidensoplevelsen. Artiklen efter foretager en kritisk demontering af en ideologisk præget værdisætning af en række forestillinger om humanistisk sundhedsbehandling, i lyset af, at sådanne rigidt ideologiske holdninger bl.a. kan stå i vejen for et godt behandlingsresultat. I næste artikel søger forfatteren at bestemme, hvad der er god og dårlig psykologisk videnskab ud fra eksempler hentet fra religionspsykologien, mens emnet for næste artikel er, hvordan videnskabelighedskravet kommer til udtryk i den parapsykologiske forskning. Dernæst undersøges sammenhængen mellem subjektivitet, relationer og materialitet ud fra et STS-perspektiv, mens den næste artikel beretter om et integrationsprojekt på Nørrebro og fokuserer på mikrogenesen, den momentane forandring, der kan ske i livsverdenen og i lykkelige tilfælde som her, i en lykkebringende retning.

Uden for emne bringes der en række artikler hhv. om mødet mellem gestaltterapi og kognitiv terapi, drømmeteori og samspillet mellem ledere og medarbejdere på den senmoderne arbejdsplads. Til slut bringes Jette Fogs afskedsforelæsning, der omhandler forholdet mellem den almene og den anvendte psykologi.