https://tidsskrift.dk/psyke/issue/feed 2025-06-25T10:57:16+02:00 Jonas Højgaard Frydenlund psykeoglogos@gmail.com Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157738 2025-06-18T14:59:57+02:00 Chalotte Glintborg cgl@ikp.aau.dk Cecilie M.S. Thøgersen ceciliemst@ikp.aau.dk

<p>Fællesskaber er med til at udviske forskelle. Det handler ikke om, hvem vi er, men hvad vi er sammen om. Almene fællesskaber<br>spiller en vigtig rolle som katalysator for at nedbryde fordomme, men også for at sikre deltagelse for alle. Mange børn, unge og<br>voksne med handicap, eller som på anden måde lever i udsathed, står ofte uden for det organiserede fritids- og foreningsliv. Dette<br>temanummer centrerer sig om fællesskabers betydning på udsatte- og handicapområdet. Gennem ti artikler belyses fællesskabernes<br>mange nuancer inden for dette område.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157739 2025-06-18T15:16:06+02:00 Cecilie M.S. Thøgersen ceciliemst@ikp.aau.dk Chalotte Glintborg cgl@ikp.aau.dk Annegrete G. Månsson agma@ucl.dk

<p>Fællesskaber er et yderst aktuelt emne, og der er bred enighed om vigtigheden heraf. At kunne deltage og indgå ligeværdigt i<br>meningsfulde fællesskaber er en helt central del af livet, men ofte bliver fællesskaber reduceret til sygdomsfællesskaber i<br>rehabiliteringsregi – det være sig dag- og aktivitetstilbud. Det er dog vigtigt, at der også fokuseres på inddragelse af almene<br>fællesskaber som en del af rehabiliteringen, da almene fællesskaber kan være brobyggende til lokalsamfund og derved være<br>mere bæredygtige på lang sigt. For at indkredse betydningen af fællesskaber vil vi gennem dette review undersøge betydningen af deltagelse i foreningslignende fællesskaber efter erhvervet hjerneskade. Reviewet er udført som et scoping review med fokus på fænomenet foreningslignende fællesskaber og betydning af deltagelse i disse for personer med erhvervet hjerneskade (EH). Gennem reviewet undersøges derfor: Hvilken betydning har det at deltage i foreningslignende fællesskaber efter erhvervet hjerneskade? Der blev gennem den systematiske søgning ikke identificeret nogen studier, som imødekom inklusionskriterierne. Der er derfor tale om et tomt review. Med udgangspunkt i den manglende identificering af relevante studier diskuteres begrebet<br>foreningslignende fællesskaber og deres betydning for mennesker med en EH, samt hvordan erfaringer fra andre områder<br>kan kvalificere fremtidig forskning.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157772 2025-06-20T10:40:16+02:00 Ida F. Hejlesen ikh@ikp.aau.dk Chalotte Glintborg cgl@ikp.aau.dk Stine L. Jacobsen slj@ikp.aau.dk Anita Jensen Anita.Jensen@skane.se

<p>Denne artikel belyser, hvilken betydning Kulturvitaminer til Unge (18-30 år med psykiske udfordringer) har for deltagernes<br>oplevelse af egen mental sundhed, tilknytning til uddannelse og arbejde, muligheder for nye fællesskaber og identitet. Deltagernes<br>erfaringer er indsamlet ved fokusgruppeinterviews og analyseret med en narrativ analysestrategi. Analysen peger på, at deltagelse i Kulturvitaminer til Unge bidrager til en oplevelse af bedre mental sundhed og bringer de unge tættere på uddannelse, praktik eller arbejde. Forløbet giver de unge mulighed for at være en del af et fællesskab med ligesindede, bidrager til indhold og rutiner i hverdagen, succesoplevelser, nye eller genopdagede hobbyer, sociale kompetencer, øget selvtillid og mestring, større indsigt i egne udfordringer og styrker samt en oplevelse af at blive mødt som menneske. Dette er med til at understøtte konstruktionen af en positiv identitet, som i mindre grad defineres ud fra deficit-positioner (fx sygdom) og i højere grad defineres af, hvad de unge kan og vil. Dette øger de unges egen oplevelse af handlekraft på vej mod fx uddannelse og mindsker risikoen for marginalisering. Artiklen bidrager til at forstå, hvordan unge med mentale udfordringer, og som står uden for almene fællesskaber, kan indgå i samfundet via meningsfulde relationer og positive, kreative fællesskaber.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157773 2025-06-20T11:03:02+02:00 Annegrete G. Månsson agma@ucl.dk Chalotte Glintborg cgl@ikp.aau.dk Kirsten A. Jensen kaje@ucl.dk Camilla V. Sørensen csor-jv@aalborg.dk

<p>Personer med erhvervet hjerneskade (EH) kan opleve at stå uden for fællesskaber og mangle et aktivt fritidsliv, som de havde, før skaden indtraf. Det kan have betydning for trivsel og livskvalitet, både for den enkelte, men også for familie, netværk og andre relationer. Erfaringer fra praksis viser, at skydeidræt som foreningsfællesskab kan skabe mening at deltage i for voksne med EH. Derudover peger forskning på, at børn med ADHD træner deres koncentration og oplever ro i kroppen, når de går til skydning i skoletiden i skytteforeninger i Danmark. Med afsæt i dette blev indsatsen Hjerne-FOKUS udviklet i samarbejde mellem Aalborg Kommune, Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland og DGI Nordjylland. I fire udvalgte skytteforeninger går voksne med EH til skydning i fritiden. Nærværende studie kobler sig på idrætsprojektet og belyser, hvilken betydning skydeidræt har for syv personer med EH. Studiet er designet som en kvalitativ interviewundersøgelse med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang funderet i IPA. Der er fremanalyseret fire temaer: skydeidræt som frirum; at være social og indgå i foreningsfællesskabet på lige fod med alle andre; at opleve mental ro; samt at føle sig normal. Studiet peger på, at deltagelse i skydeidræt kan have en positiv betydning for informanterne i forhold til deres fysiske, psykiske og sociale liv, men at der mangler yderligere forskning, bl.a. i forhold til at belyse eventuelle ekskluderende forhold samt yderligere viden ift. skydeidrættens mulige effekt på kognitive og fysiologiske faktorer.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157774 2025-06-20T11:29:39+02:00 Mette R. Bystrup metbys@rm.dk Anne Præst anne.praest@midt.rm.dk

<p>At være ung i et accelererende samfund og finde tilbage til en hverdag med mening og trivsel efter en påvirkning på hjernen<br>kan være vanskeligt. Artiklens formål er at undersøge erfaringer med, hvordan et peer-fællesskab (Matching Brains) kan<br>bidrage til meningsskabelse og identitets(re)konstruktion for unge med en påvirkning på hjernen i et senmoderne samfund.<br>Artiklen er et kvalitativt studie baseret på 16 interviews med unge, et fokusgruppeinterview med to ungementorer samt 11<br>spørgeskemaer udfyldt af unge efter deltagelse i Matching Brains-uddannelsen. Empirien peger på fire overordnede temaer,<br>der udfolder deltagernes oplevede erfaringer ifm. peer-to-peer-fællesskabet: mulighed for resonans; ny viden og dialogiske<br>kompetencer; at skabe mening ved at være noget for en anden; plads til at være og finde sig selv. På baggrund af artiklens resultater konkluderer vi, at et peer-to-peer-fællesskab kan skabe mulighed for genklang, spejling og resonans, hvis der er en rammesætning og kompetencer, der understøtter dette, og hvis det faciliteres ud fra dialogiske principper.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157775 2025-06-20T11:50:31+02:00 Gitte L. Rasmussen glr@kp.dk

<p>At have betydningsfulde sociale relationer og fællesskaber har en betydning for menneskets trivsel, livskvalitet og udvikling . Men vi har ikke særlig megen forskningsbaseret viden om det sociale liv, unge voksne med udviklingshandicap lever, og hvor- dan de selv oplever og forstår deres sociale relationer og fæl- lesskaber . Denne artikel har derfor til formål at belyse de so- ciale relationer og fællesskaber, fire unge voksne med udvik- lingshandicap har i deres hverdagsliv – set fra deres eget per- spektiv . Artiklen belyser også, hvilke ønsker de unge voksne har til sociale relationer og fællesskaber . Artiklen sætter et kritisk fokus på de barrierer, de unge voksne oplever i forhold til at udvikle og opretholde sociale relationer og fællesskaber, bar- rierer, der bl .a. hænger sammen med de professionelles håndteringer, men også samfundsmæssige forhold . Med ratificeringen af Handicapkonventionen er deltagelse i sociale relationer og fællesskaber blevet en ret, unge voksne med udviklingshan- dicap har . Derfor er det centralt at vide, hvordan unge voksne med udviklingshandicap kan støttes i at opnå de sociale relationer, de har et ønske om.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157779 2025-06-20T12:37:45+02:00 Oliver Sander oliver@sandernet.dk Gustav Egede gus.kristensen@gmail.com Morten Nissen mn@edu.au.dk

<p>Fangekoret er et særpræget fællesskab, som består af fanger og eksfanger i danske fængsler. På trods af kriminalpolitiske tendenser om hårdere og længere straffe er den gennemgående diskurs om Fangekoret, at det resocialiserer sine deltagere og<br>derfor er en positiv indsats. Formålet med denne artikel er gennem teoretisk analyse og interviews i en utopisk-metodologisk<br>ramme at belyse muligheden for etableringen af et fængselspraksisfællesskab, hvis formål ikke er resocialisering, men snarere dannelse af dets deltagere som agentiske subjekter. Vi lægger ud med at bruge den kritiske psykologis praksisbegreb hos bl.a. Ole Dreier og Klaus Holzkamp til at forstå, hvordan deltagelsen i Fangekoret forandrer den måde, korsangerne har mulighed for at deltage i hhv. fængsels- og samfundslivet under og efter afsoning. Herefter forholder vi os kritisk til Fangekoret som tiltag gennem magt- og ideologikritiske perspektiver hos bl.a. Louis Althusser og Michel Foucault. Vi fremanalyserer slutteligt, at Fangekoret kan øge dets deltageres agens gennem deltagernes underkastelse til en almen socialitet i en kollektiv, æstetisk praksis.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157786 2025-06-20T12:54:13+02:00 Charlotte Mathiassen cham@edu.au.dk

<p>Denne artikel er skrevet sommeren 2024, da Fangekorets leder, Louise Adrian, var terminalt syg af kræft. Det er en tekst, som<br>både skal være et mindeord for et særligt og betydningsfuldt menneske, en drøftelse af, hvad Louise Adrian intenderede med Fangekoret, samt hvad det ifølge hende ikke skulle være, og dermed et indblik i, hvordan Louise Adrian med sin person blev en del af det, som var meningsfuldt og virksomt for de mange sangere i Fangekoret. Artiklen er altså et produkt af en nysgerrighed over for et projekt og en person, som helt åbenlyst har skabt noget unikt. Jeg ønsker med artiklen via et indblik i alt det, Louise har stået i spidsen for, også at drage noget ud af hendes værk, som forhåbentlig kan inspirere andre og være et forbillede. Det er Louises ønske. Det har været vigtigt for mig, at Louise nåede at læse udkast til denne artikel, og at hun fik mulighed for at give sit besyv med i forhold til indholdet. Artiklen inddrager Louises betragtninger i tre samtaler helt mod slutningen af Louises liv og trækker på den<br>bog, som Louise selv har skrevet om Fangekoret, samt på optagelser af Fangekorets optræden og indlæg ved Folkemødet på Bornholm i 2024. Artiklen har været i “review hos Louise” i juli måned 2024. Jeg har skrevet den for at mindes en person, der har gjort et uerstatteligt arbejde for deltagerne i Fangekoret, pårørende og mange andre, der på den ene eller anden måde har haft kontakt med Kriminalforsorgen, og derudover naturligvis for alle de tilhørere, der i årenes løb har lyttet til Fangekorets koncerter.<br>Louise døde den 16. august 2024 og blev bisat den 28. august 2024, hvor Fangekoret sang. Louise blev herefter ledsaget af<br>hundredvis af mennesker mod sit sidste hvilested. Louise blev 59 år og har gjort et uudsletteligt indtryk på mange mennesker,<br>inklusive mig.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157798 2025-06-20T13:14:23+02:00 Nikolai Lybæk nsl-jobcenter@aalborg.dk Maria Schimkat masc-jobcenter@aalborg.dk

<p>Denne artikel undersøger integrationen og engagementet af nye medarbejdere i organisationer, specifikt med udgangspunkt<br>i Individuelt Planlagt job med Støtte (IPS). Ved brug af kvalitative interviews med fire IPS-kandidater udforsker vi, hvordan forskellige arbejdsmiljøer og praksisser påvirker følelsen af tilhørsforhold og aktiv deltagelse hos nye medarbejdere. Hovedresultaterne antyder, at fast økonomisk værdsat beskæftigelse væsentligt forbedrer medarbejdernes integration sammenlignet med ulønnede praktikophold. Undersøgelsen fremhæver også den afgørende rolle, som organisationskultur, kollegial støtte og omfattende fællesskabsengagement spiller i at fremme en meningsfuld og inkluderende arbejdsplads. I lyset af disse empiriske fund inddrages Banduras socialkognitive læringsteori med begrebet om self-efficacy med henblik på at forstå kandidaternes udvikling af kompetencer og selvopfattelse, når de opnår lønnet beskæftigelse. Baumans begreber om fællesskab og samfundsmæssig deltagelse tilfører diskussionen en understregning af vigtigheden af social inklusion og fælles identitetsskabelse. Det teoretiske fundament er ydermere baseret på Wengers begreber om praksisfællesskaber, som understreger det gensidige forhold mellem individuel og organisatorisk vækst under integrationsprocessen.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157801 2025-06-20T13:29:55+02:00 Charlotte M. Højholdt stoettepoter@outlook.dk Camilla W. Sondrup stoettepoter@outlook.dk Steffi G. Larsen stoettepoter@outlook.dk Tia G.B. Hansen stoettepoter@outlook.dk

<p>Ofte medfører moderat til svær funktionsnedsættelse skam, selvkritik og isolationsoplevelser, men der findes få psykoterapeutiske<br>tilbud til denne målgruppe. Compassion-baserede terapier støtter udvikling af venlighed over for egne udfordringer og modvirker dermed skam og isolation, men kan være for krævende for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. Dyr kan føles støttende, være et behageligt spejl og mediere kontakt mellem mennesker uden at stille store kognitive krav, men skal integreres i en egentlig terapiform for at give terapeutisk udbytte. Vi udviklede en kaninassisteret compassion-fokuseret terapiform (KA-CFT) til målgruppen og afviklede den i små grupper for yderligere at facilitere samhørighed og fællesskab. Artiklen skitserer hovedelementerne i denne terapiform: dens målgruppetilpassede værktøjer og terapisessionernes indhold i overskriftsform. Desuden resumeres fra et casestudium, hvor artiklen primært giver plads til deltager-ytringer, der tyder på dannelse af fællesskab med og omkring kaninerne og terapien. Vi konkluderer, at det er en lovende terapiform til målgruppen, forudsat tilstrækkelig viden om både målgruppe, terapiform og kaniner.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157804 2025-06-20T13:48:04+02:00 Charlotte M. Høgg chhoeg@rm.dk Anders D. Pedersen adegn@health.sdu.dk Chalotte Glintborg cgl@ikp.aau.dk

<p>Vurdering af kognitivt funktionsniveau hos personer med erhvervet hjerneskade er en vigtig forudsætning for at kunne forstå<br>personerne, deres forudsætninger og adfærd. Til dette formål findes både neuropsykologiske test, screeningsredskaber og selvrapporteringsskemaer, der alle har til formål at belyse og udrede kognitive vanskeligheder inden for forskellige domæner. Imidlertid findes der også personer, hvor det ikke er muligt, f.eks. på grund af et meget lavt funktionsniveau, at benytte disse metoder. Reviewet tager udgangspunkt i retningslinjerne for et scoping review, hvor formålet har været at identificere og beskrive fundne informantbaserede analyseredskaber til vurdering af kognitivt funktionsniveau hos personer med erhvervet hjerneskade. Reviewet har gennem en systematisk søgning identificeret seks analyseredskaber, alle udformet som spørgeskemaer, der baserer<br>sig på observationer og informationer fra pårørende eller fagprofessionelle. To af analyseredskaberne omhandler eksekutive funktioner, to socialkognition, et opmærksomhed og et hukommelse. Ingen af redskaberne dækkede mere end ét kognitivt domæne. På baggrund af de inkluderede analyseredskaber og en beskrivelse af deres psykometriske egenskaber rejses en diskussion om anvendeligheden af og behovet for sådanne analyseredskaber. Det konkluderes, at der er et behov for at kunne vurdere personer med erhvervet hjerneskades kognitive funktionsniveau i praksis – også når dette ikke er muligt ved traditionel neuropsykologisk undersøgelse, men at der ikke på nuværende tidspunkt findes ét samlet analyseredskab, der dækker dette behov inden for flere kognitive domæner, samt at de inkluderede redskaber savner validering ift. neuropsykologiske test.</p>

2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/157805 2025-06-20T14:12:02+02:00 Chalotte Glintborg cgl@ikp.aau.dk 2025-06-25T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2025 Delt