https://tidsskrift.dk/psyke/issue/feed Psyke & Logos 2022-10-18T16:12:30+02:00 Jonas Højgaard Frydenlund psykeoglogos@gmail.com Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133879 Eksistenstænkning i psykologien 2022-08-30T15:03:44+02:00 Jonas Højgaard Frydenlund jonas@psy.au.dk Bo Jacobsen bj@bo-jacobsen.dk Bjarne Jacobsen bjarnej@ruc.dk Charlotte Mathiassen cham@edu.au.dk <p>Som psykologer beskæftiger vi os med menneskers levede liv.<br>Med hvordan mennesker finder sig til rette i tilværelsen. Vi<br>forsker i det, vi vurderer det, og vi hjælper vores medmennesker<br>med deres livsudfoldelse og med at finde en bæredygtig orientering<br>i deres liv. Vi hjælper dem med deres eksistens!<br>Det gør vi, hvad enten vi fokuserer på neuropsykologiske<br>eksekutivfunktioner, på kognitiv omstrukturering og narrativ<br>reframing, på behandling af udviklingstraumer, laver pædagogisk<br>psykologiske vurderinger eller hjælper patienter med<br>somatiske lidelser. Et eksistensperspektiv er således relevant i<br>psykologers arbejde, alene fordi vi arbejder med mennesker og<br>deres liv. En psykisk lidelse er fx ikke kun en tilsyneladende<br>afgrænset diagnose. Det er først og fremmest en livstilstand,<br>den eksisterende er nødt til at forholde</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133880 Eksistens fænomenologi 2022-08-30T15:30:02+02:00 Bjarne Sode Funch bfunch@ruc.dk <p>Med henblik på at blive fortrolige med tilværelsens vilkår er det<br>fænomenologiens opgave at beskrive bevidsthedens struktur og<br>det, der træder frem i den. I denne artikel betragtes menneskets<br>eksistens inden for førstnævnte sigte med udgangspunkt i Søren<br>Kierkegaard og William James’ opfattelse af henholdsvis ”Existens”<br>og ”pure experience”. I fremstillingen beskrives den<br>menneskelige eksistens som en proces, hvor individets livserfaring<br>spejler sig i dagliglivets spontane bevidsthed, og hvor<br>dagliglivets spontane bevidsthed finder resonans i individets<br>livserfaring. Argumentet er, at det emotionelle liv former den<br>menneskelige eksistens ved en levende relation mellem det aktuelle<br>og individets emotionelle erfaringsverden. Derved konstitueres<br>eksistensen som en følelse af at være sig selv, svarende<br>til det, som James kalder ”I” eller ”pure ego”, og som Kierkegaard<br>benævner ”Aand” eller ”Selv”. Under særlige omstændigheder<br>transcenderer denne hverdagslige eksistens sig selv i<br>en intens emotionel oplevelse, hvorved en flygtig emotionel<br>erfaring konstitueres i en sanselig form med øget personlig<br>integritet som resultat.</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133886 Eksistensopfattelsen i fænomenologien 2022-08-31T09:12:46+02:00 Casper Feilberg feilberg@ikp.aau.dk Kurt Dauer Keller kdk@ikl.aau.dk <p>De eksistentielle problemer, man befinder sig i som en personlig<br>eksistens, har siden 1800-tallet været tematiseret i bl.a.<br>Søren Kierkegaards arbejder. Med formationen af den eksistentielle<br>fænomenologi hos Martin Heidegger og franske fænomenologer<br>som Maurice Merleau-Ponty tilbydes et særligt erfaringsbaseret<br>grundlag for at analysere eksistensen. I denne<br>artikel skitserer vi eksistensopfattelser, der har gjort sig gældende<br>i den eksistentielle fænomenologi. De drejer sig om<br>autenticitet versus fremmedgørelse i den moderne tilværelse,<br>og de samler sig i sidste instans i afdækningen af en universel<br>kropslig fornuftsform, den såkaldte ”intentionalitet”. Indgående<br>analyser af de psykosociale og sociokulturelle vilkår i den<br>moderne livsverden kan ikke finde sted uden at tematisere,<br>hvordan det kropslige grundlag for menneskets eksistens er<br>involveret i disse vilkår. Vi fremhæver sider af eksistensen, som<br>meget ofte overses i dag, nemlig de kollektive aspekter og de<br>anonyme aspekter af eksistensen. Disse aspekter kalder på teoretisk<br>og empirisk opmærksomhed, ligesom den personlige eksistens<br>gør det. Vejvisere kan være Hannah Arendts redegørelse<br>for de naturlige grundbetingelser for den menneskelige eksistens,<br>Jan Patockas fokus på eksistensen som virkeliggørelse af<br>betydningsfulde potentialer i menneskelivet og Paul Ricoeurs<br>diskussion af de identitetsskabende relationer mellem oplevet<br>historie og narrativ historie. Artiklen sammenfatter den eksistentielle<br>fænomenologis forståelse af tilværelsen i en antropologisk<br>eksistensopfattelse. Afslutningsvist skitseres denne forståelses<br>relevans for anvendt psykologi, især socialpsykologiske<br>og klinisk-psykologiske områder.</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133887 Skyld og eksistens 2022-08-31T09:24:32+02:00 Joachim Meier jm@psy.au.dk <p>Sartre hævdede, at mennesket er ”fordømt til frihed”. I den<br>eksistentialistiske tradition og diskurs opfattes frihed – og angsten,<br>der ledsager den – ofte som det centrale ontologiske karakteristikum.<br>Formålet med denne artikel er imidlertid igennem<br>fænomenet skyld at udfordre frihedens primat i den eksistentielle<br>diskurs ved at vise dens etisk-eksistentielle grænser.<br>Under anvendelse af skønlitterært materiale fra Fjodor Dostojevskijs<br>forfatterskab samt kvalitative interviews fra et igangværende<br>forskningsprojekt, der omhandler unges oplevelser af<br>dårlig samvittighed, argumenterer jeg for, at der forud for<br>menneskets refleksive og autonome forhold til sig selv eksisterer<br>en prærefleksiv bundethed, som den enkelte ikke selv er<br>suveræn herre over. På denne baggrund bestemmes skyld som<br>et ontologisk karakteristikum, der henviser mennesket til fundamentale<br>grænser (grundvilkår) i form af den Anden, endelighed,<br>men også frihed. Disse grænser, argumenterer jeg for, kan<br>ikke isoleres fra menneskets etisk-eksistentielle liv, men danner<br>grundlag for en ontologisk etik. Det betyder, at spørgsmål, der<br>angår det menneskelige vilkår (ontologi), er uløseligt forbundet<br>til spørgsmål om, hvordan mennesket bør leve og forholde<br>sig (etik). Afslutningsvist forsøger jeg at vise, hvordan de eksistentiale<br>grænser kan anvendes til at forstå baggrunden for den<br>stigende psykiske mistrivsel i det senmoderne samfund.</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133888 Vi er det liv, vi ikke lever 2022-08-31T09:31:48+02:00 Alfred Sköld alfred@ikp.aau.dk <p>Samtidig eksistenstænkning bør forholde sig til det faktum, at klimakrisen<br>i stigende grad præger livet på jorden, og at den globale<br>situation er tiltagende kritisk, uden hermed at forfalde til nihilisme<br>eller fortvivlelse. Dagens debat om klimakrisens emotionelle konsekvenser<br>er i høj grad domineret af negative emotioner, såsom<br>angst, sorg og endog depression. I lyset af en eskalerende opvarmning<br>af klodens overflade, og medfølgende klimaforandringer,<br>betragtes håb ofte som både uhensigtsmæssigt og naivt. I denne<br>artikel forsøger jeg at revitalisere håbets eksistentielle, etiske og<br>politiske betydning og argumenterer for, at det udgør en afgørende<br>del af vores stræben efter mere bæredygtige måder at leve på. Med<br>udgangspunkt i dagdrømmen og dens helt centrale plads i Ernst<br>Blochs tænkning forsøger jeg at åbne op for en forståelse af håb,<br>som er funderet både i en konfrontation med afgørende begrænsninger<br>og bevarelsen af en åben mulighedshorisont. Håb og dagdrømme<br>er intimt forbundne i det, at de begge udspiller sig i mellemrummet<br>– mellem fantasi og virkelighed, nødvendighed og<br>mulighed. I den åbning, som samtidig blotlægger historicitetens<br>lænker og tilværelsens radikale kontingens, finder vi kimen til en form for håb, som hverken er identisk med optimisme eller begær,<br>men snarere bør betragtes som en relationelt forankret dyd – intimt<br>forbundet med vores evne og vilje til at handle</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133889 Vita Activa, Hannah Arendt og eksistentiel psykologi 2022-08-31T09:37:34+02:00 Mette Vesterager mv@hum.ku.dk <p>Eksistentiel psykologi baserer sig ofte på filosoffer, der betragter<br>mennesket som et ensomt individ, der i sin søgen efter mening<br>står over for det frie valg, og der lægges vægt på abstrakte,<br>uforanderlige eksistentielle grundvilkår. Der mangler i<br>højere grad at blive inddraget en forståelse af mennesket som<br>grundlæggende relationelt og funderet i fællesskaber, og som<br>lægger vægt på det konkrete, levede liv og de samfundsmæssige<br>betingelser, der strukturerer det. Filosoffen Hannah Arendt har<br>undersøgt vores praktiske liv sammen, vita activa, der består af<br>arbejde, fremstilling og handling. Hun beskriver de forandringer,<br>menneskets moderne liv har undergået i arbejdslivet, i<br>vores forbrugsmønstre og i vores omgang med hinanden, og<br>har særligt belyst den fremmedgørelse, de har medført. Vi er<br>blevet fremmedgjorte over for vores subjektive biologiske behov,<br>fordi de aktiviteter, der skal opfylde dem, ikke længere er<br>knyttet til dem. I stedet arbejder vi, til vi udmattes. Fremstilling<br>er blevet reduceret til en unaturlig form for repetitivt arbejde i<br>højt tempo, ligesom mellemmenneskelig handling er blevet erstattet<br>af arbejde og forbrug. Med udgangspunkt i sine beskrivelser<br>af det aktive liv peger hun også på andre grundvilkår<br>som de væsentligste, herunder mundanitet, pluralitet og natalitet<br>– og det bliver afgørende for den menneskeforståelse og den<br>praksis, som eksistentiel psykologi kan basere sig på. Hendes<br>begreber og beskrivelser kan med fordel fortolkes ind i en nutidig<br>og psykologisk kontekst og bringes i anvendelse i eksistentielle<br>psykologiske interventioner inden for psykoterapien,<br>coachingen og arbejds- og organisationspsykologien. Arendt<br>kan således bidrage væsentligt til den eksistentielle psykologi.</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133890 Eksistens grundstemninger 2022-08-31T09:46:00+02:00 Henrik Høgh-Olesen h2o@psy.au.dk <p>Det emotionelle registers psykologiske konstituenter specificeres,<br>og en særlig undersøgelse vies de længerevarende eksistentielle<br>grundstemninger, eller ”stemtheder”, som vi som<br>mennesker kan opleve. Den klassiske eksistenstænknings (Kierkegaard,<br>Heidegger, Sartre) bud på disse stemninger gennemgås<br>og udfordres. Stemninger som tomhed, meningsløshed,<br>angsten for intet eller for friheden har ikke altid været en dominerende<br>del af den menneskelige væren, og det er de heller<br>ikke i dag, argumenteres det. Disse stemninger er først og fremmest<br>urbane, modernitetsstemninger; men størstedelen af jordens<br>mennesker kender ikke til autonomi, frihed og relativitet.<br>Naturen, den ydre såvel som den indre, har været underbelyst<br>inden for klassisk og moderne eksistenstænkning. Denne mangel<br>tager herværende artikel sigte på at udbedre gennem en<br>empirisk forankret skitse til en naturel eksistenspsykologi, der<br>med afsæt i moderne neurovidenskab, evolutionspsykologi,<br>komparativ psykologi og fænomenologi byder ind på eksistensens<br>grundstemninger og menneskets artsspecifikke værensresonanser.</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133891 Mening, eksistens og psykologiske behov 2022-08-31T09:57:41+02:00 Jan Tønnesvang jan@psy.au.dk Sanne Schou mail@sanneschou.dk <p>Begrebet om mening hører til blandt de begreber fra psykologien<br>og filosofien, som de fleste ved, hvad handler om, men<br>samtidig kan have svært ved at forklare, hvis der spørges om,<br>hvad det betyder. Denne artikel vil afdække meningsbegrebets<br>kognitive, konative og emotive komponenter, relatere disse til<br>betydningen af eksistentiel mening og argumentere for, at mening<br>er et psykologisk grundbehov (på lige fod med behov for<br>eksempelvis autonomi, tilhør og kompetence). Menneskets meningssøgen<br>er et eksistentielt grundvilkår, der korresponderer<br>med behov for mening. Der argumenteres for en skelnen mellem<br>mening med stort M og mening med lille m til at fastholde<br>forskellen mellem mening som antropologisk konstant (M) og<br>mening som oplevelsesfænomenologi (m). Med inddragelse af<br>Vitaliseringspsykologi vises det, hvordan behovet for mening<br>(M) kan integreres i en helhedstænkning omkring betydningen<br>af psykologiske grundbehov i menneskets eksistens.</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133892 Massens eksistentielle fordring 2022-08-31T10:03:15+02:00 Christopher Horn Larsen christopher.horn.larsen@gmail.com Frej Sørensen frejsoerensen@hotmail.com <p>Denne artikel undersøger masseteori og massedynamikker i et<br>eksistentielt psykologisk perspektiv. Gennem eksistentiel læsning<br>af paradigmet om massepsykologi søger artiklen at afdække<br>nye perspektiver på nutidige eksistentielle udfordringer.<br>Det angives, at massen har en påvirkning på individet, og artiklen<br>søger at forstå individets muligheder for at vælge autentisk<br>i massen læst gennem et eksistentielt psykologisk perspektiv.<br>Artiklen peger på, at der må være et mellemværende eksistentiale<br>i mødet med massen, der påvirker individet i retning<br>af enten autenticitet eller selvbedrag. Samtidig åbner dette<br>mellemværende eksistentiale op for potentialet om et eksistentielt<br>robust valg. Artiklen udlægger kompromitterende forandringer<br>for individets subjektivitet samt giver et indblik i den<br>dybere forståelse af massens iboende udvikling, energi og bevægelse<br>eller kort sagt massens dynamikker. Slutteligt anskues<br>individets placering og muligheder som værende en del af massen,<br>og det konkluderes, at der i massen er en mulighed for at<br>realisere de bevægelser, den enkelte kan have svært ved at opnå<br>på egen hånd. Men massen besidder samtidig også en risiko<br>for, at den enkelte forføres til selvbedrag.</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/133893 Skam og kedsomhed 2022-08-31T10:08:17+02:00 Emily Hartz emily.h.hartz@gmail.com <p>Livets endelighed er et centralt tema i den eksistentielle psykologi.<br>Dette tema behandles ofte med udgangspunkt i døden og<br>spørgsmålet om, hvordan vi forholder os til vores egen dødelighed.<br>Nærværende artikel undersøger et andet – og påfaldende<br>overset – eksistentielt aspekt af livets endelighed, nemlig alderdommen.<br>Artiklen præsenterer et praktisk eksempel på eksistentiel<br>gruppeterapi med socialt isolerede ældre plejehjemsbeboere<br>og diskuterer det terapeutiske forløb i lyset af Simone de<br>Beauvoirs eksistentielle analyse af alderdommen.</p> 2022-08-15T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134300 BOGANMELDELSE 2022-10-18T15:59:37+02:00 Jane Bykær jb@psykoterapi-odense.com <p>I METAFORERNAS LANDSKAP:<br>OM LIVET, DÖDEN OCH KÄRLEKEN<br>Gudrun Olsson<br>Carlssons, 2020<br>375 sider.</p> 2022-10-18T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Delt