https://tidsskrift.dk/psyke/issue/feed Psyke & Logos 2018-03-06T12:14:11+01:00 Jan Tønnesvang jan@psy.au.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104006 Indledning: Supervision og vejledning 2018-03-06T11:56:55+01:00 Anne Birgitte Døssing birgitte@hum.aau.dk Birgitte Petersen bjp@hum.aau.dk Charlotte Glintborg cgl@hum.aau.dk <p>Mens der er tydelige forskelle mellem supervision og vejledning, er der også overlappende forhold. Supervision er oprindelig udviklet i de arenaer, hvor der foregår psykoterapeutisk behandling, og angives i både internatio­nale og nationale undersøgelser som værende et af de vigtigste bidrag til psykoterapeuters faglige udvikling og karrieremæssige udvikling (Rønne­stad &amp; Orlinsky, 2005; Jacobsen &amp; Nielsen, 2014). Vejledning er en indivi­duel eller kollektiv rådgivningsfunktion med det formål at støtte vejled-ningssøgende, typisk studerende, i at træffe egne beslutninger og udvikle egne faglige kompetencer. Supervision og vejledning kan samtidig siges at have det til fælles, at de begge beskæftiger sig med et mellemmenneskeligt forhold, hvor et bestemt emne, forløb eller udviklingsfokus er i centrum, og hvor rammer, muligheder, opfattelser af læring og refleksion samt forudsæt­ningerne for dette er væsentlige at forholde sig til.</p> 2018-02-07T10:48:13+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104007 Godt begyndt - en minimalistisk supervisionsmodel for noviceterapeuter 2018-03-06T11:59:51+01:00 Jan Nielsen jan.nielsen@psy.ku.dk <p><em>Artiklen fokuserer på supervision af noviceterapeuter, da det er i de tidlige faser af den professionelle udvikling, at grundlaget for fremtidig træning og supervision lægges. Det er dog be­grænset, hvad der findes af retningslinjer for, hvordan supervi-sionsforløb med noviceterapeuter tilrettelægges, og det gøres til artiklens udgangspunkt.</em></p><p><em>De begrænsede retningslinjer skyldes en række uafklarede problemstillinger, bl.a. hvilken betydning supervision har for behandlingsudbyttet, manglende viden om, hvilke færdigheder der skal trænes for at hjælpe klienter bedst muligt, samt hvor­dan dygtighed (ekspertise) skal forstås inden for det psykoter­apeutiske arbejdsfelt.</em></p><p><em>Artiklen giver tre svar på disse udfordringer. Udvælgelse af temaer og argumentation er primært baseret på nyere forskn­ingslitteratur. For det første argumenteres for behovet for et kompetenceudviklings-system, der kan give supervision af noviceterapeuter retning. For det andet fremhæves terapeut-faktorer (især alliance- og relationelle færdigheder) som det indholdsmæssige fokus i supervision af novicer mhp. behan­dlingsudbytte, mens gruppesupervision introduceres som en træningsmetode med en række relationelle potentialer, der kan udnyttes til gavn for noviceterapeuter og deres klienter. Afslut­ningsvis diskuteres disse forslag, og perspektiver præsenteres.</em></p> 2018-02-07T10:48:13+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104008 Supervisors forskellige roller ved supervision af noviceterapeuter 2018-03-06T12:00:34+01:00 Birgitte Petersen bjp@hum.aau.dk <p><em>Artiklen omhandler supervisors forskellige roller inden for rammen af supervisionen i Dansk Psykolog Forenings Praksis-kandidatordning. Ordningen var en uddannelsesmulighed for uautoriserede psykologer, som herved fik mulighed for at få erfaring med klienter i privat praksis med tilskud fra sy­gesikringen. Samtidig var dette et led i at opnå autorisation. Baggrunden for at etablere et forskningsprojekt om ordningen var, at der var visse dilemmaer i ordningen, blandt andet i forhold til supervisors forskellige roller. Undersøgelsesdata er indsamlet med udgangspunkt i den kvalitative metode og består af en række kvalitative interviews. Resultaterne af undersø­gelsen viser, at der er en række forhold i supervisionen, der skal være opfyldt, for at praksiskandidaterne oplever supervi­sionen som konstruktiv. I nærværende artikel vil der primært være fokus på betydningen af supervisors mange roller i rela­tion til supervisanden, hvilket stiller krav om et højt fagligt niveau hos supervisor, både hvad angår psykoterapeutfaglighed og det supervisionsfaglige kendskab.</em></p> 2018-02-07T10:48:13+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104009 Reparation af supervisionsalliancen - resultater fra en dansk undersøgelse 2018-03-06T12:01:48+01:00 Anne Engholm Hedegaard aengholm@hum.aau.dk <p>I nærværende artikel fremlægges resultater fra en dansk un­dersøgelse af, hvad der kan bidrage til reparation af supervi-sionsalliancen i supervision af psykoterapi. Undersøgelsen er baseret på et mixed-methods-design. Samtlige supervisionsses-sioner fra en supervisionsgruppe på Universitetsklinikken i Aalborg videofilmes gennem et år. Efter hver session besvarer supervisor og supervisand the Brief Supervisory Alliance Scale, og herefter gennemføres separate Interpersonal Process Recall-interviews med supervisor og supervisand om udvalgte sessioner med mistanke om svækkelser på supervisionsallian-cen. Undersøgelsen viser, at reparation af supervisionsallian-cen er en proces, hvor bidrag hertil kan komme fra bl.a. super­visor, supervisand og evalueringsprocedurer. Desuden beskrives deltagernes oplevelser af, hvad der potentielt kunne have bidraget til reparation af alliancesvækkelserne, ligesom resultater angående udfaldet af de reparerende elementer fre­mlægges. Sidst diskuteres undersøgelsens resultater i forhold til tidligere forskning på området og undersøgelsens metode.</p> 2018-02-07T10:48:13+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104010 Muligheder og udfordringer i kognitiv adfærdsterapeutisk gruppesupervision 2018-03-06T12:02:28+01:00 Krista Straarup krisstra@rm.dk <p>Kognitiv adfærdsterapeutisk gruppesupervision(KAT-GS) er et udbredt supervisionsformat, der anvendes i en række sammen­hænge, bl.a. i private kognitive klinikker, i behandlingspsyki­atrien, i manualbaserede forskningsprojekter og i formalisere­de uddannelser af kognitive adfærdsterapeuter. Sammenlignet med individuel kognitiv adfærdsterapeutisk supervision (KAT-S) er KAT-GS forbundet med en række muligheder og udfordringer. Den enkelte supervisionsgruppe rummer som udgangspunkt et væld af klientcases, terapeuterfaringer, teore­tiske og kliniske observationer samt interaktioner, ligesom gruppen er præget af den organisatoriske ramme, den er indle­jret i. Det illustreres, hvordan KAT-GS kan udøves på en måde, der afspejler virksomme læringsmetoder integreret med klas­siske principper og metoder i kognitiv adfærdsterapi som sokratisk dialog, caseformulering, hjemmearbejde m.m. Der præsenteres ideer til, hvordan supervisor kan organisere og strukturere supervisionsprocessen med henblik på at udnytte gruppens potentiale og sikre læring og erfaringsdannelse i gruppen og hos den enkelte supervisand. I artiklens sidste del sættes fokus på nogle af de særlige udfordringer, der kan blokere for at skabe et udviklende og kreativt læringsmiljø.</p> 2018-02-07T10:48:13+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104011 Tilbagetrækning i psykoseterapi, modoverføring og behovet for supervision 2018-03-06T12:03:19+01:00 Anne Birgitte Døssing birgitte@hum.aau.dk <p>I denne artikel tager jeg udgangspunkt i nogle bestemte aspek­ter af psykoterapi med psykotiske patienter, som kan medføre særlige udfordringer for det terapeutiske arbejde, set i et psykodynamisk perspektiv og hovedsageligt ud fra en teoretisk tilgang. Disse aspekter vedrører den form for tilbagetrækning, som af John Steiner beskrives som "psykisk tilbagetrækning", og som medfører ikke kun en tilbagetrækning fra patientens side, men som også risikerer at vække reaktioner hos omgivels­erne, der forstærker tilbagetrækningen.</p><p>Aspekter af modoverføring og projektiv identifikation skal inddrages som en måde at belyse nogle af de vanskeligheder på, som terapeuten kan møde i sit terapeutiske arbejde med patienter præget af psykisk tilbagetrækning. Modoverføring og projektiv identifikation kan her udgøre en væsentlig forståelses­ramme for dele af den emotionelle kommunikation mellem ter­apeut og patient, som kan være vigtig at være opmærksom på, måske særligt når den terapeutiske relation trues af brud og trusler om ophør af det terapeutiske arbejde.</p><p>Fokus på skabelse af kontakt, tålmodighed og refleksioner over modoverføring og projektiv identifikation i relation til patientens kommunikation skal til sidst belyses i forhold til behovet for supervision. Supervision kan have mange funktion­er, men skal her anskues i forhold til arbejdet med feltet af projektive identifikationer og modoverføring, som til dels kan sættes ind i en meningsfuld sammenhæng med patientens kom­munikation - med det formål at forstå patienten bedre og bev­are en empatisk balance mellem identifikation og separation.</p> 2018-02-07T10:48:13+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104012 Sundhedsfaglig supervision - et samtaleunivers 2018-03-06T12:04:09+01:00 Eva Just eva@justeva.dk Else Marie Skadborg skadborg@reflecta.dk <p>Artiklen handler om sundhedsfaglig supervision, som er en uddannelse, som startede for ca. 25 år siden og har medført mange tilbud om supervision i sundhedsfaglig praksis. Ar­tiklens formål er at beskrive, hvordan de sundhedsfaglige su­pervisorer arbejder i dag, belyst via litteratur og fire gruppein­terviews af 14 supervisorer samt litteratur relateret til de te­maer, der viste sig i interviews. Undersøgelsen viser, at kende­tegn ved den gode samtale er vigtigt i alle former for møder, fx rammesætning, positionering, nysgerrighed, indlevelse, pers­pektivbevidsthed, aktiv lytning og spørgsmål. Supervisorerne bruger deres kompetencer i forskellige sammenhænge, som kan være supervision, uddannelse, teamrefleksion, mødeledelse, debriefing og samtaler med patienter og pårørende.</p> 2018-02-07T10:48:13+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104013 Skjulte kræfter og processer i vejledningsrummet - dannelsesperspektiver på projektarbejde og projektvejlederrollen ved universiteterne 2018-03-06T12:04:47+01:00 Casper Feilberg feilberg@hum.aau.dk <p><em>U</em>ndervisere underviser i pensum, de studerende skal læse det og lære det, og eksaminator og censor eksaminerer dem efter­følgende i stoffet. Denne klassiske rollefordeling udfordres imidlertid af projektarbejdet på universiteterne, hvor de stude­rende selvstændigt skal identificere og undersøge en kompleks problemstilling, samtidig med at underviseren fungerer som faglig og processuel vejleder. Under denne proces engagerer vejlederen sig ofte og forhåbentligt i projektet og i de studeren­des faglige udvikling. På samme måde engagerer studerende sig ofte og forhåbentligt i problemstillingen i kraft af mulighe­den for at præge valg af projektet, teori og metode; denne in­volvering kan sammen med gruppeorganiseringen, tidspresset og vejledersamarbejdet bringe ukendte kræfter og processer i spil. Omvendt kan også vejlederen bidrage til, at ukendte pro­cesser kommer i spil, og de kan både være fremmende og afspo­rende for den videnskabelige undersøgelse af problemstillingen og for de studerendes udbytte af projektforløbet, afhængigt af hvordan disse processer håndteres af ikke mindst vejlederen selv. Denne form for fagligt-personlige processer er ofte under­belyst i den universitetspædagogiske forskning. I artiklen præ­senteres en model, som kaster lys over de potentielt skjulte kræfter og processer. Samtidig argumenteres der for et dan­nelsesperspektiv, som kan bidrage til en undrende indstilling omkring samt en forståelse for og værdsættelse af de poten­tielle dannelsesprocesser, som projektarbejdet kan sætte fri. Artiklen trækker på eksistentiel-fænomenologisk og psykoana­lytisk teori samt på case-eksempler omkring vejledningsforløb.</p><p> </p> 2018-02-07T10:48:13+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104014 Fra vi til jeg. At lede vej gennem sorg. 2018-03-06T12:05:23+01:00 Louise Hjørngaard hjorngaard@hum.aau.dk Charlotte Glintborg cgl@hum.aau.dk <p>Når ældre over 65 år mister en partner, mister de fleste også en mangeårig livsledsager. Dette tab medfører ofte store foran­dringer, der kan føre til eksistentielle og identitetsmæssige kriser eller få andre psykologiske konsekvenser, som for ek­sempel depression og angst. På trods af dette har under 10 % af danske plejecentre en handleplan for, hvordan man vejleder ældre gennem tabet af en partner. Til sammenligning har næsten alle daginstitutioner en handleplan til børn, der mister en forælder. Artiklen beskriver Preben på 92 år, Lone på 83 år og Bodil på 87 år, der alle har mistet deres partner. Case-beskrivelserne er udarbejdet på basis af semistrukturerede in­terviews. Diskursanalyser, der trækker på positionerings- og identitetsteori, anvendes til at undersøge selvkonstruktioner efter tab af en nærtstående relation. Analysen viser, at ældres identitetskonstruktion er afhængig af deres partner, og at de savner nye og meningsfulde positioner i samfundet for at kunne rekonstruere deres identitet efter tabet, samt at der er en man­glende forståelse og anerkendelse af deres sorg fra omgivels­erne.</p> 2018-02-07T10:48:14+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104015 At hælde storm i et glas. Et systematisk litteraturstudie af selvmedicinering hos individer med personlighedsforstyrrelse 2018-03-06T12:05:48+01:00 Marie Troelsgaard mtroel11@student.aau.dk Charlotte Glintborg cgl@hum.aau.dk <p>Personlighedsforstyrrelser er ifølge Sundhedsstyrelsen den gruppe af psykiske lidelser, der hyppigst forekommer sammen med alkoholafhængighed (ca. 38 %), dog uden at man kender årsagen bag denne sammenhæng. Dette kan undre i en tid med så stor fokus på evidensbaseret praksis. Den fremherskende forklaringsramme for sammenhængen er, at misbruget funger­er som en affektreguleringsstrategi, hvilket søges mere specifikt udforsket og udfordret i denne artikel.</p><p>Artiklen tager udgangspunkt i et systematisk litteraturstudie, hvor der ved hjælp af internationale elektroniske databaser er søgt efter empiriske forskningsstudier. Disse er blevet læst, vurderet og siden fremstillet ved hjælp af PRISMA (Preferred Reporting Items for Systematic review and Meta-Analysis Pro-tocols).</p><p>Studiet viser indledningsvist, at det endnu er uafklaret, hvor­vidt komorbiditeten kan tilskrives en generel patologi fælles for alle personlighedsforstyrrelser, eller den har rod i specifikke diagnostiske kriterier eller træk. Der er fokus på affektdysreg-ulering, impulsivitet, interpersonel funktionsevne samt det ud-viklingsmæssige perspektiv i den inkluderede forskning, som dog er præget af metodologiske svagheder. Ultimativt er det dog klart, at selvmedicineringsforståelsen ikke kan stå alene i sin simple form - bl.a. fordi der i studierne også påvises en sammenhæng mellem positiv affekt og alkoholindtag. Vi konk­luderer, at dette kan være en del af forklaringen på den stærke sammenhæng: at adskillige motiver samt ikke gensidigt udeluk­kende faktorer er til stede, hvilket skaber det komplekse, skade­lige og vedligeholdende samspil mellem personlighedsforstyr­relser og alkoholafhængighed.</p> 2018-02-07T10:48:14+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104016 "Vi er ikke hjernedøde, vi er bare hjerneskadede". Sygdomsfællesskabers betydning for identitetskonstruktion hos personer med multipel sklerose og erhvervet hjerneskade 2018-03-06T12:06:21+01:00 Camilla Jørgensen cajo-aeh@aalborg.dk Maria N.R. Thomassen ramskov89@gmail.com Charlotte Glintborg cgl@hum.aau.dk <p>Erhvervede hjerneskader opstår pludseligt og kan medføre psykosociale problemer og ændringer i individets selvopfat­telse. Som en forebyggende indsats anbefales hjerneskaderam-te ofte at deltage i sygdomsfællesskaber. Artiklen beskriver fire sygdomsfællesskaber i Danmark og deres betydning for den enkeltes identitetsrekonstruktion. Casebeskrivelserne er udar­bejdet på basis af fokusgruppeinterviews. Diskurspsykologiske analyser, der trækker på narrativ identitets- og positionerings-teori, er anvendt til at undersøge, hvordan sygdomsfælless­kaber påvirker identitetsrekonstruktionen efter en erhvervet hjerneskade.</p><p>Respondenterne i de fire sygdomsfællesskaber oplever alle en ambivalens i forhold til identitetsrekonstruktionsprocessen, der påvirkes af forskellige dominante diskurser i og uden for sygdomsfællesskabet. Det konkluderes, at sygdomsfællesskaber rummer potentialet for at støtte den enkelte i at konstruere nye værdifulde identiteter, hvorfor de bør medtænkes i det eksister­ende rehabiliteringssystem.</p> 2018-02-07T10:48:14+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/104017 Hundeassisteret pædagogik? 2018-03-06T12:14:11+01:00 Tia G.B. Hansen tia@hum.aau.dk Camilla Frilund Torpe ctorpe13@student.aau.dk <p>Skal man tro medierne, er hunde i skolen en fremragende ide, men hvad siger forskningen? Artiklen estimerer hundes udbre­delse i danske skoler, resumerer international forskning og retningslinjer vedrørende hundeassisteret pædagogik og foreslår anbefalinger for dansk brug. Undervejs defineres og lokaliseres dyreassisteret pædagogik som nyt forsknings- og praksisområde, og der gives konkrete eksempler på anven­delsesformer. Den empiriske undersøgelse tyder på, at omkring hver tiende danske skole har klasser, der anvender hunde. Lit­teraturgennemgangen viser, at der er forholdsvis godt belæg for læsehunde og for enkelte konkrete interventionsprogram­mer, men begrænset belæg for andre typer brug af hunde i skolen. Internationale erfaringer påpeger et behov for fokus på formålet med inddragelsen af hunden, velfærd for både dyr og mennesker, lærers og hundeførers kompetencer og standarder for god praksis. Det konkluderes, at der er en række udvikling­smuligheder for hundeassisteret pædagogik i danske skoler.</p> 2018-02-07T10:48:14+01:00 ##submission.copyrightStatement##