https://tidsskrift.dk/psyke/issue/feed Psyke & Logos 2025-01-22T13:36:11+01:00 Jonas Højgaard Frydenlund psykeoglogos@gmail.com Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/146436 Summaries in english 2024-06-04T14:38:16+02:00 Alle forfattere 201809221@post.au.dk 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112157 Indledning - Sorgens psykologi 2019-01-23T14:04:50+01:00 Maja O'Connor maja@psy.au.dk 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112158 Kompliceret sorg og vedvarende sorglidelse 2019-01-23T14:04:51+01:00 Lene Larsen lla@sorgcenter.dk Line Rettig Lauritzen lrl@psy.ku.dk Maja O'Connor maja@psy.au.dk <p>Sorg er en naturlig reaktion hos efterladte, som oplever et dødsfald af en naertstående<br>person. Den første tid lige efter dødsfaldet kan føles uoverskuelig og<br>ubaerligt smertefuld. I den akutte sorg kan intense følelsesmaessige, somatiske,<br>kognitive, adfaerdsmaessige og eksistentielle reaktioner komme til udtryk. I et<br>ukompliceret sorgforløb vil disse reaktioner med tiden aftage i intensitet og<br>varighed, og de vil efterhånden spille en mindre forstyrrende rolle i den efterladtes<br>hverdagsliv. Sorgen og relationen til afdøde forsvinder ikke, men fylder<br>mindre og integreres i den efterladtes liv og selvbillede. Det vil sige, at den<br>efterladte trods tabet finder en måde at komme videre i livet på.<br>Forskning på voksenområdet har vist, at 45-85 % af sørgende formår at<br>tilpasse sig tabet forholdsvis hurtigt (inden for måneder efter tabet; Bonanno<br>&amp; Kaltman, 2001; Bonanno et al., 2002). Denne sorgreaktion er blevet kaldt<br>resiliens. Omkring 10-20 % af sørgende oplever, at sorgsymptomerne varer<br>ved i op til et års tid efter tabet, før det aftager (Bonanno, Westphal &amp; Mancini,<br>2011). Denne sorgreaktion er blevet kaldt recovery. Endvidere er der<br>cirka 10-20 % af sørgende, der oplever en laengerevarende sorgreaktion, som<br>i nogle tilfaelde kan vare i årevis (Bonanno, Boerner, &amp; Wortman, 2008; Bonanno<br>&amp; Kaltman, 2001; Bonanno et al., 2011; de Groot &amp; Kollen, 2013).<br>Denne sorgreaktion er ofte kaldt complicated grief eller chronic grief. Disse<br>laengerevarende, komplicerede sorgforløb kan komme til udtryk som svaere<br>sorgsymptomer, tabs-udløst depression, post-traumatisk stress eller angst,<br>samt fysiske sygdomme og tidlig død (Stroebe, Schut &amp; Stroebe, 2007;<br>Zisook et al., 2014).</p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112161 Kulturelle og eksistentielle perspektiver på sorg og tabserfaringer 2019-01-23T14:04:54+01:00 Allan Køster akos@hum.aau.dk Ester Holte Kofod ester@hum.aau.dk Ditte Winther-Lindqvist diwi@edu.au.dk Svend Brinkmann svendb@hum.aau.dk Anders Petersen apt@socsci.aau.dk <p>Sorgforskningen har gennem de sidste årtier bevæget sig i retning&nbsp;af en mere kvantitativ orienteret forskningsagenda; f.eks.&nbsp;i form af skalaer til identifikation af normale og komplicerede&nbsp;sorgreaktioner, sorgsymptomer og helbredsmæssige konsekvenser&nbsp;af tab. Parallelt med denne kvantificering har der sideløbende&nbsp;manifesteret sig et opgør med dominerende, traditionelle&nbsp;sorgteorier, som ikke har vist sig at kunne underbygges&nbsp;empirisk. Derimod har forskningen givet anledning til empirisk&nbsp;underbyggede modeller såsom Margaret Stroebe og Henk&nbsp;Schut’s to-sporsmodel. Mens denne udvikling på mange måde&nbsp;har revitaliseret sorgforskningen, er der centrale kulturelle og&nbsp;eksistentielle dimensioner af sorgen som fænomen, der ikke&nbsp;lader sig indfange af en kvantitativ forskningstilgang.&nbsp;<br>I forskningsprojektet Sorgens kultur, ønsker vi derfor at&nbsp;adressere disse perspektiver på både et konceptuelt og empirisk&nbsp;niveau med fokus på både kulturelle og eksistentielle/fænomenologiske&nbsp;dimensioner. I artiklen præsenterer vi baggrunden&nbsp;for denne forskningsagenda og fremstiller en række grundpræmisser&nbsp;og centrale teser, der guider dette arbejde. Konkret&nbsp;starter vi med at redegøre for nogle af de måder, hvorpå kvantificeringen&nbsp;af sorgforskningen har manifesteret sig. På denne<br>baggrund, vil vi efterfølgende præsentere grundtankerne bag&nbsp;Sorgens kultur. Afslutningsvis præciserer vi dette perspektiv&nbsp;ved at præsentere otte teser der guider vores forskellige tilgange.</p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112163 Sorgens socialitet 2019-01-23T14:04:56+01:00 Michael Hviid Jacobsen mhj@socsci.aau.dk Anders Petersen apt@socsci.aau.dk <p>Med Sigmund Freuds banebrydende arbejde for 100 år siden&nbsp;markeredes indgangen til det 20. århundredes psykologiserede&nbsp;tilgang til sorg, som både satte sig i den bredere offentligheds&nbsp;og i forskningens opfattelse af sorg. Sorgforskningen har ændret&nbsp;sig meget siden Freud, men udviklingen har ikke rokket&nbsp;ved psykologiens dominerende position i sorgforskningen.&nbsp;Snarere kan man tale om, at psykologien har ekspanderet sit&nbsp;territorium og koloniseret store dele af sorgen, hvormed andre&nbsp;sprog til at forstå sorgen med er blevet decimerede. Ja, selv&nbsp;religioner, der tidligere tilbød mennesker trøst og vejledning i&nbsp;forbindelse med forståelsen og håndteringen af sorg, er med&nbsp;tiden tilsyneladende blevet “psykologiens tjenere” (Walter,1996, s. 123). I denne artikel tilbyder vi et sociologisk korrektiv&nbsp;til denne udvikling, hvor vi fokuserer på sorgens socialitet. Det&nbsp;gør vi ved at kritisere psykologiseringen af sorg og udfolde en&nbsp;række forskellige facetter af en sociologisk/emotionssociologisk&nbsp;forståelse af sorgens socialitet, der netop tilbyder sig som<br>et korrektiv eller supplement til psykologiseringen af sorg.<br><br></p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112164 Ritualisering og forældreskab 2019-01-23T14:04:57+01:00 Dorthe Refslund Christensen nordrc@cc.au.dk Dorte Hvidtjørn dorthvid@rm.dk Mathilde Lindh Jørgensen mathjoer@rm.dk Kjetil Sandvik tweidick@hum.ku.dk <p>Denne artikel forholder sig til eksisterende forskning om, hvordan forældrenes&nbsp;møde med det døde barn indvirker på deres sorg. Denne forskning&nbsp;suppleres i kraft af en tværvidenskabelig tilgang med sociologiske og kulturanalytiske&nbsp;studier af paradigmatiske skift i forhold til sorgpraksisser og forholdet&nbsp;til den døde samt af ritualers betydning. Endelig inddrages empiriske&nbsp;studier af konkrete sorg- og hverdagspraksisser hos forældre, der mister et&nbsp;barn før, ved eller kort tid efter fødslen. Artiklens hovedfokus er således at&nbsp;analysere de praksisser og interaktioner mellem forældrene og det døde&nbsp;barn, som udfolder sig på fødeafdelingerne, og som efterfølgende foregår i&nbsp;medieret form på f.eks. online mindesider, på børnenes grave og andre steder,&nbsp;samt at reflektere over mulige forbindelser mellem tidlige og senere&nbsp;sorgpraksisser; hvordan de forskellige elementer hænger sammen, og hvad&nbsp;de betyder for forældres sorg og livet efterfølgende?</p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112166 Den spesielle sorgen ved narkotikarelatert død 2019-01-23T14:04:58+01:00 Kari Dyregrov Kari.Dyregrov@hvl.no Birthe Møgster birthemogster@gmail.com Kristine Berg Titlestad Kristine.Berg.Titlestad@hvl.no Hilde-Margit Løseth hml@hvl.no Lennart Lorås Lennart.Loras@hvl.no <p>Hvert år dør det ca. 300 mennesker av overdoser og narkotikarelatert død&nbsp;(NRdød) i Norge. De øvrige skandinaviske landene har en sammenlignbar&nbsp;forekomst. Tall fra Sundhedsstyrelsen i Danmark (2017) viser en stigning i&nbsp;antall narkotikarelaterte dødsfall fra 245 i 2015 til 277 i 2016. Dette er en&nbsp;negativ trend som også sees i de fleste land i Europa. Bak disse tallene står&nbsp;det mange sørgende etterlatte tilbake i en stille sorg.&nbsp;Tross fagfolks økende interesse for sorgområdet (Dyregrov, Dyregrov &amp;&nbsp;Kristensen, 2014; Guldin et al., 2017) har sorgen ved NRdød hatt et svært&nbsp;begrenset fokus. I denne artikkelen vil vi omtale sorgen hos nærstående som&nbsp;mister noen ved overdoser eller annen død relatert til bruk av narkotiske&nbsp;stoffer. Sorgen ses i lys av dagens kunnskap om hva som bidrar til kompliserte&nbsp;sorgformer og hvordan de oppstår og utvikler seg.</p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112167 Sorghallucinationer eller sanseoplevelser? 2019-01-23T14:05:00+01:00 Karina Stengaard Kamp k.kamp@psy.au.dk Helle Spindler hellesp@psy.au.dk <p>Det er almindeligt, at efterladte ser, hører, mærker eller fornemmer&nbsp;tilstedeværelsen af den afdøde. På trods af det, ved vi&nbsp;ikke ret meget om oplevelserne, hverken om deres betydning for&nbsp;de efterladte eller deres indvirkning på sorgforløbet. Emnet har&nbsp;kun modtaget begrænset opmærksomhed i sorgforskningen,&nbsp;hvilket kan skyldes det generelle tabu, som omgiver oplevelserne&nbsp;både blandt efterladte, pårørende og fagpersoner i vesten.&nbsp;Vi mangler et fælles sprog for sanseoplevelser af afdøde. Udfordringerne<br>ved at finde et sprog, som er meningsfyldt for&nbsp;både fag- og lægfolk, vil blive belyst og diskuteret. Artiklen vil&nbsp;desuden give et kritisk overblik over forskningen indtil nu.</p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112168 Sorg efter tab af selskabsdyr 2019-01-23T14:05:01+01:00 Tia G. B. Hansen tia@hum.aau.dk Lisa M. Nielsen lisamargitn@gmail.com <p>Sorg efter tab af selskabsdyr er miskendt (disenfranchised):&nbsp;Forskning viser, at de fleste ejere føler betydelig sorg, når&nbsp;dyrene dør, men de fleste ejere føler også at måtte skjule sorgen&nbsp;for ikke at skille sig ud. Dette paradoks kan skyldes manglende&nbsp;viden om relationer mellem mennesker og dyr, og artiklens mål&nbsp;er at sammenfatte relevant forskning og udlede forslag til støtte&nbsp;for sørgende dyreejere i Danmark. Artiklen forstår sorg over&nbsp;selskabsdyr som forårsaget af dels tabet af funktioner, som dyr&nbsp;im- og eksplicit har for deres ejere, dels tabet af en tilknytningsrelation&nbsp;til et unikt individ. Sorgprocessen er nogenlunde&nbsp;den samme som efter tab af mennesker, men adgangen til social&nbsp;støtte reduceres af sorgens miskendthed. Artiklen overvejer&nbsp;relevansen af intervention, resumerer en amerikansk&nbsp;3-niveau-model og foreslår at benytte en lignende model i Danmark.&nbsp;Vi vurderer, at de væsentligste indsatsbehov på dansk&nbsp;grund er folkeoplysning om menneske-dyr-relationer, oprustning&nbsp;af psykologers viden på området, og adgang til opdateret&nbsp;viden om sorgprocesser for dyrlægeklinikker og deres kunder.&nbsp;Sorgterapi er kun relevant på personlig indikation, og et tilbud&nbsp;som det amerikanske TALP-program foreslås tilpasset og afprøvet&nbsp;i en dansk kontekst. TALP varer seks sessioner og fokuserer&nbsp;på validering af sorgen og psykoedukation om menneske-dyr-relationer, sorgprocesser og coping.</p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112169 Forskningsetik i praksis, når sorgramte børn inkluderes i kvalitativ forskning 2019-01-23T14:05:02+01:00 Line Thoft Carlsen ltc@cancer.dk Martin Lytje martinl@cancer.dk <p>Forskningsetiske refleksioner er en obligatorisk del af videnskabelig&nbsp;forskning. Nationale og internationale forskningskodeks&nbsp;tilbyder regelsæt samt principielle retningslinjer såsom&nbsp;ikke at gøre skade og at indhente informeret samtykke, men&nbsp;hvordan omsættes det til praksis? Der argumenteres for, at&nbsp;etiske refleksioner har en saerlig karakter, når sorgramte børns&nbsp;viden og erfaringer inddrages i kvalitativ forskning. Artiklen&nbsp;præsenterer tre opmærksomhedspunkter, der kan supplere de&nbsp;forskningsetiske kodekser og vejlede forskere, som påbegynder&nbsp;undersøgelser med sorgramte børn. Artiklen diskuterer vigtigheden&nbsp;af at inkludere børneperspektiver på trods af de forskningsetiske<br>udfordringer, der kan opstå. Tre cases fra forfatternes&nbsp;egen forskning, som omhandler børn berørt af livstruende&nbsp;sygdom og dødsfald, eksemplificerer, hvilke forskningsetiske<br>udfordringer man kan møde i praksis, og hvordan&nbsp;disse kan imødekommes.</p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112170 Naturen som med-behandler? 2019-01-23T14:04:53+01:00 Kirsten K. Roessler kroessler@health.sdu.dk Simon Høegmark shoegmark@health.sdu.dk Henning Eichberg fac@health.sdu.dk Klaus Robering krobering@sdu.dk <p>Rum, natur, relationer og stemninger er fænomener, som&nbsp;beskrives i en arkitekturpsykologisk tilgang, der i nærværende&nbsp;artikel spørger, om eller hvordan naturen kan understøtte menneskers&nbsp;helbred. Vi undersøger på grundlag af teoretiske&nbsp;præmisser, metodiske overvejelser og empiriske resultater, om&nbsp;og hvordan mennesker med sundhedsmæssige og psykiske udfordringer&nbsp;kan få gavn af ophold i og mødet med naturen. Selv&nbsp;om det er indlysende, at omgivelser kan berige mennesker, så&nbsp;er det ikke ofte, at forskere, kommuner og naturvejledere arbejder&nbsp;sammen i et forsknings- og praksisorienteret projekt.&nbsp;Artiklen beskriver erfaringer fra et pilotprojekt, der bruger&nbsp;naturen som med-behandler for stressramte mænd, og byder&nbsp;samtidig på en teoretisk tilnærmelse til emnet. Pilotprojektet&nbsp;blev gennemført i samarbejde mellem Svendborg kommune og&nbsp;museet Naturama og bestod af tre kursusforløb af otte ugers&nbsp;varighed med i alt 33 mænd. Projektets formål var at bruge&nbsp;naturen som med-behandler for en målgruppe, som ikke har&nbsp;gavn af kommunens øvrige rehabiliteringstilbud, og skal&nbsp;derved forankre et nyt rehabiliteringsforløb for mænd.</p> 2018-12-31T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018 Delt