https://tidsskrift.dk/psyke/issue/feed Psyke & Logos 2023-05-10T13:11:10+02:00 Jonas Højgaard Frydenlund psykeoglogos@gmail.com Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137299 Udviklingspsykologi - På tværs af aldre 2023-05-10T12:08:28+02:00 Thomas Gitz-Johansen gitz@ruc.dk Charlotte Mathiassen cham@edu.au.dk Anne Maj Nielsen amn@edu.au.dk <p>Udviklingspsykologien har i en årrække været udsat for kritik<br>fra forskellige sider. Denne kritik har vi redaktører af dette temanummer<br>drøftet ad flere omgange, ligesom vi har overvejet,<br>om barnet i samme ombæring er skyllet ud med badevandet? Vi<br>har diskuteret, på hvilke måder psykologiske teorier i dag giver<br>os muligheder for at forstå, begribe, tænke og tale om børns,<br>unges og voksnes psykologiske udvikling, og om hvilke forhold<br>der hæmmer og fremmer denne udvikling? Disse spørgsmål<br>blev vores anledning til at arbejde med dette temanummer, som<br>indeholder en række perspektiver på udviklingspsykologi, udviklingsvidenskab<br>og konkrete temaer inden for den udviklingspsykologiske<br>disciplin.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137301 Lad os udvikle en psykologisk udviklingsvidenskab 2023-05-10T12:17:26+02:00 Jytte Bang jyba@ruc.dk <p>Psykologien har et påtrængende behov for at blive en udviklingsvidenskab.<br>Under indflydelse af nyliberale samfundsforhold<br>kommer psykologien under pres. Effekt- og resultatparadigmet<br>kan føre til reduktion af det faglige perspektiv, så diagnosetænkning<br>og et snævert individfokus vinder indpas på bekostning<br>af en helhedsorienteret forståelse. Der tages afsæt i<br>problemet børns og unges stigende mistrivsel for at illustrere<br>psykologiens behov for selvrefleksion. Spørgsmålet er, hvilke<br>veje man kan gå for at vende den bekymrende udvikling. To<br>typer af kritik af (udviklings)psykologien diskuteres, nemlig 1.<br>kritik af statisk-kategoriel (udviklings)psykologi og 2. opgør<br>med udviklingspsykologien i form af antidevelopmentalismen.<br>Der argumenteres dernæst gennem to forskellige teoretiske<br>nedslag (Glen Elder Jr. og Roger G. Barker) for, at man med<br>fordel kan kigge i retning af den økologiske psykologi for at<br>finde inspiration til en fornyet udviklingsvidenskab.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137302 Spædbørns sociale udviklingssituation – med fokus på emotionelle relationer og udvikling af intentionel orientering 2023-05-10T12:22:37+02:00 Marianne Hedegaard mariane.hedegaard@psy.ku.dk <p>De sidste 70 år har kognitiv forskning inden for spædbørneområdet<br>ført til en opfattelse af, at spædbørn fra fødslen er aktivt<br>orienteret mod omverdenen. Men ikke alle forskningsretninger<br>ser børns ”agency” og intentionelle orientering som naturgivent,<br>hvilket forskning i døgninstitutioner efter 2. verdenskrig<br>har dokumenteret. For spædbørn er den emotionelle kommunikation<br>i bred betydning vigtig, hvor den kropslige kommunikation<br>mellem barn og dets omsorgspersoner allerede fra fødslen<br>danner grundlag for dets udvikling af en intentionel orientering<br>mod omverdenen. Et spædbarns biologiske udvikling,<br>sammen med ændring i institutionelle praksisser, medfører, at<br>omsorgspersonernes kommunikation med barnet ændrer sig.<br>Denne kommunikative interaktion mellem barn og omsorgsperson<br>skaber barnets sociale udviklingssituation. En vurdering af<br>et barns udvikling indebærer således, at barnet må ses i sin<br>relation til og i samspil med andre mennesker. Hvordan dette<br>samspil ændrer sig i spædbarnsperioden og medfører udvikling<br>af barnets ”agency”, illustreres med, hvordan legescenarier<br>mellem far og søn ændrer sig i barnets første leveår. I en sådan<br>sammenhæng er det barnets udviklingssituation som helhed,<br>der må vurderes, og den, der vurderer, indgår derfor også i<br>relation til barnet og bliver derved også en del af barnets sociale<br>situation. Denne dobbelte relationelle tilgang har dannet<br>grundlag for den interaktive observationsmetode, hvor målet er<br>en forståelse af barnets udviklingssituation, som inddrager dets<br>intentionelle orientering – barnets perspektiv.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137303 Når legen ikke forløber af sig selv 2023-05-10T12:27:56+02:00 Julia Nørgaard Ravn jn@edu.au.dk <p>Formålet med nærværende artikel er at udforske, hvordan<br>pædagogisk personale involverer sig i legen blandt børn i<br>udsatte positioner på måder, som udvider deltagelsen for børnene.<br>Artiklen tager afsæt i et kontekstuelt udviklingssyn, hvor<br>særligt Rogoffs (1990) begreb ”vejledt deltagelse” danner et<br>centralt grundlag for artiklens analyser. Artiklens problemstilling<br>er udforsket metodisk gennem deltagerobservationer og<br>interviews med børn og pædagogisk personale i én integreret<br>daginstitution beliggende i et såkaldt udsat boligområde i Danmark.<br>På baggrund af en tematisk analyse af det empiriske<br>materiale udfoldes tre hyppige roller, som pædagoger indtager<br>i børns leg. De tre roller betegnes: legepartner, legestøtte og<br>lege-katalysator. Analysen viser, hvordan det pædagogiske<br>personales involvering i legen får betydning for børnenes deltagelse,<br>og samtidig illustreres kompleksiteten i det pædagogiske<br>arbejde vedrørende børns leg og fællesskaber.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137304 Eventyr og børns emotionelle udvikling: En undersøgelse af eventyrfortællingens intersubjektive og interaffektive felt 2023-05-10T12:33:55+02:00 Thomas Gitz-Johansen gitz@ruc.dk <p>Artiklen undersøger den udviklingsmæssige værdi af børns<br>møde med eventyr. Spørgsmålet er, hvilke emotionelle erfaringer<br>børn gør sig i mødet med eventyr. Det empiriske udgangspunkt<br>er et observationsstudie af fortælling af eventyret Mutter<br>Grib og Smør Peter. Det teoretiske perspektiv er de udviklingspsykologiske<br>begreber intersubjektivitet og interaffektivitet, og<br>den metodiske inspiration hentes fra psykodynamisk spædbarnsobservation.<br>Undersøgelsen viser, at eventyrfortællingen<br>danner et intersubjektivt felt, hvor børnene kan gøre sig en<br>mængde emotionelt ladede erfaringer. Børnene bliver grebet og<br>tiltrukket af forskellige aspekter af eventyret – fra det farlige og<br>grumme til det sjove og yndige – og dermed kan de mødes i<br>deres forskellige interesser og emotionelle behov. Det konkluderes,<br>at eventyrfortælling og andre æstetiske former er en<br>vigtig del af det omsorgsarbejde, der på det pædagogiske felt<br>udgør betingelserne for børns emotionelle udvikling.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137305 Udviklingsmæssige risici i børns møde med internetporno 2023-05-10T12:38:28+02:00 Casper Schmidt casc@hum.aau.dk Patrick Bender pbender@ikp.aau.dk <p>Børns psykosociale udvikling sker i tæt samspil med deres brug<br>af digitale platforme, som bidrager til at forme børns hverdagsliv<br>i mange former for online-sammenhænge, hvor internetpornografi<br>(IP) er udbredt. I denne artikel vil vi først gennemgå<br>forskningslitteraturen om børns og unges eksponering for og<br>brug af IP og de udviklingsmæssige risici, dette kan være forbundet<br>med, som f.eks. bekymrende måder at forholde sig på til<br>seksualitet og seksuel opførsel. Dernæst diskuterer vi den potentielle<br>risiko for at udvikle afhængighed som resultat af brugen<br>af IP. Til slut diskuterer vi konkrete forslag til at beskytte<br>børn, som endnu ikke er seksuelt modne, mod de potentielle<br>risici forbundet med brugen af IP.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137306 Kierkegaard: Udviklingens veje 2023-05-10T12:42:40+02:00 Bjarne Jacobsen bjarnej@ruc.dk <p>Frihed er en grundsten i Kierkegaards menneskeforståelse. Det<br>er igennem den, at mennesket tilbydes mulighed for at overtage<br>sit eget liv og blive et selv, men også står i risiko for at miste<br>sig selv. Friheden er ikke til stede ved livets begyndelse, men<br>gror frem i relation til den fortløbende fysiske såvel som psykiske<br>modning. I særlig grad motorikken og fantasien befordrer,<br>at menneskebarnet erhverver sig en oplevelse af at være et<br>væsen, der kan være sig selv. Men oplevelsen finder ikke sted<br>uden gennem en angst, som overtagelsen af sig selv står i risiko<br>for at bukke under for. Følgen bliver, at udviklingen lige såvel<br>peger i retning af gennem frihed at blive et selv som at blive<br>indhentet af fortvivlelse og miste sig selv. Udviklingen tager<br>således form i et dialektisk spændingsfelt. Artiklen foreslår afslutningsvis<br>Kierkegaards forståelse som relevant i forhold til<br>den udbredte mistrivsel blandt unge.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137307 Udvikling gennem livstransitioner? En empirisk undersøgelse af mænds udvikling i emotionsregulering gennem sygdom, faderskab og pensionering 2023-05-10T12:45:32+02:00 Mimi Yung Mehlsen mimim@psy.au.dk <p>Det er et udbredt empirisk fund, at ældre personer ikke rapporterer<br>lavere livstilfredshed end yngre. Faktisk vil man kunne møde<br>mange 80-årige, som oplever færre negative følelser end mange<br>20-årige. Da et langt liv uundgåeligt medfører tab, en aldrende<br>krop svækkes, og sygdom bliver mere udbredt med alderen, forekommer<br>dette paradoksalt: Hvorfor er alderdommen ikke forbundet<br>med dårlig livskvalitet og negative følelser? En mulig forklaring<br>på dette kan være, at man gennem voksenlivet tilegner sig en<br>stadig mere velfungerende evne til at håndtere sine følelsesmæssige<br>reaktioner på de belastninger, man møder. At der sker en udvikling<br>i evnen til adaptiv emotionsregulering. En sådan udvikling<br>kan måske accelereres, når en ny livssituation opstår, og der stilles<br>ekstra store krav til emotionsregulering.<br>I denne longitudinelle spørgeskemaundersøgelse blev fire<br>grupper af mænd fulgt i fem måneder. Deltagerne var fædre<br>(n=97) omkring fødslen af deres første barn, mænd med testikelkræft<br>(n=33) lige efter diagnosen, mænd, der blev pensioneret<br>(n=79), og en kontrolgruppe af mænd (n=92), der ikke oplevede<br>større livsændringer.<br>Resultaterne viser, at gruppernes psykologiske trivsel udviklede<br>sig forskelligt. Kræftpatienterne fik det bedre, fædrene fik<br>det dårligere, mens pensionisters og kontrolpersoners trivsel<br>var uændret. I alle grupper sås ændringer i emotionsreguleringsstrategier,<br>og grupperne adskilte sig signifikant i udviklingen<br>af accept, positiv revurdering og perspektivering. Der var<br>dog ikke et gennemgående mønster i ændringerne, og der var<br>ikke aldersforskelle i udviklingen af strategier. Så samlet set<br>giver studiet ikke et klart svar på, om livstransitioner er forbundet<br>med udvikling af emotionsregulering.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137308 Livsløbsudviklingen af intelligens og dens sammenhæng med centrale livsudfald 2023-05-10T12:49:03+02:00 Lars Larsen larsl@psy.au.dk Anna Pacak-Vedel annapacakvedel@outlook.com Morten Christoffersen moecri@psy.au.dk <p>Denne artikels primære formål er at give læseren et overblik<br>med hensyn til de mere overordnede intelligensformers udvikling<br>over et livsløb og sekundært at undersøge, om intelligens<br>kan forudsige udvalgte livsudfald i bestemte aldersperioder. Vi<br>afklarer en række forhold, såsom hvad intelligens er, hvordan<br>den kan måles på tværs af forskellige livsfaser, og hvorledes<br>udvikling defineres som absolut forandring på gruppeniveau<br>eller som forandring i individuelle forskelle. Livsløbsudviklingen<br>i intelligens illustreres fra den tidlige barndom til den sene<br>alderdom via det skandinaviske normmateriale fra tre sammenlignelige<br>tests udviklet af den amerikanske psykolog David<br>Wechsler og suppleres med længdesnitsundersøgelser, der også<br>anvendes til at afklare den prædiktive værdi af intelligens. Udviklingen<br>viser sig at variere betydeligt som et resultat af intelligenstype,<br>udviklingstype og livsperiode. Individuelle forskelle<br>i intelligens har væsentlig forudsigelsesværdi med hensyn til<br>vigtige livsudfald i alle livets faser.</p> 2023-05-10T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2023 Delt