https://tidsskrift.dk/psyke/issue/feed Psyke & Logos 2019-02-11T18:34:47+01:00 Jan Tønnesvang jan@psy.au.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112411 Perspektiver på læsning 2019-02-11T18:34:35+01:00 Hanne B. Søndergaard Knudsen hannebsk@hum.aau.dk Kristine Jensen de López kristine@hum.aau.dk Frøydis Morken Froydis.Morken@uib.no Hans Götzsche goetzsche@id.aau.dk Jørgen Frost jorgen.frost@uv.uio.no <p>Artiklen skitserer læsningens psykologi som felt, placerer det i en historisk kontekst og præsenterer et overblik over, hvordan der arbejdes med feltet i Danmark og Norge lige nu – med fokus på teorier om læsning, læseprocesser og indsats i forhold til læsevanskeligheder. Forfatterne beskriver også feltet emergent<br>literacy og vigtigheden af en pædagogisk praksis, hvor småbørns første møde med skriftsproget er forankret i et nært socialt samspil. Formålet er at bidrage til en fortsat faglig dialog inden for forsknings- og praksisfeltet i Skandinavien, og i konteksten af de nye metodiske tiltag og deres muligheder.</p> 2019-02-11T18:32:21+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112412 Tidlig leseutvikling på tvers av ulike alfabetiske skriftspråk 2019-02-11T18:34:33+01:00 Bjarte Furnes bjarte.furnes@uib.no <p>Majoriteten av all forskning på barns tidlige leseutvikling er gjennomført i engelskspråklige land. Samtidig er det stilt spørsmål ved hvor generaliserbar denne forskningen er. Engelsk er karakterisert som en ikke-regulær eller dyp ortografi ved at det eksisterer et lavt samsvar mellom lydene i språket og bokstavene i skrift. De fleste andre europeiske skriftspråk innehar derimot en mer regulær korrespondanse mellom lyd og bokstav. Studier har vist at leseutviklingen går raskere i regulaere<br>skriftspråk, samt at skriftspråkets regularitet også har betydning for hvilke strategier som tas i bruk når ord skal leses. Videre har studier vist at sammenhengen mellom språklige og kognitive ferdigheter og senere leseferdigheter også påvirkes av forskjeller i ortografisk regularitet. Artikkelen diskuterer denne forskningen sett i lys av teoretiske modeller som forklarer hvordan barn lærer seg å lese, samt hvilke implikasjoner forskjeller i ortografisk regularitet kan ha for den tidlige leseopplæringen.</p> 2019-02-11T18:31:50+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112413 Sprog- og læsestimulering i hjem, dagtilbud og skole 2019-02-11T18:34:37+01:00 Jørgen Frost jorgen.frost@uv.uio.no <p>I denne tekst begynder vi med at drøfte, hvordan man kan skabe bedst mulig kulturel sammenhæng mellem hjem, dagtilbud og skole. Målet er at sikre et minimum af kongruens mellem hjem og institution, så børn ikke oplever så store forskelle, at det påvirker deres trivsel og tryghed. Dernæst præsenteres<br>forskning, som har vist veje for, hvordan sprogstimuleringen i hjem, dagtilbud og skole kan samordnes til bedst gavn for børnenes<br>udvikling. Samordningen gælder for både tale- og skriftsproget. Der advares mod den tiltagende testtradition i skolen, som betyder, at der f.eks. kan opstå en staerk kulturel ændring ved overgangen til skolen. Videre giver artiklen anvisninger til, hvordan en individualiseret laeseundervisning kan finde sted helt fra 0. klasse og til mellemtrinnet. Anvisningerne fokuserer på både det at lære at læse, at automatisere læsningen og desuden aktivt arbejde med læseforståelse.</p> 2019-02-11T18:31:18+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112414 Børnestavning. Hvad siger forskningen? 2019-02-11T18:34:38+01:00 Stine Fuglsang Engmose lxk494@hum.ku.dk <p>I denne artikel undersøger forfatteren fænomenet børnestavning. Hvad er børnestavning? Og hvordan har forskningen i fænomenet udviklet sig fra 1970’erne til i dag? Artiklen fungerer som introduktion til og status på forskningen i børnestavning, men dens saerlige interesse er undervisningspotentialet for børnestavning. Hvad er det i undervisning med børnestavning, der virker? Og er der noget, der virker? Hvilke ubesvarede og besvarede spørgsmål er der i forhold til undervisning med børnestavning? Artiklen indledes med en refleksion over vores brug af ordet børnestavning i en dansk kontekst.</p> 2019-02-11T18:30:36+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112415 Undervisning i inferenser: Muligheder og begrænsninger 2019-02-11T18:34:39+01:00 Carsten Elbro ce@hum.ku.dk Hanne Trebbien Daugaard trebbien@hum.ku.dk <p>Tekster kan ses som instrukser til læseren om at aktivere og kombinere baggrundsviden til et forestillingsindhold (en mental model). Sådanne kombinationer kræver inferenser, dvs. tankeslutninger. Denne artikel drejer sig om to forsøg med undervisning i inferenser i læsning. Det første forsøg involverede 236 11-årige norske elever. Det indførte grafiske modeller til at illustrere, hvilke oplysninger der kommer fra teksten, og hvilke der kommer fra læserens baggrundsviden. Den positive effekt<br>af forsøgsundervisningen på læseforståelsen var klokkeklar. Et andet forsøg omfattede 245 12-13-årige danske elever. Her var effekten langt mindre tydelig. Én vaesentlig forskel var, at den norske undersøgelse drejede sig om fagtekster modsat den mere skønlitterært prægede danske undersøgelse. Inferenser kan være en særlig udfordring i fagtekster, for fagtekster traekker i særlig høj grad på baggrundsviden, der ikke er almenmenneskeligt erfaret. Det er viden, som ikke sidder på rygmarven<br>eller følger automatisk med indlevelse, men som skal mobiliseres aktivt. Og det kan direkte undervisning bidrage til.</p> 2019-02-11T18:30:06+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112416 Børns læseforståelse forbedres ikke ved arbejdshukommelsestræning: En systematisk forskningsoversigt 2019-02-11T18:34:41+01:00 Hanne B. Søndergaard Knudsen hannebsk@hum.aau.dk Kristine Jensen de López kristine@hum.aau.dk <p>At kunne læse og forstå det, man læser, er en kompleks proces, som tager børn mange år at mestre. For de fleste børn er det let at forstå, hvad de læser, mens andre børn har svært ved det. Til denne artikel blev det undersøgt, hvorvidt arbejdshukommelsestræning kan styrke børns læseforståelse. Der præsenteres<br>resultater fra en systematisk søgning af publiceret forskningslitteratur om arbejdshukommelsestræning med computerbaserede<br>og ikke-computerbaserede træningsprogrammer, der har til hensigt at styrke læseforståelsen. Der blev identificeret i alt ni studier. Der sås forskellige metodiske problemer i de identificerede studier, og det konkluderes, at der ikke findes overbevisende evidens for, at typisk udviklede børn eller kliniske børnegrupper forbedrer deres læseforståelse efter at have deltaget i arbejdshukommelsestræning. Resultaterne diskuteres i relation til teorier om læseforståelse.</p> 2019-02-11T18:29:35+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112417 Lese- og skriveprosessering og dysleksi 2019-02-11T18:34:42+01:00 Frøydis Morken Froydis.Morken@uib.no <p>Artikkelen gir en bred teoretisk gjennomgang av fenomenet dysleksi, sett fra symptomnivå, kognitivt nivå, biologisk nivå og miljønivå ut fra et multifaktorielt perspektiv. Videre diskuterer den hvordan lese- og skriveprosessen kan sees som sammensatt av flere kognitive delprosesser, og hvordan en slik forståelse kan bidra til å forklare at barn og voksne med dysleksi viser ulike vanskeprofiler. Artikkelen fremhever også viktigheten av å alltid ta utviklingsaspektet med i betraktning, om det er på teoretisk nivå eller i mer praktisk-pedagogisk sammenheng ved utredning og intervensjon. I videreførelsen av dette diskuteres det såkalte dysleksiparadokset, nemlig at mange barn med dysleksi i dag identifiseres så seint i utviklingsløpet at det optimale vinduet for intervensjon er passert, selv om det finnes instrumenter for tidlig vurdering av risiko. Det konkluderes med å understreke behovet for en vurdering av risiko for dysleksi allerede i barnehagealder, men at dette kan og må gjøres på en måte som ikke er belastende for barna.</p> 2019-02-11T18:29:01+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112418 Selvrapporterte leseferdigheter blant unge voksne i Norge 2019-02-11T18:34:44+01:00 Lise Øen Jones lise.jones@uib.no Arve E. Asbjørnsen Arve.Asbjornsen@uib.no <p>I denne studien undersøker vi hvordan unge innsatte og studenter rapporterer sine leseferdigheter med selvrapporteringsinstrumentet Spørreskjema for lesevansker hos voksne (SLV), og videre om skjemaet kan brukes til å identifisere deltagere som rapporterer at de har en dysleksidiagnose. SLV er en norsk tilpasning av instrumentet Adult Reading Questionnaire (ARQ) utviklet av Snowling, Dawes, Nash, &amp; Hulme (2012). I denne studien er det første gang SLV rapporteres fra en studentpopulasjon (n=151) og sammenlignes med data fra et utvalg innsatte (n=210) i norske fengsel. Resultatene viser at SLV kan identifisere unge voksne med dyslektiske vansker med tilfredsstillende<br>spesifisitet og sensitivitet, og kan vaere et valid og reliabelt instrument i en tidlig utredningsfase.</p> 2019-02-11T18:28:29+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112419 Kroppe, bøger og skærme: Læsningens materialitet 2019-02-11T18:34:45+01:00 Jesper Aagaard jaagaard@psy.au.dk <p>På trods af en eksplosiv vlkst i udbuddet af e-bøger, fortsætter den trykte bog med at være mange menneskers foretrukne valg. Hvordan skal vi forklare denne vedvarende popularitet? Formålet med denne artikel er at undersøge dette spørgsmål. Først diskuteres en kognitiv tilgang, der primært forstår læsning som<br>en visuel proces. Problemet med dette rent visuelle fokus er dog, at læsemediernes betydning undervurderes. Derfor introducerer denne artikel en postfænomenologisk tilgang, der tager udgangspunkt i vores kropslige brug af teknologiske genstande. Denne tilgang åbner for analyser af, hvordan læsemedier former,<br>præger eller medierer vores læseoplevelser. Dernæst introduceres Anne Mangens forskning, som viser, at trykte bøger<br>inviterer til vedvarende fordybelse og indlevelse, mens skærme frister til flygtig og oversigtsorienteret læsning. Slutteligt diskuteres denne pointe “indefra”: Er denne dynamik forårsaget af læsemediernes materielle affordances, eller kan der være tale om tillærte vaner?</p> 2019-02-11T18:27:55+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112420 Sprogforståelse og kognitiv processering hos børn med hørenedsættelse 2019-02-11T18:34:31+01:00 Annette Esbensen esbensen@sdu.dk <p>Artiklen præsenterer en undersøgelse af sprogforståelse, opmærksomhed og arbejdshukommelse hos danske børn med<br>hørenedsaettelse, børn med specifikke sprogforstyrrelser og typisk udviklede børn i alderen 7 til 12 år. Hovedformålet er at belyse sprog og kognition hos børn med hørenedsaettelse, hvor særligt input og processering er centrale aspekter. Det er afgørende for tilrettelæggelsen af interventioner, at det belyses hvorvidt det enkelte barns sprogforstyrrelse er inputbetinget (f.eks. med relation til nedsat hørelse) og/eller processeringsbaseret (f.eks. med relation til arbejdshukommelse eller opmærksomhed). Forskningslitteraturen beskriver, at de sproglige udfordringer, som vi kan se hos nogle børn med hørenedsættelse, kan ligne de sprogforstyrrelser, som vi kan se hos børn med specifikke sprogforstyrrelser. Undersøgelsen er designet<br>som et tværsnitsstudie og inkluderer 16 børn med meget let til svær hørenedsættelse, 11 børn med specifikke sprogforstyrrelser<br>samt 25 typisk udviklede børn.</p> 2019-02-11T18:23:31+01:00 ##submission.copyrightStatement##