Psyke & Logos

Indledning: Institutionsliv

2020-08-06T15:16:07+02:00

Dette temanummer indeholder 12 artikler, der tager fat på aktuelle problemstillinger
i sociale institutioner i dag. Temanummerets artikler kan grupperes
i tre dele: artikler om institutionsliv, om transition til et selvstændigt voksenliv
og artikler om professionelles refleksioner over deres arbejde.

Hvor fri er børns fri leg i børnehaven?

2020-08-06T15:16:07+02:00

I danske daginstitutioner prioriteres med arven fra Fröbel børns fri leg højt. Børnene kan selv vælge, hvad de vil lege, og hvem de vil lege med. Pædagogernes rolle anses primært for at være at hjælpe børnene i konflikter, og hvis de har brug for trøst. Men er børns leg i daginstitutioner nu så fri? Eller er den frihed noget, vi forestiller os som voksne?
I artiklen belyses og diskuteres børns fri leg og mulighed for deltagelse i leg i daginstitutionen på baggrund af projektet “Børns leg og sociale relationer” – et projekt i ti daginstitutioner, hvor formålet var at forstå, hvordan børns leg og sociale relationer konstitueres i daginstitutioner, samt hvordan pædagoger kan arbejde intervenerende i forhold til at understøtte og udvikle børns leg og sociale relationer med særligt fokus på at inkludere alle børn.
Resultaterne fra projektet viste, at børnenes fri leg og udvikling af sociale relationer mellem børnene i vid udstrækning var overladt til børnene selv, dog med store variationer mellem de deltagende institutioner. Desuden viste det sig, at børnenes leg ikke var så fri, men underlagt en række betingelser, forestillinger og institutionsrutiner, som i praksis begrænsede legen og påvirkede børns mulighed for at danne peer-relationer og venskaber – for nogle børn mere end for andre. Endelig var der i nogle af institutionerne eksempler på praksisformer, der bidrog til at udvikle børns leg og inklusion af børn i de sociale fællesskaber. Projektet viste også, at det kunne være vanskeligt for pædagogerne at ændre de institutionsrutiner, der var begrænsende for børnenes leg og venskaber.
På denne baggrund indkredses og diskuteres, i hvilken udstrækning fri leg er mulig i en daginstitutionssammenhæng, samt hvordan man som pædagog kan arbejde med at tilrettelægge gode legebetingelser for børnene.

Forskydning af problematikker

2020-08-06T15:16:07+02:00

I denne artikel vises det analytisk, hvordan forskellige parter på forskellige niveauer og måder bidrager til den samfundsmæssige udvikling, hvori børn præsenteres for skolen og skolens disciplinering og faglighed tidligere og tidligere. Den samfundsmæssige udvikling analyseres som forbundet til både professionskampe og intentioner om at hjælpe både børn og deres professionelle voksne på vej i øgede krav om at levere dygtigere samfundsborgere hurtigere. En ambition om at hjælpe børn hurtigere og bedre på vej fremanalyseres som en slags nedadgående spiral hele vejen nedad i (uddannelses)systemet. Artiklen har særligt fokus på den historiske udvikling af forskoleordninger som overgangsstøtte til børns start i skole. Artiklen præsenterer et historisk blik på begrundelserne for etablering og udviklingen af børnehaveklassen og analyserer herfra begrundelser for, at der i dag i stigende grad indføres forskellige forskoleordninger til børnehaveklassen og skoleforberedelse i børnehaverne.

Håndtering af vanskelige skolesituationer

2020-08-06T15:16:07+02:00

Artiklen beskæftiger sig med læreres betingelser for at håndtere skolens mangesidede opgave og arbejde med de situationer, hvor børn kommer i skolevanskeligheder. Når børn inddeles i årgangsopdelte klasser, får det ofte den betydning, at læreren står alene i konkrete undervisningssituationer og derved alene skal håndtere de mange udfordringer og dilemmaer, der knytter sig til skolens opgave. Nogle situationer kan forekomme så vanskelige og fastlåste, at de fører til gensidig afmagt og opgivelser blandt børn og voksne. Ved at analysere en anden skoles organiseringsform illustreres det i artiklen, hvordan lærerne på denne skole har andre betingelser og muligheder for at håndtere vanskelige skolesituationer. I den forbindelse ser det ud til, at rådighed til at samarbejde og organisere på fleksible måder gør det muligt at igangsætte processer, der skaber nye forståelser og deltagelsesmuligheder for børn i vanskeligheder.

Er tryghed vigtigt for læring i institutioner?

2020-08-06T15:16:07+02:00

I mange former for institutionsliv indgår læring som en vigtig aktivitet. Man hører ofte, at man skal være tryg for at kunne lære, og begrebet tryghed bruges jævnligt i skandinavisk læringslitteratur, men der er overraskende få definitioner af begrebet. Oftest ses det som en selvfølge, at tryghed er vigtigt for læring. Der mangler undersøgelser, der underbygger dette, og der mangler en forklaring på, hvad tryghed i et institutionsliv egentlig er, og hvordan tryghed er vigtig for læring. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse af et forløb i psykoedukation for anoreksipatienter (Anorexia nervosa), viser vi, at i denne institutionelle kontekst og for disse unge spiller tryghed en vigtig rolle for læring. I artiklens anden halvdel undersøger vi med udgangspunkt i anoreksipatienternes udsagn og psykologisk litteratur, hvad tryghed er, og hvordan tryghed er vigtigt for læring i et institutionsliv.

Hva slags kriminalomsorg fengsles barn og unge i?

2020-08-06T15:16:07+02:00

De norske ungdomsenhetene er organisert under kriminalomsorgen. Institusjonene fengsler barn og unge mellom 15 og 18 år som har begått alvorlig kriminalitet. FNs barnekonvensjon skal, sammen med straffegjennomføringsloven og miljøterapeutiske prinsipper, legge rammene for et sammenhengende og helhetlig læringsmiljø. I artikkelen brukes begrepene fengselsarkitektur, carceral TimeSpace og berøring som analytiske redskaper for å tydeliggjøre arbeidet i enhetene. Materialet bygger på en fengselsetnografisk studie som har pågått fra 2013 til 2018.2 Artikkelen viser at ungdomsenhetene i praksis er høysikkerhetsfengsler. At denne typen institusjonstypologi får betydning for måten de ansatte klassifiserer barna og ungdommenes problemer og dermed sitt arbeid på, og at de to institusjonene har løst oppgaven med å skape helhetlige og sammenhengende læringsmiljøer på ulike måter. Studien har empirisk relevans i nordisk sammenheng hvor det for tiden diskuteres hva samfunnet skal gjøre med barn og unge som begår alvorlig kriminalitet, hva den kriminelle lavalder skal være, og hvor forholdet mellom barnevern og kriminalomsorg igjen settes på dagsordenen. Artikkelen vurderes som aktuell i utdanningen av fengselsbetjenter, for studenter i helse- og sosialfag samt for lærere og terapeuter som arbeider med barn og unge i kriminalomsorgen.

Fængselsoptegnelser – refleksioner over følelser-som-data

2020-08-06T15:16:07+02:00

Artiklen undersøger følelsesdata i spændingsfeltet mellem diskurser og praksisser knyttet til resocialisering af den forvaringsdømte Sverre2. Det empiriske materiale er bygget op over samtaler i fængslet, hvor Sverre redegør for sit turbulente liv og de forandringer, fængselsopholdet har medført. Den etnografiske undersøgelse berører tillige, hvordan forskeren selv påvirkes under feltarbejdet. Den inkluderer teoretiske og metodiske refleksioner over forskerens vidensposition, både hvad angår det at repræsentere andres livserfaringer og livsomstændigheder og det at forholde sig til egne psykiske belastninger og reaktioner. Artiklen rummer eksempler på dialogisk samarbejde og selvanalyse, hvor det følelsesmæssige indgår på linje med andre kilder til primære data og indtager en særlig plads, når der fokuseres på, hvad der er betydnings- og meningsfuldt for deltagerne i felten.

“Det får mig til at føle mig hjemme”

2020-08-06T15:16:07+02:00

Ungdommen er en livsfase, der er præget af mange overgange. Et eksempel på en sådan overgang er, når unge flytter hjemmefra. Med udgangspunkt i begrebet “belonging” (at høre til/ tilhørsforhold) undersøger denne artikel, hvilke forhold der har betydning for, at unge etablerer en oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, hvor han/hun flytter hen efter flytning fra barndomshjemmet. Udgangspunktet for artiklen er, at oplevelsen af at høre til et sted, eller i livet som sådan, ikke er givet, men derimod er “performativt” (Bell, 1999; Cuervo & Wyn, 2017).
Det empiriske udgangspunkt for artiklen er et longitudinelt interviewstudie med 36 danske unge mellem 17 og 25 år, som forfatterne har fulgt igennem 12 måneder under deres overgang fra hjemme- til udeboende. I interviewene fortæller de om den periode, hvor de flytter fra deres barndomshjem, og om de følelser og tanker, de gør sig i den forbindelse. Artiklen undersøger de unges affektive og flertydige relationer til steder, materialiter og mennesker, der får betydning for de unges oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, de flytter hen. I artiklen sætter vi særligt fokus på den betydning, som unges forhold til barndomshjemmet har for de måder, de unge aktivt forsøger at skabe et tilhørsforhold til et nyt sted. Artiklen nuancerer i forlængelse af dette begrebet om “belonging” ved at pege på, at unges måder at skabe tilknytning til et nyt sted er performativt og i høj grad skabes med afsæt i de oplevelser af tilknytning, eller mangel på tilknytning, til barndomshjemmet, som de bærer med sig ind i voksenlivet.

At foregribe det ukendte

2020-08-06T15:16:07+02:00

Transitionen fra anbringelse til selvstændigt liv som voksen er vanskelig og forbundet med mange tilbageslag og afslag under overgangen, hvilket resulterer i en høj risiko for arbejdsløshed og et lavt uddannelsesniveau. Der er stadig mangel på viden om, hvad der skaber disse skuffende resultater, og hvordan unge veksler mellem akkumulerede minder om fortiden og fragmenterede ideer om fremtiden. Systematiske litteratursøgninger er foretaget, og relevante temaer blev identificeret i 39 studier. Under det første tema identificeres problemer i balancen mellem afhængighed og uafhængighed. Under andet tema identificeres kampen for et selvstændigt liv med realisering af drømme og forhåbninger. Transitionen beskrives som en periode, hvor ambivalente følelser kan hæmme et fremadskuende blik, understøttet af et anbringelsessystem, der kun i begrænset omfang fokuserer på de unges egne overvejelser om deres fremtid.

Social reintegration af unge kriminelle

2020-08-06T15:16:07+02:00

Social reintegration af unge kriminelle defineres som en kontinuerlig, dynamisk og relationelt funderet proces. Denne artikel undersøger reintegration af unge kriminelle med det formål at identificere eventuelle barrierer og udvikle fokusområder. Artiklen bygger på en kvalitativ metasyntese, hvilket leder til identifikationen af dimensioner, der yder indflydelse på reintegrationsprocessen. Første dimension indbefatter systemiske svigt, individets økologi samt graden af struktur. Anden dimension omfatter typen af social støtte fra sociale netværk og graden af tilhørsforhold i samfundet. Tredje dimension samler de individuelle aspekter, såsom misbrug. Resultatet af syntesen peger mod, at tre specifikke fokusområder bør indtænkes i interventioner ved løsladelsestidspunkt. De anses som en forudsætning for langsigtet reintegration. De tre fokuspunkter er: 1) Struktur, 2) Positive sociale relationer og 3) Følelse af tilhør i samfundet.

Hvordan oplever pædagoger Professionel Egenomsorg i institutionslivet?

2020-08-06T15:16:07+02:00

Interessen for self-compassion er stigende inden for det pædagogiske område, men studier, der undersøger, hvordan pædagoger oplever at rette omsorg mod dem selv, og hvilken betydning det får for institutionslivet, er sparsom. Artiklen her undersøger, hvordan 24 pædagoger, der har deltaget i et sammensat kursusforløb, oplever fænomenet Professionel Egenomsorg, og hvordan det viser sig i deres arbejde. Data er indsamlet som gruppe – og individuelle interviews samt deltagernes nedskrevne beskrivelser, som danner udgangspunkt for en fænomenologisk inspireret analyse. Karakteristisk for fænomenet er, at det forbindes med en intentionel perception af egen-kroppen, som øger mulighederne for ændrede attituder i det levede samspil med børn og kollegaer. I et kropsfænomenologisk inspireret perspektiv diskuteres analysens fund, med henblik på at bidrage til en nuanceret forståelse af fænomenet, og hvordan det influerer på både børn og voksnes institutionsliv.

Relationskompetence fra læreruddannelse til praksis

2020-08-06T15:16:07+02:00

Pædagogisk relationskompetence er de sidste 20 år blevet centralt i debatten om læreres og pædagogers uddannelse og arbejde. Interessen for relationskompetence har været kritiseret for at fjerne læreres opmærksomhed fra det faglige indhold og for at orientere lærere mod individuelle elevers psykiske tilstande frem for mod klassefællesskabet. Vi afviser denne kritik på baggrund af en longitudinel undersøgelse af et udviklingsprojekt på læreruddannelsen i Aarhus, VIA, hvor man gennem fire år arbejdede med at udvikle de studerendes relationskompetence. Undersøgelsens resultater viser, hvordan arbejde med relationskompetence i praksis kan bidrage til deltagelse, læring og trivsel i skolens fællesskaber.

Resonans og ubevidst intelligens i menneskefagenes institutionsliv

2020-08-06T15:16:07+02:00

Hvordan kan vi teoretisk begribe og forstå ubevidste dynamikker og ubevidst intelligens med betydning for kommunikation og udvikling i menneskefagenes institutionsliv? Ubevidste procesdynamikker skitseres i integrativt teoriperspektiv, hvor kropslig hukommelse og ubevidst intelligens indgår kreativt i selvregulering og selvorganisering af bevidsthedssystemet, der omfatter forskellige bevidsthedsformer og kompleksitetsniveauer, intra-subjektive og inter-subjektive bevidsthedsfelter, og er forviklet med sociokulturelle betydningssystemer. Perspektivet integrerer fænomenologisk teori om det dynamisk ubevidste med kybernetisk netværkspsykologisk teori om bevidsthed som emergerende kybernetisk informationsnetværk og illustreres med to eksempler på bevidsthedsdynamikker med betydning i institutionsliv.