https://tidsskrift.dk/psyke/issue/feed Psyke & Logos 2021-06-17T11:47:25+02:00 Jonas Højgaard Frydenlund psykeoglogos@gmail.com Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127493 Globale kriser: Psykologien i en ny tidsalder? 2021-06-16T10:41:09+02:00 Ole V. Rasmussen olevrasmus@gmail.com Peter Alving peteralving@gmail.com Jonas Højgaard Frydenlund jonas@psy.au.dk Klaus B. Bærentsen klaus@psy.au.dk <p>Dette nummer af Psyke &amp; Logos handler om globale kriser – først og fremmest klimakrisen og dens betydning for menneskers liv og mentale helbred. Det handler også om et relateret tema: vores fælles forståelse og behandling af naturen omkring os, ikke mindst vores egen natur – og i den forbindelse vores krop og sind. En krop og et sind, som ifølge diverse samfundskritikere også er i krise, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den stigende forekomst af psykiske og kropslige forstyrrelser (f.eks. Honneth, 2003; Rosa, 2019). Bør vi da ikke spørge os selv, hvilken rolle og hvilket ansvar psykologien har i disse tider? Og hvordan skal vi i grunden forstå disse tider, hvor diverse kriser er definerende for vores nutidige og fremtidige livsform?</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127498 Climate change as an existential challenge: Exploring how emerging adults cope with ambivalence concerning climate-friendly food 2021-06-16T11:12:28+02:00 Maria Ojala maria.ojala@oru.se Malin Anniko malin.anniko@oru.se <p>This article focuses on the existential aspects of global climate change. Pessimism regarding this problem seems to be particularly common in emerging adulthood (the late teens and twenties). Research also shows that many in this age group feel ambivalent about different pro-environmental behaviors and that ambivalence is a disincentive to behave in an environmentally friendly way. This article’s aim is foremost theoretical, with a focus on living with ambivalence in a more or less “unsustainable” society that simultaneously puts pressure on the individual to live in a sustainable manner. Deploying existential theories and theories about ambivalence, the article argues that we cannot avoid ambivalence because of the complexity of climate change. Therefore, we should not focus foremost on getting rid of this feeling. Instead, it is crucial to look at how young people think about and cope with their ambivalence. An earlier qualitative study indicates that there are “negative” and “positive” ways to handle ambivalence seen from a behavioral perspective. We illustrate this with data from a quantitative pilot study with university students (n=261) regarding climate-friendly food choices. The results show that ambivalence and negative thinking patterns are negatively related to climate-friendly food choices, while the variable, positive thinking patterns, is significantly positively associated with and is the most potent predictor of these food choices.</p> <p>Furthermore, a theoretical model where ambivalence leads to negative thinking patterns, which then leads to less climatefriendly food choices, was supported in a mediation analysis. It is concluded that it is vital to discuss these thinking patterns in a critical way to promote coping strategies that can help the young face their ambivalence and be active despite it. In this regard, from a developmental psychological perspective, emerging<br />adulthood is an ideal age period.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127499 En økopsykologi for det 21. århundret? En klimafølelsesskeptikers bekjennelser 2021-06-16T11:32:58+02:00 Ole Jacob Madsen o.j.madsen@psykologi.uio.no <p>I den senere tid har den menneskelige dimensjonen ved den globale miljø- og klimakrisen fått stadig mer oppmerksomhet. Ikke minst gjelder det psykologien, som mange nå vender seg til i håp om at den kan hjelpe å få verdens politikere og innbyggere til å respondere raskere og mer adekvat i stil med krisens proposisjoner. Dermed har retninger som miljø-, klima- og økopsykologi blitt møtt med stor interesse og gitt opphav til en rekke nye «grønne» emosjonelle begrep som solastalgia, økosorg og klimaangst, som beskriver menneskets respons, eller mangel på det, for klimaendringene. I denne teoretiske artikkelen retter jeg et kritisk søkelys mot disse begrepenes holdbarhet og spør om økopsykologiens storstilte ambisjon om å tette det emosjonelle gapet mellom mennesket og naturen virkelig kan innfris. Min gjennomgang av solastalgia og økosorg tyder på at disse følelsene både empirisk og teoretisk hviler på en idé om fremmedgjøring fra naturen mer tuftet på innlevelse og håp enn vitenskapelig forankring. Dermed risikerer den mobiliserende virkningen av disse nyoppdagede følelsene for naturen å utebli, og villede oss like mye som å veilede oss.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127500 Psykologi i en varmere verden 2021-06-16T11:48:09+02:00 Peter Alving Peteralving@gmail.com Ole V. Rasmussen olevrasmus@gmail.com <p>I artiklen sættes der fokus på kriser i menneskets forhold til naturen. Kriser, som får konsekvenser for menneskers liv, psyke og sundhed, nu og i fremtiden. Det gøres gældende, at psykologien er medansvarlig for disse problemer, da den har været med til at skabe begrebet om et autonomt menneskeligt individ, afsondret fra naturens verden. Der argumenteres for, at psykologien nu har et ansvar, ikke kun for at behandle psykiske reaktioner på økologiske kriser, men for at udvikle nye forståelser, både af de ændrede betingelser for menneskeligt liv – og mere grundlæggende af mennesket i dets forhold til naturen. Dualismen mellem menneske og natur fremstilles som ét af flere udtryk for den dualistiske tænkning, der dominerer psykologien i dag. I stedet skitseres en renaturaliseret kritisk og materialistisk psykologi: en psykologi, der forbliver tro mod det udgangspunkt, at mennesket kun er en ganske lille del af naturen – men stadig betoner menneskets særlige samfundsmæssige væsen og ansvar.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127509 Klimakrisen som et wicked problem – en kritik af klimainterventioner 2021-06-16T13:15:05+02:00 Lise Isabella Meistrup lime@psy.au.dk Jacob Klitmøller jaklit@psy.au.dk <p>Klimakrisen kræver handling. Adfærdsdesign foreslås af nogle som en potentiel del af løsningen, men der er betydelige problemer ved denne tilgang. Ved at definere klimakrisen som wicked, argumenterer vi for, at adfærdsdesign ikke er egnet som løsningsmodel for klimakrisens grundlæggende problemer, fordi paradigmets teori om tænkning ikke indebærer den type problemløsning, klimakrisen kræver. Som alternativ præsenterer vi John Deweys filosofi og teori om tænkning, hvilket giver anledning til en revideret forståelse af facilitering af klimahandling. Via en perspektivering til Nancy Fraser pointerer vi, at handlinger skal forstås i relation til et globalt opbygget marked, der udfordrer både politiske, sociale og økologiske aspekter af vores fælles tilværelse. Med analysen peger vi på, at et ensidigt blik på personers individuelle fejlbarlige tænkning og klimahandling flytter fokus fra de fælles samfundsmæssige og markedsmæssige strukturer, hvormed definerende elementer af klimakrisens karakter (dets wickedness) overses.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127510 Psykologiske veje ind i klimakrisen 2021-06-16T13:33:36+02:00 Patrick Jørgensen patrick.jrgsen@gmail.com <p>Denne artikel udforsker psykologiske forståelser af, hvordan vi forholder os til og handler på klimaforandringerne, og hvilke handlemuligheder disse forståelser giver os i mødet med klimakrisen. Afsættet er et kort rids af psykologiens og klimaforandringernes fælles historie og de grundantagelser, der præger det eksisterende forskningsfelt. Af central betydning for dette felt er Robert Giffords forskning i de psykologiske barrierer, der afholder os fra at handle på vores bekymringer for miljøet. Med udgangspunkt i Giffords ”dragons of inaction” (Gifford, 2011) undersøger jeg, hvilke muligheder for forandring der tegner sig ud fra den dominerende tilgang til klimaforandringernes psykologiske dimensioner. Herfra vender jeg blikket mod to alternative tilgange, hvor fokus er flyttet fra individet til sociale praksisser, for at se, hvordan forandring tager sig ud fra og igennem praksis. Jeg argumenterer for, at begge tilgange er udfordret af en frakobling mellem teori og praksis, hvorfor det resulterer i uklare bestemmelser af, hvordan psykologiske perspektiver på klimakrisen kan bidrage til konkret handling. Afslutningsvis præsenterer jeg en mulighed for at styrke relationen mellem teori og praksis ved at medtænke de betingelser, klimaforandringer sætter for vores forsøg på at handle på klimakrisen i praksis.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127512 Social udsathed som ressource? Brugerperspektiver på COVID-19-krisen på varmestuer og hjemløseherberger 2021-06-16T13:53:12+02:00 Maj Nygaard-Christensen mnc.crf@psy.au.dk Siri Mørch Pedersen smp.crf@psy.au.dk <p>Denne artikel undersøger nogle af de strategier, brugere af varmestuer og herberger brugte for at klare sig igennem COVID-19-pandemiens første bølge i Danmark. Socialt udsatte borgere blev kort efter nedlukningen i marts 2011 kategoriseret som særligt sårbare i forhold til smitterisiko og muligheder for isolation i tilfælde af smitte. Der er imidlertid mangel på viden om de strategier, socialt udsatte borgere, såsom hjemløse eller borgere med problematisk rusmiddelbrug, benytter til at klare sig i krisebegivenheder. Ofte beskrives de primært som ofre for, nærmere end nogle, der aktivt handler og agerer i krisesituationer som den, COVID-19-pandemien udgør. Med udgangspunkt i kvalitative interviews og etnografisk feltarbejde viser artiklen imidlertid, hvordan brugere trak på erfaringer, man ofte ville forbinde med centrale dimensioner af et udsat liv – fængselsophold eller et liv på gaden – som ressourcer i forhold til den aktuelle krisehåndtering. Dermed udfordres dominerende ideer om socialt udsathed i brugerperspektiver på pandemiens første bølge i fortællinger, der ligeledes genforhandler ideer om relationen mellem socialt udsatte og majoritetsbefolkningen.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127515 Krigens betydning for parforholdet – hvordan veteraners efterreaktioner på udsendelse udfordrer intimitet og kommunikation blandt militære par 2021-06-16T14:11:41+02:00 Lea Tangelev Greve leatg@psy.au.dk Hanne Nørr Fentz hanneno@psy.au.dk <p>Krig og væbnet konflikt er en af de globale kriser, der både direkte og indirekte kan føre til alvorlig belastning af individ og familiesystem. Danmark har siden 1948 udsendt mere end 60.000 soldater til områder med væbnet konflikt. Mange af disse soldater lever i parforhold. Overgangen fra udsendelse til at indgå i hverdagsrutiner, familieliv og parforhold opleves ofte som vanskelig for både veteran og dennes partner. Denne tilpasning kan yderligere kompliceres af den øgede forekomst af psykiske efterreaktioner og PTSD for veteraner, der har været udsendt i militær tjeneste. Disse to fænomener (transitionen fra udsendelse til familieliv og veteranens psykiske efterreaktioner på udsendelsen) og deres betydning for/belastning af parforholdet er dog hidtil blevet behandlet adskilt i stort set al international litteratur om militære par. Artiklens første del belyser de særlige udfordringer, militære par må håndtere i overgangen fra udsendelse til hjemkomst. For at øge forståelsen for normale transitionsprocesser blandt militære par udvides og konkretiseres en mere generel model for parforholdstransitioner ved at inddrage empirisk materiale om danske veteraners hjemkomst. I artiklens anden del diskuteres det, hvordan veteraners PTSD-symptomer yderligere kan komplicere militære pars mere langvarige tilpasning og relationelle samspil. Således inddrages teori og empiri om, hvordan PTSD-symptomer, særligt kognitive og emotionelle forstyrrelser, hos veteraner kan underminere og belaste intimitetsprocesser og kommunikation blandt militære par ud over den første transitionsfase. Afslutningsvist argumenterer vi for, at PTSD-symptomer og uhensigtsmæssige samspilsprocesser kan blive gensidigt fastholdende og eskalerende over tid. På baggrund heraf anbefaler vi, at der i forebyggelsesog behandlingsarbejdet med veteraner inddrages en øget opmærksomhed, dels på almene dyadiske udfordringer i transitionsprocessen fra udsendt til hjemkomst dels på betydningen af PTSD-symptomers rolle for fastholdende negative dyadiske processer i veteranens parforhold.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127517 Cancer, corona og klimaforandringer: Om robustheden af tilliden til videnskaben i en verden af kriser 2021-06-16T14:24:44+02:00 Torben E. Agergaard ta@css.au.dk Kristian H. Nielsen khn@css.au.dk <p>I denne artikel undersøger vi tillid som psykosocialt fænomen med særligt fokus på at belyse de faktorer, der har indflydelse på individers og befolkningers tillid til videnskaben. Igennem en systemorienteret analyse viser vi, at tillid til videnskabelige eksperter er en implicit forudsætning for mange af det moderne menneskes handlinger i dagligdagen. Denne tillid kan dog ikke tages for givet, og faktorer, som individers personlige erfaringer og værdier, har betydning for, om de har tillid til eksperters omsætning og/eller overlevering af viden. Med henblik på at diskutere disse faktorer i et mere praksisorienteret perspektiv relaterer vi dem til de tre dimensioner duelighed, velvilje og integritet, som ifølge Mayer, Davis og Schoormans (1995) tillidsmodel får en aktør til at fremstå tillidsvækkende. Med disse dimensioner som analytisk ballast gennemgår vi den danske socioteknologiske kontrovers omkring HPV-vaccinen. Vi konkluderer, at selv om socioteknologiske kontroverser kan medføre midlertidig svækkelse af tilliden til videnskaben i dele af befolkningen, kan de i det lange løb være med til at sikre, at størstedelen af befolkningen udviser tillid, når videnskabelige eksperter forsøger at tackle tidens mest prominente kriser og risikofaktorer, som cancer, coronavirus og klimaforandringer.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127521 Det psykologiske kandidatspeciale – imellem teori, metoder og diagnoser 2021-06-16T15:17:53+02:00 Thomas Szulevicz thoszu@hum.aau.dk Peter Clement Lund pclement@hum.aau.dk Rolf Lyneborg Lund rolfll@socsci.aau.dk <p>På baggrund af det danske censorkorps i psykologis samlede specialedatabase i perioden 2014-2019 analyseres i denne artikel mere end 4000 problembeskrivelser til psykologiske kandidatspecialer. I artiklen argumenteres for, at psykologien som forskningsfelt i tiltagende grad er blevet mere ateoretisk, mere kvantitativt orienteret og mere diagnostisk orienteret. Disse tendenser analyseres og diskuteres i relation til de 4000 specialebeskrivelser med udgangspunkt i et mixed methods-design. På baggrund af analysen konkluderes bl.a., at psykologistuderende i vid udstrækning refererer til (meta)teoretiske positioner i deres problembeskrivelser, at psykologistuderende meget klart foretrækker kvalitative metoder, og at der er relativt store forskelle imellem universiteterne, i forhold til hvor meget de psykologistuderende refererer til diagnostiske kategorier.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/127524 Temporalitet som nøgle til forståelsen af Meads socialpsykologi 2021-06-16T15:25:07+02:00 Inger Glavind Bo inger@socsci.aau.dk <p>Artiklens formål er at redegøre for G.H. Meads begreb om temporalitet som en central nøgle til forståelsen af hans teori om selvets dannelse og social interaktion. Denne teori, eller måske snarere skitse til en teori, præsenterer han i sin lille bog fra 1932: ”The Philosophy of the present”2. Her skriver han om øjeblikket – og dermed det mest flygtige aspekt af tiden – som virkelighedens locus. For at vi kan forstå os selv og den interaktion, vi indgår i, må vi nødvendigvis kæde øjeblikke sammen – ikke som perler på en snor, men som et sammenhængende forløb, hvor nutid, fremtid og fortid gennemtrænger hinanden, som det er tilfældet i oplevelsen af en melodi. Tiden skal i Meads perspektiv ikke forstås som en kanal eller en beholder, som det oplevelsesmæssige indhold løber igennem. Tiden er selve dette kvalitative indhold. Hverken hukommelsen af fortidige begivenheder eller skabelse af selvet er nogen fast størrelse, men under konstant redigering og konstruktion, hvis udgangspunkt er det konkrete øjeblik her og nu. Meads begreb om temporalitet giver en bedre forståelse for hans socialpsykologiske bidrag til sociologien samt til hans mere filosofiske indsigter, der kan læses som grundsten til et narrativt perspektiv. Mead drager ikke selv denne konklusion, men det ligger ligefor at koble Meads forståelse af temporalitet med et fokus på meningsskabelse via narrativitet.</p> 2021-06-17T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2021 Delt