Psyke & Logos

Eksistenstænkning i psykologien

2022-08-30T15:03:44+02:00

Som psykologer beskæftiger vi os med menneskers levede liv.
Med hvordan mennesker finder sig til rette i tilværelsen. Vi
forsker i det, vi vurderer det, og vi hjælper vores medmennesker
med deres livsudfoldelse og med at finde en bæredygtig orientering
i deres liv. Vi hjælper dem med deres eksistens!
Det gør vi, hvad enten vi fokuserer på neuropsykologiske
eksekutivfunktioner, på kognitiv omstrukturering og narrativ
reframing, på behandling af udviklingstraumer, laver pædagogisk
psykologiske vurderinger eller hjælper patienter med
somatiske lidelser. Et eksistensperspektiv er således relevant i
psykologers arbejde, alene fordi vi arbejder med mennesker og
deres liv. En psykisk lidelse er fx ikke kun en tilsyneladende
afgrænset diagnose. Det er først og fremmest en livstilstand,
den eksisterende er nødt til at forholde

Eksistens fænomenologi

2022-08-30T15:30:02+02:00

Med henblik på at blive fortrolige med tilværelsens vilkår er det
fænomenologiens opgave at beskrive bevidsthedens struktur og
det, der træder frem i den. I denne artikel betragtes menneskets
eksistens inden for førstnævnte sigte med udgangspunkt i Søren
Kierkegaard og William James’ opfattelse af henholdsvis ”Existens”
og ”pure experience”. I fremstillingen beskrives den
menneskelige eksistens som en proces, hvor individets livserfaring
spejler sig i dagliglivets spontane bevidsthed, og hvor
dagliglivets spontane bevidsthed finder resonans i individets
livserfaring. Argumentet er, at det emotionelle liv former den
menneskelige eksistens ved en levende relation mellem det aktuelle
og individets emotionelle erfaringsverden. Derved konstitueres
eksistensen som en følelse af at være sig selv, svarende
til det, som James kalder ”I” eller ”pure ego”, og som Kierkegaard
benævner ”Aand” eller ”Selv”. Under særlige omstændigheder
transcenderer denne hverdagslige eksistens sig selv i
en intens emotionel oplevelse, hvorved en flygtig emotionel
erfaring konstitueres i en sanselig form med øget personlig
integritet som resultat.

Eksistensopfattelsen i fænomenologien

2022-08-31T09:12:46+02:00

De eksistentielle problemer, man befinder sig i som en personlig
eksistens, har siden 1800-tallet været tematiseret i bl.a.
Søren Kierkegaards arbejder. Med formationen af den eksistentielle
fænomenologi hos Martin Heidegger og franske fænomenologer
som Maurice Merleau-Ponty tilbydes et særligt erfaringsbaseret
grundlag for at analysere eksistensen. I denne
artikel skitserer vi eksistensopfattelser, der har gjort sig gældende
i den eksistentielle fænomenologi. De drejer sig om
autenticitet versus fremmedgørelse i den moderne tilværelse,
og de samler sig i sidste instans i afdækningen af en universel
kropslig fornuftsform, den såkaldte ”intentionalitet”. Indgående
analyser af de psykosociale og sociokulturelle vilkår i den
moderne livsverden kan ikke finde sted uden at tematisere,
hvordan det kropslige grundlag for menneskets eksistens er
involveret i disse vilkår. Vi fremhæver sider af eksistensen, som
meget ofte overses i dag, nemlig de kollektive aspekter og de
anonyme aspekter af eksistensen. Disse aspekter kalder på teoretisk
og empirisk opmærksomhed, ligesom den personlige eksistens
gør det. Vejvisere kan være Hannah Arendts redegørelse
for de naturlige grundbetingelser for den menneskelige eksistens,
Jan Patockas fokus på eksistensen som virkeliggørelse af
betydningsfulde potentialer i menneskelivet og Paul Ricoeurs
diskussion af de identitetsskabende relationer mellem oplevet
historie og narrativ historie. Artiklen sammenfatter den eksistentielle
fænomenologis forståelse af tilværelsen i en antropologisk
eksistensopfattelse. Afslutningsvist skitseres denne forståelses
relevans for anvendt psykologi, især socialpsykologiske
og klinisk-psykologiske områder.

Skyld og eksistens

2022-08-31T09:24:32+02:00

Sartre hævdede, at mennesket er ”fordømt til frihed”. I den
eksistentialistiske tradition og diskurs opfattes frihed – og angsten,
der ledsager den – ofte som det centrale ontologiske karakteristikum.
Formålet med denne artikel er imidlertid igennem
fænomenet skyld at udfordre frihedens primat i den eksistentielle
diskurs ved at vise dens etisk-eksistentielle grænser.
Under anvendelse af skønlitterært materiale fra Fjodor Dostojevskijs
forfatterskab samt kvalitative interviews fra et igangværende
forskningsprojekt, der omhandler unges oplevelser af
dårlig samvittighed, argumenterer jeg for, at der forud for
menneskets refleksive og autonome forhold til sig selv eksisterer
en prærefleksiv bundethed, som den enkelte ikke selv er
suveræn herre over. På denne baggrund bestemmes skyld som
et ontologisk karakteristikum, der henviser mennesket til fundamentale
grænser (grundvilkår) i form af den Anden, endelighed,
men også frihed. Disse grænser, argumenterer jeg for, kan
ikke isoleres fra menneskets etisk-eksistentielle liv, men danner
grundlag for en ontologisk etik. Det betyder, at spørgsmål, der
angår det menneskelige vilkår (ontologi), er uløseligt forbundet
til spørgsmål om, hvordan mennesket bør leve og forholde
sig (etik). Afslutningsvist forsøger jeg at vise, hvordan de eksistentiale
grænser kan anvendes til at forstå baggrunden for den
stigende psykiske mistrivsel i det senmoderne samfund.

Vi er det liv, vi ikke lever

2022-08-31T09:31:48+02:00

Samtidig eksistenstænkning bør forholde sig til det faktum, at klimakrisen
i stigende grad præger livet på jorden, og at den globale
situation er tiltagende kritisk, uden hermed at forfalde til nihilisme
eller fortvivlelse. Dagens debat om klimakrisens emotionelle konsekvenser
er i høj grad domineret af negative emotioner, såsom
angst, sorg og endog depression. I lyset af en eskalerende opvarmning
af klodens overflade, og medfølgende klimaforandringer,
betragtes håb ofte som både uhensigtsmæssigt og naivt. I denne
artikel forsøger jeg at revitalisere håbets eksistentielle, etiske og
politiske betydning og argumenterer for, at det udgør en afgørende
del af vores stræben efter mere bæredygtige måder at leve på. Med
udgangspunkt i dagdrømmen og dens helt centrale plads i Ernst
Blochs tænkning forsøger jeg at åbne op for en forståelse af håb,
som er funderet både i en konfrontation med afgørende begrænsninger
og bevarelsen af en åben mulighedshorisont. Håb og dagdrømme
er intimt forbundne i det, at de begge udspiller sig i mellemrummet
– mellem fantasi og virkelighed, nødvendighed og
mulighed. I den åbning, som samtidig blotlægger historicitetens
lænker og tilværelsens radikale kontingens, finder vi kimen til en form for håb, som hverken er identisk med optimisme eller begær,
men snarere bør betragtes som en relationelt forankret dyd – intimt
forbundet med vores evne og vilje til at handle

Vita Activa, Hannah Arendt og eksistentiel psykologi

2022-08-31T09:37:34+02:00

Eksistentiel psykologi baserer sig ofte på filosoffer, der betragter
mennesket som et ensomt individ, der i sin søgen efter mening
står over for det frie valg, og der lægges vægt på abstrakte,
uforanderlige eksistentielle grundvilkår. Der mangler i
højere grad at blive inddraget en forståelse af mennesket som
grundlæggende relationelt og funderet i fællesskaber, og som
lægger vægt på det konkrete, levede liv og de samfundsmæssige
betingelser, der strukturerer det. Filosoffen Hannah Arendt har
undersøgt vores praktiske liv sammen, vita activa, der består af
arbejde, fremstilling og handling. Hun beskriver de forandringer,
menneskets moderne liv har undergået i arbejdslivet, i
vores forbrugsmønstre og i vores omgang med hinanden, og
har særligt belyst den fremmedgørelse, de har medført. Vi er
blevet fremmedgjorte over for vores subjektive biologiske behov,
fordi de aktiviteter, der skal opfylde dem, ikke længere er
knyttet til dem. I stedet arbejder vi, til vi udmattes. Fremstilling
er blevet reduceret til en unaturlig form for repetitivt arbejde i
højt tempo, ligesom mellemmenneskelig handling er blevet erstattet
af arbejde og forbrug. Med udgangspunkt i sine beskrivelser
af det aktive liv peger hun også på andre grundvilkår
som de væsentligste, herunder mundanitet, pluralitet og natalitet
– og det bliver afgørende for den menneskeforståelse og den
praksis, som eksistentiel psykologi kan basere sig på. Hendes
begreber og beskrivelser kan med fordel fortolkes ind i en nutidig
og psykologisk kontekst og bringes i anvendelse i eksistentielle
psykologiske interventioner inden for psykoterapien,
coachingen og arbejds- og organisationspsykologien. Arendt
kan således bidrage væsentligt til den eksistentielle psykologi.

Eksistens grundstemninger

2022-08-31T09:46:00+02:00

Det emotionelle registers psykologiske konstituenter specificeres,
og en særlig undersøgelse vies de længerevarende eksistentielle
grundstemninger, eller ”stemtheder”, som vi som
mennesker kan opleve. Den klassiske eksistenstænknings (Kierkegaard,
Heidegger, Sartre) bud på disse stemninger gennemgås
og udfordres. Stemninger som tomhed, meningsløshed,
angsten for intet eller for friheden har ikke altid været en dominerende
del af den menneskelige væren, og det er de heller
ikke i dag, argumenteres det. Disse stemninger er først og fremmest
urbane, modernitetsstemninger; men størstedelen af jordens
mennesker kender ikke til autonomi, frihed og relativitet.
Naturen, den ydre såvel som den indre, har været underbelyst
inden for klassisk og moderne eksistenstænkning. Denne mangel
tager herværende artikel sigte på at udbedre gennem en
empirisk forankret skitse til en naturel eksistenspsykologi, der
med afsæt i moderne neurovidenskab, evolutionspsykologi,
komparativ psykologi og fænomenologi byder ind på eksistensens
grundstemninger og menneskets artsspecifikke værensresonanser.

Mening, eksistens og psykologiske behov

2022-08-31T09:57:41+02:00

Begrebet om mening hører til blandt de begreber fra psykologien
og filosofien, som de fleste ved, hvad handler om, men
samtidig kan have svært ved at forklare, hvis der spørges om,
hvad det betyder. Denne artikel vil afdække meningsbegrebets
kognitive, konative og emotive komponenter, relatere disse til
betydningen af eksistentiel mening og argumentere for, at mening
er et psykologisk grundbehov (på lige fod med behov for
eksempelvis autonomi, tilhør og kompetence). Menneskets meningssøgen
er et eksistentielt grundvilkår, der korresponderer
med behov for mening. Der argumenteres for en skelnen mellem
mening med stort M og mening med lille m til at fastholde
forskellen mellem mening som antropologisk konstant (M) og
mening som oplevelsesfænomenologi (m). Med inddragelse af
Vitaliseringspsykologi vises det, hvordan behovet for mening
(M) kan integreres i en helhedstænkning omkring betydningen
af psykologiske grundbehov i menneskets eksistens.

Massens eksistentielle fordring

2022-08-31T10:03:15+02:00

Denne artikel undersøger masseteori og massedynamikker i et
eksistentielt psykologisk perspektiv. Gennem eksistentiel læsning
af paradigmet om massepsykologi søger artiklen at afdække
nye perspektiver på nutidige eksistentielle udfordringer.
Det angives, at massen har en påvirkning på individet, og artiklen
søger at forstå individets muligheder for at vælge autentisk
i massen læst gennem et eksistentielt psykologisk perspektiv.
Artiklen peger på, at der må være et mellemværende eksistentiale
i mødet med massen, der påvirker individet i retning
af enten autenticitet eller selvbedrag. Samtidig åbner dette
mellemværende eksistentiale op for potentialet om et eksistentielt
robust valg. Artiklen udlægger kompromitterende forandringer
for individets subjektivitet samt giver et indblik i den
dybere forståelse af massens iboende udvikling, energi og bevægelse
eller kort sagt massens dynamikker. Slutteligt anskues
individets placering og muligheder som værende en del af massen,
og det konkluderes, at der i massen er en mulighed for at
realisere de bevægelser, den enkelte kan have svært ved at opnå
på egen hånd. Men massen besidder samtidig også en risiko
for, at den enkelte forføres til selvbedrag.

Skam og kedsomhed

2022-08-31T10:08:17+02:00

Livets endelighed er et centralt tema i den eksistentielle psykologi.
Dette tema behandles ofte med udgangspunkt i døden og
spørgsmålet om, hvordan vi forholder os til vores egen dødelighed.
Nærværende artikel undersøger et andet – og påfaldende
overset – eksistentielt aspekt af livets endelighed, nemlig alderdommen.
Artiklen præsenterer et praktisk eksempel på eksistentiel
gruppeterapi med socialt isolerede ældre plejehjemsbeboere
og diskuterer det terapeutiske forløb i lyset af Simone de
Beauvoirs eksistentielle analyse af alderdommen.

BOGANMELDELSE

2022-10-18T15:59:37+02:00

I METAFORERNAS LANDSKAP:
OM LIVET, DÖDEN OCH KÄRLEKEN
Gudrun Olsson
Carlssons, 2020
375 sider.