Psyke & Logos https://tidsskrift.dk/psyke Dansk Psykologisk Forlag da-DK Psyke & Logos 0107-1211 <p>Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke &amp; Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke &amp; Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler. &nbsp;</p> Indledning https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134126 Redaktionen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Symboler i psykologien: https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134128 Ole Andkjær Olsen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Symbolets dimensioner https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134129 <p>I artiklen præsenteres en analyse af de forskellige måder symbolbegrebet fremtræder på, og der gives en skitse af dets historie, samt en præsentation af nogle grundlæggende symbolopfattelser og -filosofier. Dernæst analyseres ud fra en række problemer de dimensioner, som symbolbegrebet må fattes i. Der afsluttes med en analyse af forholdet imellem symbol og begreb.</p> Hans Siggaard Jensen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Talende dyr på tavse tæpper *) https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134130 <p>»Damen med enhjørningen« (Clunymuseet i Paris) er en senmiddelalderlig serie på seks tapisserier; såkaldte »millefleurs« (tusind blomster) hvor små dyr af den mest forskellige slags<br>dukker frem. De gådefulde tapisserier lanceres i dag som en verdslig allegori over de fem sanser med det sjette tæppe som en introduktion eller konklusion på seriens uafklarede budskab. Artiklen søger at udrede hovedindholdet på et af tableauerne omkring damen og hendes to adjudanter; løven og enhjørningen, ved at åbne deres såvel som de små dyrs ikonografiske betydninger. Dette gøres ud fra datidens dyrebøger; og de indhentede oplysninger danner tilsammen en naturlig og meningsfuld, men stærkt religiøs helhed belyst gennem tidens alment tilgængelige tekster.<br>*) Artiklen er et uddrag fra min bog: Damen med enhjørningen - et ikonografisk gensyn (under udgivelse).</p> Lise Warburg Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Symbol og skema i neo-kantiansk semiotik https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134131 <p>Artiklen præsenterer symbol- og skema-begreberne i Kants værk for at følge udarbejdelsen af dem hos to centrale neokantianere, Ernst Cassirer og Charles Peirce. Hos Kant forener skemaet begreb og anskuelse og bliver derved selve mulighedsbetingelsen for objektiv videnskab, medens symbolet er et indirekte skema - i vore dages terminologi, en metafor. Hos Cassirer bliver symbolet et generalbegreb, der dækker alle den menneskelige ånds artikulationer; medens skemaet bevarer sin centrale plads, nu som den drivende kraft i Cassirers tre-trins version af den menneskelige civiliseringsproces, fra Ausdriicke over Darstellung og til reine Bedeutung. Et vigtigt trin i denne proces er den såkaldte »symbolske prægnans«, der tillader skematismen at opstille stabile tegn i Ausdriickenes strøm.<br>Hos Peirce spilles men på flere måder parallel rolle af diagrammet, der forener den lighedsbaserede tegnkategori ikon<br>med symbolet, der i Peirces teori er generelle, tanke-lignende tegn. I hans system bliver diagrammet muligedsbetingelsen for enhver tanke, idet tanken altid er generel men i stand til under sig at subsumere et kontinuert spektrum af individuelle, ikoniske tilfælde.<br>De to neokantianere, argumenteres der; deler flere interessante epistemologiske synspunkter. På den ene side »fænomenologiserer « de så at sige Kant: genstanden ses ikke længere som et produkt af åndens evne til at syntetisere; den præsenteres omvendt som et udifferentieret hele, der så kan analyseres på forskellig vis ved brug af skematismer. På den anden side retter de sig mod en semiotik, der indebærer en teori om erkendelsen, for så vidt selve det kantianske begreb om skematisme indebærer en analyse af den indre arkitektur af tegnets signifié: den indeholder nødvendigvis en skematisme, der forbinder tanke og forestilling. På denne måde overskrider disse neokantianske semiotikere den saussureske tegnbegreb, hvori den præcise definition af signifiéen altid forblev uklar med<br>skepticismen som udbredt konsekvens.</p> Frederik Stjernfelt Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Symbol og virkelighedsnærvær https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134132 <p>Ordet »symbol« har rod i det græske symballein, hvor sym betyder »sammen« og ballein betyder »kaste« eller »føje« altså »sammenføje«. <sup>1</sup> Herudfra kan ordet »symbol« tillægges en videre betydning, som skal tages op i denne artikel: At føje det adskilte sammen, så det fuldt ud virkelige bliver nærværende i et udtryk. i livsverdenen vil der ofte mangle et intenst og ægte virkelighedsnærvær. Tingene, menneskene, andre levende væsener; alt er der nok, men der savnes det som gør det muligt med overbevisning at sige: »På dette sted, i dette nu, er jeg i kontakt<br>med det, som er fuldt ud virkeligt«. Savnet af et sådant virkelighedsnærvær og den dermed forbundne trussel om altings ligegyldighed er det afgørende udgangspunkt for den symboliserende erkendelsesbestræbelse:<br>Menneskers forsøg på at frembringe eller at finde noget - et symbol - som i sig forener de momenter; der betyder; at det fuldt ud virkelige bliver nærværende. Det er dette tema, som skal behandles i denne artikel. <sup>2</sup></p> Torsten Ingemann Nielsen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Missing the point https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134133 <p>I artiklen diskuteres Ferenczis, Rank og Sachs' og Jones' bidrag til en teori om symbolikken fra perioden umiddelbart efter opgøret med Jung. Det forsøges vist, at dette 'firkløvers' ivrige forsvar for psykoanalysen skyder forbi målet i dette<br>spørgsmål, idet de forveksler symbol med hysterisk symptom. Heri lader de sig styre af en i den filosofiske tradition 'klassisk' opposition mellem tanke (sandhed) og sprog (retorik). Mellem linjerne i deres tekster, imidlertid, arbejder en anden og bedre begribelse af symbolerne status i psykoanalysen, og der vises, hvordan disse lidt 'fortrængte' indsigter kommer indirekte til orde og hvilke implikationer de har. Disse peger i retning af Melanie Kleins allerede i 1923 nærmest modsatrettede opfattelse af symboler som sublimeringer, og ikke symptomer, og videre i retning af Laplanches gennemarbejdning af den efterlods virknings figur - men også tilbage på visse afgørende formuleringer hos Freud, som firkløverets forfattere har valgt at se bort fra.</p> Rolf Reitan Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Illusion og fravær https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134134 <p>Artiklen giver en fremstilling af forståelsen af symboliseringsprocessen hos Melanie Klein og hendes elever samt hos centrale teoretikere tilhørende den uafhængige tradition indenfor engelsk psykoanalyse. Der fokuseres på forskellige opfattelser af symbolers psykodynamiske betydning og funktion og på teorier om, hvordan symbolfunktionen udvikles gennem den tidlige barndom. De præsenterede antagelser sammenholdes afslutningsvis med forståelser af symboliseringsprocessen fra den ikke-psykoanalytiske psykologi og fra den empiriske spædbarnsforskning repræsenteret ved Daniel Stem.</p> Stig Poulsen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Fra symbolet til det symbolske https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134135 <p>Det tages udgangspunkt i, at en fokusering på et såkaldt symbol i en psykoanalytisk behandling ofte resulterer i en indsnævret fortolkningshorisont. Via en beskæftigelse med Saussures lingvistiske definition af symbolbegrebet understreges det videre, at det i det kliniske arbejde i højere grad er nødvendigt at inddrage de øvrige sproglige fænomener; der kan ligge bag et givent ord eller symbol, herunder måden hvorpå de sproglige udtryk (signifianter) danner metonymier eller metaforer. Disse sproglige aspekter kan henføres til det symbolske ( Jacques Lacan), der også perspektiverer betydningen af den i psykoanalysen ofte opdukkende ide om fallos, som<br>netop ikke skal opfattes som et symbol, men som en signifiant, der regulerer subjektets begær og nydelse.</p> René Rasmussen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Metaforer i terapiens tjeneste https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134136 <p>Fra et terapeutisk perspektiv er det væsentligt at udnytte de to fundamentale egenskaber ved metaforen: Det metaforiske udsagn adskiller sig fra det rent bogstavelige ved at skabe en vis spænding mellem formidleren og tilhøreren. Den anden egenskab ved metaforen er den, at den på en fortættet måde kan give udtryk for mang fænomener på een gang. Den har et billedligt indhold og en sproglig formulering. Det billedrige, metaforiske<br>sprog har langt større mulighed end det logiske, informative sprog for at påvirke det ubevidste, hvad der letter<br>den kreative og dermed også den terapeutiske proces.</p> Alice Theilgaard Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Om metafor og begreb https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134137 <p>Metaforen er ikke blot ornamental eller specifikt poetisk, den har en kognitiv funktion. Den traditionelle opfattelse, der betragter metaforen som en substitution, hvorved et »egentligt« udtryk erstattes af en »uegentligt«, er derfor i bedste fald utilstrækkelig. Der præsenteres i stedet en opfattelse, der giver metaforen en begrebsstrukturerende funktion. Metaforen gennemtrænger dagligdags tænkning - og i den videnskabelige diskurs har den bl.a. en funktion, når man befinder sig over for nyt land for erkendelsen: Begreber; overtaget fra eksisterende, udviklede discipliner; kan, når de projiceres på mindre velstrukturerede forskningsområder; fungere som modeller, idet der etableres formel analogi eller isomorfi mellem model og forskningsobjekt.</p> Steffen Jørgensen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Modernismens symbolverden https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134138 <p>Brugen af symboler i den modernistiske poesi diskuteres. Påstanden er, at symbolerne i modernismen løsrives fra alle<br>faste, allegoriske mønstre. De lades med egen kraft og bliver på en måde deres eget symbol. Tre symboler behandles nærmere, med eksempler fra dansk litteratur: strengeinstrumentet, de lukkede øjne og floden.</p> Asger Schnack Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Psykoanalyse som metapsykologisk tekstanalyse https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134139 <p>En anmeldelse af Rolf Reitan: At arve Freud. Klim, 1994.</p> René Rasmussen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Lacan - Indføring på dansk https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134140 <p>En anmeldelse af Rene Rasmussen:<br>Lacans psykoanalyse. En indføring.<br>Munksgaard/Rosinante, København 1994.<br>249 sider. Pris kr. 248.</p> Kirsten Hyldgaard Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Psykologiske forholds betydning for kræft https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134141 <p>En anmeldelse af Thomas Nielsen:<br>Psyke og Cancer: Om psykologiske faktorers betydning for udvikling af kræftsygdomme.<br>Dansk psykologisk Forlag, 411 sider, kr. 224,-</p> Helle Andersen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Trust the group as a whole https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134142 <p>Anmeldelse af: Gruppeanalytisk psykoterapi.<br>Redigeret af Søren Aagaard, Birgitte Bechgaard og Gerda Winther.<br>Hans Reitzels Forlag, 1994. 273 sider.</p> Joachim Knop Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Den dybdeborende interviewer - og den gennemborede interviewperson https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134143 <p>En anmeldelse af Jette Fog:<br>Med samtalen som udgangspunkt - Det kvalitative forskningsinterview.<br>Akademisk Forlag 1994 (241 sider, 248 Kr).</p> Benny Karpatschof Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Homo Socius https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134144 <p>En anmeldelse af Boje Katzenelson: Homo Socius.<br>København: Gyldendal, 1994, 372 sider.</p> Peter Gundelach Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Et bidrag til selvismen? https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134145 <p>Bemærkninger til Arne Poulsen: Børns udvikling.<br>København: Gyldendal, 1994.</p> Hans Vejleskov Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Svar på en kommentar til Psykologi og Kønsforskning https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134146 <p>På opfordring af Psyke &amp; Logos' redaktion har Talli Ungar Andersen anmeldt tidsskriftets temanummer om Psykologi og<br>Kønsforskning nr. 1. 1994, med Jette Fog, Dorte Marie Søndergaard og Kirsten Grønbæk Hansen som gæsteredaktører.<br>Vi havde ikke tænkt os at bryde med den almindelige gode skik, at man ikke besvarer anmeldelser; men vi blev meget<br>ihærdigt opfordret hertil. Redaktionen ønsker at bruge anmeldelser af eller kommentarer til temanumrene til at starte en debat om psykologisk teori og metode, så det følgende skal derfor læses som et debatindlæg og ikke blot som en tilbagevisning af den kritik, der bliver rettet mod gæsteredaktionens dispositioner og af artiklernes teoretiske og metodiske legitimitet. Vi har fordelt indlægget imellem os, således at Kirsten Grønbæk Hansen skriver om de vurderingskriterier, der anvendes i Talli Ungar Andersens kommentar og ganske kort om den definition af psykologiens genstandsfelt og metoder, der udtrykkes i kommentaren. Dorte Marie Søndergaard og Mette Liv Guldbrandsen diskuterer mere udførligt den videnskabelige legitimitet af de teorier og metoder, som de - som forfattere - beskriver i artiklerne, og som de anvender i deres videnskabelige arbejde. Jette Fog har, på grund af andre forpligtelser, ikke haft mulighed for at respondere på kommentaren.</p> Kirsten Grønbæk Hansen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 En replik om kønsforskning, videnskabelige metoder og psykologiens genstand https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134147 <p>Psyke &amp; Logos' redaktion har bedt om kommentarer til den omtale af temanummeret om kønsforskning og psykologi, 1/94, som T. Ungar Andersen er fremkommet med i det efterfølgende nummer af tidskriftet: Psyke &amp; Logos 2/94. Vi har taget imod opfordringen - l.M. Gulbrandsen i egenskab af artikelforfatter til nummeret og D.M.Søndergaard i egenskab af gæsteredaktør og artikelforfatter. Vi skal ikke gå i detaljer med alle punkter i det omfattende skrift, Ungar Andersen har leveret, men blot fremdrage de punkter, vi anser det for interessant og konstruktivt at indgå i en dialog omkring.</p> Dorte Marie Søndergaard Liv Mette Gulbrandsen Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1 Summaries in english https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/134148 Alle forfattere Copyright (c) 2022 Delt 2022-09-30 2022-09-30 16 1