Psyke & Logos

VEJE I SOCIALITET – EN INTRODUKTION

Jonas Højgaard Frydenlund — 2023-10-02

I filosofi, psykologi, sociologi og særlig socialpsykologi er der lang tradition for at udforske forholdet mellem det sociale og
det personlige. Dette temanummer bidrager til feltet med nye empiriske studier af det tvetydige begreb socialitet, der både
omfatter det enkelte menneskes deltagelse, tilblivelse og måder at blive social på, og deltagelsesmuligheder, tilblivelser og
virkninger af socialiteten i fællesskaber.

SPORTSFÆLLESSKABER GENBESØGT – ERFARINGER FREM FOR FÆRDIGHEDER

Daniel Bjørnholt Christensen — 2023-10-02

Idrætsforeninger udgør en særlig vigtig og udbredt socialitet i dansk kontekst. Det efterspørges, at sportsfællesskaberne skal
tilbyde et frirum fra hverdagens præstationspres og dermed være med til at vende kurven for mistrivsel blandt unge. Aktuelle
tilgange tager eksplicit afstand fra et fokus på sportslige præstationer i deres anbefalinger til ungdomsfællesskaber.
Disse tilgange fjerner dog ikke præstationer som sådan, men risikerer at flytte dem til mestringen af ikke-sportslige livsfærdigheder.
Artiklen tilbyder en empirisk grundet forståelse af frirummet, der kan supplere fokusset på færdigheder i både den
sportslige og ikke-sportslige form. Gennem interviews med en erfaren træner konceptualiseres frirummet som et sted for særlige
erfaringer frem for færdigheder. I empirien tager erfaringerne form af nysgerrighed og glæden ved at give. Erfaringerne manifesteres i fællesskabets forfølgelse af samhørighed. Disse erfaringer er mål i sig selv. De gør noget ved deltagerne
som mennesker uden at have et bestemt mestringsresultat for øje. Slutteligt belyses denne udlægning af frirummet med Aristoteles’ aktivitetsforståelse og Martin Heideggers udlægning af teknikkens væsen.

BALANSEKUNSTNERE PÅ SOSIALE NETTVERKSSIDER – UNGE KVINNER MED MIGRASJONSBAKGRUNN OG DERES SELVPRESENTASJONER

Ingrid Onarheim Spjeldnæs — 2023-10-02

Sosiale nettverkssider (SNS) er viktige sosiale arenaer i unges hverdagsliv. SNS gir unge med migrasjonsbakgrunn muligheter til å holde kontakt med venner og familie i transnasjonale nettverk og samtidig knytte bånd i ungdomsmiljø hvor de bor. Aktiviteter på SNS innebærer risiko knyttet til synlighet og eksponering, og kan gjenskape eller forsterke marginaliseringsprosesser. Med dette utgangspunktet spør vi derfor om hvilke vurderinger unge kvinner med migrasjonsbakgrunn gjør seg når de publiserer innhold på SNS. Vi rekrutterte 15 kvinner i alderen 16 til 26 år gjennom frivillige organisasjoner til å delta i fokusgruppediskusjoner. Deltakerne
i studien kommer fra Midtøsten og fra Afrikas Horn. Vi brukte kvalitativ tematisk analyse med både åpen og lukket koding. Sentrale teoretiske perspektiver for analysen har vi hentet fra kommunikasjonsfeltet og fra symbolsk interaksjonisme. Funnene tydeliggjør at interaksjonene på SNS innebærer komplekse vurderinger om anonymitet, synlighet og vedvarenhet. De unge kvinnene skreddersydde selvpresentasjonene sine mot ulike publikum og de fryktet “kontekstkollaps”, hvor innhold ment for et publikum lekker til et annet. Når skillelinjer mellom ulike kontekster og roller blir utydelige kan det oppstå normbrudd i presentasjonsmaterialet. Dette diskuteres i lys av hva kvinnene opplever å risikere og hvilke strategier som tas i bruk.

OMSORG OG RISIKOVURDERINGER I DAGINSTITUTIONEN – NÅR FORÆLDRES OMSORG OG LIVSFØRELSE TOLKES SOM UVILJE TIL SAMARBEJDE

Crisstina Munck — 2023-10-02

På baggrund af et praksisforskningsprojekt i tre vuggestuer undersøger vi i denne artikel, hvordan politiske dagsordner om
tidlig indsats påvirker forældresamarbejdet i forbindelse med børns opstart i vuggestuen. Pædagogers vurderinger af forældres
omsorg synes at basere sig på forståelser af børn som sårbare og børn som nogle, der har behov for målrettet stimulering af voksne for at kunne udvikle sig hensigtsmæssigt. Det medfører, at forældre ikke alene vurderes i henhold til deres funktion som primære omsorgspersoner, men også som ”risikomanagere” i deres børns liv. På denne baggrund analyserer artiklen, hvordan pædagogerne i mødet med nogle forældre flytter fokus fra små børns deltagelse i vuggestuens hverdagsliv til at vurdere forældrenes omsorgshandlinger. Det betyder, at forældre som deltagere i et ligeværdigt samarbejde vanskeliggøres, og etablering af en sammenhængende omsorgspraksis, forstået som en omsorgskæde (Andenæs, 2011) for barnet på tværs af hjem og daginstitution, får svære betingelser.

AT SLÅ IHJEL FOR AT VÆRE TIL – DEN EKSISTENTIELLE KRISE BAG RADIKALISERING MOD VOLDELIG EKSTREMISME

Christopher Kehlet Ebbrecht — 2023-10-02

Til trods for at den eksistentielle psykologi historisk set har været mere orienteret mod psykologisk praksis end forskning,
fremhæver flere, at psykologiens øvrige afgreninger og forskningsområder indeholder eksistentielle aspekter. I denne artikel argumenterer jeg for, at dette i særdeleshed også gør sig gældende inden for litteraturen om radikalisering mod voldelig ekstremisme, der er et centralt emne i både dansk forskning og på den politiske scene i Danmark. Fokus er i særdeleshed på
forebyggelsen af voldelig radikalisering og dens mange negative konsekvenser. En afgørende forudsætning for effektiv forebyggelse er i første omgang at forstå, hvornår og hvordan radikalisering forekommer. Jeg vil i denne artikel udfolde det argument, at en eksplicit anvendelse af den eksistentielle psykologi kan yde særligt to væsentlige bidrag i denne henseende.
For det første viser jeg, hvordan de mest velunderbyggede teorier om radikalisering kan integreres via eksistensbegrebet, og at radikalisering mod voldelig ekstremisme dermed kan anskues som et udtryk for eksistentiel krise. For det andet belyser jeg i artiklen, hvordan eksistentielle interventioner dermed kan spille en afgørende rolle i forebyggelsen af voldelig radikalisering og ekstremisme, og at eksistentielle praksisser således bør implementeres i den nuværende danske forebyggelsesindsats.

EVALUERING AF TVÆRFAGLIG INTERVENTION TIL PERSONER MED LÆNGEREVARENDE FØLGER EFTER HJERNERYSTELSE – AALBORG KOMMUNES ”TIDLIG INDSATS”

Camilla Vejle Sørensen — 2023-10-02

Når personer rammes af en hjernerystelse, anbefales tidlig intervention. Aalborg Kommune har udviklet et otteugers tværfagligt
forløb kaldet ”Tidlig Indsats” med inspiration fra et dansk manualbaseret behandlingsprogram (GAIN; Thastum et al., 2018, 2019). Et kvalitetssikringsstudie har været koblet på denne indsats, og resultaterne herfra fremlægges i nærværende artikel. Artiklen præsenterer data fra i alt 29 personer. Deltagerne udfyldte målinger vedrørende hjernerystelsessymptomer, psykisk belastning og træthed før og efter forløbet. Resultaterne viste en nedgang i oplevede hjernerystelsessymptomer (RPQ: gennemsnitsscore fra 33 til 25, p < .00), psykisk belastning (SCL-90-R GSI: gennemsnitsscore fra 57 til 53, p < 0.0004) og træthed ved afslutning af forløbet (MFIS: gennemsnitsscore fra 54 til 41, p < 0.000). Derudover indhentedes deltagernes kvalitative evalueringer af indsatsen ved afslutning af forløb. Resultaterne diskuteres i forhold til tidligere forskning, øvrige faktorers indflydelse, implikationer i forhold til studiets metodologiske begrænsninger samt implementering i praksis. Studiet bidrager med praksisnær viden om udbyttet af én tværfaglig indsats iværksat i kommunalt regi rettet mod den tidlige fase efter hjernerystelse. Ydermere er studiet et eksempel på, hvorledes eksisterende forskning på området kan operationaliseres og omsættes til drift.

MENTALISERINGSBASERET GRUPPEPROGRAM FOR PERSONER MED BORDERLINEPERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE OG DERES PÅRØRENDE – EN KVALITATIV INTERVIEWUNDERSØGELSE MED FOKUS PÅ PÅRØRENDES OPLEVEDE UDBYTTE

Henriette Clausager Marquardsen — 2023-10-02

Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge, hvilket selvvurderet udbytte pårørende til personer med borderline-
personlighedsforstyrrelse (BPF) oplevede efter at have deltaget i et firesessioners mentaliseringsbaseret (MBT)-program for personer med BPF og deres pårørende. Fire pårørende (tre forældre og en ægtefælle) til personer i behandling for BPF indgik i undersøgelsen. Kvalitative livsverdensinterviews blev analyseret ud fra en meningskondenserende tilgang. Undersøgelsen viste, at de pårørende oplevede at få en øget forståelse for og accept af personer med BPF’s vanskeligheder og skrøbelige mentaliseringsevne, samt at de blev bedre til at håndtere potentielle konfliktsituationer i relation til personen med BPF.

UNDERSØGELSE AF SOCIALITET MED SOCIALITET – PRAKSISFORSKNING I SOCIOANALYTISK GRUPPESUPERVISION

Arne Vestergaard — 2023-10-02

Gruppesupervision anvendes på mange arbejdspladser som led i den løbende udvikling af kompetencer og trivsel på individniveau og til udvikling af det faglige og professionelle felt. Vi oplever et problem ved mange af de metoder, der i dag bruges til gruppesupervision, nemlig at de fokuserer for ensidigt på individet som det ene og på bevidste, rationelle overvejelser om konkrete løsninger som det andet. Supervision kan derfor fastholde supervisander i at have et perspektiv centreret om dem selv som individer og føre til instrumentelle forventninger om et udbytte, hvor selve det socialt konstituerede og konstituerende grundlag for arbejdsfeltet udelades. Men når arbejde ikke er et regnestykke, der kan gå op, er der måske mere brug for at finde en anden indgang til at forstå og handle i sit arbejdsfelt, som inddrager ubevidste, tavse og oversete – og dermed mere omfattende – betydninger af socialitet. Vi har derfor undersøgt en såkaldt socioanalytisk tilgang til gruppesupervision for sit potentiale i forhold til at opfylde denne mangel. Både den kollegiale, faglige socialitet, som gør professionelt arbejde muligt i det hele taget, og den samfundsmæssige, organisatoriske og politiske socialitet som kontekst. Artiklen omhandler denne undersøgelse, som er tilgået som kollaborativ praksisforskning og har fundet sted på arbejdspladser, der arbejder med menneskelig udvikling og velfærd.

”ABEPALADSET” – MOD EN FORSTÅELSE AF PATIENTSTEMMEN I ASYLTIDENS SINDSSYGEBEHANDLING

Sarah Kirkegaard Jensen — 2023-10-02

Psykiatriens historie er overvejende skrevet og forstået ud fra lægernes perspektiv. Formålet med denne artikel er kritisk at diskutere denne fortælling gennem patientens perspektiv i ”asylets æra”. Dels gennem et teoretisk arbejde med henblik på forståelse af patientens stemme via Roy Porter og Jacques Rancière, dels gennem en empirisk analyse af censurerede breve fra patienter indlagt på Jydske Asyl, det første officielle psykiatriske hospital i Danmark. Patienternes stemmer artikulerer en grundlæggende konfliktuel dynamik mellem dem, der var en del af psykiatriens sociale orden – herunder læger, sygeplejersker og andre ansatte – og patienterne, der i brevene taler fra en illegitim position uden for denne orden. I artiklen forstås denne konfliktuelle dynamik som en oplevet uenighed og manglende genkendelse af sig selv som lidende i mødet med en ny identitet som patient efter indlæggelsen i asyltiden.