Psyke & Logos

Digitale liv - en introduktion

Jesper Aagaard — 2024-06-11

I dette nummer af Psyke & Logos dykker vi ned i vores digitale liv. Vi lever i dag i en verden, hvor vi konstant er online og forbundet med hinanden. Mens teknologi altid har udgjort en del af den menneskelige eksistens, har digitaliseringen ændret vores psykologiske grundvilkår fundamentalt. For hvad er moderne identitetsdannelse uden sociale medier? Kærlighed uden datingapps? Eller opdragelse uden skærmtid? Nutidens psykologi skal derfor forholde sig til vores digitale liv, og formålet med denne introduktion er at skitsere nogle vigtige aspekter af dette fænomen. Først argumenterer vi for, at psykoterapi altid har været teknologisk medieret, hvilket betyder, at digitale teknologier ikke kan afvises på baggrund af en forestilling om det “rene” menneskelige møde, men må udforskes – og kritiseres – empirisk. Herefter inviterer vi til kritisk refleksion over psykologiens samfundsmæssige rolle, idet dens primære mål om at forstå, forudsige og forme menneskelig adfærd er blevet overtaget af samtidens overvågningskapitalisme. Det sidste område, vi berører, er vigtigheden af ikke at lade sig forblinde af begreber som “skyen”, idet dette luftige sprogbrug skjuler de materielle konsekvenser, som vores digitale liv indebærer. Afslutningsvis præsenterer vi artiklerne i dette nummer og deres indsigt i vores digitale tilværelse.

Børns digitale liv - lærer små børn noget fra skærme?

Trine Sonne — 2024-06-11

Skærmene er svære at undgå i dag – selv for helt små børn. Mens fokus ofte er på potentielle skadelige indvirkninger på børns udvikling, er formålet med denne artikel at belyse et til tider overset perspektiv, nemlig skærmenes læringspotentiale. Med afsæt i imitationsparadigmet beskrives det, i hvilket omfang forskellige aldersgrupper er i stand til at overføre læring fra én kontekst til en anden (her fra 2D til 3D). Børns læring er tydeligt ramt af en media deficit effect, hvilket betyder, at indtil omkring treårsalderen har småbørn vanskeligt ved at overføre information lært i ét format (f.eks. digitalt) til et andet format (f.eks. analogt). Med specifikt fokus på sprogudvikling tydeliggøres vigtigheden af et skærmindhold, der er pædagogisk, for at fremme et læringsudbytte. Afslutningsvist behandles forskningen, der har undersøgt muligheden for at fremme børns læring, herunder specifikke faktorer relateret til hhv. barnet, omgivelserne og indholdet. Dette har relevans for forældre, fagprofessionelle, politiske beslutningstagere samt programudviklere.

Nemt, bekvemt og meningsløst - om Albert Borgmanns kritiske teknologifilosofi

Jesper Aagaard — 2024-06-11

Mange af os er tiltagende skeptiske over for samfundets vedvarende digitalisering: Er denne udvikling kun til det bedre, eller rummer den også vigtige skyggesider, som vi bør adressere? Men hvordan skal vi artikulere disse bekymringer på en hjælpsom og nuanceret måde? Formålet med denne artikel er at introducere Albert Borgmanns kritiske teknologifilosofi. Ifølge Borgmann får tilværelsen mening gennem hverdagens “fokale praksisser” såsom tilberedningen af et måltid eller optænding i brændeovnen. Til gengæld kræver sådanne fokale praksisser evner, dedikation og anstrengelse. Teknologiske devices som mikrobølgeovne og radiatorer er dog designet til at overflødiggøre enhver anstrengelse og truer derfor med at undergrave vores fokale praksisser. Artiklen gennemgår følgerne – og kritikkerne – af Borgmanns tænkning, og det diskuteres slutteligt, hvordan vi kan konvertere hans filosofiske pointer til en psykologisk teknologikritik med fokus på digitale teknologier.

"Fordi det er den nye virkelighed" - vildreden om ChatGPT læst teknologikritisk

Nis Langer Primdahl — 2024-06-11

I artiklen undersøges den vildrede, der bredte sig blandt danske universiteter, da ChatGPT blev tilgængelig kort for vintereksamen 2022/23. Universiteterne så sig på meget kort tid nødsaget til at formulere nye retningslinjer for afholdelse af eksaminer – med vidt forskellige resultater. Her valgte en række institutioner at forbyde brug af chatbotten med det argument, at det producerede arbejde ikke kunne siges at være den studerendes eget. Der var dog andre tilfælde, hvor institutioner tillod Chat- GPT som lovligt hjælpemiddel. Ud fra to teoretiske perspektiver, der deler et fokus på relationen mellem mennesket og digitale teknologier, diskuteres universiteternes begrundelser ud fra en tese om, at teknologier som ChatGPT ikke udelukkende kan betragtes som skadelige eller gavnlige, men må anskues ud fra deres ambivalens inden for det pædagogisk-psykologiske felt.

Er chatbotter fremtidens kliniske psykologer?

Arthur Bran Herbener — 2024-06-11

I de seneste år er der sket en eksplosiv udvikling i forskningen om psykoterapi leveret af samtaleagenter såsom chatbotter, sociale robotter og virtuelle avatarer. Det rejser flere spørgsmål: Er samtaleagenter en erstatning eller et værktøj for kliniske psykologer? Hvordan bør fagpersoner forholde sig til samtaleagenter? Artiklens formål er at hjælpe fagpersoner med at tage stilling til udbredelsen af samtaleagenter i psykoterapi på et informeret grundlag. Vi udpeger og evaluerer centrale potentialer og begrænsninger, som knytter sig til at levere psykoterapi via samtaleagenter. Vi argumenterer for, at samtaleagenters tilgængelighed er en styrke i forhold til den dominerende behandlingsmodel i vestlige lande. Derefter diskuterer vi, om samtaleagenter kan erstatte den mellemmenneskelige relation i psykoterapi. Afslutningsvist introducerer vi anbefalinger til fagpersoner, som beskæftiger sig med mental sundhed.

Giver den digitale teknologi mulighed for, at vi udvikler sundhedsvæsenet i retning af en mere personlig og patientcentreret pleje og behandling?

Helle Spindler — 2024-06-11

I denne artikel anvendes de aktuelle anbefalinger fra Robusthedskommissionen til at undersøge, hvilke former for digitalisering der kan bidrage til at skabe et mere digitaliseret sundhedsvæsen med patient-centrerede løsninger. Et udvalg af nyere digitale sundhedsløsninger gennemgås i forhold til deresgrad af patient-centrering og innovative potentiale for at vurdere deres relevans for patienten som bruger. Via denne gennemgang identificeres tre centrale områder for digitalisering: kommunikation og informationsdeling, understøttelse af patientuddannelse og egenomsorg samt digitaliseret interaktion og intervention. Det diskuteres, hvilke fordele og ulemper digitalisering af sundhedsvæsenet kan medføre, både for brugerens tilgængelighed og samarbejde med sundhedsvæsenet, men også for accepten af digitaliseringen, herunder præferencer for dens udformning. Det konkluderes, at brugerperspektivet er centralt for de innovative udviklingsprocesser, hvis et digitaliseret sundhedsvæsen skal kunne tilbyde relevante personligt tilpassede sundhedsydelser til den enkelte patient.

Fra mistrivsel til resiliens i et digitaliseret arbejdsliv - et alternativt perspektiv

Yibin Fabricius Zhang — 2024-06-11

Digitaliseringen har medført transformerende forandringer på arbejdspladsen, hvilket åbner for både muligheder og udfordringer. Teknologirelateret mistrivsel er stigende og medfører skadelige og omkostningsfulde konsekvenser for både medarbejdere og organisationer. Med denne artikel argumenterer vi for, at medarbejdertrivsel, i relation til det digitaliserede arbejdsliv, bør betragtes som en fælles organisatorisk værdi, der bedst sikres med en kollektiv og organisatorisk indsats. Med begrebet organisatorisk resiliens tilbyder denne artikel et nyt perspektiv på håndteringen af den belastning, som digitaliseringen medfører. Med udgangspunkt i fem centrale tendenser relateret til mistrivsel i det digitaliserede arbejdsliv foreslår vi tre handlingsrettede strategier i form af at fremme netværksaktiviteter, understøtte kontinuerlig læring og øge tilpasningsevnen. Ved at integrere teorier fra to forskellige forskningsfelter tilbyder vi et alternativt perspektiv på, hvordan organisationer kan styrke deres resiliens og fremme et sundere og mere tilpasningsdygtigt arbejdsliv i en digital æra.

Selvskade og digitale fællesskaber - en tematisk analyse af positive og negative konsekvenser

Leah Garfield Christensen — 2024-06-11

Nærværende studie havde til formål at undersøge de positive og negative konsekvenser af deltagelse i digitale fællesskaber
med fokus på selvskade. Tre semistrukturerede onlineinterviews blev foretaget med engelsktalende deltagere rekrutteret fra sådanne fællesskaber. I en tematisk analyse fremkom fem temaer: 1) at kunne hjælpe, 2) at kunne relatere til hinanden og blive
mødt, 3) at blive negativt påvirket af andres opslag, 4) sammenligning og konkurrence imellem medlemmer og 5) at finde den rigtige balance. Disse fem temaer kastede lys på måder, hvorpå medlemmer af digitale fællesskaber kan blive både positivt og negativt påvirket af fællesskabet, samt hvordan de kan beskytte sig selv fra skadelige konsekvenser og samtidig drage fordel af den støtte, som de finder i de digitale fællesskaber. Disse fund supplerer eksisterende forskning med det personlige perspektiv fra voksne, som selvskader.

Radikale digitale liv - mekanismer i onlineradikalisering og perspektiver på forebyggelse

Christopher Kehlet Ebbrecht — 2024-06-11

I maj 2023 blev en dengang 16-årig dreng fundet skyldig i tilslutning til den højreekstremistiske terrorsammenslutning Feuerkrieg Division, som han havde stiftet bekendtskab med via online-gamingplatforme. I denne artikel sætter vi fokus på radikale digitale liv, det vil sige det fænomen, hvor særligt unge indgår i ekstremistiske onlinemiljøer, som dyrker og spreder hadefulde ekstremistiske ideologier og opfordrer til forskellige former for offentlig voldsudøvelse, herunder terrorisme. Formålet med denne artikel er at give en introduktion til og oversigt over de sociale og psykologiske mekanismer, der kan ligge bag tilslutningen til ekstremistiske digitale fællesskaber, en proces, vi betegner som onlineradikalisering. Vores bærende argument gennem artiklen er, at selvom onlineradikalisering hverken indebærer nye eller særskilte faktorer eller mekanismer sammenlignet med analog radikalisering, bærer de virtuelle ekstremistiske rum præg af indtil flere kendetegn, som kan accelerere og intensivere et voldeligt radikaliseringsforløb. Vi udfolder dette argument i tre dele. Først giver vi en uddybende beskrivelse af den såkaldte Holbæksag og de online-radikaliseringstendenser, den aktualiserer, samt en udførlig definition af radikaliserings- og ekstremismebegreberne i en onlinekontekst. Dernæst præsenterer vi nogle af de mest centrale radikaliseringsmekanismer i både tilslutningen til at blive en del af et ekstremistisk digitalt fællesskab, samt de mekanismer, der kan bevirke en yderligere radikalisering, når et sådant medlemskab først er opnået. Artiklen afrundes med en diskussion af, hvordan onlineradikalisering kan forebygges blandt unge, der til stadighed skal navigere i en digital verden. Konkret demonstrerer vi, og diskuterer kritisk, hvordan en sådan forebyggelse bør centrere sig om i) vidensopkvalificering af fagprofessionelle omkring de unge, ii) en dialogisk samtale med den unge om vedkommendes onlinefærden og iii) facilitering af meningsfulde fællesskaber som alternativ til radikale og ekstremistiske miljøer.

Terapirelaterede forandringers flertydighed - mod en kritik af en terapeut- og sessionscentreret forståelse af den psykoterapeutiske praksis

August Soja Broz — 2024-06-11

Artiklen identificerer og problematiserer den terapeut- og sessionscentrerede tænkning, der florerer inden for psykoterapifeltet. I artiklens første del viser vi, hvordan denne tænkning aktuelt kommer til udtryk på et metateoretisk niveau, hvor en medicinsk og en kontekstuel forklaring af klientforandringer ofte stilles over for hinanden i en todeling af feltet. Mens todelingen har en kompleksitetsreducerende fordel, skjuler den samtidig væsentlige ligheder mellem de to forklaringer. Disse ligheder kan sammenfattes i en grundlæggende overbevisning, nemlig at terapeuten som en del af terapien skaber klientens forandring gennem manipulationen af underliggende virkningsmekanismer. Som en konsekvens af denne overbevisning negligeres klientagens og -refleksivitet sammen med forandringers bredere kontekstualitet. I artiklens anden del skitserer vi på baggrund af Dreier og Mackrills arbejde et alternativt perspektiv, der fremstiller terapirelaterede forandringer som klientdrevne og tværkontekstuelle processer. Vi præsenterer efterfølgende et kvalitativt casestudie, der undersøgte, hvordan en klient under sit terapiforløb løbende genovervejer sine udfordringer og problemer. Vi peger på, a) at skift i klientens forholdemåder forekommer på et flertydigt grund lag, og b) at denne flertydighed efterlader lommer eller rum, der lader klienten afsøge mening, betydninger og sammenhænge i evaluerende relationer mellem forskellige kontekstuelle indflydelser. Tilsammen underbygger fundene, at klientens genovervejelser, som de udspiller sig sideløbende med sessionerne og i deres forbindelser til klientens øvrige liv, bør stå centralt i en konceptualisering af terapirelaterede forandringer.