Psyke & Logos

Anvendelser af menneske-dyr-interaktion

Ida T. Kunzendorf — 2024-12-02

Mennesker omgås dyr på mange måder, og vores relationer til andre dyr bliver i disse år stadig mere belyst, herunder mulighederne for at forbedre menneskers sundhed og velfærd ved at inddrage dyr. Dyreassisteret terapi og andre former for dyreassisteret intervention er blandt de nyere idéer, det er relevant for psykologer at vide noget om. Det samme gælder andre måder, hvorpå dyr påvirker menneskers trivsel. Artiklen præsenterer terminologi og principper for god praksis i dyreassisterede interventioner, resumerer foreløbige fund om kommunale bevillinger på området og introducerer temanummerets artikler.

Hundeassisteret psykoterapi

Natacha Friis Thirstrup — 2024-12-02

Nogle psykologer inddrager dyr i deres terapeutiske praksis. Idéen er ikke knyttet til en bestemt terapiform, men anvendes som en udvidelse af repertoiret i den tilgang, terapeuten i øvrigt benytter. Litteratur fra andre lande beskriver inddragelse af dyr i klassiske tilgange såsom psykodynamisk, klientcentreret og kognitivt-adfærdsterapeutisk terapi, og der findes studier af, hvad erfarne praktikere anbefaler og efterlyser. Derimod er det ikke tidligere undersøgt, hvordan danske psykologer oplever inddragelse af dyr i deres terapi. For at belyse dette foretog vi et interviewstudie med fire danske psykologer, der har erfaring med hunde i terapirummet. Vi spurgte, hvordan og på hvilket grundlag de inddrager hunden i terapien, hvad de oplever, at hunden bidrager med, og hvilke udfordringer de ser. De interviewede fortalte fortrinsvis om terapi med børn og unge, og de gav eksempler på direkte og indirekte måder, hvorpå hunden kunne inddrages. På tværs af terapeutiske tilgange (kognitive, socialpsykologiske og narrative) sås temaer som beroligelse, motivation og styrkelse af den terapeutiske alliance som mulige effekter af hundens tilstedeværelse. Artiklen diskuterer studiets hovedresultater i forhold til den internationale litteratur på området og kommer også ind på forbehold og forhold, der bør tages højde for, hvis man vil inddrage en hund sit psykoterapeutiske arbejde.

Lärdomar från hästar

Ritva Mickelsson — 2024-12-02

Denna artikel är en sammanfattning av en doktorsavhandling (Mickelsson, 2023) som jämfört tre olika interventioner och dess påverkan på välbefinnandet hos elever med särskilda behov i årskurs 3 och 7 i en kommun i södra Finland. Alla tre insatser genomfördes en gång i veckan under vårterminen, 8 veckor totalt från februari till maj. I denna studie är huvudinterventionen icke-verbal och utformas av informella inlärningsaktiviteter med häst som kallas socialpedagogisk hästverksamhet (i denna studie EASE). EASE interventionerna utfördes i stallmiljö. De andra två insatserna genomfördes i klassrum. Aggression Replacement Training® (ART) är ett program som är utformat för att utveckla handlingssätt genom att lära ut hantering av ilska och öka social kompetens. Gemensam matematik (MATH) utgår från att eleverna samarbetar i par eller grupper för att kunna lösa matematiska problemlösnings uppgifter. Förutom interventionsgrupperna fanns det en vanlig traditionell grupp (TAU) som representerade en passiv kontrollgrupp.

Ræsonneringsmodel for hesteassisterede interventioner

Anne Hove — 2024-12-02

Hesteassisterede interventioner anvendes i stigende grad med formålet at fremme menneskers fysiske, psykiske og sociale trivsel, udvikling, recovery og rehabilitering. I denne artikel beskrives og argumenteres for en ræsonneringsmodel som analytisk redskab til anvendelse i praksis i forbindelse med hesteassisterede interventioner, hvor det kan være vanskeligt at overskue kompleksiteten i den interaktion og kommunikation, der foregår i samspillet mellem deltager, hest og fagprofessionelle i en given kontekst. Modellen bygger på praksiserfaringer gennem en årrække primært i socialpsykiatrisk regi, hvor vi har udviklet modellen for at fremme målrettet og fagligt kvalificeret indsats, samt i forbindelse med dokumentation og kvalitetssikring. Forfatternes systemteoretiske afsæt kombineret med psykodynamisk og socialpædagogisk forståelsesramme gør modellen anvendelig i en lang række sammenhænge, hvor der arbejdes med hesteassisteret intervention. Artiklen afsluttes med en case, der illustrerer, hvorledes modellen kan anvendes i praksis.

Fra fænomenologi til det mere end menneskelige

Trine Brinkmann — 2024-12-02

Særligt siden 1980’erne har der i Danmark været en generel opfattelse af, at der foregår en slags social eksport af socioøkonomisk
marginaliserede mennesker, fra by til land, enten i form af bolig- og arbejdsmarkedsstrukturer, der skubber mennesker med begrænsede økonomiske råderum ud af byerne, eller i form af konkrete forvaltningspraksisser i storbykommuner. Den begrænsede forskning, der findes på området, beskæftiger sig overvejende med denne migration som et udtryk for økonomiske rationaler. Meget tyder imidlertid på, at mange andre forhold spiller en rolle, når socioøkonomisk udsatte mennesker flytter og finder hjem nye steder, ikke mindst (kæle)dyr. Da jeg, i forbindelse med et forskningsprojekt, hvis ærinde var at undersøge tilflytning til et dansk landdistrikt, foretog kvalitative interviews med en række tilflyttere, dukkede (kæle)dyr kontinuerligt op, både i erindringer – og i forestillinger om hjem og i aktuelle praksisser for at gøre hjem. Mens dette skabte en opmærksomhed omkring (kæle)dyrs betydning og ledte mig i retning af et mellem-artsligt perspektiv, ændrede det ikke afgørende på min metodiske tilgang, som forblev overvejende fænomenologisk inspireret. I denne artikel undersøger jeg, til dels refleksivt, til dels spekulativt, hvordan jeg etnografisk kunne have beskæftiget mig med flytning og hjem som et mellemartsligt fænomen, samt hvilke politiske og etiske spørgsmål en sådan mere end menneskelig etnografi involverer. Artiklen er inspireret af inter-artslige, posthumanistiske perspektiver, ikke mindst ved Donna Haraway.

Menneskelige og andet-end-menneskelige ledsagere

Jon Dag Rasmussen — 2024-12-02

Med udgangspunkt i en række etnografiske studier tematiserer dette essay betydningen af det andet-end- og mere-end-menneskelige domæne, som træder frem i disse forskningsarbejder. Essayet anskueliggør og analyserer, hvordan der blandt en
gruppe af de mennesker, som er fulgt i antropologisk feltforskning, findes relationer til ikke-menneskelige dyr og livsformer,
der har afgørende betydning for deres hverdag. I bidraget analyseres empiriske eksempler på væsensforskellige tværartslige
interaktioner og relationer, der opsøges og plejes i offentligt og privat rum. Som der argumenteres for, besidder det andet-
end-menneskelige domæne en række vigtige og ofte ikkeerkendte eller upåagtede betydninger i hverdagslivet, som manifesterer
sig og bliver tilgængelige, når mennesker følges under etnografisk feltarbejde. I essayet relateres indsigter, konkrete eksempler og empiriske fund fra egen forskning til det voksende felt af såkaldt multispecies forskning, som aktuelt udføres og publiceres.

Vilde dyr forbinder os med naturen

Theresa Schilhab — 2024-12-02

I de senere år er børns erfaringer med natur blevet knyttet sammen med deres forståelse af bæredygtighed. Ifølge forskningen
leder positive naturerfaringer og oplevelsen af at være en del af naturen til at føle omsorg for den. Omsorgen motiverer for at handle bæredygtigt, et forhold, der bliver beskrevet ved begrebet ’naturforbundethed’. Forskningslitteraturen refererer ofte til natur som et grønt (eller blåt) område – dvs. som et sted, der til forskel fra urbane områder har egenskaber, der stimulerer positive naturerfaringer. Sammenhængen mellem oplevelser med vilde dyr i naturen (både hvirvelløse som fx snegle og edderkopper og hvirveldyr som fx pattedyr og padder) og positive naturerfaringer er derfor ikke afdækket. Vi ved endnu ikke, om vilde dyr i deres
egenskab af at være væsner med egne mål og erfaringsverdner kan stimulere børns oplevelse af at være en del af naturen og dermed ultimativt bæredygtig adfærd. Dyr er ellers særlig lette at føle sig forbundet med og føle omsorg for, fordi deres adfærd ofte ligner vores egen. Det kan intuitivt bidrage til at pirre interesse og åbne døren for en spirende forståelse. Dette essay tilbyder en begyndende teoretisk ramme for, hvordan børns oplevelser af vilde dyr kan påvirke deres muligheder for at udvikle naturforbundethed. Essayet udfolder, hvordan iagttagelser af vilde dyr og deres målrettethed i deres naturlige miljø potentielt stimulerer både følelser og erkendelser. Vi peger på tre effekter, nemlig 1) stimulering af nysgerrighed gennem dyrs sansning og handlen, 2) indsigt i naturens mangfoldighed gennem dyrs genkendelige og dog anderledes adfærd og 3) oplevelse af afhængighed af den konkrete omverden. Effekterne af oplevelserne sættes ind i diskussionen om børns naturforbundethed. Vi diskuterer også betydningen af den voksnes involvering og understøttelse af stimuleringen af følelser og erkendelser i udviklingen af børns naturforbundethed.

Når rener er selve livet

Sally Dean Anderson — 2024-12-02

Denne artikel undersøger relationer mellem rensdyr og de mennesker, der lever med og af dem, med fokus på ren-pastoralisme
i Sápmi. På samisk kaldes en renflok for eallu. Betegnelsen udledes af samme rod som eallin (liv) og eallit (at leve). Artiklen udforsker ren-samernes liv (eallin) med renerne (eallu) og de mange indbyrdes afhængige relationer, dette liv fordrer mellem familier, generationer, landskaber, dyr, vejr, årstider, naboflokke, forfædre og en åndelig verden. Der argumenteres for, at renhyrdernes kontinuerlige forhandlinger med semidomesticerede rener med deres egen vilje kan forstås som en form for udvidet socialitet (Remme & Sillander, 2017), der er konstituerende for mennesker, dyr og landskaber. Der argumenteres også for, at det symbiotiske partnerskab, som udvikledes mellem mennesker og rener gennem flere århundreder, kan begribes med Sahlins (2011) forståelse af forbundethed som en gensidig væren mellem dem – her mennesker og dyr – der deltager i hinandens eksistens. Artiklen kommer også ind på de etiske og æstetiske dimensioner of denne gensidige væren.

Hånden og hovedet

Svend Brinkmann — 2024-12-02

Artiklen er en revideret udgave af forfatterens Løgstrup Lecture 2022, afholdt den 25. november 2022, arrangeret af K.E. Løgstrup
Forskningscenteret. Jeg vil gerne takke David Bugge og Bjørn Rabjerg for at invitere og organisere.