Psyke & Logos

Psyke & Logos https://tidsskrift.dk/psyke Dansk Psykologisk Forlag da-DK Psyke & Logos 0107-1211 Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.   Summaries in english https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/146436 Alle forfattere Copyright (c) 2024 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 10.7146/pl.v39i1.146436 Indledning - Sorgens psykologi https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112157 Maja O'Connor Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 5 14 10.7146/pl.v39i1.112157 Kompliceret sorg og vedvarende sorglidelse https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112158 Sorg er en naturlig reaktion hos efterladte, som oplever et dødsfald af en naertstående person. Den første tid lige efter dødsfaldet kan føles uoverskuelig og ubaerligt smertefuld. I den akutte sorg kan intense følelsesmaessige, somatiske, kognitive, adfaerdsmaessige og eksistentielle reaktioner komme til udtryk. I et ukompliceret sorgforløb vil disse reaktioner med tiden aftage i intensitet og varighed, og de vil efterhånden spille en mindre forstyrrende rolle i den efterladtes hverdagsliv. Sorgen og relationen til afdøde forsvinder ikke, men fylder mindre og integreres i den efterladtes liv og selvbillede. Det vil sige, at den efterladte trods tabet finder en måde at komme videre i livet på. Forskning på voksenområdet har vist, at 45-85 % af sørgende formår at tilpasse sig tabet forholdsvis hurtigt (inden for måneder efter tabet; Bonanno & Kaltman, 2001; Bonanno et al., 2002). Denne sorgreaktion er blevet kaldt resiliens. Omkring 10-20 % af sørgende oplever, at sorgsymptomerne varer ved i op til et års tid efter tabet, før det aftager (Bonanno, Westphal & Mancini, 2011). Denne sorgreaktion er blevet kaldt recovery. Endvidere er der cirka 10-20 % af sørgende, der oplever en laengerevarende sorgreaktion, som i nogle tilfaelde kan vare i årevis (Bonanno, Boerner, & Wortman, 2008; Bonanno & Kaltman, 2001; Bonanno et al., 2011; de Groot & Kollen, 2013). Denne sorgreaktion er ofte kaldt complicated grief eller chronic grief. Disse laengerevarende, komplicerede sorgforløb kan komme til udtryk som svaere sorgsymptomer, tabs-udløst depression, post-traumatisk stress eller angst, samt fysiske sygdomme og tidlig død (Stroebe, Schut & Stroebe, 2007; Zisook et al., 2014). Lene Larsen Line Rettig Lauritzen Maja O'Connor Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 15 36 10.7146/pl.v39i1.112158 Kulturelle og eksistentielle perspektiver på sorg og tabserfaringer https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112161 Sorgforskningen har gennem de sidste årtier bevæget sig i retning af en mere kvantitativ orienteret forskningsagenda; f.eks. i form af skalaer til identifikation af normale og komplicerede sorgreaktioner, sorgsymptomer og helbredsmæssige konsekvenser af tab. Parallelt med denne kvantificering har der sideløbende manifesteret sig et opgør med dominerende, traditionelle sorgteorier, som ikke har vist sig at kunne underbygges empirisk. Derimod har forskningen givet anledning til empirisk underbyggede modeller såsom Margaret Stroebe og Henk Schut’s to-sporsmodel. Mens denne udvikling på mange måde har revitaliseret sorgforskningen, er der centrale kulturelle og eksistentielle dimensioner af sorgen som fænomen, der ikke lader sig indfange af en kvantitativ forskningstilgang.  I forskningsprojektet Sorgens kultur, ønsker vi derfor at adressere disse perspektiver på både et konceptuelt og empirisk niveau med fokus på både kulturelle og eksistentielle/fænomenologiske dimensioner. I artiklen præsenterer vi baggrunden for denne forskningsagenda og fremstiller en række grundpræmisser og centrale teser, der guider dette arbejde. Konkret starter vi med at redegøre for nogle af de måder, hvorpå kvantificeringen af sorgforskningen har manifesteret sig. På denne baggrund, vil vi efterfølgende præsentere grundtankerne bag Sorgens kultur. Afslutningsvis præciserer vi dette perspektiv ved at præsentere otte teser der guider vores forskellige tilgange. Allan Køster Ester Holte Kofod Ditte Winther-Lindqvist Svend Brinkmann Anders Petersen Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 37 54 10.7146/pl.v39i1.112161 Sorgens socialitet https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112163 Med Sigmund Freuds banebrydende arbejde for 100 år siden markeredes indgangen til det 20. århundredes psykologiserede tilgang til sorg, som både satte sig i den bredere offentligheds og i forskningens opfattelse af sorg. Sorgforskningen har ændret sig meget siden Freud, men udviklingen har ikke rokket ved psykologiens dominerende position i sorgforskningen. Snarere kan man tale om, at psykologien har ekspanderet sit territorium og koloniseret store dele af sorgen, hvormed andre sprog til at forstå sorgen med er blevet decimerede. Ja, selv religioner, der tidligere tilbød mennesker trøst og vejledning i forbindelse med forståelsen og håndteringen af sorg, er med tiden tilsyneladende blevet “psykologiens tjenere” (Walter,1996, s. 123). I denne artikel tilbyder vi et sociologisk korrektiv til denne udvikling, hvor vi fokuserer på sorgens socialitet. Det gør vi ved at kritisere psykologiseringen af sorg og udfolde en række forskellige facetter af en sociologisk/emotionssociologisk forståelse af sorgens socialitet, der netop tilbyder sig som et korrektiv eller supplement til psykologiseringen af sorg. Michael Hviid Jacobsen Anders Petersen Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 55 73 10.7146/pl.v39i1.112163 Ritualisering og forældreskab https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112164 Denne artikel forholder sig til eksisterende forskning om, hvordan forældrenes møde med det døde barn indvirker på deres sorg. Denne forskning suppleres i kraft af en tværvidenskabelig tilgang med sociologiske og kulturanalytiske studier af paradigmatiske skift i forhold til sorgpraksisser og forholdet til den døde samt af ritualers betydning. Endelig inddrages empiriske studier af konkrete sorg- og hverdagspraksisser hos forældre, der mister et barn før, ved eller kort tid efter fødslen. Artiklens hovedfokus er således at analysere de praksisser og interaktioner mellem forældrene og det døde barn, som udfolder sig på fødeafdelingerne, og som efterfølgende foregår i medieret form på f.eks. online mindesider, på børnenes grave og andre steder, samt at reflektere over mulige forbindelser mellem tidlige og senere sorgpraksisser; hvordan de forskellige elementer hænger sammen, og hvad de betyder for forældres sorg og livet efterfølgende? Dorthe Refslund Christensen Dorte Hvidtjørn Mathilde Lindh Jørgensen Kjetil Sandvik Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 74 91 10.7146/pl.v39i1.112164 Den spesielle sorgen ved narkotikarelatert død https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112166 Hvert år dør det ca. 300 mennesker av overdoser og narkotikarelatert død (NRdød) i Norge. De øvrige skandinaviske landene har en sammenlignbar forekomst. Tall fra Sundhedsstyrelsen i Danmark (2017) viser en stigning i antall narkotikarelaterte dødsfall fra 245 i 2015 til 277 i 2016. Dette er en negativ trend som også sees i de fleste land i Europa. Bak disse tallene står det mange sørgende etterlatte tilbake i en stille sorg. Tross fagfolks økende interesse for sorgområdet (Dyregrov, Dyregrov & Kristensen, 2014; Guldin et al., 2017) har sorgen ved NRdød hatt et svært begrenset fokus. I denne artikkelen vil vi omtale sorgen hos nærstående som mister noen ved overdoser eller annen død relatert til bruk av narkotiske stoffer. Sorgen ses i lys av dagens kunnskap om hva som bidrar til kompliserte sorgformer og hvordan de oppstår og utvikler seg. Kari Dyregrov Birthe Møgster Kristine Berg Titlestad Hilde-Margit Løseth Lennart Lorås Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 92 109 10.7146/pl.v39i1.112166 Sorghallucinationer eller sanseoplevelser? https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112167 Det er almindeligt, at efterladte ser, hører, mærker eller fornemmer tilstedeværelsen af den afdøde. På trods af det, ved vi ikke ret meget om oplevelserne, hverken om deres betydning for de efterladte eller deres indvirkning på sorgforløbet. Emnet har kun modtaget begrænset opmærksomhed i sorgforskningen, hvilket kan skyldes det generelle tabu, som omgiver oplevelserne både blandt efterladte, pårørende og fagpersoner i vesten. Vi mangler et fælles sprog for sanseoplevelser af afdøde. Udfordringerne ved at finde et sprog, som er meningsfyldt for både fag- og lægfolk, vil blive belyst og diskuteret. Artiklen vil desuden give et kritisk overblik over forskningen indtil nu. Karina Stengaard Kamp Helle Spindler Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 110 126 10.7146/pl.v39i1.112167 Sorg efter tab af selskabsdyr https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112168 Sorg efter tab af selskabsdyr er miskendt (disenfranchised): Forskning viser, at de fleste ejere føler betydelig sorg, når dyrene dør, men de fleste ejere føler også at måtte skjule sorgen for ikke at skille sig ud. Dette paradoks kan skyldes manglende viden om relationer mellem mennesker og dyr, og artiklens mål er at sammenfatte relevant forskning og udlede forslag til støtte for sørgende dyreejere i Danmark. Artiklen forstår sorg over selskabsdyr som forårsaget af dels tabet af funktioner, som dyr im- og eksplicit har for deres ejere, dels tabet af en tilknytningsrelation til et unikt individ. Sorgprocessen er nogenlunde den samme som efter tab af mennesker, men adgangen til social støtte reduceres af sorgens miskendthed. Artiklen overvejer relevansen af intervention, resumerer en amerikansk 3-niveau-model og foreslår at benytte en lignende model i Danmark. Vi vurderer, at de væsentligste indsatsbehov på dansk grund er folkeoplysning om menneske-dyr-relationer, oprustning af psykologers viden på området, og adgang til opdateret viden om sorgprocesser for dyrlægeklinikker og deres kunder. Sorgterapi er kun relevant på personlig indikation, og et tilbud som det amerikanske TALP-program foreslås tilpasset og afprøvet i en dansk kontekst. TALP varer seks sessioner og fokuserer på validering af sorgen og psykoedukation om menneske-dyr-relationer, sorgprocesser og coping. Tia G. B. Hansen Lisa M. Nielsen Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 127 143 10.7146/pl.v39i1.112168 Forskningsetik i praksis, når sorgramte børn inkluderes i kvalitativ forskning https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112169 Forskningsetiske refleksioner er en obligatorisk del af videnskabelig forskning. Nationale og internationale forskningskodeks tilbyder regelsæt samt principielle retningslinjer såsom ikke at gøre skade og at indhente informeret samtykke, men hvordan omsættes det til praksis? Der argumenteres for, at etiske refleksioner har en saerlig karakter, når sorgramte børns viden og erfaringer inddrages i kvalitativ forskning. Artiklen præsenterer tre opmærksomhedspunkter, der kan supplere de forskningsetiske kodekser og vejlede forskere, som påbegynder undersøgelser med sorgramte børn. Artiklen diskuterer vigtigheden af at inkludere børneperspektiver på trods af de forskningsetiske udfordringer, der kan opstå. Tre cases fra forfatternes egen forskning, som omhandler børn berørt af livstruende sygdom og dødsfald, eksemplificerer, hvilke forskningsetiske udfordringer man kan møde i praksis, og hvordan disse kan imødekommes. Line Thoft Carlsen Martin Lytje Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 144 161 10.7146/pl.v39i1.112169 Naturen som med-behandler? https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112170 Rum, natur, relationer og stemninger er fænomener, som beskrives i en arkitekturpsykologisk tilgang, der i nærværende artikel spørger, om eller hvordan naturen kan understøtte menneskers helbred. Vi undersøger på grundlag af teoretiske præmisser, metodiske overvejelser og empiriske resultater, om og hvordan mennesker med sundhedsmæssige og psykiske udfordringer kan få gavn af ophold i og mødet med naturen. Selv om det er indlysende, at omgivelser kan berige mennesker, så er det ikke ofte, at forskere, kommuner og naturvejledere arbejder sammen i et forsknings- og praksisorienteret projekt. Artiklen beskriver erfaringer fra et pilotprojekt, der bruger naturen som med-behandler for stressramte mænd, og byder samtidig på en teoretisk tilnærmelse til emnet. Pilotprojektet blev gennemført i samarbejde mellem Svendborg kommune og museet Naturama og bestod af tre kursusforløb af otte ugers varighed med i alt 33 mænd. Projektets formål var at bruge naturen som med-behandler for en målgruppe, som ikke har gavn af kommunens øvrige rehabiliteringstilbud, og skal derved forankre et nyt rehabiliteringsforløb for mænd. Kirsten K. Roessler Simon Høegmark Henning Eichberg Klaus Robering Copyright (c) 2018 Delt 2018-12-31 2018-12-31 39 1 162 176 10.7146/pl.v39i1.112170