Psyke & Logos

Fællesskaber 1

Chalotte Glintborg, Cecilie M. S. Thøgersen — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

Fællesskaber er vigtige for os mennesker og har afgørende betydning for vores trivsel. At samles om noget meningsfuldt – et fælles tredje i fællesskabet – og at opleve sig forpligtet og bidragende i fællesskaber er vigtigt for en meningsfuld og tilfredsstillende tilværelse. Dette temanummer centrerer sig omkring meningsfulde fællesskaber. Gennem seks forskellige artikler belyses almene fællesskaber fra forskellige perspektiver.

Pædagogers emotionelle forholdemåder i børns leg og fællesskaber blandt børn i udsatte positioner

Julia Nørgaard Ravn — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

Nærværende artikel bygger videre på den eksisterende forskning, som undersøger pædagogers involvering i børns leg. Artiklen adskiller sig dog fra den eksisterende forskning, som ofte centrerer sig om de forskellige roller, pædagoger indtager fysisk i eller ved siden af børns leg. Denne artikel anlægger derimod en emotionel vinkel på pædagogers involvering i børns leg og undersøger, hvordan pædagogers emotionelle forholdemåde i børns leg får betydning for børnenes fællesskaber og indbyrdes relatering. Artiklens teoretiske perspektiv er et tilknytningspsykologisk perspektiv primært formet af Stern, Fonagy og Bowlby. Det empiriske afsæt er deltagerobservationer indsamlet i én integreret daginstitution i Danmark, som befinder sig i et såkaldt udsat boligområde. Med udgangspunkt i en tematisk analyse af det empiriske materiale er der fremanalyseret fire temaer; 1) et glædeligt nærvær, 2) indlevelse i følelsesmæssige tilstande, 3) et trygt fundament og 4) en fraværende tilstedeværelse. Gennem disse fire temaer synliggøres betydningen af pædagogers emotionelle forholdemåder i børns fællesskaber og leg. Undersøgelsen peger på, at pædagogers tilstedeværelse i børns leg lader til at skabe et trygt fundament, som danner fundament for børnenes indbyrdes relatering og leg. Samtidig peger undersøgelsen på, at pædagogers emotionelle forholdemåde, i takt med at den bliver mere og mere nærværende og får en intersubjektiv karakter, får en anden og mere emotionel betydning for børnenes indbyrdes relatering.

Etniske minoritetsmødres oplevelse af fællesskab og forskellighed i samarbejdet med deres barns daginstitution

Lone Svinth, Freja Meier Marker — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

I artiklen undersøges det, hvordan etniske minoritetsmødre oplever samarbejdet med deres barns daginstitution, og hvordan forskellige betingelser får betydning for samarbejdet og mødrenes deltagelsesmuligheder og selvforståelse. Undersøgelsen, der er forankret i et kritisk psykologisk perspektiv, er empirisk baseret på tre gruppeinterview med i alt 11 etniske minoritetsmødre. Vi finder bl.a., at etniske minoritetsmødre beskriver et frugtbart samarbejde baseret på et ligeværdigt og tillidsfuldt fællesskab. Fx fortæller to af kvinderne, hvordan de qua deres deltagelse i institutionens forældreråd har været initiativtagere til eidfester og dermed har bidraget til at bevæge institutionen i en mere multikulturalistisk retning. Kvinderne oplever dog også, at pædagogerne generelt er mindre opsøgende og imødekommende over for dem end over for majoritetsforældre, og de fleste af kvinderne kender til daginstitutionernes civiliserende funktion og oplevelsen af at blive andetgjort. Analysen viser desuden, at det obligatoriske læringstilbud og sprogtests kommer til at udgøre betingelser for samarbejdet og oplevelsen af daginstitutionen som et (ikke)inkluderende fællesskab.

Koncepters kritiske potentialer i tværprofessionelt samarbejde om børns fællesskaber

Christoffer Granhøj Borring, Gry Tybjerg — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

Denne artikel handler om, hvordan professionelle samarbejder om børns fællesskaber i skolen, når pædagogiske koncepter inddrages som rammesætning. Artiklen tager afsæt i kritisk psykologi og social praksisteori og analyserer ud fra to empiriske cases, hvordan arbejdet med koncepter kan bidrage til praksisudvikling. Vi peger på koncepters kritiske potentialer, når professionelle og børn i skolen sammen forhandler koncepterne ved at sætte det hverdagsliv, de i forvejen er ved at udvikle, i forgrunden. Når koncepter bidrager til at forbinde forskellige professionelles fagligheder på tværs af børns institutionelle hverdagsliv, kan de potentielt gennem kritisk stillingtagen understøtte udviklingen af nye faglige handlemuligheder i samarbejdet om sammenhængende og tværkontekstuelle problemstillinger.

Forskning til støtte for demokratiske fællesskaber gennem fremtidsværksteder

Liesanth Yde Nirmalarajan, Rasmus Sommer Hansen — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

Formålet med artiklen er at udvikle og kvalificere metodologiske principper for en participatorisk praksisforskning med afsæt i et konkret forskningsprojekt om familier i udsatte positioner. Vi præsenterer først et ideal for et demokratisk fællesskab og en participatorisk tilgang til forskning, der har til formål at understøtte sådanne fællesskaber, samt en række metodologiske principper, som denne forskning bør følge. Her lægger vi særligt vægt på politisk lighed, demokratisk kontrol og et deraf afledt krav om at minimere risikoen for epistemisk uretfærdighed over for borgere i en marginaliseret position. Derefter undersøger vi fremtidsværksteders metodiske potentiale til at belyse marginaliserede perspektiver. Vi konkluderer, at gode intentioner om involvering af marginaliserede perspektiver i forskning ikke i sig selv er tilstrækkelige til at realisere demokratiske fællesskaber, men at de metodologiske principper er nødt til at blive situeret og må forhandles med de konkrete deltagere.

“Good for a Girl”

Maria Sønderby Persson, Andreas Lieberoth — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

Fællesskaber kan antage mange former i den digitale tidsalder, hvilket både skaber nye muligheder, og nye slags barrierer for meningsfuld deltagelse. Gennem anvendelse af netnografisk feltarbejde blandt kvindelige gamere, der livestreamer spil som Fortnite, Counter-Strike og Call of Duty, belyser denne artikel feltet omkring kvindelige gamere på platforme som TikTok, Twitch og YouTube. At deltage i ”gaming” er nemlig ikke afgrænset til at spille computer, men består også af en udvidet palet af sociale rum on- og offline, hvor det at følge, se og kommentere på andres spil er en fremtrædende deltagelsesform. Mere specifikt illustrerer studiet diskursive praksisformer på streamingplatformen Twitch.tv og undersøger, hvilke subjektpositioner der gøres tilgængelige og sværttilgængelige for de kvindelige streamere, og dermed tilskuende piger, igennem interaktion mellem streamer og livestreamens tilskuere. På baggrund af syv timers samtidige videooptagelser af både streamer, spil og kommentarspor på fire kvindelige gameres Twitch-kanaler analyserer vi, hvordan det udvidede gamingfællesskab rummer forskellige deltagelsesformer. Artiklen diskuterer, hvordan konkrete cases illustrerer diskurspraksisser, som børn og unge kan møde igennem deres gaminginteresse, og hvordan navnlig kønsnormative positioneringer observeret i streamingsessionerne kan virke begrænsende på kvinder og pigers meningsfulde deltagelse i online gamingfællesskaber.

Well-being Community

Charlotte Fooks — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

This article discusses a Western adoption of communal Eastern well-being practices primarily focusing on contemporary sound wellness interventions. Three spiritual well-being practices are explored, their historical origins are defined, and psychosomatic effects compared. The article seeks to understand the psychological and physiological advantages of combining community and sound. The aim is to better understand how meaningful communities are formed through sound baths and how they can improve well-being. The benefits of audible tactile sound and results from current research into audio/tactile vibroacoustic technology are discussed. Interdisciplinary, the article highlights the best methodological practices for quantifying the effects of sound baths and vibroacoustic technology. Referencing cognitive and psychological insight, it synthesises empirical and theoretical knowledge to advance intellectual discourse. Implications for further research are explored, and a future for sound therapy is hypothesised.

Summaries

Psyke & Logos Redaktionen — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

Mindeord: Benny Karpatschof

Boje Katzenelson — Mon, 09 Dec 2024 00:00:00 +0100

Mindeord i anledning af Benny Karpatschofs død i april 2024.