Psyke & Logos https://tidsskrift.dk/psyke da-DK <p>Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke &amp; Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke &amp; Logos.</p> jan@psy.au.dk (Jan Tønnesvang) info@dpf.dk (Helle Vibeke Lysdal) tir, 16 jul 2019 10:58:50 +0200 OJS 3.1.1.4 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Indledning - Sorgens psykologi https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113236 <p>Sorg har mange ansigter. Den er en menneskelig grundfølelse man ser på tværs af forskellige kulturer, fra de kollektive til de individualiserede. Sorg er kompleks. Den indeholder både lidelse og glæde, for sorg handler dybest set om kærlighed. Samtidig er det at miste en elsket person og den sorg, der følger med tabet, noget, langt de fleste af os kommer til at opleve før eller siden, hvis vi er så heldige at elske et andet menneske. At det kan gøre ondt at miste er altså ikke noget nyt fænomen. Mennesket har nok kendt til denne smerte, siden vi begyndte at leve i tætte familiestrukturer. Det nye består i, at vi med psykologiske og videnskabelige briller har muligheden for at studere sorgen lidt på afstand.</p> <p>Gennem de seneste årtier har der da også været en betragtelig stigning i interessen for sorgområdet i akademiske og kliniske sammenhænge og i befolkningen<br>mere generelt. Det ses blandt andet udtrykt via fokus på sorg i litteratur og tv-udsendelser. Samtidig er en ny sorgspecifik diagnose blevet implementeret i 2018 i det internationale diagnosesystem for psykiatriske lidelse, ICD-11 (Maercker et al., 2013). Vedvarende sorglidelse (Prolonged Grief Disorder) er væsensforskellig fra andre typer af komplicerede sorgreaktioner så som tabsudløst PTSD og depression. Vedvarende sorg er karakteriseret ved separationsangst i form af stærk længsel efter og/eller optagethed&nbsp;af den afdøde samt omfattende oplevelse af psykisk smerte udtrykt ved en række kognitive, emotionelle og adfærdsmaessige symptomer kombineret med klinisk signifikant funktionsnedsættelse og et tidskriterie på mindst 6 måneder efter tabet (Maercker et al., 2013; WHO, 2018). Introduktionen af<br>en ny sorgspecifik psykisk lidelse i ICD-11 skaber samfundsmæssig og forskningsmæssig debat om sorg, og denne interesse har afspejlet sig i et stadig større omfang af teoretisk, empirisk og anvendt forskning på sorgområdet – både i forhold til naturlige og til mere komplicerede sorgreaktioner<br>(O’Connor, Lundorff, &amp; Johannsen, 2017).&nbsp;</p> ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113236 man, 08 apr 2019 00:00:00 +0200 Unges sorg https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113237 <p>Formålet med nærværende fænomenologiske studie af tre unges livsverden er at belyse hvilken betydning, erfaringer med at miste en forælder giver i forhold til de unges liv, identitet og identitetsdannelse. To unge kvinder og en ung mand i alderen 20-30 år – der alle har mistet deres forældre i teenageårene – blev interviewet ud fra en interviewguide bygget op fra bunden. Interviewene var semi-strukturerede, de blev digitalt optaget og efter transskription underkastet den fortolkende-fænomenologiske analyse (IPA). Resultatet viste fire hovedtemaer: 1. Håndteringen af sorgprocessen – forsinkelsen; 2. Oplevelsen af et fragmenteret selv; 3. Ekstern hjælp – “mig selv” i fokus; 4. En ny vej fremtræder. Disse temaer præsenteres i artiklen, og efterfølgende diskuteres undersøgelsens fund på baggrund af aktuelle diskurser, “emergent adulthood” og andre empiriske og teoretiske perspektiver. At miste en forælder i ungdomsårene indvirker dybt på unges liv og identitet.<br>Begrænsninger ved studiet præsenteres til slut.</p> Ole Michael Spaten ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113237 man, 08 apr 2019 00:00:00 +0200 Lidelsen i tabet: fænomenologiske betragtninger over tabserfaringens affektive dybde https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113238 <p>I denne artikel forfølges tanken, at den affektive dimension af prægnant sorg, som følger tab, ikke kun er noget, der erfares på et emotionelt niveau, men at tabserfaringen også skaber modifikationer i, hvad der i fænomenologien kaldes eksistentielle følelser. Eksistentielle følelser refererer til den grundlæggende affektive integration mellem selv og verden, som er ansvarlig for, hvordan det føles at eksistere. Med rod i et fænomenologisk perspektiv illustreres disse ændringer gennem<br>tre cases, der er taget fra dybdegående, fænomenologiske interviews med personer, som har været eksponeret for et tidligt forældretab. Mere specifikt er det artiklens intention at vise, at vi kan forstå disse ændringer som modifikationer i den måde, personen resonerer med verden på, og at denne ændrede resonansprofil<br>i sidste ende medfører en grundlæggende følelse af eksistentiel ensomhed. Slutteligt præsenterer jeg nogle skitseagtige overvejelser over, hvad dette implicerer for vores tilgang til at hjælpe børn og unge i denne situation, og kalder på kropsterapeutiske tilgange.</p> Allan Køster ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113238 man, 08 apr 2019 00:00:00 +0200 ”Her vidste alle, at jeg havde et barn”: Forældres erfaringer med fællesskabsorienterede sorgstøttetilbud https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113239 <p>Denne artikel analyserer, hvordan forældre, der har mistet et spædbarn, oplever og gør brug af fællesskabsorienterede sorgstøttetilbud i tiden efter, at de har mistet deres barn. Artiklen er skrevet på baggrund af en toårig kvalitativ interviewundersøgelse, som er foretaget i forbindelse med forfatterens ph.d.-projekt om efterladte forældres sorgerfaringer og erfaringer med at benytte sig af Landsforeningen Spædbarnsdøds sorgstøttetilbud. Informeret af en kulturpsykologisk tilnærmelse til det menneskelige følelsesliv, argumenterer jeg for, at fællesskaber tilvejebragt gennem denne form for sorgstøttetilbud kan facilitere forhandlinger af kulturelle normer vedrørende tab og sorg og tilbyde alternative forståelsesrammer og praksisser for at leve med tabet, som forældrene forholder sig refleksivt til i deres sorgproces. Derudover argumenterer jeg for, at sorgstøttetilbud må forstås som iboende normative praksisser, og følgelig, at de ansvarlige aktører må forholde sig<br>kritisk og selvrefleksivt til de etiske dilemmaer, der uomgængeligt opstår i forbindelse med disse praksisser.</p> Ester Holte Kofod ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113239 man, 08 apr 2019 00:00:00 +0200 Risikofaktorer for kompliceret sorg: En systematisk gennemgang af den empiriske litteratur https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113240 <p>Baggrund: Forskning i risikofaktorer for kompliceret sorg er et centralt anliggende i sorgpsykologien, da det har implikationer for forebyggende og tidlig indsats overfor særligt udsatte sørgende. Inden for sorgforskningen har forskellige typer af studier undersøgt faktorer, der relaterer sig til kompliceret sorg. Det er dog primært prospektive studier, som igennem etablering af en tidsmæssig sammenhæng kan give indsigt i risikofaktorer, bidrager til udvikling af kompliceret sorg. Nærværende review blev udført med det formål at afdække den eksisterende viden om risikofaktorer for kompliceret sorg igennem en systematisk gennemgang af den empiriske litteratur.</p> <p><br>Metode: Søgninger efter relevante studier blev udført i databaserne PsycNET og PubMed. Relevante studier blev inkluderet, hvis de undersøgte mindst én risikofaktor for kompliceret sorg, anvendte et prospektivt forskningsdesign samt benyttede standardiserede assessmentmetoder til måling af kompliceret sorg.</p> <p>Resultater: I alt blev 18 studier inkluderet. En syntese af disse studier viste, at risikofaktorer for kompliceret sorg relaterer sig til følgende temaer: involvering i&nbsp; sygdomsforløbet, mangel på social støtte i sygdomsforløbet, depression eller sorgsymptomer før tabet, oplevelsen af tabet som uventet eller traumatisk,<br>relationen til afdøde, afhængighed til afdøde, usikker tilknytning, uvirkelighedsfølelse, rumination og oplevelsen af tabet som centralt for den sørgendes identitet og livshistorie.</p> <p><br>Konklusion: Nærværende gennemgang af den empiriske litteratur giver indblik i hvilke sørgende, der særligt er i risiko for at udvikle kompliceret sorg. Denne viden kan bidrage til muligheden for en tidlig opsporing af udsatte sørgende, som potentielt vil kunne profitere af psykologiske behandlingsformer.<br><br></p> Stephanie Schönhoff, Kristine Kahr Nilsson, Kristine Højlund Nørgaard, Kristine Jensen de López ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/113240 man, 08 apr 2019 00:00:00 +0200 Symptomer på vedvarende sorglidelse hos efterladte partnere https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115080 <p>Tabet af en ægtefælle medfører ofte en smertelig sorgproces. Et væsentligt mindretal udvikler imidlertid symptomer på vedvarende sorglidelse (VSL). Dette kan være særligt hyppigt hos mennesker, der mister deres partner efter et langt og vanskeligt sygdomsforløb, som det ofte er tilfældet i specialiseret palliativ pleje. Nærværende projekt undersøgte hyppigheden af og risikofaktorer for symptomer på VSL hos efterladte partnere til patienter, der op til deres død modtog specialiseret palliativ indsats fra Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital.<br>Deltagerne (N = 182) udfyldte spørgeskemaer henholdsvis tre og syv måneder efter deres tab. Analyser viste, at tre måneder efter tabet udviste 55 % af deltagerne et forhøjet symptomniveau af VSL (score ≥29 på PG-13), mens andelen var faldet til 36 % syv måneder efter tabet. Desuden fandt vi, at en lav grad af positiv affekt og en høj grad af orientering mod tabet efter tre måneder samt det at være kvinde var statistisk signifikante risikofaktorer for symptomer på VSL syv måneder efter tabet. Resultaterne bekræfter, at efterladte partnere til patienter med komplicerede sygdomsforløb, som har krævet specialiseret palliativ indsats, er i højrisiko for udvikling af symptomer på VSL. Sundhedsvæsenet bør være særlig opmærksom på at tilbyde tilstrækkelig støtte til personer i denne befolkningsgruppe.</p> Marie Lundorff, Dorthe Kirkegaard Thomsen, Maja Johannsen, Anette Damkier, Maja O’Connor ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115080 tir, 16 jul 2019 09:47:48 +0200 Børn og unges oplevelser af sorggruppeforløb https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115082 <p>Nærværende undersøgelse udforsker oplevelser af sorggruppeterapi hos børn og unge, som rapporterede negativ behandlingseffekt på symptomskalaen Inventory of Prolonged Grief. Kun få studier har undersøgt børn og unges egne oplevelser af sorggruppeintervention, og dette studie er efter vores viden det første til at undersøge oplevelserne heraf hos børn og unge med en negativ udvikling i sorgscores. Der blev gennemført fire semistrukturerede interview med børn og unge i alderen 11 til 15 år. Interviewene blev lydoptaget, transskriberet og analyseret i henhold til Interpretative Phenomenological Analysis. Resultaterne identificerer fire temaer: 1) Forsøg på at holde tabet på afstand førte til ophobet sorg, 2) At bevare forælderen, 3) Sekundære konsekvenser og 4) I kontakt med sorgen på anderledes vis. Resultaterne bliver diskuteret i lyset af sorgteorier og empiriske fund.</p> Lærke Darling Dueholm, Trine Pagh Pedersen, Stig Poulsen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115082 tir, 16 jul 2019 10:02:31 +0200 Et pilotstudie af gruppeterapi for børn og teenagere, der har mistet en forælder https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115086 <p>Tabet af en forælder i barn- og ungdommen kan have store konsekvenser, og op til 10 % af de børn og unge, som mister en forælder, udvikler kompliceret sorg. I nærværende pilotstudie præsenteres resultater fra før- og eftermålinger af Børn, Unge &amp; Sorgs gruppeterapi målrettet børn og unge, der har udviklet eller er i risiko for at udvikle kompliceret sorg. I alt deltog 21 børn og teenagere i alderen 6-15 år i et ti-ugers gruppeterapiforløb. Børn og forældre besvarede elektroniske spørgeskemaer, der målte sorg og trivsel før og efter gruppeforløbet. Resultaterne viste statistisk signifikant nedgang i sorgsymptomer og statistisk signifikante forbedringer på områder af generel trivsel. Resultaterne indikerer, at børn og teenagere, der har mistet en forælder, udviser reducerede sorgsymptomer og forbedret trivsel efter deltagelse i gruppeterapi. Resultaterne diskuteres ift. tidligere forskning, sorgteorier, studiets metodiske begrænsninger samt ift. de kliniske implikationer</p> Trine Pagh Pedersen, Marie Stigaard Tølbøll, Gyrith Karskov Berthelsen, Hanne Søndergaard Knudsen, Kristine Jensen de López ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115086 tir, 16 jul 2019 10:28:34 +0200 Spirende voksne med risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115090 <p>Den begyndende voksenalder er ofte beskrevet som mulighedernes alder, men for unge voksne, der mister en forælder, kan denne tid være en markant udfordring. Nærværende studie havde til formål at undersøge og vurdere anvendeligheden (feasibility) af en manualiseret sorgterapi med otte unge voksne i risiko for kompliceret sorgreaktion. Terapien blev baseret på gruppeterapi med blandt andet brevskrivning som interventionsmetode. Studiet anvendte et før- og efterbehandlingsdesign, og resultaterne peger på positive ændringer på sorgsymptomer og symptomer på internalisering efter gruppeterapien. Resultaterne af deltagernes udbytte af gruppeterapien skal tolkes med forbehold pga. det lave deltagerantal, mens terapimetoden kan anses at være relevant for denne aldersperiode. Begrænsninger ved studiet, implikationer for sorgintervention med aldersgruppen samt fremtidig forskning og praksis diskuteres afslutningsvist.</p> Hanne Bruun Søndergaard Knudsen, Trine Pagh Pedersen, Preben Engelbrekt, Kristine Jensen de López ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115090 tir, 16 jul 2019 10:43:49 +0200 Trivsel hos unge efterladte og pårørende - og effekten af at tale om det! https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115098 <p>På baggrund af et repræsentativt survey-studie om trivsel og mistrivsel blandt 15-24-årige unge efterladte, pårørende og unge, der hverken er pårørende/efterladte, kan vi konkludere, at de fleste pårørende og efterladte trives godt. I gruppen, der mistrives, er der flest unge efterladte. Endvidere ser den overordnede trivsel ikke ud til at hænge sammen med, hvorvidt de unge har talt om deres situation med andre. Til gengæld ser vi hos de efterladte, som ikke har fortalt om deres tab til nogen, en markant højere forekomst af mobbeadfærd og selvmordsforsøg. Dette fund bliver ikke mindre interessant af, at den positive forskel, åbenheden har for de efterladte, synes at udeblive for de pårørende. Vi forsøger at forklare forskellene med henvisning til en eksistensfænomenologisk analyse af kvalitativt interviewmateriale med de to målgrupper, hvilket leder hen imod en større differentiering i forhold til den nuværende anbefaling, der opfordrer alle unge til emotionel åbenhed om deres situation.</p> Jens Christian Nielsen, Ditte Winther-Lundqvist ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/115098 tir, 16 jul 2019 10:52:03 +0200