Psyke & Logos https://tidsskrift.dk/psyke da-DK <p>Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke &amp; Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke &amp; Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler. &nbsp;</p> psykeoglogos@gmail.com (Jonas Højgaard Frydenlund) info@dpf.dk (Helle Vibeke Lysdal) Thu, 10 Feb 2022 15:29:00 +0100 OJS 3.3.0.10 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Rehabiliteringspsykologi https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131096 <p>Internationalt har rehabiliteringspsykologi eksisteret i mere end 50 år, men det er endnu er et ungt forsknings- og praksisområde i Danmark. Den første omfattende brug af begrebet på dansk kom i 2015 med ph.d.-afhandlingen ”Grib mennesket” (Glintborg, 2015). Siden har feltet været i vækst og blandt andet påvirket nationale anbefalinger på handicapområdet med forstærket fokus på de psykosociale aspekter. Artiklen introducerer rehabiliteringspsykologien og giver en aktuel status på feltet i Danmark.</p> Chalotte Glintborg, Tia G.B. Hansen, Cecilie Marie Schmidt Thøgersen Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131096 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 Psykologisk intervention til personer med erhvervet hjerneskade https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131097 <p>Psykoterapeutiske forløb til borgere med en erhvervet hjerneskade (ABI) er en ret ny type rehabiliterende indsats, hvorfor der findes begrænset forskning på området. Kliniske erfaringer og tidligere forskning tyder dog på, at blandt andet tredjebølge kognitive adfærdsterapeutiske interventioner kan anvendes til intervention over for psykosociale følger efter ABI (Gómez-de-Regil, 2019). Dette review søger gennem bibliografisk søgning i fire databaser at kortlægge forskningen i individuelle psykologiske terapiforløb i forbindelse med ABI. Formålet er at belyse effekt og betydning af tredjebølge kognitive, adfærdsterapeutiske interventioner til denne målgruppe, målt på parametrene angst, depression, livskvalitet, agency og selvomsorg. Reviewet inkluderer 16 studier, som bidrager med anvisninger for videre forskning og klinisk praksis. Interventionerne vurderes at have god effekt for klientgruppen, når der laves tilpasninger i struktur/form, fokus/indhold samt sessionernes forløb.</p> Cecilie Marie Schmidt Thøgersen Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131097 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 Tilbagevenden til arbejde og identitetsrekonstruktion efter erhvervet hjerneskade https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131100 <p>Dette studie undersøger identitetsrekonstruktion hos fire personer, der alle har fået en hjerneskade og er vendt tilbage til arbejde. Deltagernes fortællinger/narrativer er indsamlet ved semistrukturerede interviews og analyseret med en narrativ analysestrategi. Analysen kommer frem til, at tilbagevenden til arbejde har stor betydning for identitetsrekonstruktion efter erhvervet hjerneskade. Den ramte konfronteres med at kunne mindre end før skaden, hvilket medfører psykisk ubehag og sorg over tabet af funktioner og identitet. Herefter følger en periode med nyorientering og rekonstruktion af identitet. Analysen viser, hvordan tilbagevenden til arbejde på den ene side medvirker til, at sygdommen træder i baggrunden og bliver en mindre bestanddel af den ramtes identitet. På den anden side udgør stigmatisering en barriere i forhold til at få adgang til, fastholde og skifte job efter erhvervet hjerneskade, og den deraf afledte selvstigmatisering vanskeliggør udviklingen af et positiv selvnarrativ og identitet. Analysen viser således, at rekonstruktion af identitet ikke blot er et personligt anliggende, men bliver til under indflydelse af kontekstuelle og relationelle praksisser i det omgivende samfund. Vi konkluderer, at der i relation til rehabilitering af hjerneskaderamte skal tænkes i indsatser, der retter sig mod at støtte identitetsrekonstruktion, herunder i forbindelse med tilbagevenden til arbejde.</p> Ida Flagstad Hejlesen, Chalotte Glintborg Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131100 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 Livskvalitet efter erhvervet hjerneskade https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131101 <p>I Danmark har forskning i livskvalitet efter erhvervet hjerneskade været sparsom, særligt hvad angår den oplevede livskvalitets udvikling over tid og dennes sammenhæng med objektivt målt funktionsniveau. Formålet med dette studie var, gennem en empirisk followupundersøgelse af patientdata fra Rigshospitalets Afdeling for Hjerneskader, at undersøge 145 danske patienters livskvalitet et-tre år efter moderat til svær erhvervet hjerneskade samt sammenhængen mellem livskvalitet og funktionsniveau. Resultaterne viste, at patienterne havde en gennemsnitlig livskvalitet svarende til ”normal” ud fra vejledende guidelines. Hos en delpopulation på 45 patienter blev livskvalitetens udvikling over tid, fra 12-18 mdr. efter skaden, undersøgt, og i dette tidsinterval steg livskvaliteten. Sammenhængen mellem funktionsniveau og livskvalitet viste sig at være begrænset, og hos delpopulationen forsvandt den fra 12 til 18 mdr. efter skaden. Det indikerer, at en funktionsnedsættelse har størst indflydelse på livskvaliteten den første tid efter skaden, mens den får mindre indflydelse over tid. Resultaterne understreger vigtigheden af at inddrage patientrapporterede outcomemål, såsom livskvalitet, i rehabiliteringsindsatsen, da patientens subjektive oplevelse ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den objektive vurdering af patientens outcome.</p> Katrine Winther Rasmussen, Christian Østergaard Knudsen, Anne Norup Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131101 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 Hjernerystelse og rehabilitering af langvarige symptomer efter hjernerystelse https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131106 <p>Hjernerystelse udgør op til 90 % af alle hovedtraumer. Størstedelen af personer med hjernerystelse oplever spontan bedring i løbet af de første to-tre uger, men en betydelig andel oplever langvarige fysiske, kognitive og følelsesmæssige symptomer. Ca. 35 % har fortsat symptomer tre-seks måneder efter traumet, og hos 5-20 % varer symptomerne mere end et år. Symptomerne bevirker, at man har svært ved at fungere i hverdagen, og er forbundet med store personlige og arbejdsmæssige konsekvenser. Adskillige perimorbide, præ- og postmorbide faktorer har betydning for prognosen. Forskning i behandling af langvarige symptomer er fortsat i sin spæde begyndelse med få studier i stærkt design. Men der ses lovende resultater. Indsatser rettet mod psykologiske faktorer kan reducere den samlede symptombyrde, forbedre emotionelle symptomer og have positiv indvirkning på livskvalitet. Behandling bygger på principper af individuelt tilpasset, tværfaglig rehabilitering, som forankres i biopsykosocial forståelse af lidelsen, da bedringsprocessen afspejler et komplekst samspil mellem disse faktorer. Og der er behov for en langt mere aktiv tilgang til personer, der er i risiko for et langvarigt forløb.</p> Hana Malá Rytter Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131106 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 At finde hinanden igen https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131112 <p>Når en person rammes af en skade på hjernen, påvirker det hele familien. Derfor er det i en helhedsorienteret rehabilitering vigtigt at fokusere på ikke bare den ramte, men også dennes pårørende. Denne artikel præsenterer en undersøgelse af pars oplevelse af en intervention rettet mod både den ramte og dennes pårørende. Med afsæt i et dyadisk perspektiv har tre par modtaget terapeutiske samtaler i forbindelse med rehabiliteringen på et døgnbaseret rehabiliteringstilbud. Alle deltagere var i alderen 40-55 år. Semistrukturerede interviews blev afholdt med parrene sammen. Alle interviews blev transskriberet og efterfølgende analyseret med tematisk analyse. På baggrund af analysen findes tre temaer vedrørende parrenes oplevelse af parsamtalerne: ”Anerkendelse af dyaden”, ”Rum til at tale sammen” og ”Yderligere behov i parsamtaler”. Alle tre par udtrykker, at den psykologiske intervention i form af parsamtaler var til stor støtte under rehabiliteringsforløbet, men alle ønskede de at have haft muligheden for parsamtaler tidligere og oftere gennem forløbet.</p> Cecilie Marie Schmidt Thøgersen, Cathrine Kirkegaard Neergaard, Lærke Boelt Back, Pernille Lykkegaard Nielsen, Chalotte Glintborg Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131112 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 Integrative Model of Adjustment to Chronic Conditions (IMACC) https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131116 <p>The Integrative Model of Adjustment to Chronic Conditions (IMACC) tilbyder en teoretisk forståelse af den biopsykosociale transitionsproces i længerevarende sygdom og/eller funktionsevnenedsættelse. Modellen, som blev udviklet ved brug af Grounded Theory med inddragelse af teoretiske elementer fra kognitiv adfærdsterapi, har potentiale som en integrativ behandlingsmodel i rehabiliteringspraksis. Hovedformålet med artiklen er at præsentere IMACC-teorien konceptuelt og dermed oversætte teoriens begreber til dansk. Dette er vigtigt i betragtning af modellens potentiale som behandlingsmodel. I rehabiliteringssamtaler er det vigtigt, at sproget er relaterbart for borgere og pårørende til personer med længerevarende sygdom og/eller funktionsevnenedsættelse. Præsentationen af modellens forskellige niveauer og IMACC som helhed omfatter diskussion af begrænsninger og forslag til videreudvikling af centrale punkter. Der er lagt vægt på behovet for testning af modellen som et udrednings- og behandlingsredskab i rehabiliteringen.</p> Lis Dreijer Hammond Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131116 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 Psykoterapeutisk rehabilitering af forældre til unge med anoreksi https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131119 <p>I artiklen beskriver jeg i autoetnografisk narrativ et caseeksempel på, hvordan børns og unges alvorlige sygdom kan påvirke forældres trivsel og psykiske tilstand, og hvordan psykoterapi med forældre kan bidrage til rehabilitering med betydning for deres livskvalitet, ressourcer som forældre og dermed for den syge. Enlige forældre er særligt udsatte for at blive nedslidt ved børns alvorlige sygdom, og caseeksemplet er fire års kybernetisk psykoterapi med en enlig mor til en teenagedatter med anoreksi. Caseeksemplet udfolder jeg dels i kybernetisk systemperspektiv med fokus på dynamikker og forandringer i forælderens og den syge unges situation mellem familie- og behandlingssystemer og dels med fænomenologisk fokus på intra- og interpersonelle ofte ubevidste levede erfaringer, motiver, standarder og dynamikker og deres betydning for handlemuligheder i situationen. Sygdoms- og behandlingsforløbet medførte langvarige forandringer hos moderen – livet blev udspændt mellem angst og håb, med lav stresstærskel, udmattelse, ensomhed og sorg. Arbejdet i terapien gav mulighed for selvregulering gennem forståelse af egne behov og standarder for motiverende omsorg og omsorgsfuld kontrol i behandling af datterens sygdom og ressourcer til selvorganisering med forandring i betydningsfulde familierelationer og muligheder i forhold til behandlingssystemet.</p> Anne Maj Nielsen Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131119 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 At blive et helt menneske med en hjerneskade https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131120 <p>En casebaseret artikel om Guided Imagery and Music (GIM) som psykoterapeutisk metode til mennesker med erhvervet hjerneskade i et højt specialiseret rehabiliteringstilbud. Med afsæt i en biopsykosocial model og i åndelig omsorg vil artiklen beskrive den musikterapeutiske metode Guided Imagery and Music samt give et bud på en tilpasning af GIM til mennesker med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsforløb på et regionalt døgnrehabiliteringstilbud. Artiklen vil have fokus på betydninger af ”de personlige faktorer”, som de er beskrevet i International Classification of Functioning (ICF), for den enkeltes gennemlevelse af krisereaktioner og livsforandringer i rehabiliteringsforløbet. Musikken i GIM kan stimulere indre billeddannelse og kropslige sansninger. Billeder, metaforer og kropslige sansninger hjælper med at bevidstgøre og sætte ord på processer, der ellers kan være svære at gøre eksplicitte og svære at tilgå. Artiklen præsenterer to caseeksempler. Der formuleres et teoretisk grundlag og gives en præsentation af metoden GIM. Dernæst vil der gives teoretiske bud på forståelser af belastninger i nervesystemet, som en hjerneskade og de psykologiske følger kan aktivere i samspil med de personlige faktorer. En model for udvælgelse af musik til matchning af graden af belastning i nervesystemet og til understøttelse af den psykoterapeutiske proces præsenteres. Teori og cases diskuteres ud fra begrebet åndelig omsorg, både i relation til en helhedsorienteret tilgang til det enkelte menneske i et rehabiliteringsforløb samt i relation til det enkelte menneskes potentiale for personlig vækst i en rehabiliteringsproces. På baggrund af de to caseeksempler antydes det, at en modificering af GIM kan facilitere personlig vækst i forhold knyttet til de personlige faktorer. I forbindelse med GIM-behandlingen udtrykker klienterne en øget forståelse af egne reaktioner i en livshistorisk sammenhæng samt oplevelse af mening, forbundethed og en følelse af en sammenhængende identitet. GIM er ikke velegnet til alle typer af hjerneskader og forudsætter en individuel vurdering. Det vil være relevant at gå mere i dybden med denne modificerede udgaves virkemidler, og der er behov for yderlige systematisk undersøgelse af eventuel effekt.</p> Ulla Johanna Setterberg Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131120 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 Målrettet brug af sang, musik og musiske elementer som psykosocial metode i demensrehabiliteringsindsatsen https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131122 <p>Der findes i dag ingen medicin, der kan helbrede demens. Dermed er der et udtalt behov for, at vi i demensrehabiliteringsindsatsen udvikler psykosociale metoder og interventionsformer, der kan medvirke til, at personer med demens får et tåleligt og værdigt liv til trods for sygdommens uundgåelige udvikling. Artiklen er funderet i et aktionsforskningsprojekt gennemført ved Aalborg Universitet i samarbejde med fire plejecentre i Danmark. Artiklen sætter fokus på brugen af sang og musik som kommunikativ interventionsform og psykosocial metode hos personer med demens, med det formål at forebygge udadreagerende adfærd og vanskelige plejesituationer. Igennem en tematisk analyse, med udspring i cases og videomateriale fra praksis, præsenteres betydningsfulde tematikker og perspektiver i forhold til brugen af sang, musik og musiske elementer i demensrehabiliteringsindsatsen. Af tematikker illustreres eksempelvis betydningen af ”væren” frem for ”gøren” i den indledende kontakt, og at det kan være lidt af et detektivarbejde at finde frem til, hvilke musiske elementer, der er mest virkningsfulde hos hver enkelt person med demens.</p> Aase Marie Ottesen Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131122 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100 Hvilke forestillinger har børn med sproglige vanskeligheder om deres sproglige færdigheder? https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131123 <p>Artiklen præsenterer en undersøgelse af, hvordan tegninger kan anvendes i samtalen med børn, som har sproglige vanskeligheder. Det er en undersøgelse af, hvordan tre seksårige drenge med Developmental Language Disorder (DLD) beskriver og illustrerer tanker og forestillinger omkring deres sproglige færdigheder. Der anvendes interviews (samtaler) og tegninger, hvor børnene tegner et selvportræt og derefter tegner sig selv, når de taler med andre. Da børnene med DLD har receptive og produktive sproglige vanskeligheder, giver børnetegningerne dem mulighed for at udtrykke følelser og forestillinger på anden vis end verbalt. I casebeskrivelserne indgår oplysninger om børnenes sproglige færdigheder fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og forfatterens observationsnoter. Børnetegningerne og samtalerne belyses og analyseres samlet for hvert barn med et ”meaning making”- perspektiv og et psykoanalytisk perspektiv, da fokus ikke blot er på det konkrete verbale.</p> Annette Esbensen Copyright (c) 2022 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/131123 Thu, 10 Feb 2022 00:00:00 +0100