Psyke & Logos https://tidsskrift.dk/psyke da-DK <p>Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke &amp; Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke &amp; Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler. &nbsp;</p> psykeoglogos@gmail.com (Jonas Højgaard Frydenlund) info@dpf.dk (Helle Vibeke Lysdal) man, 27 sep 2021 14:58:53 +0200 OJS 3.2.1.4 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Psykoterapi - nye tendenser https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128761 <p>Psykoterapi som disciplin og arbejdsfelt er i rivende udvikling i disse år, hvilket ses i forhold til efterspørgslen på psykologer, i mængden af psykoterapeutisk forskning og i måden, hvorpå psykologi praktiseres og udfoldes i det samfund, vi lever i. Udviklingen har skabt nye innovative behandlingsformer og terapeutiske ”produkter”, samtidig med at der også er forsøg på at samle disse til en samlet fortælling om psykoterapi. I dette nummer af Psyke &amp; Logos gør vi status over tendenser i denne udvikling. <br /><br />Dette nummer af Psyke &amp; Logos er dedikeret til Professor Esben Hougaard med tak for hans utrættelige engagement i psykoterapeutisk forskning og udvikling.</p> Bo Møhl, Victor Aagaard Jacobsen Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128761 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 PSYKOTERAPIFORSKNING GENNEM 100 ÅR – HVOR LANGT ER VI NÅET? https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128765 <p>Psykoterapiforskningens start er blevet lokaliseret til 1920, året for grundlæggelsen af det første psykoanalytiske institut, Berlin Poliklinik, hvor man fra starten registrerede patientdata til kvantitativ bearbejdelse. Artiklen gennemgår træk af psykoterapiforskningens historie ved effekt, proces og patientprædiktorer med opdateringer om aktuelle forskningstendenser. Den redegør for forskellige paradigmer for forståelsen af forholdet mellem videnskab og praksis: evidensbaseret psykoterapi, procesbaseret psykoterapi og fællesfaktorterapi. Det konkluderes, at psykoterapiforskningen har haft enorm indflydelse på psykoterapiens anvendelse, primært i kraft af den overbevisende dokumentation for psykoterapiens effekt. Der foregår nu metodisk avanceret forskning i terapiens virkningsmekanismer og patientprædiktorer i bestræbelser for at nå til ”personaliseret” terapi, tilpasset den enkelte patient. Forskningen er dog her fortsat uden klare, praktisk anvendelige resultater.</p> Esben Hougaard Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128765 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 STATUS OG PERSPEKTIVER PÅ FORSKNING I PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF BORDERLINE PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128764 <p>Borderline personlighedsforstyrrelse er en alvorlig psykisk lidelse, som historisk har været omgærdet med behandlingspessimisme. Artiklen opsummerer den eksisterende evidens for psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelse og konkluderer, at der er basis for moderat optimisme.<br>Afslutningsvis peger artiklen på fremtidig forskning, som kan bringe feltet videre, herunder personaliseret psykoterapi med fokus på evidensbaserede principper snarere end specifikke former for behandlinger samt mere fokus på ekstraterapeutiske faktorer og patienternes livsverden.</p> Mickey Toftkjær Kongerslev, Ole Jakob Storebø, Erik Simonsen Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128764 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 PATOLOGISK DECELERATION: https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128766 <p>I nærværende artikel ønsker vi at udfolde et perspektiv om social acceleration præsenteret af sociologen Rosa og tage et skridt i retning af et kollektivt sprog for den psykiske mistrivsel, som desværre er udbredt i vores samfund. Samtidig udfolder vi også den individualisering, som flere kulturkritikere peger på er karakteristisk for det senmoderne samfund, og beskriver med udgangspunkt i den foucauldianske magtforståelse, hvorledes individualiseringen spiller ind i den herskende diskurs, særligt med henblik på, hvad dette betyder for, hvordan vi forstår og behandler psykisk mistrivsel i en terapeutisk sammenhæng. Vi vil med udgangspunkt i denne analyse diskutere, hvordan psykoterapiens genstandsfelt muligvis må udbredes og tilpasses de tendenser, der har indvirkning på individers psykiske trivsel, samt pointere vigtigheden af at integrere et kulturkritisk element i psykoterapien og en kritisk refleksion af<br>egen praksis som psykolog.&nbsp;</p> Anna Krogh Kjeldgaard, Tanja Kirkegaard Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128766 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 UDVIKLING OG OPDAGELSER I SYSTEMISK TÆNKNING https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128767 <p>Vores forståelse af moderne psykoterapi og forskning er langsomt blevet så forbundet med et moderne evidensbegreb, at de to har låst hinanden i en binding, der ikke umiddelbart ser ud til at blive opløst. I denne artikel, der primært finder sit afsæt i det psykoterapeutiske arbejde med børn, unge og deres familier, skitseres først udviklingen mod en øget essentialisme, der historisk set har vundet indpas i danske behandlingstilbud.<br>Derefter inddrages den systemiske terapi og tænkning som en udfordrende understrøm, artiklens hovedanliggende, der på en gang tilbyder en ny og gammel måde at anskue mennesket og dets forandringspotentialer på. Ved hjælp af dette greb sættes jagten ind på et bredere evidensbegreb, der i højere grad rækker ud over den enkelte og ind i det relationelle. Afslutningsvis diskuteres artiklens tråde i relation til hinanden, og der peges på nye områder inden for psykoterapeutisk forskning.</p> Christian Barckmann Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128767 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 FRA STUDERENDE TIL PSYKOTERAPEUT https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128768 <p>På trods af at den nyuddannede psykolog ofte står med et stort behandlingsansvar, er psykologistudiet finansieret på den laveste taxametertakst. Artiklen tager udgangspunkt i dannelsesbegrebet og beskriver Universitetsklinikken (UK) på Aalborg Universitet som et case-eksempel på uddannelsen af psykologer gennem deltagelse i et klinisk praksisfællesskab. Artiklen beskriver UK’s teoretiske grundlag, supervisionsmodel og forskningsaktivitet og søger hermed at vise, hvordan læringsmodellen i UK kan bidrage til at klæde nyuddannede psykologer bedre på til arbejdsmarkedet og til at integrere nogle af<br>dikotomierne i psykologien: Når de studerende indgår i et forpligtende klinikfællesskab, bruger de teori i praksis, forsker i egen praksis, reflekterer over praksis og bruger kvalitative såvel som kvantitative metoder. Psykologien er ikke kun videnskabeligt begrundet og funderet, men også et professionsfag,<br>hvor det er afgørende, at den studerende dannes bredt med en psykologfaglig dømmekraft og etik, således at viden, færdigheder og kompetencer, som beskrives i studieordningen, kan bruges til alles bedste. Det kræver, at psykologiuddannelserne skaber miljøer og rammer, hvor en høj psykologfaglighed kan trives, og hvor både teori, forskning, praksis og dannelse vægtes. Det synes svært med den nuværende finansiering.</p> Ole Karkov Østergård, Kristine Kahr Nilsson, Claus Haugaard Jacobsen Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128768 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 NOVICE-TERAPEUTERS FORUDSÆTNINGER FOR AT PRAKTISERE INTEGRATIV PSYKOTERAPI https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128769 <p>Med afsæt i et kort rids af de forskellige betydninger af integrativ psykoterapi og de forskellige måder, hvorpå det kan praktiseres, er det gennemgående fokus i artiklen at undersøge novicers forudsætninger for at praktisere integrativ psykoterapi. Vordende psykologer tilegner sig på studiet et bredt<br>kendskab til anvendte og almenpsykologiske discipliner. Dersom de i overgangen til psykoterapeutisk praksis afgrænser sig til én bestemt terapiform, vil det indebære, at man må sætte parentes om en betydelig del af den tilegnede viden fra studiet. Integrativ psykoterapi fremstår som et alternativ, der er karakteriseret af en åbenhed for at kombinere forskellige teorier, teknikker og behandlingsformer med henblik på at tilpasse behandlingen efter klientens idiosynkratiske behov. Artiklen opererer med en udvidet forståelse for, hvad der kan være genstand for integration, idet der argumenteres for, at forholdet<br>mellem teori/praksis, nomotetisk/idiografisk viden, terapeutens personlighed og måder at agere på i terapien også indgår i integrative processer. Integration hos novicer skildres som en måde, hvorpå vedkommende kan udvikle sig som terapeut, frem for en bestemt måde at praktisere psykoterapi på. På den ene side indebærer integrativ psykoterapi en mulighed for at udvælge og blande teorier og interventioner, der synes at passe bedst i mødet med den enkelte klient for at forbedre terapien. På den anden side er der en risiko for, at terapien bliver usammenhængende, uoverskuelig og baseret på et ubevidst hensyn til egne behov, frem for hvad der tjener klienten bedst. Det konkluderes, at novicer kan arbejde integrativt i det omfang, de er i stand til at regulere den kompleksitet, integrative processer indebærer, ud fra deres kognitive og emotionelle kapacitet i terapisituation.</p> Victor Aagaard Jacobsen Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128769 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 VIRKSOMME FAKTORER I INTEGRATIV TERAPI https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128770 <p>Formålet med dette review er at finde ud af, hvilke centrale faktorer terapeuter vurderer som virksomme i integrativ terapi. På baggrund af en systematisk søgning i PsycInfo og PubMed fandt vi 818 artikler, og efter selektion og sortering endte vi med at have 15 casestudier, der kunne inkluderes i den endelige kvalitative syntese. Vi fandt frem til 14 temaer, der rummer de centrale faktorer, som terapeuterne har identificeret som virksomme i det terapeutiske forløb med integrativ terapi. Disse temaer går igen i flere af de undersøgte casestudier og kan overordnet karakteriseres som fælles faktorer. Desuden blev der identificeret nogle mindre centrale temaer, der blev nævnt som virksomme i nogle få studier. Endelig diskuteres styrker og svagheder samt indikationer<br>for og kliniske implikationer af integrativ terapi.&nbsp;</p> Nathalie Helene Bay-Andersen, Michelle Qvist Friis-Pederseb, Bo Møhl Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128770 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 SKRIVEGRUPPER SOM EN NY GRUPPEBASERET HYBRID MELLEM EN KUNSTWORKSHOP OG EN GRUPPETERAPEUTISK INTERVENTION FOR MENNESKER MED PSYKISK LIDELSE https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128771 <p>Kunst har gennem tiden altid haft en plads i psykiatrien som både beskæftigelse og som terapeutisk og diagnostisk middel. Kunstbaserede interventioner er internationalt anerkendt og implementeret i psykiatrien, men i Danmark er tilbuddet til patienterne sparsomt. Et gruppedynamisk format, der integrerer<br>psykodynamisk og fænomenologisk tankegang, og som er centreret om arbejdet med kreativ skrivning ledet af skønlitterære forfattere i samarbejde med sundhedsfaglige co-terapeuter, er en ny eklektisk tilgang til recovery med fokus på refleksiv funktion, identitet, samhørighedsfølelse, empowerment og afstigmatisering. Tekster, der produceres i gruppen, fungerer som overgangsobjekter, og skrivegruppen danner et holdingcontaning environment, hvor faktorer som resonans og kreativitet bliver afgørende.</p> Birgit Bundesen, Bent Rosenbaum Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128771 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 REFLEKSIONER OVER SAMSPILLET IMELLEM DET MILJØTERAPEUTISKE OG PSYKOTERAPEUTISKE ARBEJDE I RELATION TIL ANBRAGTE UNGE MED SVÆRE PSYKIATRISKE LIDELSER https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128773 <p>Inden for de seneste år har vi set en stigende tendens til færre og kortere indlæggelser af unge i psykiatrien. Det medfører bl.a., at mange unge er udskrevet i en kritisk psykopatologisk tilstand, som det f.eks. ses hos unge med svære spiseforstyrrelser, psykoser og svær selvskade. I forhold til unge, der bor på socialpsykiatriske behandlingsinstitutioner, stiller dette specifikke krav til den miljøterapeutiske behandling såvel som til de psykoterapeutiske forløb. Artiklen er baseret på vores erfaringer med og overvejelser over den udvikling, vi har set i praksis på en socialpsykiatrisk, miljøterapeutisk behandlingsinstitution for anbragte unge med svære psykiatriske lidelser. Der ses et stort behov for gode rammer for indledende og ofte<br>længerevarende stabiliseringsperioder for de unge samt et særligt fokus på gode samarbejdsrelationer til sektorerne, forældre og pårørende. Der er ligeledes behov for miljøterapeutiske og psykoterapeutiske overvejelser over, hvordan man skaber tryghed og opnår en arbejdsalliance med unge på dette<br>funktionsniveau. Vi vil i artiklen se nærmere på aspekter af samspillet mellem det miljøterapeutiske og psykoterapeutiske arbejde og det potentiale og de styrker og sårbarheder, der ligger heri i relation til de unges udvikling. Artiklen trækker på psykodynamisk teori og praksiseksempler.</p> Anne Birgitte Døssing, Trine Paludan Malver Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128773 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 DIGITALT LEVERET PSYKOTERAPI https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128774 <p>Digitalt leveret psykoterapi tilbydes i stigende grad som alternativ eller supplement til konventionel face-to-face-terapi i behandlingen af en række psykiske og somatiske problemstillinger. Men hvad er konsekvenserne af at flytte dele af psykoterapien fra det fysiske rum med direkte klientkontakt over i det<br>digitale rum? Digitale løsninger mindsker geografiske barrierer, muliggør hjælp til personer med begrænset mobilitet og tilbyder fleksible, individualiserede behandlingsforløb. Omvendt er digitalt leveret psykoterapi måske utilstrækkeligt sensitiv over for alvorlige psykiske udsving blandt klienterne, ligesom<br>online allianceopbygning og -fastholdelse kræver særlige terapeutiske virkemidler. Spørgsmålet er ikke, om der vil ske en øget digitalisering af psykoterapi, men snarere hvordan den kliniske psykologi vil høste gevinsterne og håndtere de faglige og etiske udfordringer forbundet med den stigende digitalisering.<br>Grænserne for, hvilke lidelser og klienttyper som kan behandles effektivt og etisk forsvarligt gennem digitale interventioner, bør udforskes, ligesom forskning i optimering og implementering er nødvendig for at kvalitetssikre udbuddet på det digitale psykoterapi-marked.&nbsp;</p> Marie Lundorff, Malene Flensborg Damholdt, Eva Rames Nissen, Bobby Zachariae Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128774 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 ET REVIEW AF RT-FMRI-NEUROFEEDBACK SOM INTERVENTION TIL BEHANDLING AF DYSFUNKTION I EMOTIONSREGULERING https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128775 <p>Artiklen udforsker en ny interventionsmetode, real-time functional magnetic resonance neurofeedback (rt-fMRI-NF) samt dens effekt på emotioner og dysfunktion i emotionsregulering. En metode, som har været genstand for intensiv forskning de seneste ti år. I rt-fMRI-NF benyttes iltet blod som et sporstof til at skabe billeder af hjernens aktivitet. Den afbildede aktivitet bliver så kommunikeret (gennem billede eller lyd) til individet i scanneren. Målet med interventionen er, at individet i scanneren lærer at modulere og kontrollere sin hjerneaktivitet gennem forskellige mentale strategier rettet mod et forudbestemt mål. Disse strategier kan for eksempel være genkaldelse af positive minder eller visualisering af beroligende omgivelser. I artiklen belyser vi rt-fMRI-NF-metoden ved at foretage et systematisk review (n=67). Målet er at udforske, hvad rt-fMRINF er, samt undersøge, om der er en effekt af behandlingen. Resultaterne er lovende. Der er således evidens for, at det er muligt at selvregulere aktiviteten i flere hjerneområder, og der findes signifikante kliniske resultater i form af eksempelvis reduktion af depression eller angstsymptomer. Endelig forsøger artiklen at pege på, hvad der skal til, for at rt-fMRI-NF kan udvikle sit lovende potentiale og herigennem bidrage til at forbedre fremtidig behandling af emotionel dysfunktion.&nbsp;</p> Mille Maja Jerichow, Lynn Ann Watson Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128775 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200 ER DET HÅRDT AT VÆRE PSYKOTERAPEUT? https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128776 <p>For mere end 40 år siden begyndte det at blive almindeligt at snakke om, at man som professionel hjælper kan blive udbrændt, og fra 1990’erne blev også udtrykket sekundær traumatiseret et udbredt begreb knyttet til risiko ved arbejdet med mennesker (Bang, 2002/2013; Cieslak et al., 2014). Inden for<br>de seneste år er udtrykket omsorgstræthed dukket op – på engelsk ”compassion fatigue” – som en beskrivelse af en slags udtømmelse af den professionelle hjælpers reservoir af gode følelser. ”Medfølelse koster” hedder det blandt andet i danske og norske fagtekster om emnet.<br>Fokus for denne artikel er dette nye begreb, og artiklen er en undersøgelse af, hvordan der i faglitteraturen om og til psykoterapeuter argumenteres for idéen om, at kontakten med lidende mennesker skulle slide på os. Jeg argumenterer for, at der ligger alvorlige misforståelser bag disse beskrivelser af<br>vores arbejdssituation, og jeg overvejer, hvad disse misforståelser kan handle om, og hvilke konsekvenser de kan have for psykoterapeuten (og for patienterne). Jeg argumenterer for, at der er en grundforståelse i denne litteratur omkring det at hjælpe mennesker, som i sig selv kan udgøre en risiko for psykoterapeuten. Inspireret af psykoterapiforskning, og primært psykoanalytisk teori om terapeutens rolle, argumenterer jeg endelig for, at det – enkelt sagt – ikke er arbejdet med at hjælpe andre, som kan dræne os, men måden, vi går til dette arbejde på, og at der faktisk kan være (mulighed for) en beskyttelse i selve den professionelle psykoterapeuts aktive medleven i processen med patienten.&nbsp;</p> Mette Thuesen Copyright (c) 2021 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/128776 man, 27 sep 2021 00:00:00 +0200