Psyke & Logos https://tidsskrift.dk/psyke da-DK <p>Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke &amp; Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke &amp; Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler. &nbsp;</p> psykeoglogos@gmail.com (Jonas Højgaard Frydenlund) info@dpf.dk (Helle Vibeke Lysdal) Wed, 10 May 2023 13:11:10 +0200 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Udviklingspsykologi - På tværs af aldre https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137299 <p>Udviklingspsykologien har i en årrække været udsat for kritik<br>fra forskellige sider. Denne kritik har vi redaktører af dette temanummer<br>drøftet ad flere omgange, ligesom vi har overvejet,<br>om barnet i samme ombæring er skyllet ud med badevandet? Vi<br>har diskuteret, på hvilke måder psykologiske teorier i dag giver<br>os muligheder for at forstå, begribe, tænke og tale om børns,<br>unges og voksnes psykologiske udvikling, og om hvilke forhold<br>der hæmmer og fremmer denne udvikling? Disse spørgsmål<br>blev vores anledning til at arbejde med dette temanummer, som<br>indeholder en række perspektiver på udviklingspsykologi, udviklingsvidenskab<br>og konkrete temaer inden for den udviklingspsykologiske<br>disciplin.</p> Thomas Gitz-Johansen, Charlotte Mathiassen, Anne Maj Nielsen Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137299 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200 Lad os udvikle en psykologisk udviklingsvidenskab https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137301 <p>Psykologien har et påtrængende behov for at blive en udviklingsvidenskab.<br>Under indflydelse af nyliberale samfundsforhold<br>kommer psykologien under pres. Effekt- og resultatparadigmet<br>kan føre til reduktion af det faglige perspektiv, så diagnosetænkning<br>og et snævert individfokus vinder indpas på bekostning<br>af en helhedsorienteret forståelse. Der tages afsæt i<br>problemet børns og unges stigende mistrivsel for at illustrere<br>psykologiens behov for selvrefleksion. Spørgsmålet er, hvilke<br>veje man kan gå for at vende den bekymrende udvikling. To<br>typer af kritik af (udviklings)psykologien diskuteres, nemlig 1.<br>kritik af statisk-kategoriel (udviklings)psykologi og 2. opgør<br>med udviklingspsykologien i form af antidevelopmentalismen.<br>Der argumenteres dernæst gennem to forskellige teoretiske<br>nedslag (Glen Elder Jr. og Roger G. Barker) for, at man med<br>fordel kan kigge i retning af den økologiske psykologi for at<br>finde inspiration til en fornyet udviklingsvidenskab.</p> Jytte Bang Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137301 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200 Spædbørns sociale udviklingssituation – med fokus på emotionelle relationer og udvikling af intentionel orientering https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137302 <p>De sidste 70 år har kognitiv forskning inden for spædbørneområdet<br>ført til en opfattelse af, at spædbørn fra fødslen er aktivt<br>orienteret mod omverdenen. Men ikke alle forskningsretninger<br>ser børns ”agency” og intentionelle orientering som naturgivent,<br>hvilket forskning i døgninstitutioner efter 2. verdenskrig<br>har dokumenteret. For spædbørn er den emotionelle kommunikation<br>i bred betydning vigtig, hvor den kropslige kommunikation<br>mellem barn og dets omsorgspersoner allerede fra fødslen<br>danner grundlag for dets udvikling af en intentionel orientering<br>mod omverdenen. Et spædbarns biologiske udvikling,<br>sammen med ændring i institutionelle praksisser, medfører, at<br>omsorgspersonernes kommunikation med barnet ændrer sig.<br>Denne kommunikative interaktion mellem barn og omsorgsperson<br>skaber barnets sociale udviklingssituation. En vurdering af<br>et barns udvikling indebærer således, at barnet må ses i sin<br>relation til og i samspil med andre mennesker. Hvordan dette<br>samspil ændrer sig i spædbarnsperioden og medfører udvikling<br>af barnets ”agency”, illustreres med, hvordan legescenarier<br>mellem far og søn ændrer sig i barnets første leveår. I en sådan<br>sammenhæng er det barnets udviklingssituation som helhed,<br>der må vurderes, og den, der vurderer, indgår derfor også i<br>relation til barnet og bliver derved også en del af barnets sociale<br>situation. Denne dobbelte relationelle tilgang har dannet<br>grundlag for den interaktive observationsmetode, hvor målet er<br>en forståelse af barnets udviklingssituation, som inddrager dets<br>intentionelle orientering – barnets perspektiv.</p> Marianne Hedegaard Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137302 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200 Når legen ikke forløber af sig selv https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137303 <p>Formålet med nærværende artikel er at udforske, hvordan<br>pædagogisk personale involverer sig i legen blandt børn i<br>udsatte positioner på måder, som udvider deltagelsen for børnene.<br>Artiklen tager afsæt i et kontekstuelt udviklingssyn, hvor<br>særligt Rogoffs (1990) begreb ”vejledt deltagelse” danner et<br>centralt grundlag for artiklens analyser. Artiklens problemstilling<br>er udforsket metodisk gennem deltagerobservationer og<br>interviews med børn og pædagogisk personale i én integreret<br>daginstitution beliggende i et såkaldt udsat boligområde i Danmark.<br>På baggrund af en tematisk analyse af det empiriske<br>materiale udfoldes tre hyppige roller, som pædagoger indtager<br>i børns leg. De tre roller betegnes: legepartner, legestøtte og<br>lege-katalysator. Analysen viser, hvordan det pædagogiske<br>personales involvering i legen får betydning for børnenes deltagelse,<br>og samtidig illustreres kompleksiteten i det pædagogiske<br>arbejde vedrørende børns leg og fællesskaber.</p> Julia Nørgaard Ravn Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137303 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200 Eventyr og børns emotionelle udvikling: En undersøgelse af eventyrfortællingens intersubjektive og interaffektive felt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137304 <p>Artiklen undersøger den udviklingsmæssige værdi af børns<br>møde med eventyr. Spørgsmålet er, hvilke emotionelle erfaringer<br>børn gør sig i mødet med eventyr. Det empiriske udgangspunkt<br>er et observationsstudie af fortælling af eventyret Mutter<br>Grib og Smør Peter. Det teoretiske perspektiv er de udviklingspsykologiske<br>begreber intersubjektivitet og interaffektivitet, og<br>den metodiske inspiration hentes fra psykodynamisk spædbarnsobservation.<br>Undersøgelsen viser, at eventyrfortællingen<br>danner et intersubjektivt felt, hvor børnene kan gøre sig en<br>mængde emotionelt ladede erfaringer. Børnene bliver grebet og<br>tiltrukket af forskellige aspekter af eventyret – fra det farlige og<br>grumme til det sjove og yndige – og dermed kan de mødes i<br>deres forskellige interesser og emotionelle behov. Det konkluderes,<br>at eventyrfortælling og andre æstetiske former er en<br>vigtig del af det omsorgsarbejde, der på det pædagogiske felt<br>udgør betingelserne for børns emotionelle udvikling.</p> Thomas Gitz-Johansen Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137304 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200 Udviklingsmæssige risici i børns møde med internetporno https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137305 <p>Børns psykosociale udvikling sker i tæt samspil med deres brug<br>af digitale platforme, som bidrager til at forme børns hverdagsliv<br>i mange former for online-sammenhænge, hvor internetpornografi<br>(IP) er udbredt. I denne artikel vil vi først gennemgå<br>forskningslitteraturen om børns og unges eksponering for og<br>brug af IP og de udviklingsmæssige risici, dette kan være forbundet<br>med, som f.eks. bekymrende måder at forholde sig på til<br>seksualitet og seksuel opførsel. Dernæst diskuterer vi den potentielle<br>risiko for at udvikle afhængighed som resultat af brugen<br>af IP. Til slut diskuterer vi konkrete forslag til at beskytte<br>børn, som endnu ikke er seksuelt modne, mod de potentielle<br>risici forbundet med brugen af IP.</p> Casper Schmidt, Patrick Bender Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137305 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200 Kierkegaard: Udviklingens veje https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137306 <p>Frihed er en grundsten i Kierkegaards menneskeforståelse. Det<br>er igennem den, at mennesket tilbydes mulighed for at overtage<br>sit eget liv og blive et selv, men også står i risiko for at miste<br>sig selv. Friheden er ikke til stede ved livets begyndelse, men<br>gror frem i relation til den fortløbende fysiske såvel som psykiske<br>modning. I særlig grad motorikken og fantasien befordrer,<br>at menneskebarnet erhverver sig en oplevelse af at være et<br>væsen, der kan være sig selv. Men oplevelsen finder ikke sted<br>uden gennem en angst, som overtagelsen af sig selv står i risiko<br>for at bukke under for. Følgen bliver, at udviklingen lige såvel<br>peger i retning af gennem frihed at blive et selv som at blive<br>indhentet af fortvivlelse og miste sig selv. Udviklingen tager<br>således form i et dialektisk spændingsfelt. Artiklen foreslår afslutningsvis<br>Kierkegaards forståelse som relevant i forhold til<br>den udbredte mistrivsel blandt unge.</p> Bjarne Jacobsen Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137306 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200 Udvikling gennem livstransitioner? En empirisk undersøgelse af mænds udvikling i emotionsregulering gennem sygdom, faderskab og pensionering https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137307 <p>Det er et udbredt empirisk fund, at ældre personer ikke rapporterer<br>lavere livstilfredshed end yngre. Faktisk vil man kunne møde<br>mange 80-årige, som oplever færre negative følelser end mange<br>20-årige. Da et langt liv uundgåeligt medfører tab, en aldrende<br>krop svækkes, og sygdom bliver mere udbredt med alderen, forekommer<br>dette paradoksalt: Hvorfor er alderdommen ikke forbundet<br>med dårlig livskvalitet og negative følelser? En mulig forklaring<br>på dette kan være, at man gennem voksenlivet tilegner sig en<br>stadig mere velfungerende evne til at håndtere sine følelsesmæssige<br>reaktioner på de belastninger, man møder. At der sker en udvikling<br>i evnen til adaptiv emotionsregulering. En sådan udvikling<br>kan måske accelereres, når en ny livssituation opstår, og der stilles<br>ekstra store krav til emotionsregulering.<br>I denne longitudinelle spørgeskemaundersøgelse blev fire<br>grupper af mænd fulgt i fem måneder. Deltagerne var fædre<br>(n=97) omkring fødslen af deres første barn, mænd med testikelkræft<br>(n=33) lige efter diagnosen, mænd, der blev pensioneret<br>(n=79), og en kontrolgruppe af mænd (n=92), der ikke oplevede<br>større livsændringer.<br>Resultaterne viser, at gruppernes psykologiske trivsel udviklede<br>sig forskelligt. Kræftpatienterne fik det bedre, fædrene fik<br>det dårligere, mens pensionisters og kontrolpersoners trivsel<br>var uændret. I alle grupper sås ændringer i emotionsreguleringsstrategier,<br>og grupperne adskilte sig signifikant i udviklingen<br>af accept, positiv revurdering og perspektivering. Der var<br>dog ikke et gennemgående mønster i ændringerne, og der var<br>ikke aldersforskelle i udviklingen af strategier. Så samlet set<br>giver studiet ikke et klart svar på, om livstransitioner er forbundet<br>med udvikling af emotionsregulering.</p> Mimi Yung Mehlsen Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137307 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200 Livsløbsudviklingen af intelligens og dens sammenhæng med centrale livsudfald https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137308 <p>Denne artikels primære formål er at give læseren et overblik<br>med hensyn til de mere overordnede intelligensformers udvikling<br>over et livsløb og sekundært at undersøge, om intelligens<br>kan forudsige udvalgte livsudfald i bestemte aldersperioder. Vi<br>afklarer en række forhold, såsom hvad intelligens er, hvordan<br>den kan måles på tværs af forskellige livsfaser, og hvorledes<br>udvikling defineres som absolut forandring på gruppeniveau<br>eller som forandring i individuelle forskelle. Livsløbsudviklingen<br>i intelligens illustreres fra den tidlige barndom til den sene<br>alderdom via det skandinaviske normmateriale fra tre sammenlignelige<br>tests udviklet af den amerikanske psykolog David<br>Wechsler og suppleres med længdesnitsundersøgelser, der også<br>anvendes til at afklare den prædiktive værdi af intelligens. Udviklingen<br>viser sig at variere betydeligt som et resultat af intelligenstype,<br>udviklingstype og livsperiode. Individuelle forskelle<br>i intelligens har væsentlig forudsigelsesværdi med hensyn til<br>vigtige livsudfald i alle livets faser.</p> Lars Larsen, Anna Pacak-Vedel, Morten Christoffersen Copyright (c) 2023 Delt https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/137308 Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200