Psyke & Logos

Udviklingspsykologi - På tværs af aldre

Thomas Gitz-Johansen, Charlotte Mathiassen, Anne Maj Nielsen — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

Udviklingspsykologien har i en årrække været udsat for kritik
fra forskellige sider. Denne kritik har vi redaktører af dette temanummer
drøftet ad flere omgange, ligesom vi har overvejet,
om barnet i samme ombæring er skyllet ud med badevandet? Vi
har diskuteret, på hvilke måder psykologiske teorier i dag giver
os muligheder for at forstå, begribe, tænke og tale om børns,
unges og voksnes psykologiske udvikling, og om hvilke forhold
der hæmmer og fremmer denne udvikling? Disse spørgsmål
blev vores anledning til at arbejde med dette temanummer, som
indeholder en række perspektiver på udviklingspsykologi, udviklingsvidenskab
og konkrete temaer inden for den udviklingspsykologiske
disciplin.

Lad os udvikle en psykologisk udviklingsvidenskab

Jytte Bang — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

Psykologien har et påtrængende behov for at blive en udviklingsvidenskab.
Under indflydelse af nyliberale samfundsforhold
kommer psykologien under pres. Effekt- og resultatparadigmet
kan føre til reduktion af det faglige perspektiv, så diagnosetænkning
og et snævert individfokus vinder indpas på bekostning
af en helhedsorienteret forståelse. Der tages afsæt i
problemet børns og unges stigende mistrivsel for at illustrere
psykologiens behov for selvrefleksion. Spørgsmålet er, hvilke
veje man kan gå for at vende den bekymrende udvikling. To
typer af kritik af (udviklings)psykologien diskuteres, nemlig 1.
kritik af statisk-kategoriel (udviklings)psykologi og 2. opgør
med udviklingspsykologien i form af antidevelopmentalismen.
Der argumenteres dernæst gennem to forskellige teoretiske
nedslag (Glen Elder Jr. og Roger G. Barker) for, at man med
fordel kan kigge i retning af den økologiske psykologi for at
finde inspiration til en fornyet udviklingsvidenskab.

Spædbørns sociale udviklingssituation – med fokus på emotionelle relationer og udvikling af intentionel orientering

Marianne Hedegaard — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

De sidste 70 år har kognitiv forskning inden for spædbørneområdet
ført til en opfattelse af, at spædbørn fra fødslen er aktivt
orienteret mod omverdenen. Men ikke alle forskningsretninger
ser børns ”agency” og intentionelle orientering som naturgivent,
hvilket forskning i døgninstitutioner efter 2. verdenskrig
har dokumenteret. For spædbørn er den emotionelle kommunikation
i bred betydning vigtig, hvor den kropslige kommunikation
mellem barn og dets omsorgspersoner allerede fra fødslen
danner grundlag for dets udvikling af en intentionel orientering
mod omverdenen. Et spædbarns biologiske udvikling,
sammen med ændring i institutionelle praksisser, medfører, at
omsorgspersonernes kommunikation med barnet ændrer sig.
Denne kommunikative interaktion mellem barn og omsorgsperson
skaber barnets sociale udviklingssituation. En vurdering af
et barns udvikling indebærer således, at barnet må ses i sin
relation til og i samspil med andre mennesker. Hvordan dette
samspil ændrer sig i spædbarnsperioden og medfører udvikling
af barnets ”agency”, illustreres med, hvordan legescenarier
mellem far og søn ændrer sig i barnets første leveår. I en sådan
sammenhæng er det barnets udviklingssituation som helhed,
der må vurderes, og den, der vurderer, indgår derfor også i
relation til barnet og bliver derved også en del af barnets sociale
situation. Denne dobbelte relationelle tilgang har dannet
grundlag for den interaktive observationsmetode, hvor målet er
en forståelse af barnets udviklingssituation, som inddrager dets
intentionelle orientering – barnets perspektiv.

Når legen ikke forløber af sig selv

Julia Nørgaard Ravn — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

Formålet med nærværende artikel er at udforske, hvordan
pædagogisk personale involverer sig i legen blandt børn i
udsatte positioner på måder, som udvider deltagelsen for børnene.
Artiklen tager afsæt i et kontekstuelt udviklingssyn, hvor
særligt Rogoffs (1990) begreb ”vejledt deltagelse” danner et
centralt grundlag for artiklens analyser. Artiklens problemstilling
er udforsket metodisk gennem deltagerobservationer og
interviews med børn og pædagogisk personale i én integreret
daginstitution beliggende i et såkaldt udsat boligområde i Danmark.
På baggrund af en tematisk analyse af det empiriske
materiale udfoldes tre hyppige roller, som pædagoger indtager
i børns leg. De tre roller betegnes: legepartner, legestøtte og
lege-katalysator. Analysen viser, hvordan det pædagogiske
personales involvering i legen får betydning for børnenes deltagelse,
og samtidig illustreres kompleksiteten i det pædagogiske
arbejde vedrørende børns leg og fællesskaber.

Eventyr og børns emotionelle udvikling: En undersøgelse af eventyrfortællingens intersubjektive og interaffektive felt

Thomas Gitz-Johansen — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

Artiklen undersøger den udviklingsmæssige værdi af børns
møde med eventyr. Spørgsmålet er, hvilke emotionelle erfaringer
børn gør sig i mødet med eventyr. Det empiriske udgangspunkt
er et observationsstudie af fortælling af eventyret Mutter
Grib og Smør Peter. Det teoretiske perspektiv er de udviklingspsykologiske
begreber intersubjektivitet og interaffektivitet, og
den metodiske inspiration hentes fra psykodynamisk spædbarnsobservation.
Undersøgelsen viser, at eventyrfortællingen
danner et intersubjektivt felt, hvor børnene kan gøre sig en
mængde emotionelt ladede erfaringer. Børnene bliver grebet og
tiltrukket af forskellige aspekter af eventyret – fra det farlige og
grumme til det sjove og yndige – og dermed kan de mødes i
deres forskellige interesser og emotionelle behov. Det konkluderes,
at eventyrfortælling og andre æstetiske former er en
vigtig del af det omsorgsarbejde, der på det pædagogiske felt
udgør betingelserne for børns emotionelle udvikling.

Udviklingsmæssige risici i børns møde med internetporno

Casper Schmidt, Patrick Bender — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

Børns psykosociale udvikling sker i tæt samspil med deres brug
af digitale platforme, som bidrager til at forme børns hverdagsliv
i mange former for online-sammenhænge, hvor internetpornografi
(IP) er udbredt. I denne artikel vil vi først gennemgå
forskningslitteraturen om børns og unges eksponering for og
brug af IP og de udviklingsmæssige risici, dette kan være forbundet
med, som f.eks. bekymrende måder at forholde sig på til
seksualitet og seksuel opførsel. Dernæst diskuterer vi den potentielle
risiko for at udvikle afhængighed som resultat af brugen
af IP. Til slut diskuterer vi konkrete forslag til at beskytte
børn, som endnu ikke er seksuelt modne, mod de potentielle
risici forbundet med brugen af IP.

Kierkegaard: Udviklingens veje

Bjarne Jacobsen — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

Frihed er en grundsten i Kierkegaards menneskeforståelse. Det
er igennem den, at mennesket tilbydes mulighed for at overtage
sit eget liv og blive et selv, men også står i risiko for at miste
sig selv. Friheden er ikke til stede ved livets begyndelse, men
gror frem i relation til den fortløbende fysiske såvel som psykiske
modning. I særlig grad motorikken og fantasien befordrer,
at menneskebarnet erhverver sig en oplevelse af at være et
væsen, der kan være sig selv. Men oplevelsen finder ikke sted
uden gennem en angst, som overtagelsen af sig selv står i risiko
for at bukke under for. Følgen bliver, at udviklingen lige såvel
peger i retning af gennem frihed at blive et selv som at blive
indhentet af fortvivlelse og miste sig selv. Udviklingen tager
således form i et dialektisk spændingsfelt. Artiklen foreslår afslutningsvis
Kierkegaards forståelse som relevant i forhold til
den udbredte mistrivsel blandt unge.

Udvikling gennem livstransitioner? En empirisk undersøgelse af mænds udvikling i emotionsregulering gennem sygdom, faderskab og pensionering

Mimi Yung Mehlsen — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

Det er et udbredt empirisk fund, at ældre personer ikke rapporterer
lavere livstilfredshed end yngre. Faktisk vil man kunne møde
mange 80-årige, som oplever færre negative følelser end mange
20-årige. Da et langt liv uundgåeligt medfører tab, en aldrende
krop svækkes, og sygdom bliver mere udbredt med alderen, forekommer
dette paradoksalt: Hvorfor er alderdommen ikke forbundet
med dårlig livskvalitet og negative følelser? En mulig forklaring
på dette kan være, at man gennem voksenlivet tilegner sig en
stadig mere velfungerende evne til at håndtere sine følelsesmæssige
reaktioner på de belastninger, man møder. At der sker en udvikling
i evnen til adaptiv emotionsregulering. En sådan udvikling
kan måske accelereres, når en ny livssituation opstår, og der stilles
ekstra store krav til emotionsregulering.
I denne longitudinelle spørgeskemaundersøgelse blev fire
grupper af mænd fulgt i fem måneder. Deltagerne var fædre
(n=97) omkring fødslen af deres første barn, mænd med testikelkræft
(n=33) lige efter diagnosen, mænd, der blev pensioneret
(n=79), og en kontrolgruppe af mænd (n=92), der ikke oplevede
større livsændringer.
Resultaterne viser, at gruppernes psykologiske trivsel udviklede
sig forskelligt. Kræftpatienterne fik det bedre, fædrene fik
det dårligere, mens pensionisters og kontrolpersoners trivsel
var uændret. I alle grupper sås ændringer i emotionsreguleringsstrategier,
og grupperne adskilte sig signifikant i udviklingen
af accept, positiv revurdering og perspektivering. Der var
dog ikke et gennemgående mønster i ændringerne, og der var
ikke aldersforskelle i udviklingen af strategier. Så samlet set
giver studiet ikke et klart svar på, om livstransitioner er forbundet
med udvikling af emotionsregulering.

Livsløbsudviklingen af intelligens og dens sammenhæng med centrale livsudfald

Lars Larsen, Anna Pacak-Vedel, Morten Christoffersen — Wed, 10 May 2023 00:00:00 +0200

Denne artikels primære formål er at give læseren et overblik
med hensyn til de mere overordnede intelligensformers udvikling
over et livsløb og sekundært at undersøge, om intelligens
kan forudsige udvalgte livsudfald i bestemte aldersperioder. Vi
afklarer en række forhold, såsom hvad intelligens er, hvordan
den kan måles på tværs af forskellige livsfaser, og hvorledes
udvikling defineres som absolut forandring på gruppeniveau
eller som forandring i individuelle forskelle. Livsløbsudviklingen
i intelligens illustreres fra den tidlige barndom til den sene
alderdom via det skandinaviske normmateriale fra tre sammenlignelige
tests udviklet af den amerikanske psykolog David
Wechsler og suppleres med længdesnitsundersøgelser, der også
anvendes til at afklare den prædiktive værdi af intelligens. Udviklingen
viser sig at variere betydeligt som et resultat af intelligenstype,
udviklingstype og livsperiode. Individuelle forskelle
i intelligens har væsentlig forudsigelsesværdi med hensyn til
vigtige livsudfald i alle livets faser.