• Sorgens Psykologi del 2: Empiriske og kliniske perspektiver på sorgens psykologi
    Årg. 40 Nr. 1 (2019)

    Sorg har mange ansigter. Den er en menneskelig grundfølelse man ser på tværs af forskellige kulturer, fra de kollektive til de individualiserede. Sorg er kompleks. Den indeholder både lidelse og glæde, for sorg handler dybest set om kærlighed. Samtidig er det at miste en elsket person og den sorg, der følger med tabet, noget, langt de fleste af os kommer til at opleve før eller siden, hvis vi er så heldige at elske et andet menneske. At det kan gøre ondt at miste er altså ikke noget nyt fænomen. Mennesket har nok kendt til denne smerte, siden vi begyndte at leve i tætte familiestrukturer. Det nye består i, at vi med psykologiske og videnskabelige briller har muligheden for at studere sorgen lidt på afstand.
    Gennem de seneste årtier har der da også været en betragtelig stigning i interessen for sorgområdet i akademiske og kliniske sammenhænge og i befolkningen mere generelt. Det ses blandt andet udtrykt via fokus på sorg i litteratur og tv-udsendelser. Samtidig er en ny sorgspecifik diagnose blevet implementeret i 2018 i det internationale diagnosesystem for psykiatriske lidelse, ICD-11 (Maercker et al., 2013). Vedvarende sorglidelse (Prolonged Grief Disorder) er væsensforskellig fra andre typer af komplicerede sorgreaktioner så som tabsudløst PTSD og depression. Vedvarende sorg er karakteriseret ved separationsangst i form af stærk længsel efter og/eller optagethedaf den afdøde samt omfattende oplevelse af psykisk smerte udtrykt ved en række kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer kombineret med klinisk signifikant funktionsnedsættelse og et tidskriterie på mindst 6 måneder efter tabet (Maercker et al., 2013; WHO, 2018). Introduktionen af en ny sorgspecifik psykisk lidelse i ICD-11 skaber samfundsmæssig og forskningsmæssig debat om sorg, og denne interesse har afspejlet sig i et stadig større omfang af teoretisk, empirisk og anvendt forskning på sorgområdet – både i forhold til naturlige og til mere komplicerede sorgreaktioner
    (O’Connor, Lundorff, & Johannsen, 2017). 

  • Læsningens Psykologi
    Årg. 39 Nr. 2 (2018)

    Når børn eller voksne skal lære at skrive og læse, er det vigtigt, at de udvikler en forståelse for sammenhængen mellem tale- og skriftsprog. Denne forståelse giver basis for at udvikle den indsigt og færdighed, som ligger gemt i forståelse og mestring af det skriftsproglige princip. På den ene side
    handler laesefaerdighed derfor om sikker og automatiseret afkodning af bogstaver og ord; men på den anden side består læsefærdighed også af at forstå det, som et givent budskab forsøger at formidle, og ikke mindst at kunne forstå et sprog. Samtidig er det vigtigt, at laeseren bevarer og udvikler sin lyst
    og nysgerrighed i forbindelse med læsning. Derfor er læseforskere i dag ganske enige om at betragte tiltag i læseundervisning på en balanceret måde og dermed også i et socialt og kulturelt lys.

    Studier af læseprocesser menes at kunne føres tilbage til Wilhelm Wundts laboratorium i Leipzig i 1870’erne. Her blev der forsket i reaktionstid, bl.a. med brug af bogstaver og ord. Det var isaer Wundts assistent, Cattel, der med sit arbejde skabte opdagelser, der blev grundlag for megen senere læseforskning. Han fandt bl.a., at forsøgspersoner behøvede dobbelt så meget tid til at læse usammenhængende som sammenhængende ord (sætninger), og til at læse usammenhængende bogstaver som sammenhængende bogstaver (ord).
    I samme tidsperiode observerede den franske øjenlaege, Javal, at øjenbevægelser ved læsning er diskontinuerlige. Han beskrev disse som sakkader (Venezky, 1977), en opdagelse der i dag er betydningsfuld for den læseforskning, der udføres med brug af eye-tracking. Teorier om læsning har gennem tiden været præget af forskellige strømninger, tendenser og teoretiske positioner. Fx afspejler mange forskeres opfattelse af læseforståelse et konstruktivistisk standpunkt, hvor læseren ses som en aktiv deltager i egen meningskonstruktion (Snow, 2002). Flere forskere fokuserer på forskellige fragmenter af læsning og ligeledes på, hvordan man kan forbedre delfærdigheder i læseprocessen (fx fonologisk opmærksomhed, læsning af enkeltord, automatisering, og forskellige hukommelsesfunktioner), mens andre ser på mere overordnede sammenhænge, læsningens kontekst eller læserens oplevelse. En af de mest basale teorier
    om læsning går ud på at forstå læseprocessen som et nuanceret samspil mellem
    afkodning og sproglig forståelse (Gough & Tunmer, 1986), et samspil
    som helst skal være synligt helt fra starten, når børn skal lære at læse.

  • Sorgens Psykologi - del 1: Teoretiske perspektiver
    Årg. 39 Nr. 1 (2018)

    Sorg har mange ansigter. Den er en menneskelig grundfølelse, man ser på tværs af forskellige kulturer, fra de kollektive til de individualiserede. Sorg er kompleks. Den indeholder både lidelse og glæde, for sorg handler dybest set om kærlighed. Samtidig er det at miste en elsket person og den sorg, der følger med tabet, noget, langt de fleste af os kommer til at opleve før eller siden, hvis vi er så heldige at elske et andet menneske (eller et dyr, som en af artiklerne i dette temanummer beskriver tabet af). At det kan gøre ondt at miste, er altså ikke noget nyt fænomen. Mennesket har nok kendt til denne smerte siden vi begyndte at leve i tætte familiestrukturer. Det nye består i, at vi med psykologiske og videnskabelige briller har muligheden for at studere sorgen lidt på afstand. Gennem de seneste årtier har der da også været en betragtelig stigning i interessen for sorgområdet i  akademiske og kliniske sammenhænge og i befolkningen mere generelt. Det ses blandt andet udtrykt via fokus på sorg i litteratur og tv-udsendelser. Samtidig er en ny sorgspecifik diagnose netop blevet implementeret i det internationale diagnosesystem for psykiatriske lidelser, ICD-11 (Maercker et al., 2013). Vedvarende sorglidelse (Prolonged Grief Disorder) er væsensforskellig fra andre typer af komplicerede sorgreaktioner, så som tabsudløst PTSD og depression. Vedvarende sorg er karakteriseret ved  separationsangst i form af stærk længsel efter og/eller optagethed af den afdøde samt omfattende oplevelse af psykisk smerte udtrykt ved en række kognitive, emotionelle og adfærdsmaessige symptomer kombineret med klinisk signifikant funktionsnedsættelse og et tidskriterie på mindst 6 måneder efter tabet (Maercker et al., 2013; WHO, 2018). ICD 10 anvendes i det danske sundhedsvæsen, og ICD 11 er netop blevet offentliggjort i sommeren 2018. Alt dette skaber samfundsmæssig og forskningsmæssig debat om sorg, og denne interesse har afspejlet sig i et stadig større omfang af teoretisk, empirisk og anvendt forskning på sorgområdet – både i forhold til naturlige og til mere komplicerede sorgreaktioner (O’Connor, Lundorff, & Johannsen, 2017). Betegnelsen sorg henviser i ovenstående og i det meste  af sorglitteraturen til den reaktion, der kommer som følge af et nærtstående menneskes død, men den kan også forstås i bredere forstand som en reaktion på at have mistet noget af stor betydning for én. Her spænder man fra sorg over tabet af noget absolut umisteligt som ved dødsfald over sorg ved tab af nære, ugengældt kærlighed, at miste sit job, sin førlighed, et kæledyr, man holdt af, osv. Invitationen til dette særnummer opfordrede ligeledes primært til behandling af temaer i tilknytning til sorg som reaktion på tab af en elsket person, men åbnede også op for studier, der undersøger sorgreaktioner i bredere forstand.

    Forsidebillede: Maja O'Connor

  • Supervision og vejledning
    Årg. 38 Nr. 2 (2017)
    Supervision og vejledning
  • Psykologiske perspektiver i Grønland
    Årg. 38 Nr. 1 (2017)

    Baggrunden for dette temanummer er, at der i disse år pågår en meget stor udvikling i Grønland. Det er spaendende at se, hvordan psykologien indgår i
    denne udvikling. At se, hvor den knytter sig til selvstaendighed, kulturel revival og levende udvikling med musik, litteratur, økonomisk vaekst, økologisk
    baeredygtighed og social ansvarlighed. Og også at se, hvordan psykologien kan gå fra en dominerende opfattelse af at beskrive og forklare sociale problemer til at blive en aktiv “driver for change” og dermed bidrage til løsning af sociale og mentale sundhedsproblemer og bidrage til at skabe grundlag for trivsel og resiliens for alle.

  • Tema: Selvskade
    Årg. 37 Nr. 2 (2016)

    At selvskade er et højaktuelt tema, bekræftes både af den sørgelige kendsgerning, at et stort og stadigt stigende antal unge skader sig selv, og af den stærkt stigende interesse for emnet i medierne. Der er også spirende politisk interesse, hvilket sker, i en erkendelse af at selvskade er et alvorligt tegn
    på mistrivsel, der har nået et omfang, som ikke længere lader sig forstå udelukkende som et individuelt anliggende, men må ses som en lidelse i vores samfund.

  • Bevidsthedspraktikker i kultur og samfund - mindfulness, meditation og teknologi
    Årg. 37 Nr. 1 (2016)

    De senere år har der været en kraftig stigning i praksisformer, der har fokus på bevidsthed og opmærksomhed og på deres regulering. Mængden af kursusaktiviteter i yoga, meditation, mindfulness og lignende aktiviteter er stadig stigende, ligesom anvendelsen af sådanne praksisser inden for psykologisk
    behandling, arbejdsliv og uddannelse er i vækst, og forskningen i virkningerne af disse praksisformer øges. Der udvikles og anvendes også teknologiske
    hjælpemidler til regulering af opmærksomhedsfunktioner. Det er fx til ADHD-behandling i interface mellem hjerne og computer. Det er til opmærksomhed på fx søvnmønstre ved brug af bærbar biofeedback-teknologi i form af smartphone-forbundne armbånd til registrering. Det er også teknologiske hjælpemidler til regulering af bevidst afspænding og andre bevidsthedstilstande
    via apps med guidninger af meditation, mindfulness, yogaøvelser etc. Tilsvarende ser vi en voksende interesse for, hvordan teknologier, praksisformer og mediebårne symboliseringsformer indgår i menneskers forestillinger om sig selv, og om, hvordan livet skal være og blive.

  • At være menneske i en kompleks verden
    Årg. 36 Nr. 2 (2015)

    Det er efterhånden en ikke helt ny observation, at vi som mennesker bliver udfordret på forskellig vis af den tiltagende kompleksitet i den eller de verdener,
    vi lever i. Vi udfordres forskelligt, men vi står alle over for at skulle forholde os til forøget bevægelse og dynamik i de sociale, kulturelle, teknologiske,
    økonomiske, videnskabelige og personlige livssfærer – alt imens der signaleres behov for opbremsning, nytænkning og nye veje fra et underdrejet
    klima og mennesker i ubalance. Betinget af social og kulturel arv, uddannelsesmæssig og økonomisk baggrund, personlige konstitutioner og lokale konteksthorisonter opstår der forskelle i vores parathed til at håndtere det at være menneske i en kompleks verden. Nogle trives med det og er med til at sætte dagsordener for udvikling og styring, andre oplever sig hægtet af og kørt over af ting, de enten ikke forstår eller blot ikke kan se meningen med.

  • Utopier i vor tid
    Årg. 35 Nr. 1 (2014)

    Dette temanummer stiller spørgsmålet om, hvordan den psykologiske tænkning i dag rummer utopien som ikke-stedet. Artiklerne omhandler således ikke så meget utopien som det klassiske billede af en social drøm eller et statisk ideal baseret på negationen af det eksisterende, men identificerer snarere det utopiske som en integreret funktion i aktuel menneskelig praksis. Utopierne i dette temanummer viser sig således ikke som nye store fortællinger eller rene statiske negationer, men udpeger derimod områder af menneskelivet, hvor det utopiske er en integreret bevægelse, modstand, kritik eller forskel i det eksisterende. Den ene aktualisering kan kategoriseres som eksistentielle utopier, der fremstilles som iboende og aktivt skabende aspekter i menneskets oplevelse af stilhed (Bjarne Sode Funch), ekstremsport (Bjarne Jacobsen), mindfulness (Anne Maj Nielsen), tid (Jakob Skov Knudsen) og eksistentiel dannelse (Søren Berthelsen Holm og Gitte Riis Hansen). Den anden gennemgående aktualisering af utopien karakteriseres i beskrivelsen af de konkrete utopier, der fremstilles som materielle, integrerede og virksomme bevægelser i menneskets individuelle og sociale praksisser, hvilket fremstilles i forhold til æstetisk kropsbevægelse (Kasper Levin), frivilligt arbejde (Louise Margrethe Pedersen), bæredygtige levefællesskaber (Jesper Holm og Kasper A. Kristensen), læringspraksis og konfliktløsning (Peter Berliner, Elena de Casas Soberón og Jeppe Høj Christensen), brugerdrevne standarder (Morten Nissen) og børns hverdagspraksis (Kim Rasmussen).

  • Psykologiens diversitet
    Årg. 34 Nr. 2 (2013)
    Dette nummer af Psyke & Logos adskiller sig fra de sædvanlige udgivelser af tidsskriftet ved ikke at have et egentligt tema, der binder artiklerne sammen. De enkelte artikler dækker over så forskellige temaer som bl.a. bæredygtig trivsel, hvorvidt vi som mennesker har en virkelighedssans eller ej, menneskets seksualitet i en evolutionspsykologisk forståelsesramme og hvordan psykofysiologiske systemer kan indgå i forståelsen af stress. Bevæger vi os lidt ind på HR-området, finder vi artikler, der fokuserer på jobtilfredshedsbegrebet, coachingpsykologi i Danmark og Femfaktorprofilen: et videnskabeligt forankret værktøj til professionel personvurdering. De næste artikler omhandler hhv., hvori det psykologiske består i pædagogisk psykologisk praksis, og hvordan vitaliseringspsykologien kan bidrage til at kvalificere det konkrete arbejde med genoprettende ret i forhold til kriminelle unge og deres ofre. En anden artikel beskriver mulighederne for at skabe et begreb om fællesskab inden for et poststrukturalistisk paradigme på basis af en empirisk interesse i at undersøge unge muslimers deltagelse i religiøse fællesskaber. Næste artikel argumenterer for betydningen af, at man forstår forandringsprocesser fra marginaliserede positioner i retning af mere mulighedsgivende positioner som noget, der bliver til gennem en række komplekse processer. I de to sidste artikler er blikket rettet mod Grønland, først i form af en artikel, der omhandler ældre mennesker i Paamiut, der fortæller om resiliens i et perspektiv, der kontekstualiserer resiliens i forhold til sociale relationer, naturen og kosten, dernæst med fokus på, hvordan unge i Paamiut beskriver resiliens i et fremadrettet perspektiv, der handler om at skabe sammenhæng mellem oplevelser, relationer og konkrete muligheder i den kontekst, som de unge lever i.
  • Psykologisk forskning i social læring
    Årg. 34 Nr. 1 (2013)

    I dette temanummer om sociale læringsteorier rettes fokus på de relationelle sider af læring. Artiklerne præsenterer en bredere forståelse af læring end den, der knytter sig til formel undervisning – og i nogle af dem argumenteres der for, at sådanne sociale læringsprocesser muligvis er særlig bæredygtige i kraft af netop deres sociale – men også materielle – forankring. Nogle af teksterne rummer overordnede overvejelser om, hvad der kan forstås ved sociale læringsprocesser, og åbner for nye refleksioner om dette og om forestillinger om bæredygtige læringsprocesser. Andre præsenterer undersøgelser af sociale læringsprocesser, der giver indsigt i variationer og nuancer i sådanne processer. Samlet set præsenterer artiklerne både teoretiske refleksioner samt konkrete undersøgelser i forskellige kontekster og læringsmiljøer.

  • Kunst og psykologi
    Årg. 33 Nr. 2 (2012)

    I dette temanummer vendes blikket mod kunstens psykologiske betydning for at forstå, hvilken rolle kunsten spiller i menneskets tilværelse: Hvad den kræver af den udøvende kunstner, hvad den giver os af oplevelser, og hvad den betyder for os som mennesker, når vi engagerer os i kunsten som deltagere eller modtagere. Bl.a. diskuteres en række æstetiske emotioner og deres psykologiske betydning, og der argumenteres for, at den æstetiske oplevelse i forbindelse med traditionel billedkunst har lighed med det spirituelle mål i zenbuddhismen. Med udgangspunkt i en analyse af Sigmund Freuds tilgang til kunst peges der på en frugtbar relation mellem sansning og skabelse af begreber.

    En artikel fokuserer på æstetisk fascination, mens en anden bruger Søren Ulrik Thomsens poetik til at fokusere på den skabende proces. Et andet bidrag viser, hvordan børns tegninger kan bruges som udgangspunkt for undersøgelse af forhold, der kan være vanskelige at udtrykke sprogligt. En artikel præsenterer TriangulærTerapi og en anden undersøger indholdet i og betydningen af unges teatermonologer, som de fandt sted i forbindelse med en teateropsætning i Grønland. En anden tekst fortæller om et pilotprojekt, hvor socialt udsatte og psykisk sårbare unge introduceredes til forskellige kunstoplevelser og til slut præsenteres og analyseres 20 fotografier, der er taget af unge i Grønland.

  • Emotioner
    Årg. 33 Nr. 1 (2012)

    Den røde tråd i dette temanummer er et fokus på, hvordan dansk psykologi forholder sig til emotionernes renæssance og hvordan der arbejdes med emotionsforskning. Artiklerne falder indenfor tre hovedmener: almenpsykologiske perspektiver, kliniske perspektiver og pædagogisk psykologi. Første artikel fokuserer på skam og stolthed i vores sociale liv, særligt ud fra sociologen Thomas Scheffs teori. Dette følges op af en artikel, der præsenterer resultater fra en tværkulturel undersøgelse af udviklingen af misundelse hos mindre børn. Derefter en tekst om modoverføringsfølelser i terapi med personlighedsforstyrrede, før en artikel om terapeutisk forandring gennem terapeutens egne emotionelle processer. Næste bidrag koncentrerer sig om emotioner og læreprocesser i musikterapeutuddannelsen, og et andet behandler emotioners betydning for kommunikativ rehabilitering af mennesker med afasi. En artikel fokuserer på emotionelle handlinger som fastholdelsesgreb inden for erhvervsuddannelsessystemet, og den næste undersøger positive emotioner i kunstoplevelser med blikket særligt rettet mod deres indflydelse på læring. Til slut bringes den tale, der blev givet til Benny Karpatschof i anledning af hans udnævnelse til æresmedlem af Psyke & Logos’redaktion.

  • Traume, Lidelse, Resiliens
    Årg. 32 Nr. 2 (2011)

    Dette temanummer samler en række artikler, der beskriver traume, lidelse og modstandskraft og disse tre perspektivers indbyrdes sammenhæng. Som helhed åbner de nuancerede og handleduelige perspektiver på udsathed, lidelse og modstandskraft. De forskellige forfattere kommer bl.a. ind på posttraumatisk stress i et bio-psyko-socialt perspektiv, forskning inden for posttraumatisk vækst (PTG)-området og forskellige prædiktorer for posttraumatisk vækst på mikro-, meso- og makroniveau. En artikel undersøger spiritualitet som overlevelse hos tibetanske flygtninge og en anden kigger på begrebsapparatet indenfor resiliensforskning. De næste tekster præsenterer hhv. en tolkning af social identitetsteori ud fra nyere objekt-orienterede teorier, kaster lys over Foucaults magtforståelse og beskæftiger sig med, hvordan støtteprocesser i en lokalforankret støtteforening kan hjælpe krigsveteraner med PTSD. En artikel beskriver, hvordan umiddelbar psykosocial støtte til haitianske jordskælvsoverlevere afhjalp noget af deres lidelse og næste artikel præsenterer en Lord of the Flies-tilgang til mobning, der dækker over forståelser, der forbinder mobning med en indbygget krigerisk indstilling i mennesker, mens artiklen efter sætter fokus på mobning på arbejdspladsen. I sidste tekst er målet at skabe en dialog mellem to fundamentalt forskellige tilgange til psykoterapeutisk traumebehandling – den narrative og den evidensbaserede tilgang.

  • Mindfulness og meditation
    Årg. 32 Nr. 1 (2011)

    Artiklerne i dette nummer om mindfulness og meditation bygger på både teoretiske såvel som empiriske forskningsarbejder inden for både den grundvidenskabelige og den anvendte psykologi. Gennemgående tager artiklerne afsæt i den fremherskende forskningstradition på området, som er orienteret mod kortlægning, beskrivelser og forklaringer på individniveau i forhold til mindfulness-baserede og meditative aktiviteter. Dette afsæt beskrives i nogle af artiklerne i sammenligninger og diskussioner af grundlæggende forståelser af væren, bevidsthed og forandringer i forskellige traditioner, der aktuelt har betydning i begreber om mindfulness og meditation. Der er artikler, som præsenterer undersøgelser og resultater af mindfulness og meditation i forskellige interventioner inden for behandling og organisationer, og der er artikler, der diskuterer potentialer i alternative forskningstilgange. Temanummeret rummer tankevækkende undersøgelser og diskussioner, hvoraf nogle ligger i forlængelse af den fremherskende forskning på området, og andre anlægger usædvanlige perspektiver, der åbner overraskende muligheder.

  • Udviklingspsykopatologi
    Årg. 31 Nr. 2 (2010)

    Udviklingspsykopatologien er et bredt integrerende og empirisk funderet bio-psyko socialt perspektiv, der har som fokus at forstå årsagerne til og mekanismerne bag psykologiske udviklings- og forandringsprocesser. Dette temanummer dækker udviklingspsykopatologien bredt og inkluderer teoretiske såvel som empiriske forskningsarbejder inden for både den grundvidenskabelige og den anvendte psykologi. Det indbefatter også artikler, der problematiserer eksisterende forhold inden for den psykologfaglige praksis på området samt artikler, der rejser kritiske og relevante metodediskussioner. Formålet med nummeret at give en status over feltets centrale udvikling og anvendelse i Danmark i disse år. Som noget særligt for dette nummer indgår artikler, der tager udgangspunkt i en række præsentationer, der blev afholdt i forbindelse med 60-års jubilæet den 19. august 2010 for Universitetets Psykologiske Klinik ved Københavns Universitet, eller som har indgået i diskussioner om det udviklingspsykopatologiske perspektiv såvel i Klinikken som på Institut for Psykologi.

  • Ungdom
    Årg. 31 Nr. 1 (2010)

    Dette temanummer sætter luppen på begrebet ’ungdom’ og de unges liv i en erkendelse af, der er behov for undersøgelser og indkredsninger af, hvad det vil sige at være ung i dag. Der lægges ud med en oversigtsartikel, der sætter fokus på ungdomsforskningen som perspektiv og mulighed, og derefter en artikel der tager et udviklingspsykologisk perspektiv og som er med til at gøre op med myter og vanetænkning omkring unge. Unges uddannelsesvalg, deres deltagelse i aktiviteterne på skolerne samt et eventuelt frafald er i fokus i de næste to tekster. Efterfølgende artikel sætter fokus på unges forhold til arbejdslivet og specielt, hvorfor nogle unge har svært ved at gøre deres ønsker til realiteter, mens hhv. overgangen fra barne- til ungdomsliv og unges brug af Facebook og internetmediet til iscenesættelser er fokuspunkterne i artiklerne efter.

    Ensomhed i et ungdomsperspektiv er derefter omdrejningspunktet for de næste to artikler, før blikket vendes mod unge danskeres seksuelle liv. At det er vigtigt at se kronisk syge unge som netop unge og ikke børn eller voksne argumenteres der for i næste tekst mens scenen flyttes til Grønland i de følgende to artikler, der undersøger hhv. en gruppe grønlandske unges tanker og ønsker om trivsel i deres tilværelse og hvordan episodisk vold kan forstås som symptom på strukturel vold. I den efterfølgende tekst undersøges forholdet mellem unges biologiske alder og oplevede subjektive alder, mens drenge og pigers opfattelse af sig selv samt forældrenes indflydelse på de unges selvopfattelse er temaet i en anden artikel. Slutteligt bringes en tekst, der diskuterer den traditionelle udlægning af Aristoteles’ lære om sjælen og argumenterer for en anden tilgang, der samtidig kan ses som et forskningsmæssigt nybrud i forståelsen af Aristoteles. Endelig bringes der en essay-anmeldelse af en antologi, der sætter fokus på inklusion og eksklusion.

  • Arbejde under forandring - organisering, relationer og arbejdsliv
    Årg. 30 Nr. 2 (2009)

    Dette temanummer sætter en dansk arbejds- og organisationspsykologi, som den udspiller sig i sin mangfoldighed, på dagsordenen. Artiklerne består af såvel teoriafklarende og teoriudviklende som empiriske tekster og beskæftiger sig samlet set med teoripositioner, strategier og konkrete empiriske undersøgelser af forandring i organisationer og organiseringsformer, arbejdsvilkår og ledelse, læring og valg, samt modstand mod forandring og betydning af de ændrede vilkår for den psykiske sundhed og for sammenhænge med livet uden for arbejdsorganisationen.

    Nummeret indledes med to artikler om den særlige forandringsbetingelse, som vi i almindelig tale kalder modstand mod forandring, mens de næstfølgende fire artikler handler om organisering, teamsamarbejde og identitet. Derefter kommer to artikler, der på forskellig vis beskæftiger sig med ledelse mens de næste tekster koncentrerer sig om, hvad dagens arbejdsvilkår betyder socialt og sundhedsmæssigt. De tre efterfølgende bidrag handler om hhv. læring, supervision og entreprenørship. Derefter følger en artikel om valgets psykologi, der har både almen og praktisk psykologisk relevans. Udenfor tema er en artikel, der beskæftiger sig med Franz Fromms engagement i udforskningen af spisefordomme, og derudoverJens Mammens tiltrædelsesforelæsning, fra da han tiltrådte som adjungeret professor på Aalborg Universitet. Til sidst bringes hhv. en redigeret udgave af Benny Karpatschofs afskedsforelæsning, der bl.a. fremlægger hans bud på en integration af kvalitativ og kvantitativ forskningsmetodik og til slut en anmeldelse af Niels J. Blunchs bog om Structural Equation Modelling (SEM).

  • Peace-building and Protection of Vulnerable Groups
    Årg. 30 Nr. 1 (2009)

    Temaerne i dette nummer er fredsopbygning, menneskerettighedsbaserede interventioner, beskyttelsen af sårbare grupper og opbygningen af samfund og lokalsamfund der forebygger og er modstandsdygtige overfor menneskeskabte katastrofer. Teksterne dækker bredt mht. geografi lige såvel som specifikke grupper, men de fokuserer alle på at reducere risici, på katastrofeberedskab og genrejsning i forhold til udfordringer, der opstår ved strukturel eller direkte vold.

    De første af artiklerne fokuserer på, hvordan man opbygger fredskulturer, der beskytter menneskerettigheder og viser, hvordan kliniske praksisser udviklet under militærdiktaturet i Chile førte til ny viden om traumer, mens næste artikel reflekterer over nogle af de politiske og psykosociale dilemmaer, der opstod ved den politiske forsoning i Chile. Derefter rettes fokus på vold mod børn og unge og på, hvordan man skaber mere sikre miljøer for børn og unge. Næste artikel argumenterer for at skabe fredsprogrammer, der er baserede i lokalsamfundene og som kan løse væbnede konflikter. Næste tekst omhandler børns vilkår i Grønland og fremhæver de foreløbige resultater af et communitymobiliseringsprojekt.

    De efterfølgende artikler retter blikket mod hhv. det psykologiske feltarbejde i en kontekst af humanitært arbejde og konflikt med udgangspunkt i ”nattependlende” børn i det nordlige Uganda og NGO’ers arbejde med torturofre. Derefter bruges et casestudie af en sitio (»landsby«) i Filippinerne til at vise, gennem en analyse af lokale narrativer, hvordan konflikter beskrives og udfoldes.Næste tekst undersøger indsatsen for børn i krise- og katastrofesituationer, hvorefter blikket rettes mod afrikanske gadebørn og deres forandringsmuligheder i udviklings- og hjælpearbejde. Næste artikel kigger på skoleudvikling i Nepal og den efterfølgende tekst præsenterer resultater fra en kvalitativ undersøgelse af tibetanske torturoverlevere. Den næste tekst handler om mulighederne for at intervenere i forhold til prostitution i en cambodjansk kontekst i forhold til en communitypsykologisk tilgang, mens efterfølgende artikel argumenterer for vigtigheden af et tværfagligt perspektiv for bedre at forstå depression. Til slut bringes Jens Mammens afskedsforelæsning fra 7. november 2008, der stiller spørgsmålet om, hvor vidt der findes en særlig dansk psykologi.

  • Spædbarnspsykologi
    Årg. 29 Nr. 2 (2008)

    Dette temanummer dækker det spæd- og småbarnspsykologiske felt bredt med både teoretiske og empiriske forskningsarbejder inden for den grundvidenskabelige og den klinisk anvendte spædbarnspsykologi.

    Nummeret indledes med en række almenpsykologiske teoretiske og diskuterende artikler, der bl.a. undersøger, om selvet er medfødt, og om spædbarnsforskningen ud fra en psykoanalytisk synsvinkel overhovedet har forøget vores viden om det indre psykiske liv og omhandler en intentionsbaseret teori om motorikken i spædbarnspsykologien. Efterfølgende artikler præsenterer reviews, metode og empiri inden for den eksperimentelle spæd- og småbarnspsykologi, der bl.a. viser, hvordan nye skanningsteknikker kan give viden om den helt tidlige hjerneudvikling hos barnet, fremlægger undersøgelser af spædbørns kognitive formåen vha. visuelt præsenteret stimulusmateriale, samt hvordan teknikken Double Video paragdigme kan bruges til at undersøge mødre og spædbørn. Dernæst præsenterer og diskuterer en artikel resultater fra en stor dansk undersøgelse vedrørende ligheder og forskelle i danske børns sprogtilegnelse.

    De næste artikler behandler nogle universelle og sprogspecifikke træk i spædbørns perception af sproglyde, viser hvordan barnet selv er aktivt bidragende i dets tilegnelse af de sproglige rammer og normer samt viser, hvordan barnet i høj grad også selv er med til at opretholde forældrenes sproglige »scaffolding« i sprogtilegnelsen. Derefter præsenteres en empirisk undersøgelse af udviklingen af 16 og 20 måneder gamle børns brug af gestik og ord. Den sidste række af artikler relaterer sig til klinisk anvendte temaer i form af både teoretiske reviews og empiri-præsenterende artikler, hvori der bl.a. beskrives udvalgte aspekter inden for den kliniske spæd- og småbarnspsykologi og præsenteres resultater fra en stor dansk epidemiologisk undersøgelse, hvor formålet er at påpege den tidlige manifestation af biologiske og psyko-sociale med forebyggelse for øje. Næste artikel indeholder beskrivelser og diskussioner af vigtige generelle og specifikke forhold ved testning af spæd- og småbørn.

    De efterfølgende tekster fokuserer på hhv. fædres rolle i forhold til spædbørn og specifikt på fødselsdepressioner hos fædre, på det at blive forældre til ekstremt tidligt fødte børn, på autisme i 0-12- måneders-alderen samt hvordan spædbarnspsykologien kan bruges i forskning og klinisk arbejde med børn med alvorlige sociale, sproglige og kognitive funktionsnedsættelser. Den sidste artikel reflekterer over det hensigtsmæssige i generelt at have et normalpsykologisk udgangspunkt for forståelsen af vanskeligheder i den nyblevne familie og i, at tidlig intervention rettes mod mor-far-spædbarnstriaden.

  • Psykologiens videnskabelighed til debat
    Årg. 29 Nr. 1 (2008)

    I dette nummer er det selve psykologiens videnskabelighed, der er til debat og et særligt fokuseret perspektiv i artiklerne er kravet om evidensbasering. Der argumenteres i den første artikel bl.a. for at diskussionen for eller imod eklekticisme er misforstået, idet det er arten af eklekticisme, som er afgørende og derudover udvides eklekticisme-synspunktet til at omfatte psykologiens placering i den videnskabelige storfamilie. I næste artikel peges på tre tendenser i psykologi: en naturvidenskabeligt orienteret, en samfundsvidenskabeligt orienteret socialkonstruktionistisk linje, og den vitale form for verstehende psykologi. Dernæst argumenteres der for, at der i psykologien ikke som vanligt er en epistemologisk relation mellem et forskersubjekt og studieobjekt, men mellem et forskersubjekt og et studiesubjekt mens forfatterne til næste artikel forholder sig til det metodologiske aspekt af videnskabelighedsdiskussionen.

    I de efterfølgende tekster gennemgås bl.a. udviklingen af begrebet evidensbasering og der peges på det problematiske ved en ukritisk anvendelse af EBM-logikken. I efterfølgende tekst peger forfatteren på at en genuin evidensbasering i psykologien må tilhøre det humanistiske paradigme og anbefaler derfor en alternativ evidensorienteret praksis, der lægger vægt på evidensoplevelsen. Artiklen efter foretager en kritisk demontering af en ideologisk præget værdisætning af en række forestillinger om humanistisk sundhedsbehandling, i lyset af, at sådanne rigidt ideologiske holdninger bl.a. kan stå i vejen for et godt behandlingsresultat. I næste artikel søger forfatteren at bestemme, hvad der er god og dårlig psykologisk videnskab ud fra eksempler hentet fra religionspsykologien, mens emnet for næste artikel er, hvordan videnskabelighedskravet kommer til udtryk i den parapsykologiske forskning. Dernæst undersøges sammenhængen mellem subjektivitet, relationer og materialitet ud fra et STS-perspektiv, mens den næste artikel beretter om et integrationsprojekt på Nørrebro og fokuserer på mikrogenesen, den momentane forandring, der kan ske i livsverdenen og i lykkelige tilfælde som her, i en lykkebringende retning.

    Uden for emne bringes der en række artikler hhv. om mødet mellem gestaltterapi og kognitiv terapi, drømmeteori og samspillet mellem ledere og medarbejdere på den senmoderne arbejdsplads. Til slut bringes Jette Fogs afskedsforelæsning, der omhandler forholdet mellem den almene og den anvendte psykologi.

  • Religionspsykologi
    Årg. 28 Nr. 2 (2007)

    Dette temanummer indeholder teoretiske og empiriske forskningsarbejder inden for den aktuelle internationale og nationale religionspsykologi. Artiklerne indledes med hhv. en psykologfaglig introduktion til området, en oversigtsartikel over religiøse højdepunktsoplevelser (mystik-oplevelse) og en tekst om psykologiens forsøg på at indfange disse i teoretiske rammer og en indplacering af religionspsykologien i en videnskabsteoretisk og metodemæssig referenceramme.

    Derefter tages hul på den brede vifte af forskelligartede bidrag – en del af dem af udenlandske forskere – bl.a. en oversigt over religionspsykologien, som den ser ud netop nu, en artikel, der beskæftiger sig med ”The Post-Critical Belief Scale« og en tekst, der fokuserer på religiøs stræben og samtidig præsenterer væsentlige problemstillinger i religionspsykologien, som den for tiden tager sig ud i USA. Den næste artikel beskæftiger sig med behandlingsmodellen »Vitaprojektet«, der integrerer psykoterapi med praktisk religionspsykologi.

    Derefter præsenteres erfaringer fra det terapeutiske arbejde på en palliativ afdeling. Kliniske og sundhedspsykologiske overvejelser gøres også i næste artikel, der handler om tro, eksistenstanker og livskvalitet hos kræftpatienter. Vanskeligheder ved sundhedspsykologisk forskning i religions/spiritualitetsområdet er også emnet for næste tekst, der fremlægger forskning omkring Tibetansk buddhisme som copingmekanisme, men som ellers især diskuterer metodemæssige vanskeligheder ved netop sådan en forskning. Dernæst en detaljeret gennemgang, kritik og diskussion af tre undersøgelser over fjernforbøns virkning på somatisk syge patienter. Med de to følgende artikler er vi tilbage ved nogle forhold af mere basalvidenskabelig karakter, med først en evolutionsteoretisk overvejelse af »offeret« – hvorfor og hvordan denne specifikke menneskelige adfærd evolutionært kan begribes i dens for-former og derefter en ajourført oversigt (og kritik af) hidtidige neuroteologiske fund og præsentation af forskning, der forsøger at komme ud over de mest kritisable faldgruber i feltet. To artikler kigger på det religiøse i det moderne arbejdsliv og præsenterer hhv. Emile Durkheims teorier om forholdet mellem individet og kollektivet og benytter denne teori til at analysere et specifikt lederudviklingsprogram, og ser kritisk på samme fænomen i form af spiritualiseringen af moderne virksomhedsideologi.

    Dernæst kommer to artikler, der beskæftiger sig med hhv. grænsen mellem religion og videnskab og radikale meditationsoplevelser og argumenter for, at de bør kunne integreres i fagpsykologien. Forfatteren til den efterfølgende artikel argumenterer med basis i Gregory Bateson for, at det spirituelle er en naturlig og virkelig del af den reale verdens relationelle mønstre. Herefter åbnes der op for nogle mulige perspektiveringer i grænselandet til religion med artikler, der fremlægger hhv. overvejer omkring forholdet mellem kunstoplevelsen og den religiøse oplevelse og forskningen omkring nærdødsoplevelserne og Maria-åbenbaringerne i Medjugorje.

    Til sidst stilles der spørgsmål til grænserne mellem parapsykologi og religion og om, hvorvidt parapsykologien selv er blevet en religion for nogle. Uden for tema er der tre anmeldelser af hhv. Sam Harris’ bog Troens fallit – religion, terror og fornuftens fremtid, Efter folkedrab: en flerfaglig undervisningsbog, som er redigeret af Thomas Brudholm og Marting Mennecke og en anmeldelse af Psyke & Logos’ temanummer om musik og psykologi.

  • Musik og psykologi
    Årg. 28 Nr. 1 (2007)

    Temanummerets rummer både en introduktionsartikel og en række artikler om »musik og psykologi« i bred forstand samt elleve artikler om musikterapi, der præsenterer ‘anvendt musikpsykologi’.

    Der lægges ud med en almen introduktion til musikpsykologi og musikterapi og derefter to forskellige bud på en fænomenologisk orienteret musikpsykologi. De næste artikler handler om forholdet mellem musik og bevidsthed, musik forstået som et gestisk fænomen og forholdet mellem musik og tid. I efterfølgende tekst diskuteres Aristoteles’ mimesis- begreb og herefter følger tre artikler, som på hver på sin måde tematiserer den neuropsykologiske indfaldsvinkel til musik som kognitivt fænomen. Først introduceres emnet »Musik og hjerneforskning«, mens forfatteren til næste artikel beretter om forskning, der har givet ny viden om hjernens bearbejdelse af musik. Næste tekst kigger på musikpræferencernes sammenhæng med den måde, vi lærer musik at kende på.Efterfølgende artikel bruger en analyse af TV-dokumentaren Ballets dronning (et portræt af Pia Kjærsgaard) til at diskutere relationen mellem musik og følelser. I næste artikel analyseres, ud fra etnologiske teorier, det naturbegreb, der møder os i healingmusikkens verden, mens »hverdagslivets musikpsykologi« er temaet for næste artikel. I næste artikel bruges en Merleau-Ponty-inspireret fænomenologisk optik til at undersøge kontakt og interaktionsprocesser i musikundervisning med børn med specielle kontaktvanskeligheder. Dernæst udfoldes Trevarthen og Mallochs begreb om kommunikativ musikalitet, både teoretisk og empirisk.

    Temanummerets anden del består af 11 artikler, der alle handler om musikterapi, og som giver et godt indblik i klinisk praksis, teoridannelser og forskning, som den folder sig ud i disse år. De næste artikler favner bl.a. en oversigt over assessmentproblematikken, assessmentformer og –mål, Inge Nygaard Pedersens tiltrædelsesforelæsning som professor ved AU, samt emner som personlighedsforstyrrelser, kontakt og kommunikation i musikterapi med børn med betydelige funktionsvanskeligheder og psykodynamisk stemmeterapi. En anden artikel fortæller om resultaterne fra et forskningsprojekt, hvor patienter med en svær misbrugsproblematik blev behandlet i en receptiv musikterapigruppe og en anden beskæftiger sig med receptiv musikterapi med traumatiserede ungdomspsykiatriske patienter. De efterfølgende tekster tematiserer forholdet mellem musikterapi og musikmedicin og fokuserer på egenterapi som obligatorisk element i musikterapeuters uddannelse. Forfatteren til næste artikel tager udgangspunkt i begrebet »øjeblikket«, som det kendes fra Sterns udviklingspsykologi og terapiteori og viser, hvordan »øjeblikket« forstås teoretisk inden for musikterapiforskningen. Afslutningsvis bringes to anmeldelser af nyere musikpsykologisk litteratur og – uden for tema – tre anmeldelser indenfor områderne hhv. politisk psykologi, traumeforskning, kvantitative metoder i psykologien og dansk psykiatrihistorie.

1-25 af 37