Årg. 39 Nr. 1 (2018): Sorgens Psykologi - del 1: Teoretiske perspektiver

Sorg har mange ansigter. Den er en menneskelig grundfølelse, man ser på tværs af forskellige kulturer, fra de kollektive til de individualiserede. Sorg er kompleks. Den indeholder både lidelse og glæde, for sorg handler dybest set om kærlighed. Samtidig er det at miste en elsket person og den sorg, der følger med tabet, noget, langt de fleste af os kommer til at opleve før eller siden, hvis vi er så heldige at elske et andet menneske (eller et dyr, som en af artiklerne i dette temanummer beskriver tabet af). At det kan gøre ondt at miste, er altså ikke noget nyt fænomen. Mennesket har nok kendt til denne smerte siden vi begyndte at leve i tætte familiestrukturer. Det nye består i, at vi med psykologiske og videnskabelige briller har muligheden for at studere sorgen lidt på afstand. Gennem de seneste årtier har der da også været en betragtelig stigning i interessen for sorgområdet i  akademiske og kliniske sammenhænge og i befolkningen mere generelt. Det ses blandt andet udtrykt via fokus på sorg i litteratur og tv-udsendelser. Samtidig er en ny sorgspecifik diagnose netop blevet implementeret i det internationale diagnosesystem for psykiatriske lidelser, ICD-11 (Maercker et al., 2013). Vedvarende sorglidelse (Prolonged Grief Disorder) er væsensforskellig fra andre typer af komplicerede sorgreaktioner, så som tabsudløst PTSD og depression. Vedvarende sorg er karakteriseret ved  separationsangst i form af stærk længsel efter og/eller optagethed af den afdøde samt omfattende oplevelse af psykisk smerte udtrykt ved en række kognitive, emotionelle og adfærdsmaessige symptomer kombineret med klinisk signifikant funktionsnedsættelse og et tidskriterie på mindst 6 måneder efter tabet (Maercker et al., 2013; WHO, 2018). ICD 10 anvendes i det danske sundhedsvæsen, og ICD 11 er netop blevet offentliggjort i sommeren 2018. Alt dette skaber samfundsmæssig og forskningsmæssig debat om sorg, og denne interesse har afspejlet sig i et stadig større omfang af teoretisk, empirisk og anvendt forskning på sorgområdet – både i forhold til naturlige og til mere komplicerede sorgreaktioner (O’Connor, Lundorff, & Johannsen, 2017). Betegnelsen sorg henviser i ovenstående og i det meste  af sorglitteraturen til den reaktion, der kommer som følge af et nærtstående menneskes død, men den kan også forstås i bredere forstand som en reaktion på at have mistet noget af stor betydning for én. Her spænder man fra sorg over tabet af noget absolut umisteligt som ved dødsfald over sorg ved tab af nære, ugengældt kærlighed, at miste sit job, sin førlighed, et kæledyr, man holdt af, osv. Invitationen til dette særnummer opfordrede ligeledes primært til behandling af temaer i tilknytning til sorg som reaktion på tab af en elsket person, men åbnede også op for studier, der undersøger sorgreaktioner i bredere forstand.

Forsidebillede: Maja O'Connor