Kulturelle og eksistentielle perspektiver på sorg og tabserfaringer
DOI:
https://doi.org/10.7146/pl.v39i1.112161Nøgleord:
sorg, sorgforskning, tabserfaringerResumé
Sorgforskningen har gennem de sidste årtier bevæget sig i retning af en mere kvantitativ orienteret forskningsagenda; f.eks. i form af skalaer til identifikation af normale og komplicerede sorgreaktioner, sorgsymptomer og helbredsmæssige konsekvenser af tab. Parallelt med denne kvantificering har der sideløbende manifesteret sig et opgør med dominerende, traditionelle sorgteorier, som ikke har vist sig at kunne underbygges empirisk. Derimod har forskningen givet anledning til empirisk underbyggede modeller såsom Margaret Stroebe og Henk Schut’s to-sporsmodel. Mens denne udvikling på mange måde har revitaliseret sorgforskningen, er der centrale kulturelle og eksistentielle dimensioner af sorgen som fænomen, der ikke lader sig indfange af en kvantitativ forskningstilgang.
I forskningsprojektet Sorgens kultur, ønsker vi derfor at adressere disse perspektiver på både et konceptuelt og empirisk niveau med fokus på både kulturelle og eksistentielle/fænomenologiske dimensioner. I artiklen præsenterer vi baggrunden for denne forskningsagenda og fremstiller en række grundpræmisser og centrale teser, der guider dette arbejde. Konkret starter vi med at redegøre for nogle af de måder, hvorpå kvantificeringen af sorgforskningen har manifesteret sig. På denne
baggrund, vil vi efterfølgende præsentere grundtankerne bag Sorgens kultur. Afslutningsvis præciserer vi dette perspektiv ved at præsentere otte teser der guider vores forskellige tilgange.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsret er tidsskriftets og forfatternes. Det er gældende praksis, at artikler publiceret i Psyke & Logos, som efterfølgende oversættes til andet sprog, af forfatteren frit kan publiceres i internationale tidsskrifter, dog således at det ved reference fremgår, at den oversatte artikel har et forlæg i en dansksproget version i Psyke & Logos. Artikler kan frit deles og linkes til på forsknings- og undervisningsnetværk (så som Blackboard). Link foretrækkes, fordi det giver oplysning om brug af tidsskriftets artikler.