Sorgens socialitet

- en sociologisk kommentar til psykologiseringen og medikaliseringen af menneskelige følelser

Resumé

Med Sigmund Freuds banebrydende arbejde for 100 år siden markeredes indgangen til det 20. århundredes psykologiserede tilgang til sorg, som både satte sig i den bredere offentligheds og i forskningens opfattelse af sorg. Sorgforskningen har ændret sig meget siden Freud, men udviklingen har ikke rokket ved psykologiens dominerende position i sorgforskningen. Snarere kan man tale om, at psykologien har ekspanderet sit territorium og koloniseret store dele af sorgen, hvormed andre sprog til at forstå sorgen med er blevet decimerede. Ja, selv religioner, der tidligere tilbød mennesker trøst og vejledning i forbindelse med forståelsen og håndteringen af sorg, er med tiden tilsyneladende blevet “psykologiens tjenere” (Walter,1996, s. 123). I denne artikel tilbyder vi et sociologisk korrektiv til denne udvikling, hvor vi fokuserer på sorgens socialitet. Det gør vi ved at kritisere psykologiseringen af sorg og udfolde en række forskellige facetter af en sociologisk/emotionssociologisk forståelse af sorgens socialitet, der netop tilbyder sig som
et korrektiv eller supplement til psykologiseringen af sorg.