Kompliceret sorg og vedvarende sorglidelse

Begrebsmæssig adskillelse og sammenhæng

Forfattere

  • Lene Larsen
  • Line Rettig Lauritzen
  • Maja O'Connor

Resumé

Sorg er en naturlig reaktion hos efterladte, som oplever et dødsfald af en naertstående
person. Den første tid lige efter dødsfaldet kan føles uoverskuelig og
ubaerligt smertefuld. I den akutte sorg kan intense følelsesmaessige, somatiske,
kognitive, adfaerdsmaessige og eksistentielle reaktioner komme til udtryk. I et
ukompliceret sorgforløb vil disse reaktioner med tiden aftage i intensitet og
varighed, og de vil efterhånden spille en mindre forstyrrende rolle i den efterladtes
hverdagsliv. Sorgen og relationen til afdøde forsvinder ikke, men fylder
mindre og integreres i den efterladtes liv og selvbillede. Det vil sige, at den
efterladte trods tabet finder en måde at komme videre i livet på.
Forskning på voksenområdet har vist, at 45-85 % af sørgende formår at
tilpasse sig tabet forholdsvis hurtigt (inden for måneder efter tabet; Bonanno
& Kaltman, 2001; Bonanno et al., 2002). Denne sorgreaktion er blevet kaldt
resiliens. Omkring 10-20 % af sørgende oplever, at sorgsymptomerne varer
ved i op til et års tid efter tabet, før det aftager (Bonanno, Westphal & Mancini,
2011). Denne sorgreaktion er blevet kaldt recovery. Endvidere er der
cirka 10-20 % af sørgende, der oplever en laengerevarende sorgreaktion, som
i nogle tilfaelde kan vare i årevis (Bonanno, Boerner, & Wortman, 2008; Bonanno
& Kaltman, 2001; Bonanno et al., 2011; de Groot & Kollen, 2013).
Denne sorgreaktion er ofte kaldt complicated grief eller chronic grief. Disse
laengerevarende, komplicerede sorgforløb kan komme til udtryk som svaere
sorgsymptomer, tabs-udløst depression, post-traumatisk stress eller angst,
samt fysiske sygdomme og tidlig død (Stroebe, Schut & Stroebe, 2007;
Zisook et al., 2014).

Downloads

Publiceret

2019-01-23

Citation/Eksport

Larsen, L., Lauritzen, L. R., & O’Connor, M. (2019). Kompliceret sorg og vedvarende sorglidelse: Begrebsmæssig adskillelse og sammenhæng. Psyke &Amp; Logos, 39(1), 15–36. Hentet fra https://tidsskrift.dk/psyke/article/view/112158