Dette temanummer stiller spørgsmålet om, hvordan den psykologiske tænkning i dag rummer utopien som ikke-stedet. Artiklerne omhandler således ikke så meget utopien som det klassiske billede af en social drøm eller et statisk ideal baseret på negationen af det eksisterende, men identificerer snarere det utopiske som en integreret funktion i aktuel menneskelig praksis. Utopierne i dette temanummer viser sig således ikke som nye store fortællinger eller rene statiske negationer, men udpeger derimod områder af menneskelivet, hvor det utopiske er en integreret bevægelse, modstand, kritik eller forskel i det eksisterende. Den ene aktualisering kan kategoriseres som eksistentielle utopier, der fremstilles som iboende og aktivt skabende aspekter i menneskets oplevelse af stilhed (Bjarne Sode Funch), ekstremsport (Bjarne Jacobsen), mindfulness (Anne Maj Nielsen), tid (Jakob Skov Knudsen) og eksistentiel dannelse (Søren Berthelsen Holm og Gitte Riis Hansen). Den anden gennemgående aktualisering af utopien karakteriseres i beskrivelsen af de konkrete utopier, der fremstilles som materielle, integrerede og virksomme bevægelser i menneskets individuelle og sociale praksisser, hvilket fremstilles i forhold til æstetisk kropsbevægelse (Kasper Levin), frivilligt arbejde (Louise Margrethe Pedersen), bæredygtige levefællesskaber (Jesper Holm og Kasper A. Kristensen), læringspraksis og konfliktløsning (Peter Berliner, Elena de Casas Soberón og Jeppe Høj Christensen), brugerdrevne standarder (Morten Nissen) og børns hverdagspraksis (Kim Rasmussen).

Publiceret: 2014-06-24