Arkiver

Tema: Digitale liv
Årg. 45 Nr. 1 (2024)

I dette nummer af Psyke & Logos dykker vi ned i vores digitale liv. Vi lever i dag i en verden, hvor vi konstant er online og forbundet med hinanden. Mens teknologi altid har udgjort en del af den menneskelige eksistens, har digitaliseringen ændret vores psykologiske grundvilkår fundamentalt. Dette temanummer handler om, hvilken betydning digitale teknologier har for vores liv samt hvordan nutidens psykologi forholder sig til dette digitale aspekt.
Interaktion mellem mennesker og andre dyr
Årg. 44 Nr. 2 (2023)

Mennesker omgås dyr på mange måder, og vores relationer til andre dyr bliver i disse år stadig mere belyst, herunder mulighederne for at forbedre menneskers sundhed og velfærd ved at inddrage dyr. Dyreassisteret terapi og andre former for dyreassisteret intervention er blandt de nyere idéer, det er relevant for psykologer at vide noget om. Det samme gælder andre måder, hvorpå dyr påvirker menneskers trivsel.

Menneske-dyr-interaktioner belyses fra flere perspektiver i dette temanummer. De første tre artikler eksemplificerer erfaringer med menneske-dyrinteraktioner i psykologisk og ædagogisk praksis. Derpå følger fire artikler om vores mere-end-menneskelige forhold og forbundethed til (andre) dyr. Slutteligt er et ”under-stregen”-bidrag uden for tema.
Tema: Veje i socialitet
Årg. 44 Nr. 1 (2023)

I filosofi, psykologi, sociologi og særlig socialpsykologi er der lang tradition for at udforske forholdet mellem det sociale og det personlige. Dette temanummer bidrager til feltet med nye empiriske studier af det tvetydige begreb socialitet, der både omfatter det enkelte menneskes deltagelse, tilblivelse og måder at blive social på, og deltagelsesmuligheder, tilblivelser og virkninger af socialiteten i fællesskaber.
Udviklingspsykologi
Årg. 43 Nr. 2 (2022)

Udviklingspsykologien har i en årrække været udsat for kritik
fra forskellige sider. Denne kritik har vi redaktører af dette temanummer
drøftet ad flere omgange, ligesom vi har overvejet,
om barnet i samme ombæring er skyllet ud med badevandet? Vi
har diskuteret, på hvilke måder psykologiske teorier i dag giver
os muligheder for at forstå, begribe, tænke og tale om børns,
unges og voksnes psykologiske udvikling, og om hvilke forhold
der hæmmer og fremmer denne udvikling? Disse spørgsmål
blev vores anledning til at arbejde med dette temanummer, som
indeholder en række perspektiver på udviklingspsykologi, udviklingsvidenskab
og konkrete temaer inden for den udviklingspsykologiske
disciplin.
Eksistenstænkning
Årg. 43 Nr. 1 (2022)

Som psykologer beskæftiger vi os med menneskers levede liv.
Med hvordan mennesker finder sig til rette i tilværelsen. Vi
forsker i det, vi vurderer det, og vi hjælper vores medmennesker
med deres livsudfoldelse og med at finde en bæredygtig orientering
i deres liv. Vi hjælper dem med deres eksistens!
Det gør vi, hvad enten vi fokuserer på neuropsykologiske
eksekutivfunktioner, på kognitiv omstrukturering og narrativ
reframing, på behandling af udviklingstraumer, laver pædagogisk
psykologiske vurderinger eller hjælper patienter med
somatiske lidelser. Et eksistensperspektiv er således relevant i
psykologers arbejde, alene fordi vi arbejder med mennesker og
deres liv. En psykisk lidelse er fx ikke kun en tilsyneladende
afgrænset diagnose. Det er først og fremmest en livstilstand,
den eksisterende er nødt til at forholde sig til. Alene af den
grund, at de har fået livet som opgave.
Rehabiliteringspsykologi
Årg. 42 Nr. 2 (2021)

Når et menneske rammes af alvorlig sygdom, bør der ikke kun være fokus på de somatiske symptomer og følger, men også på de psykologiske konsekvenser ved at blive ramt af svær sygdom. At livet pludselig forandres af sygdom, kan betragtes som et traume. Det, at skulle leve et liv, der pludselig er forandret, og at skulle forsone sig med midlertidigt eller varigt nedsatte funktioner, kan afstedkomme psykologiske reaktioner, som f.eks. depression, nedsat livskvalitet og skam.

Artiklerne i dette nummer præsenterer en række danske eksempler og perspektiver på rehabiliteringspsykologi. Både somatiske og psykiske sygdomme er repræsenteret. Mens alle artikler behandler en problemstilling, der kan anses for at være central i rehabiliteringspsykologisk sammenhæng, har nogle af artiklerne en tilgang til forståelse og intervention, der stammer fra andre dele af psykologien eller fra et andet fag. Det giver nummeret en vis bredde. Hovedparten af artiklerne er dog rehabiliteringspsykologiske i såvel tilgang som problemstilling, hvilket giver kontinuitet i forhold til feltet, og læseren får mulighed for at lære feltet at kende.
Psykoterapi - nye tendenser
Årg. 42 Nr. 1 (2021)

Psykoterapi som disciplin og arbejdsfelt er i rivende udvikling i disse år, hvilket ses i forhold til efterspørgslen på psykologer, i mængden af psykoterapeutisk forskning og i måden, hvorpå psykologi praktiseres og udfoldes i det samfund, vi lever i. Udviklingen har skabt nye innovative behandlingsformer og terapeutiske ”produkter”, samtidig med at der også er forsøg på at
samle disse til en samlet fortælling om psykoterapi.

I dette nummer af Psyke & Logos gør vi status over tendenser i denne udvikling. Vi har til dette temanummer af Psyke & Logos om Psykoterapi – nye tendenser samlet 12 artikler, der belyser fornyelse og tradition inden for et hastigt ekspanderende område.

Dette nummer af Psyke & Logos er dedikeret til Professor Esben Hougaard med tak for hans utrættelige engagement i psykoterapeutisk forskning og udvikling.
Globale kriser
Årg. 41 Nr. 2 (2020)

Dette nummer af Psyke & Logos handler om globale kriser – først og fremmest klimakrisen og dens betydning for menneskers liv og mentale helbred. Det handler også om et relateret tema: vores fælles forståelse og behandling af naturen omkring os, ikke mindst vores egen natur – og i den forbindelse vores krop og sind. En krop og et sind, som ifølge diverse samfundskritikere også er i krise, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den stigende forekomst af psykiske og kropslige forstyrrelser (f.eks. Honneth, 2003; Rosa, 2019). Bør vi da ikke spørge os selv, hvilken rolle og hvilket ansvar psykologien har i disse tider? Og hvordan skal vi i grunden forstå disse tider, hvor diverse kriser er definerende for vores nutidige og fremtidige livsform?
Institutionsliv
Årg. 41 Nr. 1 (2020)

Dette temanummer indeholder 12 artikler, der tager fat på aktuelle problemstillinger
i sociale institutioner i dag. Temanummerets artikler kan grupperes
i tre dele: artikler om institutionsliv, om transition til et selvstændigt voksenliv
og artikler om professionelles refleksioner over deres arbejde.

Seks artikler beskriver sider af institutionsliv. Institutionsliv er det liv, der
udspiller sig i sociale institutioner under de rammer, der er stillet til rådighed,
og det liv, der er præget af institutionernes logik – et institutionsliv, der rummer
potentialer såvel som begrænsninger.

Tre artikler fokuserer på unge i overgangen til et selvstændigt voksenliv. De
tre artikler viser tilsammen, at sociale relationer er væsentlige, men deres
betydning er forskellig, set i forhold til unges situation.

Tre artikler handler om, hvordan den professionelles personlige forståelser
og forholdemåder er på spil. Det er relevant at se nærmere på, hvordan professionelle
kan håndtere de udfordringer, de oplever som personlige, og som
har betydning for både deres trivsel i arbejdet og for deres muligheder for at
drage omsorg for og støtte udvikling og læring hos de børn og unge, de arbejder
med. Dette tema handler bl.a. om interventioner over for professionelle,
f.eks. pædagoger eller folkeskolelærere, og forståelser af dynamikker
i de sociale samspil i pædagogisk arbejde.
Psykisk sygdom og socialkognitive vanskeligheder
Årg. 40 Nr. 2 (2019)

I de senere år er der kommet et øget fokus på såkaldte socialkognitive vanskeligheder hos patienter med psykiatriske lidelser (Cotter et al., 2018). Social kognition handler om de komplekse færdigheder, som mennesker anvender, når de interagerer med hinanden. Det drejer sig for eksempel om forståelsen af andre menneskers sindstilstand, ønsker og behov samt en forståelse af, at andre mennesker ikke nødvendigvis tænker og føler det samme, som man selv gør. Social kognition er et stort og omfattende felt, og det er derfor af stor interesse at undersøge, hvilke områder der især kan give udfordringer hos mennesker med svær psykisk sygdom.
Fokus for dette temanummer er en beskrivelse af de socialkognitive vanskeligheder, som kan være til stede hos mennesker med forskellige former for svær psykisk sygdom, særligt autismespektrumlidelser og skizofreni, samt de metoder, som kan anvendes ved undersøgelse af vanskelighedernes art og omfang.
Sorgens Psykologi del 2: Empiriske og kliniske perspektiver på sorgens psykologi
Årg. 40 Nr. 1 (2019)

Sorg har mange ansigter. Den er en menneskelig grundfølelse man ser på tværs af forskellige kulturer, fra de kollektive til de individualiserede. Sorg er kompleks. Den indeholder både lidelse og glæde, for sorg handler dybest set om kærlighed. Samtidig er det at miste en elsket person og den sorg, der følger med tabet, noget, langt de fleste af os kommer til at opleve før eller siden, hvis vi er så heldige at elske et andet menneske. At det kan gøre ondt at miste er altså ikke noget nyt fænomen. Mennesket har nok kendt til denne smerte, siden vi begyndte at leve i tætte familiestrukturer. Det nye består i, at vi med psykologiske og videnskabelige briller har muligheden for at studere sorgen lidt på afstand.
Gennem de seneste årtier har der da også været en betragtelig stigning i interessen for sorgområdet i akademiske og kliniske sammenhænge og i befolkningen mere generelt. Det ses blandt andet udtrykt via fokus på sorg i litteratur og tv-udsendelser. Samtidig er en ny sorgspecifik diagnose blevet implementeret i 2018 i det internationale diagnosesystem for psykiatriske lidelse, ICD-11 (Maercker et al., 2013). Vedvarende sorglidelse (Prolonged Grief Disorder) er væsensforskellig fra andre typer af komplicerede sorgreaktioner så som tabsudløst PTSD og depression. Vedvarende sorg er karakteriseret ved separationsangst i form af stærk længsel efter og/eller optagethedaf den afdøde samt omfattende oplevelse af psykisk smerte udtrykt ved en række kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer kombineret med klinisk signifikant funktionsnedsættelse og et tidskriterie på mindst 6 måneder efter tabet (Maercker et al., 2013; WHO, 2018). Introduktionen af en ny sorgspecifik psykisk lidelse i ICD-11 skaber samfundsmæssig og forskningsmæssig debat om sorg, og denne interesse har afspejlet sig i et stadig større omfang af teoretisk, empirisk og anvendt forskning på sorgområdet – både i forhold til naturlige og til mere komplicerede sorgreaktioner
(O’Connor, Lundorff, & Johannsen, 2017).
Læsningens Psykologi
Årg. 39 Nr. 2 (2018)

Når børn eller voksne skal lære at skrive og læse, er det vigtigt, at de udvikler en forståelse for sammenhængen mellem tale- og skriftsprog. Denne forståelse giver basis for at udvikle den indsigt og færdighed, som ligger gemt i forståelse og mestring af det skriftsproglige princip. På den ene side
handler laesefaerdighed derfor om sikker og automatiseret afkodning af bogstaver og ord; men på den anden side består læsefærdighed også af at forstå det, som et givent budskab forsøger at formidle, og ikke mindst at kunne forstå et sprog. Samtidig er det vigtigt, at laeseren bevarer og udvikler sin lyst
og nysgerrighed i forbindelse med læsning. Derfor er læseforskere i dag ganske enige om at betragte tiltag i læseundervisning på en balanceret måde og dermed også i et socialt og kulturelt lys.

Studier af læseprocesser menes at kunne føres tilbage til Wilhelm Wundts laboratorium i Leipzig i 1870’erne. Her blev der forsket i reaktionstid, bl.a. med brug af bogstaver og ord. Det var isaer Wundts assistent, Cattel, der med sit arbejde skabte opdagelser, der blev grundlag for megen senere læseforskning. Han fandt bl.a., at forsøgspersoner behøvede dobbelt så meget tid til at læse usammenhængende som sammenhængende ord (sætninger), og til at læse usammenhængende bogstaver som sammenhængende bogstaver (ord).
I samme tidsperiode observerede den franske øjenlaege, Javal, at øjenbevægelser ved læsning er diskontinuerlige. Han beskrev disse som sakkader (Venezky, 1977), en opdagelse der i dag er betydningsfuld for den læseforskning, der udføres med brug af eye-tracking. Teorier om læsning har gennem tiden været præget af forskellige strømninger, tendenser og teoretiske positioner. Fx afspejler mange forskeres opfattelse af læseforståelse et konstruktivistisk standpunkt, hvor læseren ses som en aktiv deltager i egen meningskonstruktion (Snow, 2002). Flere forskere fokuserer på forskellige fragmenter af læsning og ligeledes på, hvordan man kan forbedre delfærdigheder i læseprocessen (fx fonologisk opmærksomhed, læsning af enkeltord, automatisering, og forskellige hukommelsesfunktioner), mens andre ser på mere overordnede sammenhænge, læsningens kontekst eller læserens oplevelse. En af de mest basale teorier
om læsning går ud på at forstå læseprocessen som et nuanceret samspil mellem
afkodning og sproglig forståelse (Gough & Tunmer, 1986), et samspil
som helst skal være synligt helt fra starten, når børn skal lære at læse.
Sorgens Psykologi - del 1: Teoretiske perspektiver
Årg. 39 Nr. 1 (2018)

Sorg har mange ansigter. Den er en menneskelig grundfølelse, man ser på tværs af forskellige kulturer, fra de kollektive til de individualiserede. Sorg er kompleks. Den indeholder både lidelse og glæde, for sorg handler dybest set om kærlighed. Samtidig er det at miste en elsket person og den sorg, der følger med tabet, noget, langt de fleste af os kommer til at opleve før eller siden, hvis vi er så heldige at elske et andet menneske (eller et dyr, som en af artiklerne i dette temanummer beskriver tabet af). At det kan gøre ondt at miste, er altså ikke noget nyt fænomen. Mennesket har nok kendt til denne smerte siden vi begyndte at leve i tætte familiestrukturer. Det nye består i, at vi med psykologiske og videnskabelige briller har muligheden for at studere sorgen lidt på afstand. Gennem de seneste årtier har der da også været en betragtelig stigning i interessen for sorgområdet i akademiske og kliniske sammenhænge og i befolkningen mere generelt. Det ses blandt andet udtrykt via fokus på sorg i litteratur og tv-udsendelser. Samtidig er en ny sorgspecifik diagnose netop blevet implementeret i det internationale diagnosesystem for psykiatriske lidelser, ICD-11 (Maercker et al., 2013). Vedvarende sorglidelse (Prolonged Grief Disorder) er væsensforskellig fra andre typer af komplicerede sorgreaktioner, så som tabsudløst PTSD og depression. Vedvarende sorg er karakteriseret ved separationsangst i form af stærk længsel efter og/eller optagethed af den afdøde samt omfattende oplevelse af psykisk smerte udtrykt ved en række kognitive, emotionelle og adfærdsmaessige symptomer kombineret med klinisk signifikant funktionsnedsættelse og et tidskriterie på mindst 6 måneder efter tabet (Maercker et al., 2013; WHO, 2018). ICD 10 anvendes i det danske sundhedsvæsen, og ICD 11 er netop blevet offentliggjort i sommeren 2018. Alt dette skaber samfundsmæssig og forskningsmæssig debat om sorg, og denne interesse har afspejlet sig i et stadig større omfang af teoretisk, empirisk og anvendt forskning på sorgområdet – både i forhold til naturlige og til mere komplicerede sorgreaktioner (O’Connor, Lundorff, & Johannsen, 2017). Betegnelsen sorg henviser i ovenstående og i det meste af sorglitteraturen til den reaktion, der kommer som følge af et nærtstående menneskes død, men den kan også forstås i bredere forstand som en reaktion på at have mistet noget af stor betydning for én. Her spænder man fra sorg over tabet af noget absolut umisteligt som ved dødsfald over sorg ved tab af nære, ugengældt kærlighed, at miste sit job, sin førlighed, et kæledyr, man holdt af, osv. Invitationen til dette særnummer opfordrede ligeledes primært til behandling af temaer i tilknytning til sorg som reaktion på tab af en elsket person, men åbnede også op for studier, der undersøger sorgreaktioner i bredere forstand.

Forsidebillede: Maja O'Connor
Supervision og vejledning
Årg. 38 Nr. 2 (2017)

Supervision og vejledning
Psykologiske perspektiver i Grønland
Årg. 38 Nr. 1 (2017)

Baggrunden for dette temanummer er, at der i disse år pågår en meget stor udvikling i Grønland. Det er spaendende at se, hvordan psykologien indgår i
denne udvikling. At se, hvor den knytter sig til selvstaendighed, kulturel revival og levende udvikling med musik, litteratur, økonomisk vaekst, økologisk
baeredygtighed og social ansvarlighed. Og også at se, hvordan psykologien kan gå fra en dominerende opfattelse af at beskrive og forklare sociale problemer til at blive en aktiv “driver for change” og dermed bidrage til løsning af sociale og mentale sundhedsproblemer og bidrage til at skabe grundlag for trivsel og resiliens for alle.
Tema: Selvskade
Årg. 37 Nr. 2 (2016)

At selvskade er et højaktuelt tema, bekræftes både af den sørgelige kendsgerning, at et stort og stadigt stigende antal unge skader sig selv, og af den stærkt stigende interesse for emnet i medierne. Der er også spirende politisk interesse, hvilket sker, i en erkendelse af at selvskade er et alvorligt tegn
på mistrivsel, der har nået et omfang, som ikke længere lader sig forstå udelukkende som et individuelt anliggende, men må ses som en lidelse i vores samfund.
Bevidsthedspraktikker i kultur og samfund - mindfulness, meditation og teknologi
Årg. 37 Nr. 1 (2016)

De senere år har der været en kraftig stigning i praksisformer, der har fokus på bevidsthed og opmærksomhed og på deres regulering. Mængden af kursusaktiviteter i yoga, meditation, mindfulness og lignende aktiviteter er stadig stigende, ligesom anvendelsen af sådanne praksisser inden for psykologisk
behandling, arbejdsliv og uddannelse er i vækst, og forskningen i virkningerne af disse praksisformer øges. Der udvikles og anvendes også teknologiske
hjælpemidler til regulering af opmærksomhedsfunktioner. Det er fx til ADHD-behandling i interface mellem hjerne og computer. Det er til opmærksomhed på fx søvnmønstre ved brug af bærbar biofeedback-teknologi i form af smartphone-forbundne armbånd til registrering. Det er også teknologiske hjælpemidler til regulering af bevidst afspænding og andre bevidsthedstilstande
via apps med guidninger af meditation, mindfulness, yogaøvelser etc. Tilsvarende ser vi en voksende interesse for, hvordan teknologier, praksisformer og mediebårne symboliseringsformer indgår i menneskers forestillinger om sig selv, og om, hvordan livet skal være og blive.
At være menneske i en kompleks verden
Årg. 36 Nr. 2 (2015)

Det er efterhånden en ikke helt ny observation, at vi som mennesker bliver udfordret på forskellig vis af den tiltagende kompleksitet i den eller de verdener,
vi lever i. Vi udfordres forskelligt, men vi står alle over for at skulle forholde os til forøget bevægelse og dynamik i de sociale, kulturelle, teknologiske,
økonomiske, videnskabelige og personlige livssfærer – alt imens der signaleres behov for opbremsning, nytænkning og nye veje fra et underdrejet
klima og mennesker i ubalance. Betinget af social og kulturel arv, uddannelsesmæssig og økonomisk baggrund, personlige konstitutioner og lokale konteksthorisonter opstår der forskelle i vores parathed til at håndtere det at være menneske i en kompleks verden. Nogle trives med det og er med til at sætte dagsordener for udvikling og styring, andre oplever sig hægtet af og kørt over af ting, de enten ikke forstår eller blot ikke kan se meningen med.
Kriminalitet, resocialisering og totalinstitutioner
Årg. 36 Nr. 1 (2015)
Dyreassisteret terapi og antropozoologi
Årg. 35 Nr. 2 (2014)
Utopier i vor tid
Årg. 35 Nr. 1 (2014)

Dette temanummer stiller spørgsmålet om, hvordan den psykologiske tænkning i dag rummer utopien som ikke-stedet. Artiklerne omhandler således ikke så meget utopien som det klassiske billede af en social drøm eller et statisk ideal baseret på negationen af det eksisterende, men identificerer snarere det utopiske som en integreret funktion i aktuel menneskelig praksis. Utopierne i dette temanummer viser sig således ikke som nye store fortællinger eller rene statiske negationer, men udpeger derimod områder af menneskelivet, hvor det utopiske er en integreret bevægelse, modstand, kritik eller forskel i det eksisterende. Den ene aktualisering kan kategoriseres som eksistentielle utopier, der fremstilles som iboende og aktivt skabende aspekter i menneskets oplevelse af stilhed (Bjarne Sode Funch), ekstremsport (Bjarne Jacobsen), mindfulness (Anne Maj Nielsen), tid (Jakob Skov Knudsen) og eksistentiel dannelse (Søren Berthelsen Holm og Gitte Riis Hansen). Den anden gennemgående aktualisering af utopien karakteriseres i beskrivelsen af de konkrete utopier, der fremstilles som materielle, integrerede og virksomme bevægelser i menneskets individuelle og sociale praksisser, hvilket fremstilles i forhold til æstetisk kropsbevægelse (Kasper Levin), frivilligt arbejde (Louise Margrethe Pedersen), bæredygtige levefællesskaber (Jesper Holm og Kasper A. Kristensen), læringspraksis og konfliktløsning (Peter Berliner, Elena de Casas Soberón og Jeppe Høj Christensen), brugerdrevne standarder (Morten Nissen) og børns hverdagspraksis (Kim Rasmussen).
Psykologiens diversitet
Årg. 34 Nr. 2 (2013)

Dette nummer af Psyke & Logos adskiller sig fra de sædvanlige udgivelser af tidsskriftet ved ikke at have et egentligt tema, der binder artiklerne sammen. De enkelte artikler dækker over så forskellige temaer som bl.a. bæredygtig trivsel, hvorvidt vi som mennesker har en virkelighedssans eller ej, menneskets seksualitet i en evolutionspsykologisk forståelsesramme og hvordan psykofysiologiske systemer kan indgå i forståelsen af stress. Bevæger vi os lidt ind på HR-området, finder vi artikler, der fokuserer på jobtilfredshedsbegrebet, coachingpsykologi i Danmark og Femfaktorprofilen: et videnskabeligt forankret værktøj til professionel personvurdering. De næste artikler omhandler hhv., hvori det psykologiske består i pædagogisk psykologisk praksis, og hvordan vitaliseringspsykologien kan bidrage til at kvalificere det konkrete arbejde med genoprettende ret i forhold til kriminelle unge og deres ofre. En anden artikel beskriver mulighederne for at skabe et begreb om fællesskab inden for et poststrukturalistisk paradigme på basis af en empirisk interesse i at undersøge unge muslimers deltagelse i religiøse fællesskaber. Næste artikel argumenterer for betydningen af, at man forstår forandringsprocesser fra marginaliserede positioner i retning af mere mulighedsgivende positioner som noget, der bliver til gennem en række komplekse processer. I de to sidste artikler er blikket rettet mod Grønland, først i form af en artikel, der omhandler ældre mennesker i Paamiut, der fortæller om resiliens i et perspektiv, der kontekstualiserer resiliens i forhold til sociale relationer, naturen og kosten, dernæst med fokus på, hvordan unge i Paamiut beskriver resiliens i et fremadrettet perspektiv, der handler om at skabe sammenhæng mellem oplevelser, relationer og konkrete muligheder i den kontekst, som de unge lever i.
Psykologisk forskning i social læring
Årg. 34 Nr. 1 (2013)

I dette temanummer om sociale læringsteorier rettes fokus på de relationelle sider af læring. Artiklerne præsenterer en bredere forståelse af læring end den, der knytter sig til formel undervisning – og i nogle af dem argumenteres der for, at sådanne sociale læringsprocesser muligvis er særlig bæredygtige i kraft af netop deres sociale – men også materielle – forankring. Nogle af teksterne rummer overordnede overvejelser om, hvad der kan forstås ved sociale læringsprocesser, og åbner for nye refleksioner om dette og om forestillinger om bæredygtige læringsprocesser. Andre præsenterer undersøgelser af sociale læringsprocesser, der giver indsigt i variationer og nuancer i sådanne processer. Samlet set præsenterer artiklerne både teoretiske refleksioner samt konkrete undersøgelser i forskellige kontekster og læringsmiljøer.
Kunst og psykologi
Årg. 33 Nr. 2 (2012)

I dette temanummer vendes blikket mod kunstens psykologiske betydning for at forstå, hvilken rolle kunsten spiller i menneskets tilværelse: Hvad den kræver af den udøvende kunstner, hvad den giver os af oplevelser, og hvad den betyder for os som mennesker, når vi engagerer os i kunsten som deltagere eller modtagere. Bl.a. diskuteres en række æstetiske emotioner og deres psykologiske betydning, og der argumenteres for, at den æstetiske oplevelse i forbindelse med traditionel billedkunst har lighed med det spirituelle mål i zenbuddhismen. Med udgangspunkt i en analyse af Sigmund Freuds tilgang til kunst peges der på en frugtbar relation mellem sansning og skabelse af begreber.
En artikel fokuserer på æstetisk fascination, mens en anden bruger Søren Ulrik Thomsens poetik til at fokusere på den skabende proces. Et andet bidrag viser, hvordan børns tegninger kan bruges som udgangspunkt for undersøgelse af forhold, der kan være vanskelige at udtrykke sprogligt. En artikel præsenterer TriangulærTerapi og en anden undersøger indholdet i og betydningen af unges teatermonologer, som de fandt sted i forbindelse med en teateropsætning i Grønland. En anden tekst fortæller om et pilotprojekt, hvor socialt udsatte og psykisk sårbare unge introduceredes til forskellige kunstoplevelser og til slut præsenteres og analyseres 20 fotografier, der er taget af unge i Grønland.
Emotioner
Årg. 33 Nr. 1 (2012)

Den røde tråd i dette temanummer er et fokus på, hvordan dansk psykologi forholder sig til emotionernes renæssance og hvordan der arbejdes med emotionsforskning. Artiklerne falder indenfor tre hovedmener: almenpsykologiske perspektiver, kliniske perspektiver og pædagogisk psykologi. Første artikel fokuserer på skam og stolthed i vores sociale liv, særligt ud fra sociologen Thomas Scheffs teori. Dette følges op af en artikel, der præsenterer resultater fra en tværkulturel undersøgelse af udviklingen af misundelse hos mindre børn. Derefter en tekst om modoverføringsfølelser i terapi med personlighedsforstyrrede, før en artikel om terapeutisk forandring gennem terapeutens egne emotionelle processer. Næste bidrag koncentrerer sig om emotioner og læreprocesser i musikterapeutuddannelsen, og et andet behandler emotioners betydning for kommunikativ rehabilitering af mennesker med afasi. En artikel fokuserer på emotionelle handlinger som fastholdelsesgreb inden for erhvervsuddannelsessystemet, og den næste undersøger positive emotioner i kunstoplevelser med blikket særligt rettet mod deres indflydelse på læring. Til slut bringes den tale, der blev givet til Benny Karpatschof i anledning af hans udnævnelse til æresmedlem af Psyke & Logos’redaktion.