Årg. 22 Nr. 1 (2001): Transkulturel psykologi

Artiklerne belyser emnet transkulturel psykologi fra mange sider og undersøger bl.a. forholdet mellem kultur og sindslidelser, herunder diagnosticering. Første artikel sætter fokus på sociale forandringer og kulturkonflikter som mulige aktører i udviklingen af skizofreni, mens den næste beskriver, hvordan depression kan ses i relation til hvilke følelser, der er socialt accepterede for mænd og kvinder i forskellige samfund. Derefter vises det, hvordan ideen om kulturspecifikke syndromer forvirrer forståelsen af de universelle og de kulturspecifikke aspekter ved psykiske lidelser og hvorledes vores aktuelle vurderings- og behandlingsmetoder rummer en implicit etnocentrisme. Det efterfølgende tekstbidrag viser, hvordan beskrivelser af traumatisk stress tager udgangspunkt i en vestlig, individualiseret opfattelse af traumatisering og peger på et socialpsykologisk alternativ. Ud fra antropologiske undersøgelser beskrives dernæst, hvordan kulturopfattelsen viser sig i vurderingen af traumatisk stress, mens efterfølgende artikel viser hvordan kulturbegrebet kan ændres til at åbne op for fælles processer (det transkulturelle).

Den næste gruppe omfatter artikler om flygtninge og mental sundhed og de medfølgende eksistentielle og samfundsmæssige aspekter ved det at være flygtning er emnet for første artikel. Dernæst beskrives udviklingen af traumatiseringssymptomer hos børn fra Kosovo og effekten af et kortvarigt psyko-edukativt program for disse børn vurdereres. Forfatteren til efterfølgende tekst påviser, at individualiserende og sygdomsorienterede opfattelser af traumatisering hos flygtninge har en negativ effekt på disses selvopfattelse og mentale sundhed.

Dernæst undersøges kulturbegrebet som en artikulation, vi kan foretage punktvist, hvorefter det beskrives, hvordan national identitet bliver et uklart begreb i takt med, at der udvikles en global kultur. Næste artikel undersøger hvordan faglig identitet bliver et centralt begreb i forståelsen af professionelle samtaler i interkulturelle sammenhænge. Derefter påpeges behovet for at psykologer og behandlere overskrider eurocentriske grænser i fagligheden og inddrager psykologisk viden fra forskellige verdensdele. Dernæst rettes blikket mod konsekvenserne af, at indvandrerunge undersøges i forskningsparadigmer, der enten fokuserer på social integration eller kulturidentitet. I efterfølgende tekst analyseres positioneringstendenser overfor minoritetsdrenge med inddragelse af den danske folkeskole. Næste artikel beskriver skoleprojekter med pædagogiske principper for, hvordan man kan bruge børnenes historiske betingelser og kulturelle baggrund som motivationsfaktorer. Efterfølgende tekst åbner op for en diskussion af kulturel identitet og interkulturel kommunikation i det globaliserede samfund og inddrager etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet i Danmark. Ideen om organisationer som kulturelle fænomener er udgangspunktet for næste artikel, der påviser en gensidig afhængighed mellem organisationskulturer og emotioner.

I den efterfølgende gruppe, præsenteres en diskussion om kønsspecifikke torturformer udført af statslige magtudøvere samt psykologens advocay-rolle for de civile, der i stigende grad er de primære ofre ved krige.

Den sidste gruppe artikler beskæftiger sig med forholdet mellem kultur og personlighedsstruktur. Først med en beskrivelse af, hvordan menneskers muligheder og selvopfattelser ændres, når kulturen ændres og derefter en artikel, der viser, hvordan ændringer i kultur og socialkarakter påvirker den terapeutiske relation. I efterfølgende tekst bruges en Lacaniansk inspireret personlighedsmodel og moralopfattelse til at forstå aktuelle kulturelle og politiske fænomener. Udenfor temaet bringes et debatindlæg omkring Københavnerfænomenologien samt anmeldelser af hhv. Benny Karpatschof doktorafhandling og Sigmund Karterud og Jon T. Monsens Selvpsykologi – udviklingen efter Kohut.