Årg. 28 Nr. 2 (2007): Religionspsykologi

Dette temanummer indeholder teoretiske og empiriske forskningsarbejder inden for den aktuelle internationale og nationale religionspsykologi. Artiklerne indledes med hhv. en psykologfaglig introduktion til området, en oversigtsartikel over religiøse højdepunktsoplevelser (mystik-oplevelse) og en tekst om psykologiens forsøg på at indfange disse i teoretiske rammer og en indplacering af religionspsykologien i en videnskabsteoretisk og metodemæssig referenceramme.

Derefter tages hul på den brede vifte af forskelligartede bidrag – en del af dem af udenlandske forskere – bl.a. en oversigt over religionspsykologien, som den ser ud netop nu, en artikel, der beskæftiger sig med ”The Post-Critical Belief Scale« og en tekst, der fokuserer på religiøs stræben og samtidig præsenterer væsentlige problemstillinger i religionspsykologien, som den for tiden tager sig ud i USA. Den næste artikel beskæftiger sig med behandlingsmodellen »Vitaprojektet«, der integrerer psykoterapi med praktisk religionspsykologi.

Derefter præsenteres erfaringer fra det terapeutiske arbejde på en palliativ afdeling. Kliniske og sundhedspsykologiske overvejelser gøres også i næste artikel, der handler om tro, eksistenstanker og livskvalitet hos kræftpatienter. Vanskeligheder ved sundhedspsykologisk forskning i religions/spiritualitetsområdet er også emnet for næste tekst, der fremlægger forskning omkring Tibetansk buddhisme som copingmekanisme, men som ellers især diskuterer metodemæssige vanskeligheder ved netop sådan en forskning. Dernæst en detaljeret gennemgang, kritik og diskussion af tre undersøgelser over fjernforbøns virkning på somatisk syge patienter. Med de to følgende artikler er vi tilbage ved nogle forhold af mere basalvidenskabelig karakter, med først en evolutionsteoretisk overvejelse af »offeret« – hvorfor og hvordan denne specifikke menneskelige adfærd evolutionært kan begribes i dens for-former og derefter en ajourført oversigt (og kritik af) hidtidige neuroteologiske fund og præsentation af forskning, der forsøger at komme ud over de mest kritisable faldgruber i feltet. To artikler kigger på det religiøse i det moderne arbejdsliv og præsenterer hhv. Emile Durkheims teorier om forholdet mellem individet og kollektivet og benytter denne teori til at analysere et specifikt lederudviklingsprogram, og ser kritisk på samme fænomen i form af spiritualiseringen af moderne virksomhedsideologi.

Dernæst kommer to artikler, der beskæftiger sig med hhv. grænsen mellem religion og videnskab og radikale meditationsoplevelser og argumenter for, at de bør kunne integreres i fagpsykologien. Forfatteren til den efterfølgende artikel argumenterer med basis i Gregory Bateson for, at det spirituelle er en naturlig og virkelig del af den reale verdens relationelle mønstre. Herefter åbnes der op for nogle mulige perspektiveringer i grænselandet til religion med artikler, der fremlægger hhv. overvejer omkring forholdet mellem kunstoplevelsen og den religiøse oplevelse og forskningen omkring nærdødsoplevelserne og Maria-åbenbaringerne i Medjugorje.

Til sidst stilles der spørgsmål til grænserne mellem parapsykologi og religion og om, hvorvidt parapsykologien selv er blevet en religion for nogle. Uden for tema er der tre anmeldelser af hhv. Sam Harris’ bog Troens fallit – religion, terror og fornuftens fremtid, Efter folkedrab: en flerfaglig undervisningsbog, som er redigeret af Thomas Brudholm og Marting Mennecke og en anmeldelse af Psyke & Logos’ temanummer om musik og psykologi.