KAN PSYKOLOGER OG TEOLOGER ARBEJDE SAMMEN I PRAKSIS?

Resumé

Artiklen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde på Bispebjerg hospitals palliative afdeling i København, hvor vi som henholdsvis psykolog og præst har valgt at føre samtalerne med vores patienter og pårørende fagligt sammen. De erfaringer, vi hermed giver videre, er også baseret på et sorggruppeforløb, vi sammen har ledet. Det metodiske omdrejningspunkt i vores samarbejde har været inspireret af Søren Kierkegaard og hans brug af kropslige metaforer, som vi mener tilbyder sig som et brugbart alternativ til en dogmatisk og psykologisk sprogbrug, og i forlængelse heraf har vi benyttet os af croquisdukker for at kunne arbejde med en visuel fiksering af henholdsvis følelse og Gudsbillede. Endvidere har vi ladet os inspirere af G. Lakoff og M. Johnsons beskrivelser af forskellige fysiske prespåvirkninger som konstituerende for sproget, og med disse forskellige beskrivelser af pres går vi fænomenologisk til værks både i forhold til psykologiske og teologiske emner.