Arkiver - Side 3

  • Børn og seksualitet
    Årg. 20 Nr. 2 (1999)

    Et af de hedeste debatemner i disse år er seksuelle overgreb mod børn. Incest, pædofili og børns seksuelle krænkelser af andre børn vækker stærke følelser, og ud over en massiv dækning i de elektroniske og trykte medier har psykologer søgt at præge debatten gennem en lind strøm af bøger og artikler. Ofte bliver der ikke skelnet mellem den ene eller den anden type overgreb, skønt såvel dynamikken som skadevirkningerne for barnet er forskellige. (...) Vi vil i Psyke & Logos forsøge at tegne et så alsidigt billede af hele denne problematik som muligt, og vi har derfor bedt en række af landets førende eksperter på området om at bidrage til dette temanummer. Ikke alle de adspurgte har kunnet eller villet være med, men vi synes ikke desto mindre, at billedet er blevet både bredt og nuanceret. Enighed mellem alle bidragyderne er der ikke tale om.

  • Sundhedens psykologi
    Årg. 20 Nr. 1 (1999)

    Dette temanummer er er i vid udstrækning resultatet af det seminar, som Psyke og Logos afholdt i januar. Seminaret havde ligesom dette nummer titlen: Sygdommens psykologi og sygdommens, og faktisk er to tredjedelen af temaartiklerne elaborerede udgaver af de foredrag, der blev fremlagt på seminaret

  • Kompetence
    Årg. 19 Nr. 2 (1998)

    Psyke og Logos har altid haft den ambition at introducere et givet temanummer med en oversigtsartikel, der dels kan give den uindviede læser et initialt overblik over hele området, dels fungere som en appetit-vækker og varedeklaration for de efterfølgende artikler. I dette tilfælde må vi nøjes med det sidste, hvilket i nogen grad hænger sammen med at temaet er en nytilkomling inden for psykologien, således at der endnu ikke er nogen egentlig forskningstradition. I modsætning til de klassiske eller i alt fald etablerede begreber har kompetence slet ingen fast forskningstradition og knap nok nogen veletableret betydning. Når vi alligevel har besluttet at vælge det som tema denne gang hænger det dels sammen med at der faktisk er en begyndende, og meget energisk, forskningsindsats her i landet omkring kompetence, og dels med at netop dette begreb er i færd med at vise sin centrale placering inden for praktisk taget enhver form for anvendt psykologi. Således definerer den netop færdiggjorte studieplan for psykologistudiet i København den anvendte psykologi som bestående af to hovedfelter for indsats, nemlig behandling og kompetenceudvikling. Og som det vil fremgå af dette nummer, så er det oven i købet sådan, at også den kliniske psykologi, ud over sin orientering mod behandling, er stærkt optaget af kompetence og kompetenceudvikling på begge sider af behandlingsrelationen, altså såvel hos klienten som hos behandleren

  • Terapeuten - psykoterapiens svage led
    Årg. 19 Nr. 1 (1998)

    I dette temanummer sætter Psyke & Logos fokus på terapeuten. Fra forskellige faglige vinkler reflekteres centrale terapeutiske fænomener og kliniske teknikker i et forsøg på at belyse, hvordan terapeuten og hans bidrag til den terapeutiske proces er afgørende ikke blot i henseende til resultaterne af terapien, men også i henseende til hele forløbet af den udviklingsproces, som terapien gerne skulle være for patienten. I stigende grad bliver psykoanalysens teorier og arbejdsmetoder idag udfordret og afprøvet af den empiriske psykologiske forskning. Af samme grund samler også en del af artiklerne i dette temanummer sig om den empiriske forskningsindsats, som idag er en væsentlig del af psykoterapiforskningen.

  • Psykologien i hjerneåret
    Årg. 18 Nr. 2 (1997)

    Dette år er et hjerneår. Nu hvor året næsten er gået, og det med ind imellem næsten hjernelammende trompetfanfarer fra begejstrede hjerneforskere og fra duperede journalister, har Psyke & Logos også meldt sig under fanerne med dette temanummer, der har fået den kun lidt ironiske titel Psykologien i hjerneåret. Man kan så efter behag tilføje et spørgsmålstegn eller et udråbstegn. I alt fald er der sket det, at da den noget tøvende redaktion vågnede op og forsøgte om vi kunne nå at være med, så viste alle de hjerneforskere, som vi henvendte os til – både inden for og uden for psykologien – en meget stor velvilje og interesse. Og selv om redaktionen denne gang har bevæget sig på udebane, synes vi at er der kommet et særdeles vægtigt temanummer ud af det.

  • Billede og virkelighed
    Årg. 18 Nr. 1 (1997)

    Temaet i dette nummer af Psyke & Logos hedder Billede og Virkelighed, og der er primært tale om en udvidet præsentation af de foredrag, der blev bragt på Psyke & Logos' åbne konference på KUA i januar, dette år. På nogle punkter lægger dette tema sig tæt op ad temaet Narrativitet, som vi bragte for et år siden, samtidig er der imidlertid også en afgørende forskel. (...) Fortællinger er - uanset deres eventuelle amodale anskuelighed - formuleret i et en ikke visuel form, mens billeder er uløseligt knyttet til synssansen.

  • Udvikling
    Årg. 17 Nr. 2 (1996)

    (...) hvad er udvikling overhovedet? Det må da i hvert fald være noget godt. Men hvordan godt? Er kriteriet for »mere udviklet«, at man bliver lykkeligere, at man realiserer sig selv, at man bliver klogere, eller at man udfolder de potentialer, der ligger i den menneskelige natur, eller at man på nytestamentelig vis bruger sine talenter? (...)

  • Narrativitet
    Årg. 17 Nr. 1 (1996)

    Vores verden præges i stigende grad af massemedier, hvis fornemste opgave er at fortælle historier. Vægten af disse medier og deres historier er nu så stærk, at der ikke blot er tale om at de supplerer den gamle, mere direkte erfarede virkelighed, men at de snarere er ved at usurpere den gammeldags erfaringsverden. Lige som i H.C. Andersens eventyr er skyggebilledet ved at indtage pladsen i stedet for, hvad dette fantom tidligere blev opfattet som en slagskygge af. I en artiklerne omtales denne tendens som the narrative turn.
    (...) Redaktionen har søgt at dække den store bredde som emnet har. For det første er en række forskellige humanistiske discipliner repræsenteret, nemlig litteraturvidenskab, historie, filosofi, teologi og selvfølgelig psykologi. For det andet er mange forskellige problemstillinger, holdninger og angrebsvinkler repræsenteret. Vi skal søge at give et signalement at den mangfoldighed der karakteriserer debatten om narrativitet, en mangfoldighed af spørgsmål og en mangfoldighed af mulige svar.

  • Bevidsthed
    Årg. 16 Nr. 2 (1995)

    Næst Gud er næppe nogen anden tilsvarende gådefuld størrelse blevet gransket så omfattende i Vestens åndsretninger som bevidstheden, og med nærved lige så forskellige resultater. Det går an med Gud, som vel definitorisk ikke kan sættes på entydigt begreb, men er mere nedslående for bevidsthedens vedkommende. Siden nærværende tidsskrift i 1992 udgav et temanummer om det ubevidste har vi derfor ment, at vi skyldte læserkredsen en komplementær publikation om bevidstheden, skønt interessen for teorier om bevidstheden som fænomen og begreb ingen nærmere begrundelse behøver

  • Symboler
    Årg. 16 Nr. 1 (1995)

    Psyke & Logos' årligt tilbagevendende konference havde i år symboler som tema. Den psykologiske indfaldsvinkel var naturligvis dominerende, men traditionen tro supplerede vi med synsvinkler fra tilgrænsende fagområder: pædagogik, æstetik, lingvistik og filosofi. (...) Det er disse oplæg, der danner grundstammen i nummeret (...)

  • Selvet
    Årg. 15 Nr. 2 (1994)

    Tidligere blev der kun talt om selvet i snævre psykologiske sammenhænge. Det samme gjaldt begreberne »stimulering« og »det ubevidste«. Stimuleringen og det ubevidste var ikke opfundet af psykologien, men det var psykologien, der lavede nogle gode teorier om dem. Begreberne blev hurtigt hver mands eje, dels fordi tiden havde brug for dem, dels fordi psykologien var god til at sælge dem til folk. Noget lignende er begyndt at ske med begreberne om selvet. Det er ikke psykologien (eller filosofien), der har opfundet dem, men psykologien har lavet nogle gode teorier om dem. Og det er ikke psykologien, der har skabt behovet for dem, det er skabt af tiden. Men det er psykologien, der fortæller folk, at de har behov for disse begreber.

  • Psykologi og kønsforskning
    Årg. 15 Nr. 1 (1994)

    I 1985 udgav Psyke og Logos et temanummer med titlen: »Kvindepsykologi«. På det tidspunkt havde den kvindeforskning, der etableredes på universiteterne i slutningen af 70eme haft så stor en gennemslagskraft i psykologien, at der var mening i at lade et temanummer udkomme. Det var et felt i udvikling; der var interesse for det, og ikke mindst var så mange danske psykologer beskæftiget med - især teoretisk, men også empirisk - udforskning af feltet.
    Her knap ti år efter, er situationen en anden. For at vise udviklingen i den psykologiske kønsforskning har det været nødvendigt at gå uden for landets grænser; i dette tilfælde primært til Norge. Der er forbavsende få danske psykologer, der har fortsat udforskningen af den psykologiske side af kønnet.

  • Kunst og psykologi
    Årg. 14 Nr. 2 (1993)

    Dette temanummer beskæftiger sig med relationen mellem et tilsyneladende umage par, der står hinanden temmelig fjernt, selv om deres bekendtskab har stået på i lang tid.
    (...) Hensigten med dette temanummer har været at gøre den langvarige, men samtidig distante forbindelse mellem kunst og psykologi mere nærværende og mere intim. For efter vores opfattelse er en kunstteoretisk disciplin uden psykologi en mangelfuld størrelse. Og omvendt vil en beskæftigelse med kunst som menneskelig udtrykform og oplevelsesmåde kunne give nogle afgørende almenpsykologiske indsigter. (...)

  • Angst
    Årg. 14 Nr. 1 (1993)

    Efter læsningen af dette temanummer kan man blive ganske fortrykt over, hvor mange slags angster vi mennesker har at døje med. Freud mumlede da også ind imellem, og andre med ham, at vi tilsyneladende ikke helt er beregnet til at være her. Også Schneider (1962: 58) blandt mange funderer over den gåde, at vi ikke er hunderædde hele tiden. Det er vi måske også, bag forsvaret, som nogle af de i temanummeret behandlede teorier vil være tilbøjelige til at mene. Alligevel går det jo acceptabelt for de fleste, alt taget i betragtning. I øvrigt betragter nogle af teorierne endda angsten som et i det mindste delvis positivt fænomen. Angsten er jo et af psykologiens (såvel som litteraturens og filosofiens) klassiske emner. Langt mere klassisk en fx glæden, hvad det nu kan skyldes. Tidsskriftets redaktion har derfor ment, at tiden kunne være inde for et temanummer om dette udødelige emne. Vi har tidligere (i 1984) udsendt et temanummer om følelser i almindelighed, men den specifikke emotion angst kan sagtens bære et selvstændigt nummer.

  • Massepsykologi
    Årg. 13 Nr. 2 (1992)

    (...) Med baggrund i 1970ernes venstreorienterede massebevægelser, demonstrationer, optog, 1. majs store møder- og med associationer til den udenomsparlamentariske opposition, universitetsbesættelser og aktionisme - er det svært at begribe at masserne som politisk manifestation ikke tilhører specielt venstrefløjen eller højrefløjen. Masserne er ikke løsrevet som substans - de består i en kontekst, en situation, et nu! Massen i abstrakkt forstand er ikke - der er en flok mennesker, der gør noget bestemt i en konkret situation. Men alligevel kan det være, at deres handlinger er selvforstærkende eller fastlåsende på bestemte måder, i bestemte mønstre. (...)

    I dette nummer af Psyke og Logos er samlet en række artikler, der på forskellig måde beskriver og analyserer massepsykologiske fænomener. Artiklerne giver dels grundlæggende analyseredskaber og teorier vedrørende massepsykologi, dels giver de eksempler på konkrete, aktuelle massepsykologiske
    fænomener.

  • Det ubevidste
    Årg. 13 Nr. 1 (1992)

    For fjerde år i træk afholdt Psyke & Logos ved forårssemesterets start en åben temakonference, denne gang om det ubevidste. Konferencen fandt sted fredag d. 31. januar 1992 på Københavns Universitet Amager, og traditionen tro var der hård kamp om siddepladserne i det store auditorium. Hvor vi ved sidste års konference havde drømme på programmet, navnlig drømme som en mulig »kongevej til det ubevidste« set fra forskellige terapeutiske synsvinkler, var det i år teorierne, der stod i centrum og tjente som inddeling af stoffet. Programmet var sammensat, så en række af begrebets tværfaglige aspekter var tilgodeset, men naturligvis med særlig vægt på psykologien (...)

    Det er disse oplæg, der - for de flestes vedkommende gennemarbejdet og udvidet - danner grundstammen i nummeret, men i tilgift har vi fået fire andre artikler, der placerer sig inden for temaet.

  • Opdragelse og uddannelse
    Årg. 12 Nr. 2 (1991)

    I dette nummer gives der en række bud på, hvad opdragelse er. Endvidere belyses nogle specifikke emner, der har relation til opdragelsesproblematikken.

  • Drømme
    Årg. 12 Nr. 1 (1991)

    Selv om drømme og drømmeforståelse gennem lang tid har været genstand for en intens offentlig interesse, har vi i de foregående elleve årgange af Psyke & Logos kun bragt ganske få artikler om dette emne. Det har derfor været oplagt for os at tænke på et temanummer om drømme. Spørgsmålet var imidlertid, om det overhovedet var muligt at betragte drømmefænomenet som et sammenhængende tema, der kunne underkastes en videnskabelig psykologisk betragtning, eller det på forhånd måtte anses som håbløst at bringe de mange vidt forskellige indfaldsvinkler og teorier på en samlende formel. Det var nok Ole Vedfelts meget læste bog om Drømmens dimensioner fra 1989, der fik os til at tro på ideen, for heri præsenteres de mest forskelligartede teorier side om side, samtidig med at det på en række punkter vises, hvordan de kan supplere hinanden på en frugtbar måde.

  • Psykens udviklingshistorie
    1990

    Særudgave af Psyke & Logos.

    Psyke & Logos nr. 2, 1983, var et temanummer om psykens udviklingshistorie. Nummeret blev ret hurtigt udsolgt, men ikke genoptrykt, og mange har derfor spurgt forgæves efter det. Spørgsmålet om en genudgivelse er af og til blevet bragt op i redaktionen, senest i 1989, men vi syntes nu, at det krævede noget ekstra at udsende de gamle artikler igen. Vi har derfor sammensat det foreliggende særnummer, der består af de fem egentlige temaartikler fra 1983 (Andkjær Olsen/Karpatschof, Katzenelson, Engelsted, Larsen og Køppe) suppleret med en artikel fra det ligeledes udsolgte nr.1, 1984, om følelser (Karpatschof) samt tre helt nyskrevne artikler (Bertelsen, Poulsen og Madsen).

  • Det hellige
    Årg. 11 Nr. 2 (1990)

    Baggrunden for dette temanummer af Psyke & Logos om »det hellige« er et heldagsseminar for en gruppe psykologer og religionsforskere d. 16. marts d.å. Seminaret blev arrangeret af Benny Karpatschof fra redaktionen i samarbejde med Shyam Cawasjee, Torsten Ingemann Nielsen og Erik Schultz, og den samme gruppe har i det væsentlige forestået redaktionen af nummeret, jvf. Benny Karpatschofs introducerende artikel.

  • Sprog og psykologi
    Årg. 11 Nr. 1 (1990)

    (...) Og nu til dette nummer, hvis tema er sprog og psykologi. Psyke & Logos arrangerede d. 1. februar 1990 en ganske velbesøgt konference på Københavns Universitet om dette tema, og det er oplæggene herfra, der er samlet her. Ved konferencen var der ni oplæg, men niendemanden, Harly Sonne, blev desværre forhindret i at færdiggøre sin artikel, der skulle handle om psykose og sprog, så derfor er der kun otte artikler.

  • Psyke og soma
    Årg. 10 Nr. 2 (1989)

    Dette temanummer har vi kaldt Psyke og soma. Det beskæftiger sig altså med psykens forhold til kroppen. Der er to store psykologiske områder, som arbejder med dette forhold. For det første er der neuropsykologien, som ser psykens forhold til hjernen, og for det andet er der den psykosomatiske (og somatopsykiske) psykologi, som undersøger relationen mellem psyke og somatiske sygdomstilstande.

  • Freud - død eller levende?
    Årg. 10 Nr. 1 (1989)

    1989 er 50året for Freuds død, og som alle runde år er det en passende anledning til en statusopgørelse. Anledningen har en særlig vægt i dette tilfælde, da interessen for Freud gennem det seneste årti har nået nye højder. Man kan næsten sige, at Freud har spillet den samme rolle i kulturdebatten i l 980erne, som Marx spillede i l 970erne. (...) I redaktionen af Psyke & Logos havde vi to ideer til, hvordan vi kunne markere 50året for Freuds død. For det første ville vi gerne prøve at kortlægge anvendelsen af psykoanalysen inden for andre fagområder end det snævert psykoanalytiske. For det andet mente vi, at der var et generelt behov for at gøre status over Freuds og psykoanalysens indflydelse i Danmark. Som resultat af disse overvejelser besluttede vi at arrangere en heldagskonference om Freuds betydning i Danmark med indbudte repræsentanter for en række forskellige fagområder som deltagere. Hver enkelt blev bedt om at tage stilling til spørgsmålet om Freuds anvendelighed på deres respektive område, både historisk og aktuelt, men gerne med inddragelse af forholdene i Danmark, når det var muligt. (...) Det er disse oplæg, der er blevet grundstammen i det foreliggende temanummer.

  • Udforskning af det kognitive
    Årg. 9 Nr. 2 (1988)

    Midt i 70'erne dukkede betegnelsen »cognitive science« op på forskningsscenen. I løbet af de følgende 10-15 år er området bag betegnelsen blevet mere og mere fremtrædende - og i dag fremstår området som et vigtigt tværvidenskabeligt forskningsfelt. (...) Psyke & Logos har på denne baggrund skønnet det nyttigt at give en samlet introduktion af forskningsfeltet set fra et dansk perspektiv. Dette indebærer at artiklerne i dette nummer ikke kun beskæftiger sig med rent kognitionspsykologiske temaer, men er præget af den tværvidenskabelige intention som karakteriserer forskningsfeltet.

  • Kulturpsykologi
    Årg. 9 Nr. 1 (1988)

    Kulturpsykologi er et ret nyt fænomen i Danmark, hvad såvel grundforskning som anvendt forskning angår. Det er ikke tilfældet i flere andre lande. Under forskellige betegnelser har området tværtimod eksisteret i mindst 100 år andet steds. Dets synlighed både her og hisset er dog i høj grad et spørgsmål om anerkendt betegnelse og definition, som tilfældet jo er med alle videnskabelige domæner. (...)

51-75 af 91