Årg. 27 Nr. 1 (2006): Demokrati

Målet med dette temanummer er at diskutere demokrati og hvordan, psykologien og beslægtede fagområder kan bidrage til at fremme demokratiet. De to første artikler efter indledningen undersøger, hvordan globaliseringen påvirker demokrati gennem overskridelsen af nationalstaten som administrativ og politisk enhed og belyser statsdannelse og det internationale samfund. Næste artikel viser, hvordan unge kan orientere sig mod to nationalstater og samfund og kan deltage i politiske processer i begge, hvilket overskrider en snæver opfattelse af nationalstaten som rammen om politisk deltagelse.

De efterfølgende tekster beskæftiger sig hhv. med, hvordan man kan forske i sammenhæng mellem demokrati og folkemord, organisationspsykologiens forandrede måder at forholde sig til det politiske på og sammenhænge mellem det moderne demokrati og socialpsykologien. Efterfølgende artikel viser, hvordan det velfungerende demokratiske samfund bygger på sine borgeres evne til mellemmenneskelig dialog og forståelse og en særlig ’demokratisk’ eller moden mental indstilling. Næste artikel bidrager både til udviklingen af en psykodynamisk teori om demokratiets psykologi og til en psykologisk reflekteret nytænkning af demokratiet i den aktuelle situation. Den efterfølgende tekst redegør for og aktualiserer Kurt Lewins demokratiopfattelse, med fokus på demokratiske værdier og forholdemåder i menneskers dagligdag. Derefter bringes en artikel der reaktualiserer Deweys pragmatiske perspektiv på forholdet mellem individet, demokrati som en livsform og psykologien som videnskab. I det næste bidrag reflekteres over, hvordan psykologien kan få en vigtig funktion som forsvarer af demokrati og menneskerettigheder og hvad det indebærer.

Derefter rettes fokus på et indre forhold mellem demokrati og psykologi, mens der i efterfølgende tekst argumenteres for, at psykologien kan give et bidrag til videnskabelig indsigt i – og udvikling af – det politiske demokrati. Næste artikel fokuserer på, hvordan et symbolsk medborgerskab er blevet en selvfølgelighed for de veletablerede og velintegrerede, men ikke er det for forældre til børn anbragt uden for hjemmet. De to efterfølgende tekster undersøger nogle af psykologiens bidrag til at forklare medieoplevelser og deres virkninger og belyser den betydning, det har for børn at have indflydelse på eget liv. Dernæst fremlægges resultaterne af en interviewundersøgelse af, hvordan erfarne terapeuter forholder sig til kulturmødet – i mødet med klienter med anden kulturel baggrund end terapeuternes. I næste artikel fokuserer forfatterne på samfundsmæssige og personlige betydninger af voldtægt. Derefter rettes fokus mod hvad teknologien i udførelsen af dødsstraf i USA betyder for legaliseringen af dødsstrafpraksis og for den politiske omkring det. Udenfor tema bringes to artikler, der handler hhv. om en eksponeringsmetode ved behandling af PTSD og om stedsansen og dens tilstand i senmoderniteten.