DEMOKRATI I LEWIN-TRADITIONENS TEORI OG PRAKSIS

Resumé

I forhold til demokratispørgsmålet er Lewin-traditionen mest kendt for forsøgsrækken med demokratisk, autokratisk og laissez-faire ledelsesstil og for den voksenpædagogiske laboratoriemetode, der som udløber af den lewinske gruppedynamik skulle tjene til genopdragelse til demokrati. Disse og lignende bidrag er behandlet i det foregående, idet artiklen koncentrerer sig om demokratiske forholdemåder i uddannelses- og arbejdslivet.

Demokrati var for Lewin og hans arvtagere et spørgsmål om bevægelsesfrihed og frihed til at vælge mellem alternativer, konsensusorienterede gruppebeslutninger, ligeværdige ledelses- og samarbejdsformer og aktiv deltagelse. I dette tankesæt var der en nær sammenhæng mellem demokrati og videnskabelig tænkning, og man anså videnskaben for at være en afgørende kraft i samfundenes demokratisering. Jeg formulerede et demokratiskvidenskabeligt værdikompleks, der bl.a. omfatter generaliserende bestræbelser, udforskende tilgang, forankring i realiteter og i relevante erfaringer, respekt for alternative fortolkningsmuligheder, klarhed og gennemsigtighed, forpligtelse på en kritisk dagsorden, frivillighed og ejerskab, rationelle og samarbejdsorienterede beslutningsprocesser og konsensusorienteret validering.

Lewins feltteorien blev defineret som en forståelsesramme, hvor individuelle ændringsprocesser anskues som resultatet af mentale repræsentationer og deres komplekse samspil i et multidimensionelt psykologisk system kaldet det psykologiske felt alias lifespace. Der blev argumenteret for, at denne teori kan give en uddybet forståelse af de demokratiske forholdemåder. I den forbindelse sattes spot på begreber som kognitiv og motivationel læring, klarhed og fluiditet, individuelle og gruppemæssige beslutningsprocesser. Hertil kom Lewins antagelse om, at lifespace kan være mere eller mindre i trit med realiteterne. Endelig fik begreberne barrierer og råderum tildelt en central rolle. Komplementariteten mellem på den ene side de rammer eller barrierer, som er repræsenteret i feltet, og på den anden side det oplevede råderum antages at være afgørende for personens bevægelsesfrihed. I Lewins optik tenderer uklare grænser med brede gråzoner til at skabe spændinger og konflikter i feltet. Rammesætning handler i høj grad om den måde grænsesætteren kommunikerer på, og det handler om (u)gennemsigtighed. Når den ene part ikke begrunder sig, så bliver barriererne i den andens lifespace let uskarpe. Den demokratiske stil er gennemsigtig. Bendicte Madsen er mag.scient.soc. og lektor i psykologi ved Aarhus Universitet. Har de sidste 20 år kombineret sit akademiske arbejde med konsultativ og voksenpædagogisk praksis. Demokratisk organisering indebærer ifølge Lewin-traditionen, at alle uanset deres hierarkiske position eller særlige rolle får tid og rum til refleksioner i tillid til, at det ikke er tabu at problematisere hverken organisationsformen eller navngivne parters rolleudførelse. Demokrati fordrer kritik og herunder selvkritik, og refleksioner over individuelle såvel som kollektive erfaringer er forholdemåder, som kan sikre denne værdi.