INDIVID, DEMOKRATI OG PSYKOLOGI I EN PRAGMATISK OPTIK

Resumé

En af de psykologer, der grundigst har tematiseret forholdet mellem psykologi og demokrati, er John Dewey. I denne artikel søger jeg at reaktualisere Deweys pragmatiske perspektiv på forholdet mellem individet, demokrati som en livsform og psykologien som videnskab. Ifølge Dewey opstår et psykologisk individ med et komplekst indre liv først i historien, når de ydre, demokratiserede sociale former kræver bestemte overvejelser og valg af de enkelte mennesker. Artiklen redegør for Deweys demokratiteori, der hænger tæt sammen med hans socialpsykologiske forståelse af sociale processer som dynamiske og foranderlige. Han afviste som utilstrækkeligt, hvad han kaldte »demokrati som et formelt system«, og ville supplere dette med et syn på demokrati som en livsform, båret af kommunikationsprocesser. Desuden tematiseres Deweys syn på psykologiens og de øvrige socialvidenskabers rolle som medskaber af en informeret offentlighed. Ifølge Dewey er psykologiens opgave ikke passivt at afspejle en uforanderlig virkelighed, men at indgå som problemløsningsredskab, særligt i forhold til at gøre den demokratiske offentlighed i stand til at træffe praktisk fornuftige afgørelser.