SYMBOLSK MEDBORGERSKAB OG DØGNANBRINGELSE – Døgnmiljøet Ladbyhus i Næstved

Resumé

Siden etableringen i 2003 har Døgnmiljøet Ladbyhus bestræbt sig på at etablere en lokal, åben, fleksibel døgnenhed med plads til 8 børn i alderen 8-14 år. Hensigten har været at udvikle en døgnmiljøpædagogik som et ‘udvidet, terapeutisk rum’, hvor den behandlingsmæssige eksklusivitet er skrinlagt/nedtonet, og hvor man bevidst arbejder med en ‘genoptræning’ af netværksdannelserne. I denne forstand må døgnmiljøpædagogikken være lav-teoretisk, idet den så udtalt involverer flere former for lægmandsperspektiv (forældrene indbyrdes, forældrenes relationer til deres børn, forældrenes relationsdannelser eller blot ‘simple’ betydning som aktører i et lokalsamfund; ‘det udvidede, terapeutiske rum’).

Bestræbelsen har inkluderet en åbning mod det sociale rum, som Ladbyhus befinder sig i , bl.a. for at understrege børnenes og forældrenes symbolske medborgerskab, dvs. retten til at indehave, blive anerkendt og respekteret i et tilhørsforhold til en omsluttende gruppe (encompassing group), et netværk. Tilhørsforholdet til en gruppe er som fænomen blevet en usynlig selvfølgelighed for de veletablerede og velintegrerede i det senmoderne samfund – men f.eks. forældre til børn anbragt uden for hjemmet oplever, at tilhørsforholdet prøves, ja, brister, idet den offentlige og – alt for ofte – professionelle opinion ser dem som ‘uordentlige forældre’. De må tåle marginaliseringen – og kan tilmed opleve tilbuddene om afhjælpning som problemforstærkende afsnøringer fra det symbolske medborgerskab. Artiklen baserer sig på en række interview, indsamlet i første halvdel af 2004.