Temanummerets rummer både en introduktionsartikel og en række artikler om »musik og psykologi« i bred forstand samt elleve artikler om musikterapi, der præsenterer ‘anvendt musikpsykologi’.

Der lægges ud med en almen introduktion til musikpsykologi og musikterapi og derefter to forskellige bud på en fænomenologisk orienteret musikpsykologi. De næste artikler handler om forholdet mellem musik og bevidsthed, musik forstået som et gestisk fænomen og forholdet mellem musik og tid. I efterfølgende tekst diskuteres Aristoteles’ mimesis- begreb og herefter følger tre artikler, som på hver på sin måde tematiserer den neuropsykologiske indfaldsvinkel til musik som kognitivt fænomen. Først introduceres emnet »Musik og hjerneforskning«, mens forfatteren til næste artikel beretter om forskning, der har givet ny viden om hjernens bearbejdelse af musik. Næste tekst kigger på musikpræferencernes sammenhæng med den måde, vi lærer musik at kende på.Efterfølgende artikel bruger en analyse af TV-dokumentaren Ballets dronning (et portræt af Pia Kjærsgaard) til at diskutere relationen mellem musik og følelser. I næste artikel analyseres, ud fra etnologiske teorier, det naturbegreb, der møder os i healingmusikkens verden, mens »hverdagslivets musikpsykologi« er temaet for næste artikel. I næste artikel bruges en Merleau-Ponty-inspireret fænomenologisk optik til at undersøge kontakt og interaktionsprocesser i musikundervisning med børn med specielle kontaktvanskeligheder. Dernæst udfoldes Trevarthen og Mallochs begreb om kommunikativ musikalitet, både teoretisk og empirisk.

Temanummerets anden del består af 11 artikler, der alle handler om musikterapi, og som giver et godt indblik i klinisk praksis, teoridannelser og forskning, som den folder sig ud i disse år. De næste artikler favner bl.a. en oversigt over assessmentproblematikken, assessmentformer og –mål, Inge Nygaard Pedersens tiltrædelsesforelæsning som professor ved AU, samt emner som personlighedsforstyrrelser, kontakt og kommunikation i musikterapi med børn med betydelige funktionsvanskeligheder og psykodynamisk stemmeterapi. En anden artikel fortæller om resultaterne fra et forskningsprojekt, hvor patienter med en svær misbrugsproblematik blev behandlet i en receptiv musikterapigruppe og en anden beskæftiger sig med receptiv musikterapi med traumatiserede ungdomspsykiatriske patienter. De efterfølgende tekster tematiserer forholdet mellem musikterapi og musikmedicin og fokuserer på egenterapi som obligatorisk element i musikterapeuters uddannelse. Forfatteren til næste artikel tager udgangspunkt i begrebet »øjeblikket«, som det kendes fra Sterns udviklingspsykologi og terapiteori og viser, hvordan »øjeblikket« forstås teoretisk inden for musikterapiforskningen. Afslutningsvis bringes to anmeldelser af nyere musikpsykologisk litteratur og – uden for tema – tre anmeldelser indenfor områderne hhv. politisk psykologi, traumeforskning, kvantitative metoder i psykologien og dansk psykiatrihistorie.

Publiceret: 2007-07-31

Introduktion

Artikler

Abstracts - English