Login for at få adgang til ressourcer, der kun er for abonnenter.
Årg. 24 Nr. 2 (2003): Tilknytning og tilknytningsforstyrrelse
I dette nummer er samlet en række artikler, som belyser de grundlæggende forhold omkring attachment, begrebets betydning for forståelse af psykopatologi samt en række normalpsykologiske emner som f.eks. religiøs tilknytning. Første artikel giver en fremstilling af attachmentteoriens tilblivelse og forudsætninger, mens efterfølgende tekst beskriver attachmentteorien som den bedst empirisk funderede teori inden for psykologien og psykiatrien. Derefter kommer en beskrivelse af teorien i relation til et evolutionært, et psykologisk og et neurofysiologisk perspektiv, hvor det konkluderes, at tilknytningsteori repræsenterer et forsøg på at beskrive psykoanalytiske begreber i naturvidenskabelige termer.
De to næste tekster handler hhv. om fædre som tilknytningsfigurer og om attachment hos børn i førskolealderen med fokus på børn i risikosituationer. Baggrunden for næste tekst er et projekt rettet med børn med dødsfald eller livstruende sygdom i nærmeste familie og hvor det traditionelle sorgarbejdes dekateksering erstattes med en styrket tilknytning til den afdøde. Næste to bidrag rummer hhv. refleksioner over tilknytningstyper og udvikling af psykopatologi hos voksne og fokuserer på de sværere borderlinetilstande hos voksne i forhold til tilknytningsteori. Derefter rettes fokus mod objektrelationsteori og overføringsfokuseret psykoterapi og mod tilknytningsforskningens bidrag til forståelsen af psykopatologi hos børn.
Emnerne for næste artikel, der er baseret på Jean Laplanches tilknytningsbegreb, er tilknytning, infantil seksualitet og seksuelle overgreb. Derefter bringes en diskussion af Kirkpatricks & Granqvists arbejder om religion og tilknytning, hvor der bl.a. diskuteres korrespondance-hypotesen overfor kompensations-hypotesen. Næste tekst fremstiller religion i et selv-selvobjekt perspektiv, og der gives en tilknytningsteoretisk vinkel og en diskussion af den religionspsykologiske forsknings aktualitet. I næste tekst fremhæves, at adskilthed og non-attachment (f.eks. cølibat og selvvalgt ensomhed) fordrer en tryg tilknytning, for kun via en sikker base kan barnet udvikle »the capacity to be alone«. Uden for tema er der to artikler, der udfolder hhv. en diskussion af antagelsen om, at menneskets ondskab er medfødt og en diskussion af den gængse sygdomsforståelse i psykiatrien, hvortil der foreslås en dialogisk fortællemodel, hvor terapeut og patient betragtes som læsere, lyttere og betragtere. Til slut en anmeldelse af Per Magnus Johansson: Freuds Psykoanalys. Arvtagar i Sverige, del 2.