ATTACHMENT – EN INTRODUKTION

Resumé

I de sidste 10-15 år har attachment- eller tilknytningsteori spillet en stor rolle i såvel udviklingspsykologisk forskning som i forståelse af psykopatologi hos voksne. Teorien beskriver den proces, der resulterer i barnets livsnødvendige binding til moderen, og hvordan denne tilknytning resulterer i nogle indre mentale strukturer – »internal workingmodels« – der ligesom byggesten i et fundament får betydning for dannelsen af barnets personlighed og senere interaktion med omgivelserne: »the way in which an individual’s attachment behaviour becomes organised within his personality turns the pattern of affectional bonds he makes during his life« (Bowlby 1980, p.41).

De to vigtigste personer bag attachmentteorien er den engelske børnepsykiater og psykoanalytiker John Bowlby (1907-1990) og hans senere medarbejder, den canadiske børnepsykolog Mary Ainsworth (f. 1913), der på empirisk grundlag har videreudviklet hans teori.

John Bowlby er uddannet psykoanalytiker (1937) og har gået i analyse hos kleinianeren Joan Rivière. Han kom imidlertid i modsætning til Britiske psykoanalytiske Selskab, bl.a. fordi Bowlby forkastede driftsteorien til fordel for en teori om instinkternes betydning for artens overlevelse. Inspireret af etologer som Konrad Lorenz opfatter han tilknytning som en instinktivt betinget adfærd. Uenigheden drejede sig endvidere om nogle videnskabsteoretiske forhold: Bowlby ville erstatte psykoanalysens retrospektive tilgang med en prospektiv tilgang til mulige patogene mekanismer, han gik ind for observationer af spæd- og småbørn for at forstå deres psykiske udvikling, og han mente endvidere, at man kunne inddrage etologiske data – observationer af dyreadfærd – for at forstå det menneskelige. Han var selvsagt specielt optaget af børns tab af en moderfigur inden for de første leveår.