Årg. 24 Nr. 1 (2003): Det onde

Den indledende artikel giver en idéhistorisk oversigt over det ondes forskellige tilsynekomster, inddelt i tre grupper: de teologiske, de filosofiske og de videnskabelige. Næste tekst lægger en kristen eksistential-psykologisk synsvinkel på det onde og konkluderer, at det udspringer af arvesynden og er en ontologisk, ikke en moralsk kategori. I efterfølgende artikel udpeges en grundlæggende sondring i synet på det onde, fra den tidligste kristne teologi over psykologen William James’ personlighedstypologi til vore dages modsætning mellem den såkaldte new age-religiøsitet og den traditionelle folkekirkekristendom. Dernæst fremlægges den idé, at religionerne er opstået ud fra billedet af den ideelle pattedyrmoders omsorg for sit afkom, hvor det gode defineres af denne omsorg og det onde som forskellige grader af omsorgssvigt. Det onde anskues i den efterfølgende artikel med udgangspunkt i dæmonologiens forestillinger om djævlebesættelser og forbindelser til dødsdriften og lystprincipperne inddrages i betragtningerne.

Dernæst fremstilles det onde som det, der i bredeste forstand er blevet udelukket fra det symbolske domæne, i en psykoanalytisk, sprogteoretisk og filosofisk inspireret analyse. I efterfølgende artikel behandles traumatisering som et møde med det onde, mens fokus i næste tekst er den indirekte transmission af et traume fra generation til generation. I næste tekst er det forudsætningerne for og psykodynamikken bag den mentalitet, der formodes at ligge bag udførelsen af terrorhandlinger, der søges afdækket. Den form for systematiseret ondskab, der populært kaldes ”hjernevask” er centrum for næste tekstbidrag. Derefter rettes blikket mod ondskab hos børn, mens næste artikel beskæftiger sig med, hvorvidt dilemmasituationen kan bidrage til at afdække ‘det ondes funktion’ i industrisamfundet og måske være en ubevidst ressource i fremtidens kommunikationssamfund. Forfatteren til den næste tekst søger på grundlag af sin antropologisk psykologiske grundmodel at bestemme det onde som forsætlige brud med vores binding til andre mennesker og dermed med selve vores forbundethed med tilværelsen.

Derefter belyses kategorien »det onde« ud fra diskursanalytiske og community psykologiske teorier, idet disse modstilles essentialistiske og individualistiske synspunkter. Næste artikel præsenterer et forsøg på at indplacere den psykologiske beskæftigelse med det onde i en overordnet filosofisk kontekst, og der skitseres en moral-økologisk tankegang, ifølge hvilken der altid er indlejret værdier i sociale praksisser. De to efterfølgende tekster beskæftiger sig hhv. med det onde, som det fremstilles hos den franske digterfilosof Georges Bataille, og med nogle opfattelser af det onde i nyere kontinentalfilosofi. Til sidst bringes et interview med den tyske filosof Rüdiger Safranski med udgangspunkt i dennes bog om det onde samt anmeldelser af tre bøger om det onde af hhv. Safranski, Lars Fr. H. Svendsen og Richard Bernstein. Uden for temaet bringes to artikler, hhv. om den kreative hjerne og om brug af tolke inden for psykoterapi. Til slut to anmeldelser af Ole Andkjær Olsens Psykodynamisk leksikon og Lars Hems Drømme, Psykoterapi & REM-søvn.