DET ONDES ONTOLOGI

Resumé

Artiklen diskuterer hvorvidt det onde findes ontologisk set. Det konstateres at det onde, med få undtagelser (fx hos Freud), ikke findes i psykologien, der har fulgt David Humes subjektivistiske værdifilosofi, som hævder at det onde blot er det jeg ikke kan lide, mens det gode følgelig er det jeg kan lide. Subjektivismen, der således nægter det onde ontologisk realitet, afvises, og en mere adækvat ontologi søges skitseret. Denne ontologi placerer værdier i verden og ikke i menneskets subjektive psyke. Denne tankegang kaldes »moral-økologisk« og formuleres med inspiration fra forskellige forfattere som Aristoteles, Martin Heidegger, Wolfgang Köhler og James Gibson. Det onde bliver her anset som et fravær eller en mangel, hvorfor der opstilles en »privativ« teori om det onde (en mangel-teori), som kontrasteres med teorier, der ser det onde som en kraft i egen ret. Det onde ses i det moral-økologiske perspektiv ikke som havende anden ontologisk realitet end som et fravær, hvorfor ondskab fortolkes som en form for uvidenhed. Artiklen skitserer hvilken art viden en kompetent moralsk aktør kan siges at have, og som den onde dermed mangler. Sluttelig søges fortolkningen af ondskab som en form for uvidenhed valideret ved at inddrage Hannah Arendts velkendte analyse af Eichmann. Det søges sandsynliggjort at Eichmann var ond fordi han var ude af kontakt med virkelighedens moralske dimension, og dermed manglede moralsk viden.