LEG OG UDVIKLING AF ANTISOCIALE KOMPETENCER

Resumé

Forskellige kulturer har radikalt forskellige normer for henholdsvis pro- og antisocial adfærd, og i enhver kultur bliver den opvoksende generation søgt socialiseret til at erhverve sig netop denne kulturs sociale repertoire og måde at skelne mellem godt og ondt på. Den vestlige kulturkreds udviser stor ambiguitet med hensyn til forholdet mellem det gode og det onde, og menneskers indbyrdes relationer kan karakteriseres som socialt komplekse med hensyn til dette. En vigtig måde for børn at udforske social kompleksitet på er ved at lege med den. Dette er ikke upåagtet af voksne, og det bliver illustreret, hvordan voksne har søgt og stadigvæk forsøger at anvende leg som udviklingsmedium for børn. Legeforskningen bliver præsenteret, og main-stream’s opmærksomhedsområder og tænkning om børn og leg bliver kritisk diskuteret. På den baggrund bliver det fremhævet, at børn leger både på godt og ondt, og det bliver forsøgt at bidrage til legeteori på en måde, der gør den egnet til at begrunde, at leg kan tjene som et socialt eksperimentarium. Det bliver belyst, at det at deltage i lege med regulært aggressivt islæt, har forskellige implikationer for forskellige børn. Afslutningsvis bliver det pointeret, at det er til fordel for børn at erhverve også antisociale kompetencer.