Årg. 22 Nr. 2 (2001): Økologisk psykologi

Temaet for dette nummer er økologisk psykologi indenfor den danske psykologi. Første artikel fremhæver, hvordan Descartes, Galilei og Keplers opfattelse af fysik som videnskaben har betydet, at psykologien bliver til en slags videnskab om det ‘uvidenskabelige’, og i artiklen argumenteres der for, at C. Darwins perspektiv giver mulighed for at bryde med disse regler. Næste artikel tager bl.a. fat på nogle af de svagheder, som er blevet påpeget i forbindelse med Gibsons perceptionsteori, mens efterfølgende tekst tager det spørgsmål op, hvordan psykologien kan begrebsliggøre menneskets tænkning på et økologisk grundlag. I næste artikel kommer forfatteren ind på, at økologisk psykologi lider under fordomme om indre-ydre distinktioner, som den har svært ved at gøre op med. Efterfølgende tekst handler om, hvordan den voksne hjerne er både plastisk og i stand til dynamisk tilpasning til skiftende ydre betingelser og hvordan dette kalder på en mere økologisk forskningsstrategi i neurovidenskaben.

Baseret på en dialektisk-materialistisk filosofi og virksomhedsteoriens heraf afledte principper, diskuterer næste artikel nødvendigheden af at ‘integrere’ to centrale hovedopfattelser inden for feltet computer-medieret arbejde: Human- Computer-Interaction (HCI)-tilgangen og Computer Supported Cooperative Work (CSCW)-tilgangen. De efterfølgende tekster argumenter dels for, at det dyadiske mor-barn-forhold ikke kan udgøre en tilstrækkelig udviklingspsykologisk model og retter dels blikket mod børns hverdagsliv og på det nyttige i at kombinere lokale og globale perspektiver på barnet i dets udvikling. Næste artikel diskuterer begrebet ‘økologisk validitet’ og hvordan begrebet kan bidrage til den eksperimentelle spædbarnsforskning. Den økologiske retning indenfor community psykologien præsenteres i efterfølgende artikel, hvor det også vises, hvordan denne retning kan anvendes i forbindelse med psykologisk intervention over for psykiske traumer. Derefter diskuteres selvet med fokus på den enkeltes økologiske sammenhæng og positionering ud fra et interaktionistisk perspektiv. Næste artikel baserer sig på en evaluering af, hvordan brugerne opfatter den socialpsykiatriske støttekontaktperson-ordning i Københavns kommune med fokus på, hvordan støtte-kontaktpersonen træder ind i den konkrete livsverden, som brugeren lever i, og hvordan brugeren oplever denne indtræden.

I næste tekst følger man en gruppe fangers perspektiv på sig selv og deres tilværelse under afsoning, i overgangsfasen til et mere selvstændigt liv og når de er uden kontakt med kontrolsystemet. At det er nødvendigt at medtænke et praksisniveau, når vi taler om kompetence, fremgår af næste artikel, hvor der argumenteres for et mere rummeligt kompetencebegreb. Uden for temaet bringes en artikel, der argumenterer for, at spørgsmålet om, hvorvidt det ubevidste har en sproglig struktur, ikke kan besvares med et enten-eller. Gennem en omfattende analyse af Martin A. Hansens Løgneren ud fra C. G. Jungs begreber illustrerer forfatteren til den efterfølgende tekst nogle centrale aspekter ved et menneskes individuationsproces, deriblandt forholdet til det religiøse gennem en bevidstgørelse af sit gudsforhold. Til sidst fire boganmeldelser af hhv. Eric Danielsen Den ukendte Freud, Nini Prætorius’ Principles of Cognition, Language and Action. Essays on the Foundations of a Science of Psychology, Hanne Hostrups Gestaltterapi – indføring i gestaltterapiens grundbegreber og Preben Hertofts Undren og befrielse.