ØKOLOGISK PSYKOLOGI I BEVÆGELSE – ET REDSKAB OG ET PERSPEKTIV. Indledning

Resumé

I løbet af de senere år er ‘økologisk psykologi’ et begreb, som stadig hyppigere dukker op i psykologien. Det er der formodentlig en væsentlig grund til. Psykologien er ikke længere nogen helt ung videnskab. Den har udviklet sig og omfatter i dag en mangfoldighed af felter, som vedrører menneskers liv. I takt med denne udvikling flytter mange fokus fra det enkelte individ som en fysiologisk og psykologisk analyse-enhed i retning af det enkelte individ som gensidigt forbundet med sin omverden. Økologisk psykologi er, så at sige, en naturlig del af denne bevægelse i psykologien, da analyse-enheden her udgøres af individ-omverdensforholdet. Denne almene fællesnævner deles, historisk set, af to hovedudviklingslinier, som begge er økologiske, og som derved begge har individ-omverdensforholdet i fokus. At der er tale om hovedudviklingslinier betyder, at begge linier delvist går på tværs af psykologiens områdeopdeling. For eksempel kan man inden for udviklingspsykologiens område genfinde begge

linier.