Årg. 25 Nr. 2 (2004): Dømt til autonomi

Dette temanummer kigger på den pædagogiske sektor, socialsektoren, kriminalforsorgen og arbejdslivet og søger at give et fælles signalement af det overgribende fænomen, der synes at ramme samfundslivet i dets helhed, nemlig ydrestyret selvforvaltning, i en tid, hvor oplysningstidens ideer om frigørelse og selvstændighed har fusioneret med postmoderne managementteori og bureaukratisk forvaltning af behandlingsapparat, undervisningssystem og socialforvaltning.

I den almene, indledende del er der tre artikler af idehistorisk karakter, hvor den første tager udgangspunkt i devisen ”Mere frihed til den enkelte” og hvordan denne »frihed« i dag identificeres, implementeres og realiseres. Derefter følger to artikler om hhv. individet i kontraktsamfundet og frihedens former og fælder i nyliberalismens tidsalder. I den pædagogisk-udviklingspsykologiske del er der fem artikler, der bl.a. handler om kompetenceudvikling, kravet om refleksivitet i det selv-i-agt-tagelige barn. En tekst tager udgangspunkt i, at pædagogikken i disse år er præget af slagord som ’ansvar for egen læring’ og ’den fleksible skole’ og i, at den kritiske socialvidenskab opfatter denne nye diskurs som udtryk for en problematisk tilpasning til den aktuelle samfundsudvikling, og tekstens forfatter argumenterer for, at denne analyse er forkert og at der er gode grunde til at betragte udviklingen som fremskridt. En anden artikel tager netop princippet om Ansvar for egen læring under kritisk behandling og en anden diskuterer autonomi som udviklingsmål for børn.

I afsnittet om socialsektoren er der fem indlæg, der bl.a. problematiserer, ud fra et interaktionistisk perspektiv, personlig udvikling som målsætning for revalidering og kigger på de indre brydninger i socialpolitikken, hvor borgeren både betragtes som et selvberoende subjekt og som en potentiel genstand for ≫pastoral omsorgsmagt≪. Derudover belyses problemerne med at lykkes med autonomibestræbelserne i forhold til børn/unge og deres forældre, mens en anden tekst beskæftiger sig med de forskellige og delvis modstridende krav, der stilles til relationen mellem socialarbejder og klient og samme forhold er emnet i næste bidrag. Dernæst en artikel, der beskriver den aktuelle status af de behandlingsmæssige tiltag inden for kriminalforsorgen, og en anden, der viser hvordan selvudviklingsbegrebet er undergået en samfundsmæssiggørelse, hvor den enkelte kan bringes til primært at identificere sig som samfundsborger/medarbejder og til at udvikle ydrestyret selvforvaltning.

Uden for tema er der fire artikler: Den første er en del af en serie, der forsøger at indkredse de mange beskrivelsesmodeller, der er nødvendige for at begribe menneskesindets mangeartede komplekse facetter, mens den anden bl.a. beskæftiger sig med ligheder mellem forklaringskløften inden for den moderne neurovidenskabs modeller om hjerne-bevidstheds-forholdet og Zenons paradoks. Dernæst en tekst, der præsenterer og diskuterer begrebet ≫recovery≪, som er på vej til at blive integreret i den internationale forståelse af skizofreni og andre psykiske sygdomme. Til slut en artikel om integrativ tænkning og psykologisk forskningsmetodik og anmeldelser af bøgerne Disordered Thinking and the Rorschach og Ondskabens psykologi.