AUTONOMI SOM UDVIKLINGSMÅL FOR BØRN

Resumé

Ethvert samfund har et udviklingsprogram for børn. Programmet indeholder implicitte og eksplicitte antagelser om, hvilke egenskaber og kapaciteter, den opvoksende generation nødvendigvis må tilegne sig. Udviklingsprogrammet i dagens senmoderne samfund indebærer, at fastlagte udviklingsbaner eksisterer side om side med markante opfordringer til at søge nye veje, og der artikuleres i stigende omfang opmærksomhed på, at såvel samfundet som helhed som hvert enkelt af dets medlemmer må forholde sig til et rigt mål af foranderlighed og variabilitet. Den enkelte kan og må i vidt omfang selv forme og omforme sit eget liv og træffe selvstændige valg mellem talrige måder at gøre det på, og mange har pointeret, at krav om at skulle vælge frit kan lede både til øget frihed og autonomi og til øget tvang og umyndiggørelse.

Sigtet med denne artikel er at medvirke til belysning af frihedens og autonomiens Janusansigt således, at udviklingspsykologiske konceptioner kan gøres nyttige til at belyse, hvordan voksne igennem deres forskelligtartede måder at omgås børn på giver dem tilsvarende forskelligtartede muligheder for at udvikle autonomi. Indledningsvis bliver grundlæggende konceptioner inden for en kulturel-historisk udviklingsteori anvendt som udgangspunkt for et forslag til nærmere bestemmelse af fænomenerne frihed og autonomi. Dernæst anvendes disse konceptioner samt konceptioner vedrørende social integration i en diskussion af aktuelle diskurser om, hvilke udviklingsbetingelser, der kan tænkes at befordre børns udvikling af autonomi. På baggrund af denne diskussion søges det sandsynliggjort, at de forskellige former for pædagogisk praksis, der eksisterer inden for daginstitutionsområdet i Danmark, har vidt forskellige implikationer for børns mulighed for at udvikle autonomi. Afslutningsvis fremføres det, at valget af konceptioner og metaforer at tænke udvikling med, kan have konsekvenser for, i hvilket omfang udviklingspsykologi kan bidrage til, at børn får mulighed for at udvikle sig som autonome mennesker.