Årg. 30 Nr. 1 (2009): Peace-building and Protection of Vulnerable Groups

Temaerne i dette nummer er fredsopbygning, menneskerettighedsbaserede interventioner, beskyttelsen af sårbare grupper og opbygningen af samfund og lokalsamfund der forebygger og er modstandsdygtige overfor menneskeskabte katastrofer. Teksterne dækker bredt mht. geografi lige såvel som specifikke grupper, men de fokuserer alle på at reducere risici, på katastrofeberedskab og genrejsning i forhold til udfordringer, der opstår ved strukturel eller direkte vold.

De første af artiklerne fokuserer på, hvordan man opbygger fredskulturer, der beskytter menneskerettigheder og viser, hvordan kliniske praksisser udviklet under militærdiktaturet i Chile førte til ny viden om traumer, mens næste artikel reflekterer over nogle af de politiske og psykosociale dilemmaer, der opstod ved den politiske forsoning i Chile. Derefter rettes fokus på vold mod børn og unge og på, hvordan man skaber mere sikre miljøer for børn og unge. Næste artikel argumenterer for at skabe fredsprogrammer, der er baserede i lokalsamfundene og som kan løse væbnede konflikter. Næste tekst omhandler børns vilkår i Grønland og fremhæver de foreløbige resultater af et communitymobiliseringsprojekt.

De efterfølgende artikler retter blikket mod hhv. det psykologiske feltarbejde i en kontekst af humanitært arbejde og konflikt med udgangspunkt i ”nattependlende” børn i det nordlige Uganda og NGO’ers arbejde med torturofre. Derefter bruges et casestudie af en sitio (»landsby«) i Filippinerne til at vise, gennem en analyse af lokale narrativer, hvordan konflikter beskrives og udfoldes.Næste tekst undersøger indsatsen for børn i krise- og katastrofesituationer, hvorefter blikket rettes mod afrikanske gadebørn og deres forandringsmuligheder i udviklings- og hjælpearbejde. Næste artikel kigger på skoleudvikling i Nepal og den efterfølgende tekst præsenterer resultater fra en kvalitativ undersøgelse af tibetanske torturoverlevere. Den næste tekst handler om mulighederne for at intervenere i forhold til prostitution i en cambodjansk kontekst i forhold til en communitypsykologisk tilgang, mens efterfølgende artikel argumenterer for vigtigheden af et tværfagligt perspektiv for bedre at forstå depression. Til slut bringes Jens Mammens afskedsforelæsning fra 7. november 2008, der stiller spørgsmålet om, hvor vidt der findes en særlig dansk psykologi.