FINDES DER EN SÆRLIG DANSK PSYKOLOGI? Afskedsforelæsning den 7. november 2008

Resumé

I afskedsforelæsningen prøver jeg gennem en fremstilling af min egen rejse gennem dansk universitetspsykologi siden 1961 at indkredse, hvad der er denne psykologis særpræg med hovedvægt på almenpsykologien. Det er en tur, der starter med københavnerfænomenologien og kommer igennem etologi, J.J. Gibsons økologiske perceptionspsykologi, A.N. Leontjevs virksomhedsteori, Antropologisk Psykologi, samarbejdet med kolleger i Århus og København, og afslutter med mit eget bidrag og nogle af dets mulige anvendelser. Det er en gennemgående pointe, at på trods af opgøret sidst i 1960’erne med fænomenologiens afsporede københavnske udgave har en rationel fænomenologisk kerne overlevet og sat sit umiskendelige og værdifulde præg på udviklingen til i dag. Det har især betydet en gennemgående fastholdelse af det projekt at forstå psykologiens særlige genstandsområde i sammenhæng med både natur-, samfunds- og humanvidenskab. Samtidig har det været en fastholdelse af, at psykologien skulle bestemme subjektiviteten som frihed og rettethed mod verden og forstå denne subjektivitet som et særegent naturfænomen med en udviklingshistorie. Det psykiske som subjektivitet gør en reel forskel i verden forud for det videnskabelige og professionelle psykologiske projekt og definerer derigennem selv, hvorledes det skal udforskes og indgå i psykologisk praksis. Endelig gives der et bud på en bestemmelse af det psykiske ud fra en særlig dobbelthed i henholdsvis dyrs og menneskers omverdensforhold, som Niels Engelsted og jeg selv har arbejdet med ud fra lidt forskellige udgangspunkter (se også http://mammen.engelsted.net).