Årg. 23 Nr. 2 (2002): Legen og det legende

Artiklerne i dette temanummer giver en variation af nutidige perspektiver på leg. Nogle tager afsæt i eksisterende legeteori, andre belyser aspekter ved børns legekultur og andre åbner for diskussionen af fænomenet og begrebet leg og illustrerer legens kulturelle og historiske dimensioner. Første artikel belyser, hvordan legen altid har været genstand for menneskelig interesse, samt hvordan opfattelser af legen er vævet sammen med almene opfattelser af mennesket. Dernæst rettes blikket mod det særligt menneskelige ved legen, mens den efterfølgende tekst fremlægger et persistensperspektiv på leg, hvilket er en alternativ betragtningsmåde set i forhold til den gængse udviklingspsykologiske interesse for, hvordan børn er forskellige fra voksne.

Forholdet mellem leg og spil er i fokus i det næste bidrag, hvor der argumenteres for, at man i børneidrætten bør give plads til diskurser ved at igangsætte »dramaet« i en mere åben handlingsramme. Forfatteren til næste artikel forholder sig til sammenhængen mellem leg og de kulturelle æstetiske former, mens der i den efterfølgende tekst skitseres forskellige mulige tilgange til bestemmelsen af leg og argumenteres for, at den såkaldte ‘rammeleg’ kan fremme udviklingen. Næste artikel påpeger, at der synes at være nogle vedvarende variationer over grundtemaer i små børns leg, mens den efterfølgende tekst beskæftiger sig med det forhold, at kønsadskilte legegrupper hos børn kan skabe fundament for en differentieret socialisering og identitesdannelse. Fokus rettes derefter på fænomenet ‘internetbaserede elektroniske fællesskaber’, hvor forfatterne sandsynliggør legeperspektivets relevans for voksnes fællesskaber i bestemte chat rum. I næste artikel er blikket rettet mod børns brug af virtuelle verdener og de mulige udviklingspotentialer deri.

Udgangspunktet for den efterfølgende tekst er voksnes bekymringer over de dobbelte signaler, som unge piger (10-12 år) udsender bl.a. ved deres påklædning. Bekymringen over den tilsyneladende seksualisering af pigerne holdes op over for den mulighed, at der snarere er tale om et af legens skiftende udtryk, og der lægges op til en videre debat. I det efterfølgende bidrag beskrives, hvordan psykoterapeuters anvendelse af legen har ændret og udviklet sig. Uden for tema bringes Hans Vejleskovs opposition ved lektor Arne Poulsens forsvar for den akademiske doktorgrad. Dernæst en anmeldelse af bogen Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser og en replik til artiklen ”Når selvoplevelsen erstattes af krop og ånd« (bragt i Psyke & Logos nr. 1, 2002) samt svaret herpå.