LEGENS POETIK - Platon og Aristoteles om leg

Resumé

Med udgangspunkt i Platons STATEN og Aristoteles’ POETIK argumenterer artiklen for, at leg er en POETISK virksomhed, der forener to kilder: MIMESIS og MYTHOS. Mimesis (dramatisk fremstilling) og mythos (fortælling) er komplementære forudsætninger for både rhapsodens praksis og børns leg. I barndommen løber disse to kilder snart parallelt med hinanden, snart sammen og bliver til EPISK LEG eller DRAMATISK LEG. I episk leg, som er genstand for Platons kritik i STATEN, veksler barnet mellem at være sig selv og en anden. Det ene øjeblik gengiver barnet mimetisk et menneske, et dyr eller en mytologisk figur, det næste øjeblik fortæller det om, hvilken retning legen skal tage. Mimesis og mythos flyder ind og ud mellem hinanden. I dramatisk leg, som Aristoteles analyserer i sin POETIK, opbygges fortællingen indefra, igennem dialogens fortløbende udvikling. Mythos er indbygget i mimesis, i den direkte tale.