Kursusdidaktik og Generativ AI på tværs af universiteterne

Forfattere

  • Jens Jørgen Hansen Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet
  • Malene Bolding DTU Learning Lab, Danmarks Tekniske Universitet
  • Mie Guldbæk Brøns DTU Learning Lab, Danmarks Tekniske Universitet
  • Christian Hatting Voss SDU Universitetspædagogik, Syddansk Universitet
  • Lasse Krejberg Center for Digitalt Understøttet Læring, Aalborg Universitet
  • Jonas Svenstrup Sterregaard Center for Digitalt Understøttet Læring, Aalborg Universitet
  • Annette Q. Pedersen TEACH, Københavns Universitet
  • Mark Friis Hau Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
  • Tom Gislev Kjærsgaard CED - Centre for Educational Development, Aarhus Universitet
  • Christian Winther Bech CED - Centre for Educational Development, Aarhus Universitet
  • Søren Baltzer Rasmussen TEK Uddannelse, Syddansk Universitet
  • Rikke Toft Nørgård DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet

DOI:

https://doi.org/10.7146/dut.v21i40.157480

Resumé

Danske universiteter afsøger i disse år, hvordan Generativ AI (GAI) kan anvendes i undervisning, forskning og eksamen. Universiteternes pædagogiske centre spiller en central rolle i denne udvikling, særligt i kompetenceudviklingen af videnskabeligt personale. Denne artikel undersøger, hvordan pædagogiske konsulenter og forskere ved syv universiteters pædagogiske centre har udviklet og afprøvet kursusdesign, der understøtter personalets brug af GAI i deres praksis. Artiklen tilbyder tre perspektiver på mødet mellem kursusdidaktik og GAI. Først nuanceres begrebet disruption som et relationelt fænomen, der ændrer undervisnings- og arbejdsgange samt vurderingspraksisser. Dernæst præsenteres en empirisk analyse baseret på dokumentstudier af didaktiske cases, som viser, hvordan kursusdesignere fortolker og anvender GAI i konkrete undervisningssituationer. Afslutningsvis diskuteres, hvordan resultaterne kan informere udviklingen af bæredygtige og institutionelt forankrede kursusformater i universitetspædagogikken.

Forfatterbiografi

Jens Jørgen Hansen, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet

Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet, Lektor, Ph.d.

 

Referencer

Acar, O.A. PAIR (problem, AI, interaction, reflection) framework guidance, Kings College, London, https://www.kcl.ac.uk/about/strategy/learning-and-teaching/ai-guidance/pair-framework-guidance, tilgået 23. Maj 2025

Bawden, D. (2001). Information and digital literacies: A review of concepts. Journal of Documentation, 57(2), 218-259.

https://doi.org/10.1108/EUM0000000007083

Biggs, J., & Tang, C. (2011). Teaching for quality learning at university: What the student does (4th ed.). Maidenhead, UK: Open University Press.

Braun, V., & Clarke, V. (2006). USING THEMATIC ANALYSIS IN PSYCHOLOGY. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101. https://doi.org/10.1191/1478088706qp063oa

Carrigan, M. (2024). Generative AI for Academics. SAGE Publications Limited.

Celik, I., Dindar, M., Muukkonen, H., & Järvelä, S. (2022). The promises and challenges of artificial intelligence for teachers: A systematic review of research. TechTrends, 66(4), 616-630. https://doi.org/10.1007/s11528-022-00715-y

Coffey, A. (2014). Analysing documents. In U. Flick (Ed.), The SAGE handbook of qualitative data analysis (pp. 367-379). SAGE. https://doi.org/10.4135/9781446282243.n25

Cohen-Scali, V. (Ed.). (2012). Competence and competence development (Study Guides in Adult Education). Opladen, Germany: Verlag Barbara Budrich. https://doi.org/10.25656/01:10307

Depaepe, F., Verschaffel, L., & Kelchtermans, G. (2013). Pedagogical content knowledge: A systematic review of the way in which the concept has pervaded mathematics educational research. Teaching and Teacher Education, 34, 12-25. https://doi.org/10.1016/j.tate.2013.03.001

Dohn, N. B., Godsk, M., & Buus, L. (2019). Learning Design: Tilgange, cases og karakteristika. Læring og Medier (LOM), 21, 1-20. https://doi.org/10.7146/lom.v12i21.112639

Dohn, N. B., & Hansen, J. J. (2016). Begrebet "didaktisk design" - et kritisk overblik over betydninger. I N. B. Dohn & J. J. Hansen (Red.), Didaktik, design og digitalisering. Samfundslitteratur.

Dohn, N. B., & Hansen, J. J. (2018). Design in educational research -clarifying conceptions and presuppositions. In N. B. Dohn (Ed.), Designing for learning in a networked world. Routledge. https://doi.org/10.4324/9781351232357-2

Duch, H. S., & Nielsen, B. L. (2023). Organisatorisk rammesætning af kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelse. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 18(35). https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.136250

Eraut, M. (1994). Developing professional knowledge and competence. London, UK: Falmer Press.

Eshet-Alkalai, Y. (2004). Digital literacy: A conceptual framework for survival skills in the digital era. Journal of Educational Multimedia and Hypermedia, 13(1), 93-106.

Fink, L. D. (2013). Creating significant learning experiences: An integrated approach to designing college courses. John Wiley & Sons.

Floridi, L., Cowls, J., Beltrametti, M., Chatila, R., Chazerand, P., Dignum, V., … & Vayena, E. (2018). AI4People-An ethical framework for a good AI society: Opportunities, risks, principles, and recommendations. Minds and Machines, 28(4), 689-707. https://doi.org/10.1007/s11023-018-9482-5

Fraser, K., Gosling, D. and Sorcinelli, M.D. (2010). Conceptualizing evolving models of educational development. New Directions for Teaching and Learning, 122, 49-58. DOI: https://doi.org/10.1002/tl.397

Godsk, M. (2023). DUT Guide: Learning Design as an educational development methodology. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 18(35). https://doi.org/10.7146/dut.v18i35.141522

Hansen, J. J., & Nørgård, R. T. (2022). Hvad er Digital pædagogik? - Konturer af et nyt praksis- og forskningsfelt. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 17(32), 107-128. https://doi.org/10.7146/dut.v17i32.129582

Heimann, P. (1976). Didaktik als Theorie und Lehre. In P. Heimann (Ed.), Didaktik als Unterrichtswissenschaft (pp. 142-167). Stuttgart: Ernst Klett Verla

Illeris, K. (red.) et al. (2010). Læring i arbejdslivet. Learning Lab Denmark / Roskilde Universitetsforlag.

Iskov, T. (2020). Læreruddannelsens andenordensdidaktik. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 5(1), 92-114. https://doi.org/10.7146/lup.v5i1.116353

Jobin, A., Ienca, M., & Vayena, E. (2019). The global landscape of AI ethics guidelines. Nature Machine Intelligence, 1(9), 389-399.

https://doi.org/10.1038/s42256-019-0088-2

Johnson, G. P. (2023). Don't act like you forgot: Approaching another literacy "crisis" by (re)considering what we know about teaching writing with and through technologies. Composition Studies, 51(1), 169-175. https://compstudiesjournal.com/wpcontent/uploads/2023/06/johnson.pdf

Jørgensen, P. S. (2013). Kursusplanlægning. In Rienecker, L., Jørgensen, P. S., Dolin, J. & Ingerslev, G. H. (Eds.), Universitetspædagogik. Samfundslitteratur.

Kaplan-Rakowski, R., Grotewold, K., Hartwick, P., & Papin, K. (2023). Generative AI and teachers' perspectives on its implementation in education. Journal of Interactive Learning Research, 34(2), 313-338. https://www.learntechlib.org/primary/p/222363/

https://doi.org/10.70725/815246mfssgp

Keiding, T. B., & Thingholm, H. B. (2017). Om undervisning af første og anden orden. Studier I læreruddannelse Og -Profession, 2(1), 30-46. https://doi.org/10.7146/lup.v2i1.27691

Kumar, S., Gunn, A., Rose, R., Pollard, R., Johnson, M., & Ritzhaupt, A. D. (2024). The role of instructional designers in the integration of generative artificial intelligence in online and blended learning in higher education. Online Learning, 28(3), 207-231. https://doi.org/10.24059/olj.v28i3.4501

Laurillard, D. (2012). Teaching as a design science: Building pedagogical patterns for learning and technology. Routledge.

Long, D., & Magerko, B. (2020). What is AI literacy? Competencies and design considerations. In R. Bernhaupt, F. F. Mueller, D. Verweij, & J. Andres (Chairs), Proceedings of the 2020 CHI Conference on Human Factors in Computing Systems (pp. 1-16). Association for Computing Machinery. https://doi.org/10.1145/3313831.3376727

MacDowell, P., Moskalyk, K., Korchinski, K., & Morrison, D. (2024). Preparing Educators to Teach and Create With Generative Artificial Intelligence. Canadian Journal of Learning and Technology, 50(4), 1-23. https://doi.org/10.21432/cjlt28606

Maynard, A.: Evaluating prompts and responses (2023). https://andrewmaynard. net/prompt-and-response-evaluation/. Tilgået 23 maj, 2025

Mollick, E. and Mollick, L. (2023), "Assigning AI: Seven Approaches for Students with Prompts", The Wharton School Research Paper https://doi.org/10.2139/ssrn.4475995

Nyaaba, M., & Zhaı, X. (2024). Generative AI professional development needs for teacher educators. Journal of AI, 8(1), 1-13. https://doi.org/10.61969/jai.1385915

Olney, T., Rienties, B., Chang, D., & Banks, D. (2024). The Learning Design & Course Creation Workshop: Impact of a Professional Development Model for Training Designers and Creators of Online and Distance Learning. Technology, Knowledge and Learning, 29(1), 45-63. https://doi.org/10.1007/s10758-022-09639-1

Park, J. (2023). A case study on enhancing the expertise of artificial intelligence education for pre-service teachers. Preprints, Article 2023052006. https://doi.org/10.20944/preprints202305.2006.v1

Postareff, L., & Nevgi, A. (2015). Development paths of university teachers during a pedagogical development course. Educar, 51(1), 0037-52. https://doi.org/10.5565/rev/educar.647

Priestley, M., Biesta, G., & Robinson, S. (2015). Teacher agency: An ecological approach. Bloomsbury Academic. https://doi.org/10.4324/9781315678573-15

Richey, R.C. (2008). Reflections on the 2008 AECT Definitions of the Field. TechTrends. 52(1): 24-25. doi: https://doi.org/10.1007/s11528-008-0108-2 S2CID189912472.)

Rogers, E. M. (2003). Diffusion of innovations (5th ed.). Free Press.

Shulman, L. S. (1986). Those who understand: Knowledge growth in teaching. Educational Researcher, 15(2), 4-14. https://doi.org/10.3102/0013189X015002004

Uddannelses- og Forskningsministeriet. (2019). Bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/UFU/bilag/50/2127822.pd

Vuorikari, R., Kluzer, S., & Punie, Y. (2022). DigComp 2.2: The Digital Competence Framework for Citizens - With new examples of knowledge, skills and attitudes, EUR 31006 EN. Publications Office of the European Union, Luxembourg, 2022. https://doi.org/10.2760/490274

Downloads

Publiceret

2026-05-22

Citation/Eksport

Hansen, J. J., Bolding, M., Brøns, M. G., Voss, C. H., Krejberg, L., Sterregaard, J. S., … Nørgård, R. T. (2026). Kursusdidaktik og Generativ AI på tværs af universiteterne. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 21(40). https://doi.org/10.7146/dut.v21i40.157480

Nummer

Årg. 21 Nr. 40 (2026): Læringsmål & Bedømmelse

Sektion

Artikel

Licens

DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.

Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er medlem af DUN, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret. 

© Copyright

Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. 

Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.

Betingelser

Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

  • Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
  • Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“
  • Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.

Mest læste artikler af samme forfatter(e)