Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut Forskning i og udvikling af universitetsundervisning og -pædagogik Dansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN da-DK Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 1901-5089 <p>DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.</p> <p>Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er <a href="https://dun-net.dk/om-dun/medlemmer/bliv-dun-medlem/" target="_blank" rel="noopener">medlem af DUN</a>, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret.&nbsp;<br><br><strong>© Copyright</strong></p> <p>Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.&nbsp;</p> <p>Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.<br><br><strong>Betingelser</strong></p> <p>Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.</p> <p>Følgende betingelser skal dog være opfyldt:</p> <ul> <li class="show">Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“</li> <li class="show">Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“</li> <li class="show">Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.</li> </ul> Specialevejledning fra studenterselvstændighed til vejlederdiktat: En vejledningsmatrix https://tidsskrift.dk/dut/article/view/125239 <p>Specialevejlederes grundlæggende syn på, hvordan viden skabes, har betydning for, hvordan de vejleder. Fra et hermeneutisk perspektiv undersøges specialevejlederes forståelse af specialevejledning og denne forståelses betydning for specialevejlederes mulighedsrum for konkret handlen i specialevejledningen. På baggrund af Dysthes (2002, 2006) vejledningsmodeller, Nexø Jensens (2010) vejlederroller, Ankersborg &amp; Pogners (2022) vejledningsmatrix for specialestuderende samt semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med specialevejledere udvikles i artiklen specialevejledernes vejledningsmatrix. Heri modificeres vejledningsmodellerne med Pogners (2007) diskurs- og praksisfællesskaber, mens vejlederrollerne empirisk udbygges med vejlederrollen tekstvejleder. Vejledningsmatrixen viser, hvordan specialevejlederes forståelseshorisont skaber horisontsammensmeltning med bestemte vejledningsmodeller frem for andre, hvilket udvider eller indsnævrer mulighedsrummet for at agere i forskellige vejlederroller. Endvidere vises, at jo mere selvstændighed de studerende tildeles, jo større er vejleders mulighedsrum og omvendt, jo mere vejleder dikterer, jo mere snævert er vejleders mulighedsrum. Vejledningsmatrixen giver forklaringskraft til at forstå sammenhængen imellem underliggende forståelser af vejledning, opfattelsen af de studerende og vejleders mulighedsrum i vejledningen.</p> Vibeke Ankersborg Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 37 52 10.7146/dut.v17i32.125239 Kroppen i læring, læring i kroppen: Kropsforankret sprogundervisning på Zoom og i auditoriet https://tidsskrift.dk/dut/article/view/129438 <p>Didaktiske eksperimenter på natur- og sundhedsvidenskab har vist at læringsaktiviteter der giver universitetsstuderende relevante sansemotoriske erfaringer, styrker forståelse og hukommelse, men betydningen af sansning og bevægelse i humanioraundervisning er underbelyst. Gennem to pilotstudier med fokus på design, deltagelse og evaluering undersøger denne artikel kropsforankret læring på Humaniora i to læringskontekster: digital undervisning på Zoom og <br />auditorieundervisning på campus. Undersøgelsen viser at det også i humanioraundervisning er muligt at udvikle kropsforankrede læringsaktiviteter med stærk konceptuel integration, at de studerende deltog aktivt, og at de evaluerede aktiviteterne meget positivt. Sammenligningen af det fysiske og digitale læringsrum viser at kropsforankrede læringsaktiviteter fungerede godt i begge, med tilpasning til læringskonteksternes forskellige praktiske begrænsninger og muligheder. Auditoriet er en potentielt mere sårbar kontekst fordi deltagelse er synlig for alle, men samtidig åbner samværet i et fælles fysisk og socialt rum mulighed for aktiviteter hvor samspillet mellem de studerendes kroppe er grundlaget for læringsaktiviteternes konceptuelle integration. </p> Ditte Boeg Thomsen Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 53 72 10.7146/dut.v17i32.129438 Underviseres didaktiske transformation af forsknings- og udviklingsarbejde til undervisning https://tidsskrift.dk/dut/article/view/125587 <p>Relationer mellem forskning og uddannelse på videregående uddannelser har været genstand for stigende forskningsmæssig opmærksomhed op gennem 00-erne. Den karakteriseres ofte som ”nexus-forskningen” og refererer til teorier og begreber med henblik på at kunne kategorisere forskellige forbindelsestyper (nexus) mellem forskning og uddannelse. Imidlertid synes underviseres didaktiske transformationsprocesser mellem de to felter at være relativt <br />underbelyste. Empiriske studier fra et University College viser, at underviseres professionelle selvforståelse, deres dispositioner og positioneringer har stor indflydelse på den enkeltes måde at forbinde forskning med undervisning. Artiklens ambition er derfor at udvide det analytiske spekter i nexus-forskningen med et særligt blik på disse aspekters betydning for underviseres didaktiske transformationsprocesser. Med afsæt i aktuel teori fra nexus-forskningen samt <br />uddannelsessociologiske og didaktiske teorier argumenteres for en udvidet analytisk ramme, der kan synliggøre og integrere flere dimensioner, der har betydning for didaktisk fortolkning og transformation fra forskning til undervisning.</p> <p>Nøgleord: <br />Didaktisk transformation, nexus mellem forskning og uddannelse, rekontekstualisering, didaktisering.</p> Verner Larsen Henriette S. Duch Birthe Lund Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 73 89 10.7146/dut.v17i32.125587 Stopklods eller trappe? En undersøgelse af overgangen fra ungdomsuddannelse til et sprogstudium https://tidsskrift.dk/dut/article/view/129433 <p>Baseret på en generel opfattelse af, at overgangen mellem uddannelsestrin er central for fastholdelse af studerende, er formålet med denne artikel at undersøge de normer og adfærdsmønstre, som sprogstuderende har taget afsked med, såvel som deres oplevelse af overgangen til nye normer og adfærdsmønstre på første semester af deres universitetssprogstudium. Datagrundlaget omfatter undervisningsobservationer og uformelle samtaler på ungdomsuddannelser samt fokusgruppeinterviews med sprogstuderende på universitetet i starten af henholdsvis første og andet semester. Analyserne tydeliggør elementer i overgangen, som de studerende finder udfordrende.<br />Dette gælder f.eks. grammatikundervisningen på universitetet, manglende sparring med medstuderende i studiegrupper, uklar relevans af bestemte fag og undervisernes praksis på den digitale læringsplatform. Resultaterne sammenholdes desuden med tidligere studier af overgange mellem uddannelsestrin.</p> Lotte Dam Kristine Bundgaard Rikke Haugaard Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 90 106 10.7146/dut.v17i32.129433 Hvad er Digital pædagogik? – Konturer af et nyt praksis- og forskningsfelt https://tidsskrift.dk/dut/article/view/129582 <p>Baggrund: Den pædagogisk virkelighed er i forandring, og digitale teknologier spiller en betydelig rolle i universitetsundervisningens undervisningsformer.</p> <p>Formål: Formålet er at skabe overblik over det faglige domæne Digital pædagogiks betydninger og bidrage til en robust definition, der giver legitimitet og identitet og fremadrettet kan bruges i universitetspædagogikkens praksis, forskning og udvikling.</p> <p>Metode: Metodisk knyttes an til en induktiv analysestrategi, som indkredser en definition af Digital pædagogik, og en deduktiv analysestrategi, som tester definitionen i forhold til eksisterende definitioner og forskningsprojekter.</p> <p>Resultater: Artiklen udvikler en definition af Digital pædagogik som et tværdisciplinært fagligt domæne, der er influeret af eksisterende faglige domæner som uddannelsesteknologi, didaktik og almenpædagogik.</p> <p>Konklusion: Digital pædagogik kan fungere som et teoretisk grundlag til at forstå, udvikle og undersøge den digitale virkeligheds praksis. Digital pædagogik kan både forstærke videnskabelig forståelse af undervisning, læring og vejledning og på samme tid bidrage til at udvikle innovative og effektive læringsmiljøer og didaktiske design, som kan forbedre <br />læringsomgivelserne.</p> Jens Jørgen Hansen Rikke Toft Nørgård Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 107 128 10.7146/dut.v17i32.129582 DUT Guide: Inclusive online teaching and learning: Examples from HE teachers during the COVID-19 lockdown https://tidsskrift.dk/dut/article/view/130152 <p>During the COVID 19 lockdown, higher education (HE) teachers and students had to adapt to working, interacting and learning in digital spaces. This guide provides examples of HE teachers’ inclusive and effective online teaching and learning practices during the lockdown. The examples include curricular, pedagogic, organisational, relational and affective approaches, all of which were implemented by teachers intent on providing inclusive and effective learning opportunities for their students. This selection of examples is offered to HE teachers seeking inspiration for the development of their own inclusive and effective online teaching and learning.</p> Donna Hurford Stacey Cozart Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 129 136 10.7146/dut.v17i32.130152 Computational Thinking - et TC på CT https://tidsskrift.dk/dut/article/view/131945 <p>Herunder anmeldes: Bonderup Dohn, N., Mitchell, R. &amp; Chongtay, R. (2021). Computational thinking: teoretiske, empiriske og didaktiske perspektiver. København: Samfundslitteratur.</p> <p>Der er før kommet udgivelser på dansk om computational thinking (CT), men nu er den første antologi udkommet. Desværre findes der ikke nogen god dansk oversættelse af betegnelsen CT, men ordret vil det sige at tænke via beregning. Beregning følger en model, og hvert trin i beregningen kan (men behøver ikke) være baseret på aritmetik. Og det handler om algoritmer. Ligesom at følge en madopskrift. Men madlavnings-eksempletl rammer desværre ikke helt plet. CT må i sin essens involvere computerteknologi.</p> <p>Et andet eksempel kunne derfor være at lære at programmere. Men CT går bredere og dybere end det. Computational thinking handler om at lære at løse (computationelle) problemer. Ifølge antologiens definition går CT på ”de kognitive processer, som er involveret i udviklingen af itartefakter og programmer til at leve i verden i dag” (s. 14). Det involverer ”algoritmisk tænkning, datamodellering, computervisualisering og programmering” (s. 14). Antologien kommer især med argumenter og eksempler på algoritmisk tænkning, mindre på programmering, og ikke på datamodellering og computervisualisering. Og definitionen, mener jeg, risikerer at vi mister af syne, at CT er et epistemologisk projekt, der gerne skulle hjælpe eleven (subjektet) til at erkende verden, ikke udvikle it-programmer, men netop leve i verden.</p> <p>Det er ikke nogen nem bog at læse. Bogens målgruppe er ikke travle læsere, men "[F]forskere, undervisere og studerende i fag, der omhandler computational thinking, teknologiforståelse, informatik og digitale kompetencer på universiteter, professionshøjskoler samt efter- og videreuddannelser”</p> Peter Musaeus Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 137 141 10.7146/dut.v17i32.131945 Karrierekursen er sat – en undersøgelse af et projektorienteret praktikforløb i universitetsregi https://tidsskrift.dk/dut/article/view/132422 <p>I artiklen diskuteres samspillet mellem uddannelse, studerende og aftagermarked i et projektorienteret praktikforløb på universitetet. Denne undersøgelse tager afsæt i en dokumentanalyse og et fokusgruppeinterview foretaget på kandidatuddannelsen i Idrætsvidenskab ved Aarhus Universitet. Analysen viser god overensstemmelse mellem den viden, de færdigheder og kompetencer (VFK) som de studerende anvender og som praktikpladserne efterspørger. Dog bør der sondres mellem <em>generel</em> VFK, der er fundamental i løsningen af virkelighedsnære arbejdsopgaver, og <em>idrætsspecifik</em> VFK, der værdsættes af praktikvejledere, men ikke opfattes som lige nødvendig på alle arbejdspladser. For at opnå gennemskuelige og afstemte forløb opfordres til øget fokus på dialog og involvering af praktikvejledere, og forslag gives til hvordan strukturelle forhold kan understøtte dette. Når teoretisk kernefaglighed på campus konverteres til nøje struktureret opgaveløsning i praksis, påpeges imidlertid en risiko for umyndiggørelse af de studerende og en desavouering af akademia. Denne må holdes for øje i fremadrettet af- og udvikling af projektorienterede praktikforløb på universiteterne.</p> Kristian Raun Thomsen Camilla Bakkær Simonsen Simon Lønbro Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 3 21 10.7146/dut.v17i32.132422 Refleksionsdagbogen som en intervention mod præstationsangst: et blik på en uddannelsesskole https://tidsskrift.dk/dut/article/view/129207 <p>Refleksionsdagbogen er en intervention, der skal forebygge præstationsangst ved skriftlige prøver. I første fase designes indholdselementer til en portfolio ud fra en faglig hypotese. I anden fase afprøves indholdselementerne i praksis. Refleksioner over brug af indholdet samles i en refleksionsdagbog, og refleksionsdagbogen revideres efterfølgende med de faglige hypoteser, forfatteren udforsker. I revisionsprocessen inddrages faglitteratur, og resultaterne på revisionen kan renskrives til brug i en akademisk sammenhæng. Interventionen blev brugt til at uddanne engelsklærere på læreruddannelsen, og resultatet viste en forbedring på 40 % i antallet af studerende, som gennemførte deres 1.-årsprøve. Artiklen bygger på en eksplorativ analyse af deltagernes udvikling af deres professionsdidaktiske literacy og fremmedsproglige fluency i løbet af en praktikperiode på to måneder. Undersøgelsen fokuserer på beskrivelser af succes og frustration med undervisningen og identificerer tre typiske udviklingsmønstre bag følelserne: didaktikeren, pædagogen og forskeren.</p> Mark Thornberg Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 22 36 10.7146/dut.v17i32.129207 Nærhed og nysgerrighed https://tidsskrift.dk/dut/article/view/132788 Lotte Dyhrberg O'Neill Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32 1 2 10.7146/dut.v17i32.132788 Kolofon https://tidsskrift.dk/dut/article/view/132848 Anette Bjerre Jensen Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2022-06-13 2022-06-13 17 32