Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
https://tidsskrift.dk/dut
Forskning i og udvikling af universitetsundervisning og -pædagogik
Dansk Universitetspædagogisk Netværk, DUN
da-DK
Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
1901-5089
<p>DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.</p> <p>Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er <a href="https://dun-net.dk/om-dun/medlemmer/bliv-dun-medlem/" target="_blank" rel="noopener">medlem af DUN</a>, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret. <br><br><strong>© Copyright</strong></p> <p>Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. </p> <p>Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.<br><br><strong>Betingelser</strong></p> <p>Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.</p> <p>Følgende betingelser skal dog være opfyldt:</p> <ul> <li class="show">Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“</li> <li class="show">Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“</li> <li class="show">Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.</li> </ul>
-
Pandemins påverkan på universitetslärares pedagogiska praktik
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/131719
<p>I artikeln utforskas hur universitetslärares pedagogiska praktik har påverkats av den digitala omställningen under pandemin. Vi diskuterar särskilt kunskapsområden som digitala medier, design av fysisk och digital lärandemiljö, arbetsmiljö, riskbedömning, tillgänglighet och sociala relationer. Resultatet, som bygger på pilotstudien ”The Corona Crash Course” och aktuell forskning, visar att de kunskapsområden som tydliggjorts under den digitala omställningen främst handlar om genomförande av undervisning. Två nya kunskapsområden har identifierats: arbetsmiljö och riskbedömning. Nu behövs tid för reflektion och stöd så att universitetslärare kan utveckla en postpandemisk praktik som vilar på vetenskaplig grund.</p>
Marie Leijon
Martin Stigmar
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.131719
-
Materialitet, kropslighed og kommunikation i legeeksperimenter på tværs af uddannelser
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/131907
<p>Formålet med denne artikel er at undersøge og diskutere legende tilgange til læring i samarbejde på tværs af pædagog- og læreruddannelsen med afsæt i legeeksperimenter i ”BA-Lab”, der udvikles som et legende sted og rum for kollaborativ, kreativ og dialogisk udvikling af og refleksion over bachelorprojekter. Artiklen viser med metodologisk inspiration fra Design-Based Research, hvordan ”BA-Lab” som iterative legeeksperimenter gennemført i 2021 skaber nye rum for studerendes handling og deltagelse på tværs af professions- og uddannelsesgrænser. Dette udfoldes i tre overordnede temaer om 1) ”Legeframing” og kommunikative strategier, 2) Legeeksperimenter med kropslighed og følelser og 3) Legematerialer i relationelle og refleksive perspektiver. Til sidst diskuteres kollaborativ og tværgående udvikling af BA-Lab i relation til designprincipper som fælles sprog for pædagogisk udvikling og eksperimenteren samt pædagogiske implikationer, muligheder og opmærksomheder for (legende) videregående uddannelse.</p>
Kim Holflod
Mathias Sune Berg
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.131907
-
The ideal philosophy student
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/132715
<p>This paper investigates students’ transition into a bachelor’s programme of philosophy. The aim is to explore the meeting of the norms and expectations of student performances within the study programme and students’ identity negotiations when presented with these norms and expectations. Drawing on ideas of identities as performative and recognition practices as central to students’ abilities to navigate the norms, the study analyses what is entailed in the constructions of the ‘ideal’ philosophy students. The analysis builds on data produced through qualitative methods, including interviews, fieldwork and video-diaries. The analysis shows that the ‘ideal’ philosophy student is expected to demonstrate dedication and an ability to immerse themself in the content matter, while refraining from becoming absorbed in career prospects. Ideal philosophy identities performed confidence and were able to argue indisputably when engaging in discussions both in and outside teaching. Consequently, insecurity and incompetence were produced as side-effects, with a clear gendered pattern. Implications for higher education are discussed.</p>
Andrea Fransiska Møller Gregersen
Henriette Tolstrup Holmegaard
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.132715
-
Clinical problem-based medical education: A social identity perspective on learning.
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/132130
<p>Medical education programs are responsible for educating medical students to meet the demands of a complex and fast-changing healthcare system, that requires competent, reflective, robust, and engaged students who can collaborate in interdisciplinary settings. In this article, we examine and discuss how social identities affect medical students’ learning approaches regarding how, what, and why they learn in clinical problem-based medical education. We conducted an ethnographic study at Aalborg University Hospital, involving 7 medical students for 240 hours of participant observation and 8 hours of semi-structured interviews. During the analysis, we found that medical students’ social identities as well as the clinical problem-based practice were strongly associated with how, what, and why they learn. We highlight that there is a very fine balance to be found between the assumed and assigned social identities in clinical problem-based medical education if a learning outcome of high quality is to be ensured.</p>
Nicolaj Johansson
Susanne Nøhr
Tine Lass Klitgaard
Diana Stentoft
Henrik Vardinghus-Nielsen
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.132130
-
Emotionelt arbejde og læring i asynkron peer-feedback
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/129425
<p>Tidligere forskning i peer-feedback har fokuseret på, hvordan kognitive og indholdsmæssige frem for emotionelle forhold har betydning for studerendes læring. Denne artikel undersøger sammenhænge mellem deres læring og det det emotionelle arbejde, der kan være forbundet med asynkron peer-feedback via Screencast. I et emotionssociologisk perspektiv undersøger vi med afsæt i tre fokusgruppeinterviews, hvordan informanterne oplever at få og give peer-feedback til en ”usynlig” modtager. Resultaterne viser, at asynkron peer-feedback har et stort lærings-potentiale, hvor studerende får indsigt i egne opgaver gennem indblik i medstuderendes arbejde. Følgende tre emotionelle balancer præger deres peer-feedback og emotionelle arbejde: 1. At udvise personligt nærvær samtidig med faglig distance. 2. At integrere egne forventninger med modtagers. 3. At balancere faglig sikkerhed og usikkerhed. Vi sammenfatter disse fund i en dialogisk model, der kan anvendes i kvalificeringen af studerendes arbejde med peer-feedback på synkrone møder før og efter asynkron peer-feedback.</p>
Helle Merete Nordentoft
Karen Louise Møller
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.129425
-
Effektevaluering af adjunktuddannelse i en programteoretisk ramme – et casestudie
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/131931
<p>Vi evaluerede lektorkvalificeringsforløbet på Københavns Professionshøjskole (KP), efter at alle elementer i denne havde været udbudt mindst én gang (ca. 1 år), med henblik på at vurdere hele forløbets sammensætning samt få input til evt. revision. Vi valgte at lave denne evaluering i en programteoretisk ramme, hvor vi så på lektorkvalificeringen som en intervention beregnet på at øge kvaliteten af og samarbejdet om undervisningen på KP. Vi formulerede derfor de ønskede effekter og rettede evalueringsspørgsmålene mod at undersøge 1) om programmet har de ønskede effekter; 2) hvilke justeringer eller andre handlinger der evt. bør foretages.</p> <p>I denne artikel præsenterer vi som det første resultat programteorien for KP’s lektorkvalificering og diskuterer vores begrundelser for og erfaringer med at bruge programteori som ramme for evaluering af denne type program. Herudover analyserer vi udvalgte resultater, som er centrale for vores programteori, og diskuterer, om disse giver os anledning til at genbesøge programteorien.</p>
Marianne Ellegaard
Kristian Kildemoes Foss
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.131931
-
Oecon-uddannelsen på AAUBS - Pluralisme og Problem-based learning
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/129713
<p>Med den seneste internationale finanskrise i 2007/8 som baggrund har der fra forskellig side været sat et særligt fokus på, om de studerende nu bliver undervist i økonomi på den mest givende måde. Hvilke fortællinger om økonomi skal de studerende præsenteres for? Og hvilke undervisningsmæssig tilgange er mest hensigtsmæssige i henseende til at få de studerende gjort til selvstændige og kritisk reflekterende kandidater i økonomi? På Aalborg University Business School har vi i mange år forfulgt en pluralistisk tilgang. Vi bestræber os på at give de økonomistuderende en så fyldig værktøjskasse som muligt indeholdende forskellige økonomiske teorirammer og en flerhed af metoder, ligesom de gives flere muligheder for at skrive projekter i løbet af studiet. Problembaseret læring i Aalborg er velafprøvet og har i virkeligheden været på banen mange år før der blev efterlyst nye undervisningsformer inden for økonomi.</p>
Finn Olesen
Mogens Ove Madsen
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.129713
-
Værdiskabende workshops – trin for trin
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/133878
<p>Herunder anmeldes: Wirenfeldt Jensen, T., & Albrechtsen, C. (2022). Værdiskabende workshops: Trin for trin. Samfundslitteratur.</p> <p>Står du og evt. dine kolleger over for at skulle forberede og afholde en workshop, så er der hjælp at hente i bogen ”Værdiskabende workshops – trin for trin”. Bogen henvender sig til alle – lige fra de uerfarne workshopledere, travle projektledere til undervisere, der bare gerne vil have en kortfattet og konkret indføring til, hvordan en værdiskabende workshop kan gennemføres fra start til slut.</p>
Pernille Stenkil Hansen
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.133878
-
Digitale læringsrum
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/134460
<p>Herunder anmeldes ”Digitale læringsrum” af Christian Dalsgaard & Thomas Ryberg.</p>
Jens Jørgen Hansen
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.134460
-
Nu har du også mulighed for at debattere i DUT
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/134459
Lotte Dyhrberg O'Neill
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.134459
-
Kolofon
https://tidsskrift.dk/dut/article/view/134461
Trine Langberg Grønfeldt
Copyright (c) 2022 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift
2022-10-31
2022-10-31
17 33
10.7146/dut.v17i33.134461