https://tidsskrift.dk/dut Forskning i og udvikling af universitetsundervisning og -pædagogik da-DK <p>DUT udkommer elektronisk via Statsbibliotekets Open Journal System (Tidsskrift.dk) og DUNs hjemmeside (DUN-net.dk) forår og efterår. Det er gratis og frit tilgængeligt at læse og downloade artikler fra tidsskriftet.</p> <p>Det er ikke muligt at abonnere på Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, men hvis du er <a href="https://dun-net.dk/om-dun/medlemmer/bliv-dun-medlem/" target="_blank" rel="noopener">medlem af DUN</a>, får du tilsendt en nyhedsmail med link til udgivelsen, når den nyeste udgave er online. Linket vil også være tilgængeligt her på siden, så snart tidsskriftet er publiceret.&nbsp;<br><br><strong>© Copyright</strong></p> <p>Artikler publiseret i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, må bruges (downloades) og genbruges (distribueres, kopieres, citeres) til ikke-kommercielle formål med reference til forfattere og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift.&nbsp;</p> <p>Artikler indsendt til Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift må ikke publiseres i andre tidskrifter.<br><br><strong>Betingelser</strong></p> <p>Artikler i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, DUT, er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra dem.</p> <p>Følgende betingelser skal dog være opfyldt:</p> <ul> <li class="show">Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“</li> <li class="show">Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“</li> <li class="show">Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives ift. ovenstående bibliografiske oplysninger.</li> </ul> rtoft@edu.au.dk (Rikke Toft Nørgård) dut@dun-net.dk (Marie Lund Nielsen) Fri, 07 Feb 2025 13:22:18 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144399 <p>Temaet for artiklen er den første tid som underviser på en videregående uddannelse, hvor underviserne, eller som vi kalder dem ”uddannerne”, kan indgå i forskellige former for onboarding, herunder pædagogikum (lektorkvalificering). Artiklen fokuserer på adjunkters forståelse af deres rolle som uddanner, samt hvilke mulighedsrum for læring pædagogikum giver.</p> <p>Det empiriske materiale er fra en større professionshøjskole. På baggrund af kvalitative interviews med 11 adjunkter undersøges, hvorledes de ser forskellige logikker og forhandlingsrum i lyset af deres egen uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Teoretisk anvendes Wenger-Trayner &amp; Wenger-Trayners (2015) sociokulturelle læringsteori, herunder særligt begreber knyttet til såkaldte læringslandskaber. Resultater anvendes i en diskussion af adjunkternes socialisering og læring.</p> <p>Det konkluderes, at der er en variation i adjunkters erfaringer og baggrunde, som kan udfordre i et fælles kvalificeringsforløb, men også kan rumme potentialer for læring. Potentialer, der kan arbejdes med uddannelsesspecifikt inden for de eksisterende regimer og på tværs i forskellige former for samarbejde.</p> Henriette Skjærbæk Duch, Birgitte Lund Nielsen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144399 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/141656 <p>Denne artikel undersøger, hvad der karakteriserer skriftlige peer feedbackkommentarer, som studerende skriver til hinanden i projektgrupper, hvor de individuelt eller i undergrupper producerer delafsnit og udkast, der er bidrag til et samlet skriftligt produkt.</p> <p>Gennem en tematisk analyse af skriftlige kommentarer identificerer artiklen 13 forskellige typer kommentarer og diskuterer to overordnede mønstre. Først, at der er lav grad af begrundelse og baggrund inkluderet i kommentarerne og dernæst, at kommentarerne ofte formuleres som enten/eller valg, der er målrettede mod at gøre teksten færdig.</p> <p>Analysen opsummeres i en model, der udpeger et potentiale i at undervise og træne studerende i også at anvende procesfokuserende og åbnende kommentarer som en del af deres peer feedback-praksis.</p> <p>Artiklen bidrager til forståelsen af, hvordan studerende i grupper samarbejder om at forbedre skriftlige tekster gennem peer feedback især i en dansk universitetskontekst.</p> Dennis Jim Frederiksen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/141656 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/143339 <p>Universitetets matematikundervisning er typisk struktureret omkring forelæsninger med envejskommunikation, efterfulgt af instruktortimer, hvor studerende engagerer sig i opgaveløsning. Dette studie præsenterer en undersøgelse, hvor en underviser på to forskellige matematikhold inden for ingeniøruddannelsen har lavet undersøgelser med ny undervisningspraksis beskrevet som ”Det tænkende klasserum” udviklet af Peter Liljedahl. Denne praksis involverer bl.a. indledning af undervisningen med åbne problemløsningsopgaver, anvendelse af tilfældigt sammensatte trepersonersgrupper i undervisningen og brugen af lodrette, ikke-permanente tavleflader under gruppearbejdet.</p> <p>Gennem semesteret er der systematisk indsamlet data i form af undervisningsobservationer, evalueringssurveys og instruktorinterviews. Artiklens resultater belyser forskellige potentielle fordele ved denne tilgang, men identificerer også enkelte udfordringer. Dette bidrager til en dybere forståelse af dynamikken, der opstår ved implementeringen af disse nye undervisningsmetoder og deres indvirkning på både undervisningsprocessen og de studerendes sociale tilhørsforhold samt læring af matematik på universitetet.</p> Dorte Moeskær Larsen, Henrik Skov Midtiby Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/143339 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144490 <p>The laboratory has long been conceptualised as central for learning science in higher education. Students are provided with possibilities to learn content and develop skills, thereby gaining experience, practice, and confidence working in a laboratory. However, the affordances of the laboratory as a space where humans interact with each other as well as materials and technology are understudied from a learning perspective. By drawing on the post-phenomenological philosophy of technology, this study argues for including a sensitivity towards both the socio-cultural and socio-material in explorations of learning in the laboratory. To develop this argument, the article offers a qualitative study of instructors’ discourses and observations of students’ laboratory-based learning. Grounded in socio-cultural and socio-material analysis, I show how instructors conceptualise changes in student behaviour as a proxy for learning progression, as technologies become a part of their movement and of being in the laboratory.</p> Rie Malm Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144490 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145500 <p>This study investigates the dynamics of study groups among second-semester medical students enrolled in a gross anatomy course at Aarhus University, Denmark, during the autumn of 2018. Study groups served as organising units that had beneficial motivational, learning, and social effects. They provided accountability, academic support, and progress monitoring. Shared beliefs within these groups, influenced by near-peers, shaped the social norms for studying. The study suggests enhancing the effectiveness of study groups by targeting these beliefs through formal education of social role models, such as student teachers. Recognising the limitations of homogenous groups, the paper advocates for diverse peer groups to develop teamwork and higher order thinking skills. These findings underscore the importance of considering both academic and psychological aspects of group dynamics to improve student wellbeing and academic performance.</p> Anders Lerche Møller , Emil Smith, Peter Musaeus Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145500 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/140480 <p>De senere årtiers debatter om forholdet mellem forskning og undervisning på universitetet har peget på, at forskningsbaseret undervisning må gentænkes i masseuniversitetet. Det er imidlertid ikke entydigt, hvad en sådan gentænkning involverer i praksis. Med afsæt i et etnografisk studie af en række kurser, der har eksperimenteret med at integrere forskning i undervisningen, argumenterer denne artikel for, at en gentænkning af forskningsbaseret undervisning fordrer en opmærksomhed på tvivlens goder. Artiklen peger på, at et væsentligt aspekt, når studerende arbejder i forsknings- eller forskningslignende processer, er, at de kommer i tvivl. På denne baggrund indkredser artiklen, hvordan vi kan forstå tvivlens rolle i forskningsbaseret undervisning på baggrund af den amerikanske pragmatismes idéer om tvivl som forudsætning for videnskabelig tænkning, samt den nyere franske pragmatismes idéer om tvivl som grundlag for kritik. Artiklen udpeger opmærksomhedspunkter omkring organiseringen af undervisningen, så studerende kan spejle sig i hinandens og forskerens produktive tvivl.</p> Marie Larsen Ryberg Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/140480 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144456 <p>This article is based on an interdisciplinary PhD course on ageing societies. The course brought together researchers, practitioners, and PhD students representing diverse welfare regimes and scientific traditions. It departed from the assumption that learning is a process involving both cognitive, emotional, and social dimensions. It was inspired by three collaborative learning theories and contained a number of non-traditional learning activities. <br />The students’ motivation during the course was exceptionally high, and as teachers and organisers we became interested if this could be understood through the theory of resonance pedagogy.<br />The article presents parts of the course documentation. Activities and students’ responses are described and discussed in relation to the pedagogical inspirations. Rosa’s resonance pedagogy is used as a theoretical framework in a final synthesising discussion.<br />Diversity in scientific orientations, national backgrounds, learning activities, and using collaborative pedagogical thinking can support a learning environment with potentials for resonance.</p> Anne Liveng, Jeanette Eriksson, Jonas Christensen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144456 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144274 <p>Artiklen præsenterer en struktureret tilgang til udvikling af digitale kompetencer inden for uddannelsesinstitutioner. Den foreslår en model, der integrerer udvikling af digitale kompetencer på tværs af discipliner og niveauer for at opbygge en omfattende digital kompetenceprofil for studerende, med målet om at forberede dem til den digitale arbejdsstyrke. Artiklen argumenterer for at integrere digitale kompetencer i uddannelsesprogrammer og for at fremme bredere diskussioner om udvikling af digitale kompetencer. Artiklen understreger vigtigheden af en tværfaglig og niveauintegreret terminologi for effektivt at adressere de nuværende og fremtidige krav til digitale kompetencer i et hurtigt udviklende digitalt samfund.</p> Mads Ronald Dahl, Rasmus Hansen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144274 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144461 <p>Et valgfag på statskundskabsstudiet blev gennemført uden brug af computere og mobiltelefoner i undervisningslokalet. Afskåret fra internettets og mobiltelefonens distraktioner oplevede de studerende styrket lytning, hukommelse, koncentration og fokus. De vurderede i hovedtræk effekten på deres læreproces som positiv.</p> <p>Mange oplevede, at deres håndskrevne noter blev mere selektive og relevante, mens andre frygtede, at deres noter i længden ikke var nyttige, og de savnede Powerpoint-præsentationer til ”opslag.”</p> <p>I tech-fri undervisning kan det være en god ide at styrke undervisningens visuelle side, herunder tavleorden, udleverede handouts og tillige undervisning i notetagning.</p> <p>Det kræver en overvindelse at nå frem til tech-fri undervisning. Man skal ikke bruge de studerendes forhåndsforventninger som beslutningsgrundlag, for de studerendes faktiske oplevelser med tech-fri undervisning er samlet set langt mere positive end deres holdning på forhånd. </p> Peter Dahler-Larsen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144461 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/142560 <p>Overgangen til universitetet kan være udfordrende for mange studerende. For at imødekomme disse udfordringer mødes de studerende oftest af en række af sociale og faglige arrangementer i løbet af studiestarten. I denne artikel præsenteres erfaringer fra det online studiestartsforløb Study@AU fra Aarhus Universitet. Med udgangspunkt i forskningslitteraturen om ”den gode” overgang undersøges det i artiklen, på hvilken måde et online studiestartsforløb kan støtte stude-rendes overgang til universitetet i relation til deres faglige og sociale integration. Artiklen trækker på data fra 829 surveybesvarelser fra studerende samt data om de studerendes interaktion med forløbet fra Brightspace.</p> <p>Resultaterne fra undersøgelsen viser, at der generelt er stor tilfredshed med forløbet. I artiklen dis-kuteres potentielle tiltag, der kan forbedre Study@AU, på baggrund af data fra forløbet og de studerendes evaluering af forløbet. Her præsenteres blandt andet overvejelser om at gøre forløbet obligatorisk.</p> Laura Cordes Felby, Pernille Risør Elving Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/142560 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144656 <p style="font-weight: 400;">Uddannelsesledelse på universiteterne er mange ting og foregår på mange niveauer i organisationen. Uddannelsesledelse er alt fra den øverste ledelses beslutninger om universitetets strategiske retning til uddannelseslederen for en enkelt uddannelse, der i fællesskab med kolleger finder ud af, hvordan næste semesters undervisning skal fordeles. Uddannelsesledelse på alle niveauer af universitet er en betingelse for udvikling af uddannelserne, for den pædagogiske praksis og det, der foregår mellem undervisere og studerende i undervisning og vejledning. Derfor er det interessant at se nærmere på, hvordan uddannelsesledelse bedrives, og hvordan ledere af uddannelse navigerer i en kompleks organisatorisk kontekst med mange (ofte modsatrettede) krav. Denne faglige artikel tager afsæt i interviews med uddannelsesledere og sætter fokus på, hvordan ledere af uddannelse arbejder med meningsskabelse (som er et begreb hentet fra ledelsesteoretikeren Karl Weick) og strategisk ledelse, hvor uddannelseslederne bidrager med at gøre forandringer meningsfulde for underviserne og andre kolleger. Artiklen kan være en hjælp til den nyudpegede/nyansatte leder af uddannelse, men også for administrativt og videnskabeligt<br />ansatte som samarbejder med uddannelsesledere om at forandre universitetsuddannelserne.</p> Peder Hjort-Madsen, Gitte Duemose Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144656 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/149996 <p>I denne artikel beskrives, hvorledes podcasts kan anvendes studiestøttende ved at tilbyde et lydbaseret ’rum’, hvori nye kandidatstuderende kan leve sig ind og reflektere over egne erfaringer. Gennem fokuserede, biografiske interviews fortæller tidligere studerende i en podcastserie først om deres vej gennem uddannelsessystemet, og frem til specialeskrivningen skal påbegynde, dernæst om den individuelle specialeskrivning. De studerende beretter om resonans fra tidligere skole- og uddannelseserfaringer, som påvirker både deres arbejde med specialeskrivningen og forestillinger om fremtiden. På denne måde er det muligt at formidle et indblik i konkrete studerendes dannelses- og socialiseringsproces på universitetet. Dermed argumenterer artiklen for, at podcasts kan anvendes studiestøttende. Universitetsområdet har gennem flere år været udsat for besparelser, samtidig med at studentermassen bliver mere divers, hvilket har resulteret i fremkomsten af akademiske støttefunktioner.</p> Marianne Høyen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/149996 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/140647 <p>Det at understøtte og udvikle akademiske skrivekompetencer indebærer en række udfordringer (se bl.a. Wingate 2015; Greek &amp; Jonsmoen, 2017). En af udfordringerne er, at akademisk skrivning kan være omgærdet af mystik, fordi de faglige praksisser, der ligger bag tekstproduktionen, ofte er underforstået (Lillis, 2001).</p> <p>Denne artikel beskriver, hvordan en gruppe studerende forstår tre konkrete aktiviteter, der har til hensigt at understøtte akademisk skrivning i en konkret opgave. Aktiviteterne og de studerendes forståelse af dem analyseres på baggrund af fokusgruppeinterview i forhold til tre forståelser af akademisk skrivning (Lea og Street, 1998). Undersøgelsen peger dels på betydningen af at italesætte de faglige praksisser, der ligger bag fagets skriftlighed, dels på betydningen af at skabe muligheder for at se mange forskellige relevante faglige måder at udtrykke sig på.</p> <p>Med baggrund i denne undersøgelse diskuteres muligheder for at understøtte de studerendes udvikling af faglige akademiske skrivekompetencer gennem øget fokus på faglig praksis.</p> Bente Kristiansen, Maja Hojer Bruun, Jakob Krause-Jensen, Karen Louise Møller Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/140647 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/143140 <p>Denne artikel tager afsæt i en empirisk case, der repræsenterer en typisk underviserudfordring med et kort undervisningsforløb uden vejledning. I casen er der blevet implementeret et stilladseringseksperiment, der har til formål at træne de studerendes kompetencer, understøttet af underviser- og peerfeedback. Artiklen præsenterer resultaterne af eksperimentet baseret på mundtlige og skriftlige evalueringsdata samt underviserens observationer. Resultaterne viser, at der hos både underviser og studerende opstod indsigt i de studerendes faglige udfordringer. Underviseren brugte disse erkendelser til at tilpasse undervisningen, mens de studerende kunne identificere deres egne læringsbehov. Artiklen fremhæver også, at læsning, spejling og diskussion af hinandens opgaver udgjorde et læringspotentiale for de studerende. Samtidig understreges vigtigheden af at ramme de studerendes aktuelle faglige niveau samt facilitering og understøtning af peerfeedback. Artiklens formål er at give undervisere indsigt i, hvilken fordele og udfordringer der kan opstå, hvis stilladsering benyttes til at understøtte studerendes kompetenceudvikling.</p> Nanna Mortensen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/143140 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144510 <p>Tværfaglighed i universitetsundervisning fremhæves ofte som relevant, men der mangler konkrete vejledninger til at integrere tværfaglighed i undervisningen. Formålet med nærværende udviklingsprojekt var at udvikle og evaluere undervisningselementer, der kunne fremme studerendes tværfaglige tænkning på et nyt tværfagligt valgfag. Projektet tog afsæt i en teoretisk model for tværfaglig tænkning med fire underliggende kompetencer (refleksion, samarbejde, kritisk tænkning og håndtering af usikkerhed). Der blev indsamlet empiri via motivationsskriv, logbog, spørgeskemaundersøgelse og midtvejsevaluering. Erfaringerne viste, at de studerende oplevede, at flere af de afprøvede undervisningselementer gjorde det tværfaglige fokus håndgribeligt og tydeligt samt at deres færdigheder inden for tværfaglig tænkning blev styrket. Dog var der også udfordringer forbundet med at forstå og forholde sig til, hvad tværfaglighed egentlig indebærer. Udviklingsprojektet har ført til en række overvejelser om, hvordan tværfagligheden kan styrkes særligt i universitetssettings, der har tradition for en mere enkeltfaglig tilgang.</p> Line Nielsen, Christina Juul Jensen, Signe Allerup Vangkilde, Charlotte Bjerre Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144510 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145361 <p>Nye campusbyggerier er ofte præget af åbne og transparente fysiske studiemiljøer, der fremmer fællesskabet. Men hvordan oplever de studerende muligheder for faglig fordybelse i disse åbne studiemiljøer? Dette spørgsmål er omdrejningspunktet for denne artikel. Teoretisk kombinerer artiklen Hauges teori om faglig fordybelse med Schmidts begreb om det ambiente. Spørgsmålet undersøges gennem en kvalitativ analyse af walk and talk-interviews med studerende fra Campus Aarhus C, VIA University College. Undersøgelsen viser, at studerende har forskellige behov for ambiente stimuli afhængigt af deres faglig fordybelsesaktiviteter, og at valget af studiested formes af disse behov. De åbne og transparente studiemiljøer tilbyder forskellige varierende ambienter, der for nogle studerende opleves som stimulerende for faglig fordybelsesaktiviteter, mens andre finder dem distraherende og forstyrrende. Derudover identificeres udfordringer relateret til studerendes rutiner for valg af studiested og tidsbegrænsninger i forhold til at finde passende studiemiljøer, hvilket kan medføre en oplevelse af mangel på egnede studiepladser.</p> Kristine Nielsen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145361 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145288 <p>Dette casestudie udforsker den affektive påvirkning af studerende i deres første år på matematikstudiet baseret på Schindler og Bakkers affektive felt (2022). Fokus ligger på overgangen fra gymnasiet til universitetet, og hvordan både 1.- og 3.-semesterstuderende håndterer denne overgang i forhold til deres affektive forbindelse til matematik. Metodemæssigt anvendes kvalitative tilgange, såsom visuelle repræsentationer og fokusgruppeinterviews. Resultaterne indikerer, at opfattelsen af matematik ændres fra værktøj til videnskab hos de studerende i case-studiet, hvilket påvirker deres selvtillid i matematik efter et års studie. Studiet danner grundlag for anbefalinger til undervisere og institutionsledere om at støtte studerende i overgangen mellem gymnasiet og universitetet.</p> Maiken Westen Hom Svendsen, Connie Svabo , Liv Aamand Andersen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145288 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/148591 <p>A student agency perspective supports the development of teaching strategies that incorporate students’ meaning-making and agentic actions. This guide outlines seven strategies for educators in supporting students’ agency: (1) Support the students in becoming students, (2) foster autonomy in coursework, (3) be aware of power relations and cultivate an agency-supportive learning environment, (4) give attention to students’ sense of belonging, during studies and in a futures perspective, (5) ensure that the physical and digital environment supports students’ opportunities for agentic actions, (6) reframe expressions of resistance as agentic events and (7) examine how to encourage agentic reposition such as student persistence.</p> Maria Hvid Stenalt, Birgitte Lund Nielsen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/148591 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/148777 <p>Artiklen tager imod invitationen i Eva Bendix Petersens (EBP) artikel i DUT nr. 36 om eksplicitering<br />og brudflader i det universitetspædagogiske felt. Vi diskuterer først den forståelse af<br />’eksplicitering’, som bruges i artiklen, og argumenterer for, at den rummer en kortslutning, som<br />fører til en skæv forståelse af universitetspædagogik.</p> <p>Dernæst diskuterer vi forholdet mellem det, EBP kalder ’VIP’er’ og ‘universitetspædagoger’, og de<br />forskellige opgaver og positioner, de indtager. Der er en risiko for, at universitetspædagoger<br />lægger for ensidig vægt på pædagogik i form af redskaber, og vi peger på, at det vil være en<br />styrke, hvis de universitetspædagogiske enheder også var vidensproducerende. EBP peger efter<br />vores opfatteslse på nogle vigtige spørgsmål og dilemmaer, som vi mener, fortjener en mere<br />nuanceret diskussion, hvor såvel VIP-positionen som universitetspædagog-positionen kan<br />udfordres og reflekteres.</p> Hanne Leth Andersen , Jens Tofteskov, Lars Ulriksen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/148777 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/153152 <p>AI – især NLP og store sprogmodeller – formår at engagere folk på tværs af discipliner og interesser; efterligningen af menneskelig sprogforståelse og interaktion giver ikke bare anledning til nysgerrig undren i forhold til teknologien, men sætter også tanker i gang om, hvad det ”egentligt menneskelige” ved sprog, kommunikation, intelligens og tænkning er.<br>De tre bøger, jeg har valgt, har til fælles, at de ikke kun har et teknologifokus, men også kommer ind på de større, afledte spørgsmål: Melanie Mitchell henvender sig til ”tænkende mennesker”, Anders Søgaard forbinder et teknologisk med et filosofisk perspektiv, og Mark Coeckelbergh fokuserer på teknologifilosofiske og politisk-epistemologiske spørgsmål. Tilsammen giver min ”bogpakke” en god introduktion til kunstig intelligens som felt og ridser nogle af de spørgsmål op, vi bør stille os selv og hinanden i de kommende år.</p> Ruth Horak Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/153152 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/152679 <p>Artiklen præsenterer tre nyudgivne bøger om generativ kunstig intelligens (GenAI) i uddannelseskontekst. Bowen og Watsons Teaching with AI fokuserer på, hvordan undervisere kan integrere GenAI i deres praksis for at styrke studerendes læring, med særligt fokus på at designe meningsfulde studieaktiviteter der går ud over det gennemsnitlige niveau. Dobrins AI and Writing undersøger samspillet mellem menneske og maskine i akademisk skrivning, hvor GenAI kan bruges som støtteværktøj samtidig med at den akademiske integritet bevares. Furzes Practical AI Strategies giver både en grundlæggende forståelse af teknologien og konkrete strategier til anvendelse i uddannelse, mens han også rejser kritiske perspektiver omkring etik og bedømmelsessystemer. Fælles for værkerne er deres praktiske tilgang til at integrere GenAI i uddannelse på en måde, der understøtter menneskelig læring og udvikling frem for at erstatte dem.</p> Ove Christensen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/152679 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/153155 <p>DUT 37 præsenterer over mere end 300 sider en omfattende og diversificeret udforskning af universitetspædagogikkens rolle, udfordringer og potentiale i en tid, hvor videregående uddannelser står over for krav om forandring og innovation. Gennem kritisk refleksion, transformative praksisser og forskningsarbejde tilbyder DUT 37 gennem debat, artikler, guides og inspiration et kalejdoskopisk indblik i feltets viden, praksis og mulige udviklingsretninger.</p> Rikke Toft Nørgård Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/153155 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/dut/article/view/153156 <p>Titel: DUT 37<br>Årgang 20, Nummer 37/2025<br>Sponsoreres af Dansk Universitetspædagogisk Netværk</p> DUT Redaktionen Copyright (c) 2025 Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut/article/view/153156 Wed, 05 Feb 2025 00:00:00 +0100