Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift https://tidsskrift.dk/dut Forskning i og udvikling af universitetsundervisning og -pædagogik da-DK <p>Forfatteren(-erne) og Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift/Dansk Universitetspædagogisk Netværk. The author(s) and the journal share the Copyright</p> <p>Articles published in Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (Danish Journal of Teaching and Learning in Higher Education) may be used (downloaded) and reused (distributed, copied, cited) for non-commercial purposes with reference to the authors and publication host.</p> <p>We reserve first publication rights. Articles submitted to Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift (Danish Journal of Teaching and Learning in Higher Education may not be submitted to - or published in - other journals. Articles may be uploaded in institutional repositories if the author is required to so as part of a grant or institutional requirement.</p> <p>&nbsp;</p> katrine.lindvig@ind.ku.dk (Katrine Lindvig) dut@dun-net.dk (Teknisk support) fre, 17 apr 2020 15:47:40 +0200 OJS 3.1.1.4 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Digitale teknologier i dansk universitetsundervisning – et didaktisk perspektiv https://tidsskrift.dk/dut/article/view/116582 <p>Inviteret replik. Redaktionen har inviteret Helle Mathiasen til at skrive denne replik på baggrund af åbningsoplægget ved Dansk Universitetspædagogisk Netværks Konference 2019 med temaet Undervisningens teknologier og teknikker.</p> <p>&nbsp;</p> Helle Mathiasen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/116582 tir, 31 mar 2020 12:12:51 +0200 Samskabelse i Praksis - erfaringer fra et undervisningsforløb https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112547 <p>Artiklen er en beskrivelse af et undervisningsforløb og de overvejelser og refleksioner, vi har gjort os i vores samarbejde med eksterne partnere. I forløbet skulle de studerende samarbejde med en virksomhed, løse en opgave for virksomheden og ’pitche’ deres forslag som en del af eksamensformen. De skulle bruge deres faglige og analytiske kompetencer som en del af det forberedende arbejde, inden de afleverede den færdige rapport til samarbejdspartnerne. Det vil sige de studerende fik eksplicit bevågenhed på, hvilke kompetencer de havde i spil. Samtidig var samarbejdet med virksomhederne også en integreret del af kursusundervisningen på semestret, forstået på den måde, at de temaer, teorier og begreber, som vi tog op, kunne bruges af de studerende i deres senere arbejde med virksomhederne, både praktisk og teoretisk.</p> Vibeke Andersson, Helene Balslev Clausen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112547 tir, 31 mar 2020 10:37:14 +0200 Jagten på den gode opgave: Identifikation af kriterier og implementering af peer feedback i praksis https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115204 <p>Denne artikel beskriver baggrunden for et pilotprojekt med formativ peer feedback på et karaktergivende essay på et stort obligatorisk bachelorkursus. Peer feedback blev implementeret hovedsageligt som svaret på et behov hos de studerende for mere feedback. Vi diskuterer teorien bag peer feedback som metode i undervisningen og udmøntningen af projektet, inklusive processen bag udformningen af kriterier for peer feedbacken. Gennem interviews med nogle af de involverede studerende og gennem de studerendes spørgsmål i processen fik vi indblik i, hvordan de studerende opfattede peer feedback-processen, hvad der virkede for dem, og hvilke udfordringer der opstod. Efterbehandlingen satte især fokus på det nyttige, for både undervisere og studerende, i at præcisere kriterier for en sådan opgave.</p> Laura Mark Jensen, Mette Burmølle, Bjørn Friis Johannsen, Jesper Bruun, Marianne Ellegaard ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115204 tir, 31 mar 2020 10:39:22 +0200 Musik- og kunstfestival som praksisnært læringsmiljø i ingeniøruddannelse https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112577 <p>Entreprenørskab og innovation står højt på den politiske dagsorden. Universiteterne forventes at bidrage til at øge innovationskapaciteten i samfundet ved pædagogiske tiltag, der styrker de studerendes innovationskompetencer. Danmarks Tekniske Universitet og Roskilde Festival har siden 2010 etableret et samarbejde med intentionen om at rammesætte et autentisk praksisnært læringsmiljø, der kan understøtte og styrke udvikling af de studerendes personlige og professionelle innovative kompetencer. Vi argumenterer for, at festivalen kan karakteriseres som et ingeniørfagligt læringsmiljø med mulighed for udfoldning af professionel ingeniørmæssig problemløsning. I perioden 2010-2018 har mere end 750 studerende haft studieprojekter og undervisningsaktiviteter i dette regi. Formen og omfanget af samarbejdet er udfordrende og ressourcekrævende, og for at få samarbejdet til at blomstre og opnå de ønskede resultater, er det nødvendigt at etablere et robust institutionelt set-up, som kan understøtte og facilitere aktiviteterne.</p> Birgitte Rasmussen, Lasse Skovgaard Jensen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112577 tir, 31 mar 2020 11:06:07 +0200 Et statistikfags succesfulde omstrukturering – fokus på alignment og god feedbackpraksis https://tidsskrift.dk/dut/article/view/113457 <p>Faget Econometrics II blev over en fireårig periode gennemgribende omstruktureret pædagogisk. Motivet var, at for mange studerende lærte for lidt og på for lavt taksonomisk niveau. Omstruktureringens formål var at skabe tydelig alignment mellem fagets læringsaktiviteter, bedømmelse og læringsmål og som en del heraf følge Nicol og Macfarlane-Dick’s (2006) syv principper for god feedbackpraksis, der understøtter selvreguleret læring for at hjælpe studerende til en dybere opfyldelse af læringsmålene. For at opnå det introducerede vi en portfolioeksamen baseret på case-opgaver med online peer-feedback og genaflevering, udskiftede traditionelle forelæsninger med et flipped classroom og aktiverede studerende i øvelsestimerne. Vi beskriver omstruktureringens formål og implementering; analyserer hvorledes implementeringen levede op til de syv principper for god feedbackpraksis; og vi argumenterer for, at omstruktureringen var en stor succes, idet vi efter de nye tiltag har set større arbejdsindsats og læringsudbytte samt højere karakterer og beståelsesrater.</p> Morten Nyboe Tabor, Rikke von Müllen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/113457 tir, 31 mar 2020 11:10:13 +0200 "Den varme stol". En model for peer-feedback i kollektiv vejledning https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115661 <p>I artiklen præsenteres en model for, hvordan peer-feedback kan organiseres i kollektiv specialevejledning. Modellen betegnes “den varme stol” og er nytænkende, fordi den sætter fokus på den, der giver feedback, frem for den, der modtager feedback. Modellens centrale pædagogiske greb er dialog, hvorigennem vejlederen støtter den feedback-givende studerende i at udvikle kriterier for teksten med afsæt i læserbaseret feedback. Desuden gør vejlederen de udviklede kriterier til genstand for fælles diskussion med den tekstproducerende studerende og de øvrige deltagere. Med inddragelse af relevant forskningslitteratur argumenterer vi for, at modellen kan: 1. understøtte de studerende i at oparbejde akademiske skrivekompetencer, 2. fremme studerendes selvstændighed ved at invitere dem ind i en aktiv position i vejledningsrummet samt 3. understøtte vejlederens dialogiske praksis og bygge bro mellem funktionen som procesvejleder og faglig vejleder. Artiklen henvender sig til vejledere, som ønsker at afprøve kollektiv vejledning og peer-feedback eller forfine deres nuværende praksis.</p> Gitte Wichmann-Hansen, Tine Wirenfeldt Jensen, Mia Skytte O'Toole ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115661 fre, 17 apr 2020 15:46:25 +0200 Usynlige konventioner: Objektsproglige størrelser i studentertekster som eksempel på hidden literacy https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112638 <p>Formålet med nærværende artikel er at undersøge, hvordan nyindskrevne dansk- og journalistikstuderende håndterer et centralt aspekt af akademisk skrivning, nemlig inddragelse af sproglige størrelser fra en empiritekst. Gennem et kvantitativt studie af 100 kortere studentertekster kortlægger vi, i hvilket omfang de studerende markerer sådanne størrelser, og hvordan de gør det. Den fagtradition, vi undersøger, sprogvidenskaben, har en klar konvention for, hvordan sådanne størrelser skal håndteres, men denne konvention er næppe kendt af dem, der ikke er en del af det faglige fællesskab. Fremgangsmåden for dette forklares sjældent eksplicit i gængs håndbogslitteratur, men manifesterer sig i stedet som tavs viden og kan dermed ses som et eksempel på hidden literacy. Vi argumenterer i artiklen for, at et skrivepædagogisk fokus på sådanne tekstlige formalia, der ikke umiddelbart synes at tjene et indholdsmæssigt formål, kan bidrage til at øge indsigten i den videnskabelige genres konstituerende elementer.</p> Alexandra Holsting, Jesper Tinggaard Svendsen, Anna Vibeke Lindø, Jesper Knudsen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112638 tir, 31 mar 2020 11:17:13 +0200 "Vi er rigtig meget ens": Peer-dynamik i samarbejdet mellem specialeskrivende par https://tidsskrift.dk/dut/article/view/113469 <p>Fra 2015-2018 er antallet af parspecialer på Faculty of Arts (Arts) på Aarhus Universitet steget med næsten 300%. Der foreligger ikke systematisk forskning i, hvorfor der er en stigning, eller hvilke implikationer denne ændrede praksis har for hverken de studerendes læring eller vejledningen. Med afsæt i en Bakhtinsk forståelse af dialog undersøger vi, hvordan specialepars peer-dynamikker influerer på deres oplevelse af samarbejds- og læreprocesser. Empirien stammer fra et longtitudionelt studie, hvor fire specialepar har reflekteret på sammen på deres smartphones sammen tre gange i deres skriveproces. Analyserne viser, hvordan parrene i deres dialog løbende forhandler deres relation og faglighed, uden at de tilsyneladende undersøger de spændinger, som opstår undervejs i skriveforløbet. Vi konkluderer, at det kan øge de studerendes selvstændighed at skrive speciale sammen i par, da parret i et forpligtende samarbejde må træffe en række valg sammen, men tosomheden er også sårbar og kan blive et værn mod at undersøge den flerstemmighed, der i en Bakhtinsk forståelse er en forudsætning for læring.</p> Helle Merete Nordentoft, Tine Wirenfelt Jensen, Søren Smedegaard Bengtsen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/113469 tir, 31 mar 2020 11:20:38 +0200 Faciliteret Multi-Source Feedback som pædagogisk kompetenceudvikling – et dansk casestudie https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115654 <p>De seneste års politiske og institutionelle fokus på kvalitetssikring i undervisningen på de videregående uddannelser har afdækket et behov for at anerkende undervisning på lige fod med forskning. Peer-review anvendes til anerkendelse af forskning, men kan en lignende metode også anvendes til anerkendelse af undervisning? Og hvad sker der i en organisationskultur, når peer-review af undervisningen introduceres som pædagogisk kompetenceudvikling? I denne artikel præsenteres resultaterne af et forskningsprojekt, der udviklede, afprøvede og undersøgte en pædagogisk kompetenceudviklingsmodel inspireret af peer-review – en Faciliteret Multi-Source Feedback-model (FMSF-model). I et kvalitativt interviewstudie undersøgte vi deltagernes (n=15) oplevelse af FMSF-modellen og dens anvendelighed i et organisatorisk læringsperspektiv. Resultaterne peger på, at FMSF-modellen kan facilitere handlingsorienteret refleksion til gavn for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling og understøtte en organisatorisk læringsstruktur qua dens målrettede og strukturerede feedbackformat. Modellens anvendelighed påvirkes dog af lokalt forankrede kulturelle normer og praksisser, f.eks. sparsom peer-feedback og -observation samt manglende transparens blandt deltagerne.</p> Iris Maria Pedersen, Kamilla Pedersen, Diana Stentoft, Mette Krogh Christensen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115654 tir, 31 mar 2020 11:23:00 +0200 Læringsdesign til udvikling af kvalitets- og bedømmelseskriterier i studerendes arbejde med kommunikationsprodukter på universitetet https://tidsskrift.dk/dut/article/view/113383 <p>I denne artikel diskuterer vi, hvordan kvaliteten kan fremmes i studerendes arbejde med kommunikationsprodukter på universitetet. Først redegør vi for den universitetspædagogiske litteratur om kvalitets- og bedømmelseskriterier og peger på, hvordan denne primært beskæftiger sig med undervisning i og bedømmelse af akademiske opgaver. Vi argumenterer for, at kommunikationsprodukter ikke i samme grad som de akademiske opgaver har faste kvalitetskriterier, og at de studerende derfor først må lære at diskutere kvalitet og kvalitetskriterier i en konkret kommunikationssituation for derefter at kunne udarbejde et godt kommunikationsprodukt til denne. Med afsæt i de undervisnings- og bedømmelsespraksisser for kommunikationsprodukter, som vi selv har været en del af, foreslår vi et læringsdesign, der dels kan bruges til at stilladsere udviklingen og ekspliciteringen af kvalitetskriterier for kommunikationsprodukter i undervisningen, dels kan bruges til eksamen for at sikre en faglig og fair bedømmelse.</p> Rasmus Rex Pedersen, Mette Bengtsson ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/113383 tir, 31 mar 2020 11:25:03 +0200 Betydning af individuelle faktorer for frafaldsrisiko - en analyse af spørgeskemaer og studieadministrative data https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115942 <p>At falde fra et universitetsstudium sker i en proces mellem individuelle egenskaber og mødet med uddannelsesinstitutionen. Tidligere forskning har peget på betydningen af at komme fra ikke-uddannelsesvante hjem. Dette studie undersøger, i et frafaldsperspektiv, hvad forældres uddannelsesbaggrund samt adgangsgivende karaktergennemsnit betyder for mødet med det faglige niveau og studiemiljøet – og yderligere betydningen af individuelle baggrundskarakteristika for frafaldsrisikoen generelt. På baggrund af en kombination af spørgeskemadata fra 420 frafaldne studerende samt studieadministrativt data fra 10.226 studerende, begge dele fra fakultetet Arts på Aarhus Universitet, finder vi, at der blandt frafaldne studerende er et lavere adgangsgivende karaktergennemsnit forbundet med mere negative oplevelser af det faglige niveau, samt at studerende med forældre uden længere videregående uddannelser oplever at få mindre støtte og feedback fra undervisere. Derudover finder vi, at alder, adgangsgivende karaktergennemsnit, typen af ungdomsuddannelse og antal sabbatår har relativ stor forklaringskraft for frafaldsrisiko.</p> Emil Smith, David Reimer, Christian Christrup Kjeldsen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115942 tir, 31 mar 2020 12:02:30 +0200 Studerendes forventninger til specialevejledning og specialevejledere – en surveyundersøgelse https://tidsskrift.dk/dut/article/view/109048 <p>Ved hjælp af et spørgeskema undersøger vi forventninger til specialeprocessen, arbejdsindsats og resultater samt forventninger til deres vejleder og deres relation til denne blandt en årgang af nystartede specialeskrivere på et humanistisk institut.</p> <p>Ved at se på respondenternes akademiske historik, operationaliseret som deres BA-karakter og deres oplevelser med opgavevejledning samt deres selvrapporterede tryghed ved at skulle skrive speciale, inddeler vi respondenterne i henholdsvis fagligt ”sikre” og ”usikre” specialeskrivere. Vi finder at de to grupper ligner hinanden, men også at fagligt usikre studerende i højere grad søger klarhed og struktur på processen, mens fagligt sikre studerende i højere grad søger fagligt modspil.</p> <p>På baggrund af respondenternes svar anbefaler vi på linje med tidligere studier løbende dialogisk forventningsafstemning mellem vejleder og specialeskriver. En vigtig pointe er at forventninger og forforståelse er forskellige hos forskellige studerende; således rapporterer en overraskende stor andel af respondenterne at de har ”særlige problemer” som kan komme i vejen for specialeprocessen. Det øger blot kravet om løbende forventningsafstemning.</p> Jacob Thøgersen, Anita Dybdal ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/109048 tir, 31 mar 2020 12:07:38 +0200 DUT Guide to research presentations https://tidsskrift.dk/dut/article/view/116501 <p>Two of the most common mistakes made during the thousands and thousands of conference presentations held at conferences each year are: 1) the presenter forgets the purpose of the presentation (to inspire, communicate, get feedback and create a networks) and withdraws to a private party with his or her slides and presenter notes where the audience is essentially not needed. 2) The presenter makes the Cartesian divide between mind and body, and believes that body language, voice and interaction with the audience is unimportant when presenting scientific facts.</p> <p>This DUT Guide will take you through the six easy steps to better academic presentations.</p> Linda Greve ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/116501 tir, 31 mar 2020 12:12:32 +0200 Kolofon https://tidsskrift.dk/dut/article/view/119694 Trine Langberg Grønfeldt ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/119694 tir, 31 mar 2020 10:28:28 +0200