Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift

Operationelle læringsmål: Revision med studenterinddragelse

2023-10-05T11:01:59+02:00

Abstract

Vi præsenterer et udviklingsprojekt, hvor underviserne på Bioanalytikeruddannelsen på Københavns Professionshøjskole har lavet en fælles revision af alle uddannelsens læringsmål. Formålet var at fremme de studerendes forståelse af målene og dermed understøtte aktivt brug, hvorfor revisionsarbejdet bl.a. bygger på input fra de studerende i form af en survey inden arbejdet blev igangsat samt feedback på pilotudgaver af de reviderede målformuleringer. Udviklingsarbejdet blev udført i et samarbejde mellem alle undervisere i arbejdsgrupper for hvert semester og med peer feedback mellem semestrene på udkast til målbeskrivelser. Resultatet var:

Færre læringsmål med tydelig adskillelse mellem mål og indhold
Et standardiseret format via fælles skabelon for målbeskrivelser for alle semestre
Tydeligere og for de studerende mere forståelige formuleringer: Mere brugervenligt og ensartet sprog mellem semestre

Et kort og præcist format, der fokuserer på, hvad de studerende skal kunne med kursets/semestrets faglige indhold

Motiverende rammer i et programmeringskursus ved hjælp af to-sporede øvelseshold

2023-12-29T08:38:25+01:00

I vores samfund er programmering og IT-kompetencer vigtige. Men i kurser der introducerer programmering på videregående uddannelser, er det ofte svært at designe kursusarbejdet på en måde, der engagerer og motiverer både begyndere og folk, der allerede kan programmere lidt.

Denne artikel er et casestudie, der undersøger designet af valgfrie øvelses-spor som et kortere "fast-track" for erfarne eller velforberedte studerende og et længere "normal-track" for dem, der har brug for hjælp til at løse de tekniske dele af kursusarbejdet. Forsøget analyseres ved hjælp af Self-determination teori for at undersøge de studerendes motivation i et sådant set-up.

De studerende klarer sig godt og er generelt er glade for at kunne vælge mellem kurser for at finde deres egen læringsvej. Hvorvidt en 2-dages introduktionsworkshop eller en sporopdeling skaber de bedste rammer for programmeringskurser, ville være interessant at undersøge i fremtiden.

DUT guide: Digitale læringsrum

2023-10-18T19:25:21+02:00

Abstract

Denne guide har til formål at inspirere til et varieret brug af digitale teknologier i undervisningen samt hos det enkelte individ for at åbne nye muligheder for læring i undervisningen. Der skelnes i denne guide mellem fire forskellige digitale læringsrum, der hver især illustreres med en model for at skabe overblik over de digitale teknologiers potentialer og begrænsninger i relation til undervisningen og den enkelte læringsaktivitet. I guiden præsenteres seks tips til at skabe overblik over og arbejde med de digitale læringsrum. Disse tips rammesætter, hvordan de studerendes handlemuligheder kan udvides i forbindelse med forskellige læringsaktiviteter.

Brug (af) det fysiske læringsrum

2023-09-11T13:37:04+02:00

Abstract

Det fysiske læringsrum forstået som den bevidste brug af undervisninglokalet har med god ret fået mere og mere opmærksomhed de seneste år som et redskab til at understøtte læringen. Denne guide gennemgår indledningsvist med hvilke begrundelser interessen for læringsrummet som et redskab er fremkommet. Herefter beskrives med udgangspunkt i begrebet didaktisk rumlig kompetence råd, anvisninger og illustrationer for, hvordan brugen af det fysiske læringsrum kan gribes an. Slutteligt peges der på udviklingsmuligheder, både for at engagere sig i nyudvikling af læringsrum på et instutionelt plan og for at udvikle sine egne didaktisk rumlige kompetencer som underviser.

Bliver viden låst i sin kontekst ved problembaseret læring?

2023-10-13T13:38:48+02:00

Abstract

”Bliver viden låst i sin kontekst ved problembaseret læring?” (PBL) er spørgsmålet, jeg sætter til debat i denne artikel. Baggrunden er, at spørgsmålet længe har været omstridt; ikke kun i PBL-miljøer, men også i andre dele af uddannelsesforskningen. I PBL-litteraturen fremhæves ofte, at PBL er velegnet til at understøtte ikke kun udvikling af specifikke faglige kompetencer inden for et afgrænset område, men også generiske kompetencer med bred anvendelsesværdi. Inden for visse uddannelsessociologiske retninger betvivles imidlertid transferpotentialet i viden opnået gennem PBL-forløb. Det hævdes, at viden i udpræget grad låses til problemkonteksten, fordi viden i sin tværfaglige karakter mangler konceptuel styrke. Derved indløses det såkaldte eksemplariske princip ikke. Med videnssociologiske begreber diskuterer jeg forskellige vidensformers transferværdi. Jeg lader spørgsmålet i titlen stå åbent, men lægger op til, at man på trods af velafprøvede PBL-designs på universiteter og professionshøjskoler lægger et nyt og kritisk blik på vidensformer og det eksemplariske princip.

Kampen for og imod eksplicitering i det universitetspædagogiske praksisfelt

2024-03-26T12:12:12+01:00

Abstract

Det universitetspædagogiske praksisfelt i Danmark kendetegnes af nogle gennemgående brudflader, som har betydning for samarbejdet mellem professionelle universitetspædagoger og forskere, der underviser (VIP). I denne artikel undersøger jeg én af disse brudflader med afsæt i det, jeg kalder ’pædagogisk eksplicitering’. Spørgsmålet der driver undersøgelsen er, hvorfor mange universitetspædagoger (og andre) er for eksplicitering, og hvorfor mange VIP er skeptiske eller direkte imod. Hvad informerer de to forskellige positioner, og hvad sker der, når de mødes? Analysen baserer sig på data indsamlet gennem etnografisk deltagerobservation og anvender et diskursanalytisk perspektiv, hvor fokus er på den diskursive praksis og dennes rationaler og implikationer. Artiklen konkluderer blandt andet, at der er to væsensforskellige pædagogiske sprog i spil, selvom de to diskurspositioner ikke kan genkende dem hos hinanden. Indlægget er tænkt som en invitation til refleksion over hversagspraksis og værdier.

Dansk universitetspædagogisk forskning - i videnskabelige artikler i DUT

2023-10-25T14:10:48+02:00

Abstract

Hvad skal Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrifts artikler indeholde? I en artikel i Dansk Pædagogisk Tidsskrift retter to universitetspædagogiske forskere, Laura Louise Sarauw og Eva Bendix Petersen, en kritik mod DUTs videnskabelige artikler for at savne videnskabsteoretiske overvejelser, diskussion med universitetspædagogiske begreber, teorier og metoder, og feltopbygning gennem mere dialog med tekster i feltet.

Men er det så oplagt, at Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift har til opgave at bringe mere videnskabsteoretisk stof, teoridiskussion og teoriopbygning?

For det første er universitetspædagogiske forskere et mindretal blandt DUT’s artikelforfattere, ifølge en forfatteroptælling jeg har foretaget. En stor forfattergruppe er forskere på tværs af fag og fakulteter. For det andet er (videnskabs)teoretisk fokus ikke blandt tidsskriftets formulerede formål. For det tredje er DUT ikke et udtryk for al dansk universitetspædagogisk forskning, men kun en delmængde af den. Og endelig er det de mere anvendelsesorienterede videnskabelige, og især faglige artikler som skaber mest trafik på tidsskriftets sider.

Når kunstig intelligens bliver en del af vejledningsrummet

2023-09-01T18:36:25+02:00

Abstract

Generativ kunstig intelligens (GAI) er en helt ny aktør i vejledningen, som potentielt påvirker både vejledningens genstand, arbejdsprocesser og relationer. For vejledningsrummet udvides med en teknologi, der kalder på en genforhandling af, hvad vi i en uddannelseskontekst forstår ved begreber som originalitet, skrivning og plagiat (Dehouche, 2021; Anson, 2022). Samtidig påvirkes også den relationelle og interpersonelle dimension af vejledningen (Nordentoft et al., 2020) i det øjeblik, hvor tekster, tekstfeedback og anden kommunikation mellem vejleder og vejledte helt eller delvist genereres af kunstig intelligens. For at kunne navigere i dette udvidede vejledningsrum må vejledere forholde sig bevidst og reflekteret til egne og studerendes handlemuligheder - og til implikationerne for fremtidens vejledning.

Onlineundervisning: En praksisnær guide til planlægning, gennemførelse og evaluering

2024-04-22T11:11:44+02:00

Abstract

Onlineundervisning er skrevet af Marie Hvid Stenalt og Dorte Sidelmann Rossen, som begge har en baggrund som pædagogiske konsulenter med digitale teknologier som arbejdsområde. Bogen er, som undertitlen siger, En praksisnær guide til planlægning, gennemførelse og evaluering. Den er også lidt mere end det, for bogens 6. kapitel har overskriften ”Udvikling af egen onlineundervisning”, så den er også en guide til udvikling af onlineundervisning. Det vil sige bogen har fokus på at skabe viden om online undervisning og de didaktiske valg, man som underviser kan træffe i forbindelse med sin onlineundervisning. Bogen åbner også et refleksionsrum om disse valg, som det fremgår af bogens bagside: ”Hvordan engagerer du dine studerende online? Hvordan planlægger du onlineundervisning? Hvordan får du de studerende til at arbejde sammen i et digitalt undervisningsmiljø, og hvilke teknologier skal du bruge?”

Gruppearbejde på Ungdoms- og videregående uddannelser – Begrundelser og perspektiver

2024-04-19T10:24:57+02:00

Abstract

Antologien 'Gruppearbejde på ungdoms- og videregående uddannelser' af Henriette Duch (red.) et. al. er et kærkomment bidrag til didaktisk refleksion over gruppearbejde. Gennem en almen didaktisk tilgang udforsker bogen kompleksiteten af gruppearbejde som pædagogisk koncept, hvor fokus rækker ud over blot at handle om mål og midler. Med 10 kapitler, der spænder fra politiske idéer til evalueringsteknikker og professionelt samarbejde, opfordrer Duch og antologiens bidragsydere læseren til at overveje formålet og betydningen af gruppearbejde i undervisningen. Selvom nogle kapitler mangler dybde, leverer andre konkrete handlingsmuligheder og refleksioner, hvilket gør bogen til et skridt i retning af et bredere didaktisk perspektiv på gruppearbejde.

Kolofon

2024-05-21T09:14:03+02:00

Et forårsnummer i fuldt firspring

2024-05-23T09:26:28+02:00

Studieopbygning, fastholdelse og frafald - et strukturelt blik på første år af to STEM-uddannelser

2024-05-23T09:38:42+02:00

Abstract

Et fokus på overgangen til universitetet er essentiel, når nye studerendes integration skal understøttes og risikoen for frafald skal reduceres. Gennem en kvalitativ caseundersøgelse af uddannelsesopbygning og støtteordninger undersøger nærværende studie, hvordan første år opbygges, således at nye studerende støttes fagligt og socialt på første studieår på Matematik og Fysik på Aarhus Universitet, som er særligt ramt af højt frafald på første studieår. Med henblik på at belyse de strukturelle forhold vedrørende de studerendes overgang bygger studiet på data fra studieordninger og kursusbeskrivelser samt interviews med uddannelsesansvarlige. Analysen viser, at uddannelsernes faglige opbygning er struktureret gennem en klar taksonomisk progression under hensyn til de studerende. Derudover understøtter de to uddannelser de studerendes integration gennem en bred vifte af faglige og sociale støtteordninger. Der peges på, at der på Matematik opleves en kløft mellem gymnasiet og universitetet, mens der på Fysik opleves en manglende kommunikation om fagets kerne.

Digital detox: Forbedrer det studerendes aktivitet og trivsel?

2023-11-23T12:28:15+01:00

Abstract

Brugen af digitale devices såsom bærbare computere, tablets og mobiltelefoner i undervisningssituationer er genstand for ophedet debat i det aktuelle politiske landskab. I didaktiske kredse hersker der ligeledes stor interesse for emnet. I denne artikel diskuterer vi, hvilken rolle timeouts fra brugen af digitale devices (digital detox) spiller for graden af aktivitet og oplevet trivsel blandt universitetsstuderende. Vi sammenligner to undervisningsforløb: et med ureguleret brug af digitale devices og et med kraftigt reguleret, dvs. hvor studerende overhovedet ikke benytter sådanne enheder i undervisningen. Disse forløb undersøges igennem videoetnografiske metoder, deltagerobservation, interview, survey, samt videoassisterede interview. Studies resultater er ikke entydige, men indikerer dog, at digitale timeouts og regulering a) ikke nødvendigvis i selv medfører højere aktivitetsniveau, men b) kan føre til oplevelser af styrket trivsel.

Social ulighed på professionsbacheloruddannelser

2023-10-10T10:58:25+02:00

Abstract

Denne artikel har til formål at kortlægge den eksisterende viden om social ulighed på professionsbacheloruddannelser i Danmark. Fokus er på betydningen af socio-økonomisk baggrund for professionsbachelorstuderendes uddannelsesforløb. Forskningsspørgsmålet besvares gennem et rapid review af nyere dansk og europæisk litteratur på området. Ud af 1107 fremsøgte referencer på (inter)nationale søgedatabaser og håndholdt søgning af yderligere litteratur levede i alt 34 publikationer op til vores søgekriterier. Disse publikationer er inddelt i et uddannelsesforløbs fire faser: 1) optag, 2) faglig udvikling og social trivsel, 3) gennemførelse og frafald og 4) overgang til arbejdsmarkedet og videreuddannelse. Kortlægningen viser, at betydningen af socio-økonomisk baggrund for optaget på professionsbacheloruddannelser er relativt velbelyst i forskningslitteraturen, mens der mangler viden om, hvilken betydning den sociale baggrund har for professionsbachelorstuderendes uddannelsesforløb. Særligt er litteraturen sparsom og tvetydig, når det gælder professionsbachelorstuderendes faglige udvikling, trivsel og frafald.

Hvorfor deltager de ikke?

2023-09-30T11:11:19+02:00

Forskning i peerfeedback har primært fokuseret på peerfeedbacks potentiale for at bidrage til studerendes læreprocesser og udvikling af akademiske færdigheder. I denne artikel undersøger vi, med afsæt i et peerfeedbackforløb for bachelorstuderende på første år, hvorfor nogle studerende vælger ikke at deltage i peerfeedback. På baggrund af fokusgruppeinterviews og skriftlige studenterevalueringer undersøger vi gennem et positioneringsperspektiv de studerendes implicitte antagelser om peerfeedback og opstiller fire diskursive positioner for ikke-deltagelse: investorpositionen, den blinde position, den bedømmelsesorienterede position og den sårbare position. De analytiske fund viser både spændinger mellem forventninger til peerfeedbackforløb studerende imellem og spændinger mellem studerendes og universitetets antagelser om peerfeedbacks læringspotentiale. I diskussionen af, hvordan vores fund bidrager til eksisterende viden, introducerer og diskuterer vi begrebet "den implicitte underviser", der bruges til at indfange de studerendes implicitte antagelser om, hvad en universitetsunderviser er og bør være.