Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift

Organisatorisk rammesætning af kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelse

2023-03-29T15:28:04+02:00

Nationalt og internationalt imødegås behov for og krav om kompetenceudvikling for undervisere på videregående uddannelser gennem strategiske initiativer med oprettelse af centrale enheder. På baggrund af en case fra en professionshøjskole har artiklen til formål at bidrage til kvalificering af kompetenceudvikling Der spørges til muligheder og nye åbninger for professionsdidaktisk udvikling samt udfordringer og spændinger relateret til denne nye organisatoriske enhed med ansvar for kompetenceudvikling for alle undervisere.

Det empiriske grundlag er tre fokusgruppeinterviews samt dokumenter fra et større følgeforskningsprojekt. Teoretisk anvendes Wenger-Trayners praksisteori, og med afsæt i en interessentanalyse viser resultaterne en tilslutning til initiativet samt ønsker om yderligere opmærksomhed på samspil med andre enheder i organisationen, ønske om inddragelse af eksisterende viden og erfaringer samt opmærksomhed på de mange forskellige undervisere og uddannelser.

Til slut diskuteres opmærksomhedspunkter relateret til legitimitet af og forankring i en organisation præget af stor diversitet samt særlige forhold for og krav til kvalificering af adjunkter.

Fra Forskningsbaseret Uddannelse til Forsknings-Undervisnings-Integration – i modeller og praksis

2023-03-07T16:33:02+01:00

Universiteternes to hovedaktiviteter er forskning og uddannelse. I praksis opleves de to aktiviteter af mange forskere og studerende som adskilte størrelser. Siden 2014 har Københavns Universitet haft særligt fokus på Forsknings-Baseret-Undervisning (FBU) og fra 2016 på at øge Forsknings-Undervisnings-Integration (FUI) gennem fordeling af midler til lidt over 50 FUI-eksperimenter på alle fakulteter. Ambitionen er at opnå en tættere kobling mellem forskning og undervisning, der tilgodeser både studerendes læring og forskningsmæssig videnskabelse. Vi undersøger og evaluerer forløbet fra 2014 og til i dag. Anledningen er, at øget integration ikke er uden dilemmaer, når man har ambitioner om udvikling og samtidig vil give plads til diversitet mellem fag. Vi fremhæver, at eksperimenter og videndelingen efterhånden bidrager til integration samtidig med, at der fortsat skal være plads til mange forskellige måder at praktisere FUI på. To sidegevinster er, at eksperimenterne initierer studenteraktiverende undervisningsformer og faciliterer videndeling på tværs af fag og fakulteter.

Professional collaboration in higher education to support academic writing: Benefits and challenges

2023-03-22T09:12:30+01:00

At Södertörn University, Sweden, a collaboration model has been developed from the theory of academic literacies, aiming to support students’ writing development. In this innovative way of working, university librarians and writing teachers collaborate with lecturers to integrate a teaching element on academic writing (including searching for, appraising, reading, and writing texts) into existing university courses. In this article, we describe and discuss our experiences of implementing this model in nursing education. We observed that the collaboration made it possible for all professionals to share their knowledge, both in a theoretical and practical sense. Among other things, the lecturers appropriated several linguistic tools which they were able to use in their continued teaching of academic writing. However, challenges regarding the collegial sharing of knowledge were also experienced. If the lessons learned are to be implemented in the organisation, both resources and a mandate from the management are essential.

Se forståelser og misforståelser hos studerende undervejs i undervisningen med Classroom Shared Drawing

2023-03-29T15:28:52+02:00

Classroom Shared Drawing (CSD) er et program, hvor undervisere kan lade studerende svare ved at tegne individuelt eller gruppevis. De studerendes svar samles i lag, så man hurtigt kan se de studerendes forståelser og misforståelser af et givent fagligt område eller spørgsmål og hvor mange svar der afviger fra det korrekte. De studerendes svar er anonyme, men kan også gøres ikke-anonyme og dermed tjene som en form for summativ evaluering eller screening. Programmets største styrke er dog som formativt evalueringsredskab, da det kan anvendes løbende i undervisningen til at afdække de studerendes viden og færdigheder. Programmet kan anvendes på flere taksonomiske niveauer og egner sig ikke kun som redskab i fag, hvor det at tegne udgør en del af fagligheden (f.eks. matematik og fysik) ifm. grafer, men kan med fordel anvendes i alle fag, hvis man eksempelvis vil bede studerende om at forbinde det korrekte svar til det stillede spørgsmål med streger.

Fra tjekliste for studerende til viden og refleksion hos underviseren – om videnspotentialet i udviklingsprojekter

2023-06-06T11:59:37+02:00

Udviklingsprojekter kan være en lærerig proces for universitetsundervisere. Projekterne kan give nye indsigter, som kan understøtte refleksion samt læring hos underviseren og dermed bidrage til udvikling og forbedring af undervisningen.

Artiklen omhandler et udviklingsprojekt, som blev gennemført i forbindelse med universitets-pædagogikum. I udviklingsprojektet introduceres og afprøves en prædefineret tjekliste til studerendes opgavevejledning på kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Evalueringen af projektet viste, at behovet for udvikling i vejledningssituationen pegede i en anden retning. De studerende var gode til hver især at bruge tjeklisten, og denne var en støtte for dem i skriveprocessen, men de studerende fik ikke det fulde potentiale ud af tjeklisten, fordi de ikke brugte hinanden som peers og ikke var introduceret til formålet med den peer-feedback, som var et væsentligt element i klyngevejledningen.

Udviklingsprojektet har bidraget med viden om, at vejledergruppen skal blive bedre til at introducere og facilitere klyngevejledning, så de studerende får rammerne for det bedst mulige læringsudbytte.

DUT Guide: Uddannelsesudvikling

2023-07-31T09:42:07+02:00

Uddannelsesudvikling er en essentiel del af det akademiske arbejde på videregående uddannelser. I disse processer kan vi diskutere relevansen af en uddannelse samt sammenhængen og progressionen på tværs af semestre, kurser og undervisning for uddannelsens helhed, og det at skabe gode læringsprocesser for studerende. Der er således brug for at have et større fokus på de systematiske tilgange og de iterative processer, der kan være i at udvikle eller revidere en uddannelse.

Denne guide er baseret på teoretisk litteratur og forskning samt forfatternes egne erfaringer som uddannelsesrådgivere, og den præsenterer praksisnære anvisninger til uddannelsesansvarlige, undervisere, studerende, aftagere og uddannelsesudviklere om uddannelsesudvikling.

DUT Guide: Learning Design as an educational development methodology

2023-10-30T14:26:49+01:00

This guide focuses on Learning Design as an educational development methodology for enhancing teaching and learning and is intended for educational developers and educators with special educational development tasks in higher education. It addresses educators’ often implicit design for learning processes and how they can qualify their designs and learn from and support peers’ design choices. Learning Design involves incorporating pedagogical theory, making explicit design choices, emphasising student learning, utilising design aids and promoting reusability. The guide offers five practical tips for adopting Learning Design in higher education with the ultimate goal of empowering educators to design and share effective and efficient teaching.

Nye tider i DUT

2023-10-04T12:57:51+02:00

Kolofon

2023-10-30T14:14:51+01:00

Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder

2023-10-30T14:23:11+01:00

Rienecker, L. & Troelsen, R (2023) Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder. Samfundslitteratur

I opslagsbogen ’Universitetspædagogik i oversigt: Begreber og metoder’ kan du som underviser, uddannelsesansvarlig eller medarbejder i studieadministrationen hurtigt få en introduktion til eller en forklaring på de nøglebegreber, som anvendes i forbindelse med udvikling og kvalitetsarbejde af universiteternes uddannelser. Bogens korte kapitler formår både at rammesætte begreberne samt at nuancere og eksemplificere dem, hvilket gør dem yderst brugbare som oplæg til diskussioner i forskellige fora. Hvert kapitel inspirerer desuden til både refleksion og yderligere læsning.

Den faciliterende underviser

2023-10-30T14:19:41+01:00

Ravn, I. (2023). Den faciliterende underviser. Hans Reitzels Forlag. 241 sider.

Ib Ravn har forfattet en praksisnær og personligt forankret vejledning i at benytte facilitering i undervisningen. Står du indimellem i et undervisningslokale og tænker over, hvordan du klogest tackler situationen, vil du med stor sandsynlighed finde relevante råd her. Du vil også blive opmærksom på, hvor meget – eller lidt – du selv faciliterer, når du underviser. Til at forklare, hvorfor vi mennesker gør noget – eller med andre ord, hvad der skal til for at motivere os, inddrager Ravn selvbestemmelsesteori (Self-Determination Theory, SDT) som teoretisk kontekst. Denne teori påpeger, at der er tre psykologiske kernebehov (autonomi, kompetencer og tilhørsforhold), som må opfyldes, for at der kan skabes trivsel og motivation for læring. Ravn forklarer, hvordan disse behov kan mødes gennem udstrakt facilitering af den enkelte undervisningsgang, og læringen hos deltagerne dermed fremmes. Selvom bogen primært er en værdifuld ressource for den mindre erfarne underviser, vil enhver, som beskæftiger sig med undervisning af studerende og voksne kursister, kunne hente inspiration til refleksion over egen praksis og drage fordel af indsigt i Self-Determination Theory.