https://tidsskrift.dk/dut/issue/feed Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift 2019-10-25T09:07:27+02:00 Katrine Lindvig katrine.lindvig@ind.ku.dk Open Journal Systems Forskning i og udvikling af universitetsundervisning og -pædagogik https://tidsskrift.dk/dut/article/view/115640 DUT Guiden rækker hånden ud til underviserne 2019-10-25T09:07:27+02:00 Kim Jesper Herrmann kh@au.dk 2019-10-04T11:10:18+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112631 Skriveretreat for specialestuderende: Et produktivt rum 2019-10-25T09:07:26+02:00 Vibeke Ankersborg va.sts@cbs.dk <p>Specialestuderende udsættes for organisatorisk pres for at skrive speciale på normeret tid. Skriveretreat har vist sig at øge forskeres produktivitet, og fra et produktivitetsperspektiv viser artiklen gennem analyse af data indsamlet over fire år fra 12 skriveretreat afholdt på universitetet med 135 respondenter, hvordan og hvorfor Murray &amp; Newton (2009)’s model for struktureret skriveretreat for forskere kan tilpasses til en virksom model for specialestuderende. Modellen består af en klar struktur, et fast program, et offlinerum samt facilitators lederskab og introducerer begrebet befriende tvangselement. Denne kombination gør skriveretreat til et fristed for studerende til alene at koncentrere sig om specialet. På baggrund af Murray, Steckley &amp; MacLeod (2012)’s teoretiske model for struktureret skriveretreat vises, hvordan og hvorfor der også på skriveretreat for specialestuderende sker både en organisatorisk, emotionel og epistemologisk indkapsling, der øger de studerendes skriveproduktivitet, deres indsigt i specialearbejdsformer samt deres viden om specialeprocessen.</p> 2019-10-04T11:37:20+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/108069 Faglige skrivevejledere på studierne - Akademisk skrivning på universitetet. 2019-10-25T09:07:26+02:00 Vibeke Christensen vich@sdu.dk <p>I denne artikel beskrives en indsats, som har til hensigt at styrke bachelor-studerendes akademiske skriftlighed og faglige socialisering. Det sker gennem inddragelse af faglige skrivevejledere i den skriftlige og skrivedidaktiske praksis i undervisningen. De faglige skrivevejledere er kandidatstuderende på samme uddannelse som de BA-studerende, de skal vejlede, og de deltager indledningsvist i et kursus og varetager derefter vejledning. Indsatsen indgår i et større projekt om Akademisk Skriftlighed på Humaniora på SDU. Indledningsvis beskrives projektet og det samlede forløb. Herefter beskrives skriveindsatser på andre universiteter. Dernæst udfoldes den teoretiske forståelse af akademisk skrivning, som indsatsen baserer sig på. Nærmere beskrivelse af kurset og vejledningen samt evaluering af begge følger derefter. I den afsluttende konklusion reflekteres der over styrker og udviklingsmuligheder i indsatsen.</p> 2019-10-04T11:45:27+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/108002 Learning Analytics og udvikling af studerendes autonomi og autenticitet 2019-10-25T09:07:26+02:00 Frederik Voetmann Christiansen fchristiansen@ind.ku.dk Helle Mathiasen helle.mathiasen@ind.ku.dk Mikkel Willum Johansen mwj@ind.ku.dk <p>Et læringsmiljø på universitetet, der i stigende grad præges af registrering, kontrol og vurdering, giver udfordringer i forhold til de studerendes autonomi. Autonomi er ikke kun et spørgsmål om privatliv, men også om den akademiske frihed, der har været et centralt mål for universitetsuddannelserne siden dannelsen af det forskningsbaserede universitet. Vi stiller spørgsmålet: Hvordan kan universitetsundervisere tilrettelægge undervisningen på måder, som samtidig bevarer de studerendes autonomi og autenticitet i studieadfærden? Med afsæt i bogen ”Freedom to learn” (Macfarlane 2017) drøfter vi, hvordan vi som undervisere kan give studerende mulighed for at udfolde autonomi og autenticitet og giver eksempler på faldgruber i design af undervisningsforløb, som anvendelsen af learning analytics, i større eller mindre skala, kan føre til. Et særligt fokus er på brugen af learning analytics til kontrol af adfærd gennem summative evalueringer.</p> 2019-10-04T11:47:17+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/107622 Succeskriterier for anvendelse af Business Intelligence i universitetssektoren 2019-10-25T09:07:26+02:00 Rikke Gaardboe gaardboe@business.aau.dk Tom Nyvang nyvang@hum.aau.dk Erling Jensen ej@business.aau.dk <p>Gennem de sidste 10-15 år har universitetssektoren i Danmark undergået en række reformer og forandringer. En konsekvens heraf er et behov for højere grad af styring, som blandt andet understøttes af Business Intelligence (BI). BI er et begreb, der beskriver teknologier, software og processer til at tilvejebringe og analysere data til brug for beslutningstagning. I denne artikel undersøges, hvordan universiteter kan opnå succes med BI, samt hvilken organisatorisk nytte teknologien har. Studiet viser, at jo højere systemkvalitet, des højere brugertilfredshed og mere brug af BI. Øget informationskvalitet påvirker brugertilfredsheden. Den individuelle nytte af BI påvirkes af brugertilfredshed og brug. Der opnås organisatorisk nytte ved at anvende BI til rapportering, til ad hoc-analyser samt til opfølgning på forløb. Til trods for at teknologien kan anvendes til learning analytics, er det ikke med det formål, teknologien er implementeret, men mere i relation til nøgletal for økonomisk rapportering og kvalitetsmålinger.</p> 2019-10-04T11:53:28+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112644 Designing Hybrid Learning Spaces in Higher Education 2019-10-25T09:07:27+02:00 Charlotta Hilli chilli@abo.fi Rikke Toft Nørgård rtoft@tdm.au.dk Janus Holst Aaen jhaaen@tdm.au.dk <p>As Hybrid Learning Spaces move beyond distinctions between online and offline <br> spaces, they challenge divisions between teacher/student roles, formal/informal <br> contexts and analogue/digital communication and media. This article presents the concept of hybridity in higher education through a concrete example of a trans-national hybrid course collaboration between three teachers and thirty students at Aarhus University, Denmark and Åbo Akademi University, Finland. The course design is examined through theories on hybrid pedagogy, learning spaces and media ecology to suggest five design principles for Hybrid Learning Spaces. The paper argues that higher education has the potential of inviting students to learn in the world, with the world and for the world, in a way that cuts across traditional dichotomies and barriers.</p> 2019-10-04T11:26:52+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112640 Sensing the Same Space – Spatial Understanding and Engagement in Higher Education 2019-10-25T09:07:27+02:00 Jyri Lindén jyri.linden@tuni.fi Mikko Kanninen mikko.kanninen@tuni.fi Reijo Kupiainen reijo.kupiainen@tuni.fi Johanna Annala johanna.annala@tuni.fi <p>The aim of this theoretically oriented review is to examine the role of space and spatial thinking in the changing teaching and learning environments in higher education. The starting point is that educational space is not a pre-set institution or only a physical space but a social construction. As such, space is a crucial element in the learning process and student engagement.</p> <p>In the paper, basic concepts of educational space and spatiality are discussed. The complexity of the relations between spatial understanding and student engagement is demonstrated by referring to a specific drama and theatre course as a case example. The case was a joint master-level course between two European universities (in UK and Finland) where multiple online platforms were used.</p> <p>By the means of the learning space in the case, we discuss the nexus of spaces, comprising a dynamic spatial plurality across the learning environments. Blurring boundaries between formal and informal spaces seems to give room for meaningful and embodied experiences - social, situational and emotional connectedness with students in different places. Formal ICT solutions of digital learning do not automatically pay enough attention to spatial aspects of learning and engagement. Understanding the connections between spatial thinking and the meanings of engagement and senses of belonging brings vital elements to the development of digital learning and learning environments. Parallel with the discussions of the distinctive role of interaction and communication in digital environments, spatial understanding can offer an important contribution to increase understanding of personal meanings of learning. Based on the theoretical reflections of the presented case, bodily experiences of the sense of “sharing a space” appears to interrelate with the feelings of belonging and ownership in learning.</p> 2019-10-04T11:35:30+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112642 Rumlig organisering for læring 2019-10-25T09:07:27+02:00 Camilla Hedegaard Møller camilla.moller@kadk.dk Jesper Bonde jesper.bonde@kadk.dk <p>Denne undersøgelse handler om arkitektstuderendes oplevelse af at studere i en tegnesal på 750 m2 med 180 studerende. Casen er et obligatorisk kursus for førsteårsstuderende og det empiriske afsæt er studerendes ugentlige logbøger, interviews og egne noter fra forfatterne, der er ansvarlige undervisere. Der anlægges det perspektiv, at læring konstitueres i dynamiske fællesskaber af aktør-netværk af bl.a. mennesker, traditioner, rum og materialitet (Latour, 2005; Akrich 1992, Lave &amp; Wenger 2003; Keiding, 2012; Tanggaard &amp; Szulevicsz 2013). Undersøgelsen udfolder oplevede fordele og ulemper ved at studere i tegnesalen, ligesom den peger på præsentationer i plenum, antallet af personer og kurset 1:1 dimension, som centrale opmærksomhedspunkter.</p> 2019-10-04T11:29:14+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/109618 Group versus individual supervision of university students: a qualitative study 2019-10-25T09:07:26+02:00 janni Niclasen jniclasen@gmail.com Pernille Strøbæk pernille.stroebaek@psy.ku.dk <p>Background: Studies investigating strengths and limitations of group and individual supervision of university students are sparse. The aims of the present study were to investigate advantages and disadvantages of group and individual supervision, and to identify specific situations under which these two forms of supervision are particularly suitable.</p> <p>Method: A qualitative study comparing a combined group/individual supervision <br> model with a complete group supervision model among third-year Bachelor psychology students.</p> <p>Results: Group and individual supervision contribute differently to the supervision process. Group supervision is preferred in the beginning of the supervision process when close ties between the group members are yet to be established and there is a process-oriented focus in the actual supervision. Individual supervision is more <br> profitable at the end of the supervision course when content-focused supervision is needed.</p> <p>Discussion: Each supervisory model contributes differently to supervision. Based on the data from present study, a combined group/ individual supervision model is recommended.</p> 2019-10-04T11:43:28+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/111028 Udvikling af studerendes selvstændighed: Stilladsering i bachelorvejledning 2019-10-25T09:07:27+02:00 Kristina Bakkær Simonsen bakkaer@ps.au.dk Gitte Wichmann-Hansen gwh@au.dk <p>I denne artikel undersøger vi hvordan studerendes selvstændighed kan opøves i <br> forbindelse med opgaveskrivning. Vi tager afsæt i en teoretisk skelnen mellem <br> selvstændighed i processen og i produktet og argumenterer for, at sidstnævnte kan og bør trænes undervejs i et opgaveforløb, så de studerende gradvist opnår øget <br> sikkerhed i videnskabelige formidling. Datagrundlaget er en empirisk case, der indeholder dels en redegørelse for et konkret bacheloropgaveforløb på en samfundsvidenskabelig uddannelse, dels en analyse af forløbets resultater i form af skriftlige evalueringsdata, karakterdata og vejlederens egne observationer. Analysen viser, at vejledere kan fremme progression i studerendes selvstændighed gennem stilladsering, dvs. ved tidligt, gradvist og systematisk at indarbejde forskellige støttende aktiviteter som skriveøvelser, peer-feedback og kollektiv vejledning. Samlet skærper aktiviteterne de studerendes blik på videnskabelige genrekrav og afmonterer dermed meget af den usikkerhed, som de kan have omkring produktkravene til en selvstændig opgave. Resultatet er større mod på opgaveprocessen og højere kvalitet i de endelige produkter.</p> 2019-10-04T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/112641 Gruppebaserede læringsrum - rummer de læring? 2019-10-25T09:07:27+02:00 Isa Neimann Thomasen isth@phmetropol.dk Henriette Lorenzen helo@kp.dk Sys Johnsen syjo@kp.dk <p>Gruppebaserede læringsrum er karakteriseret ved stor variation i design og aktiviteter, hvilket kan give anledning til uensartet forståelse af rummene.&nbsp; Vi undersøger, hvordan studerende oplever tre læringsrum samt deres betydning for læringsudbyttet. Samtidig undersøges en konkret model; <em>Group Learning Activity Instructional Design Model (GLAID-modellen</em>) som analyseredskab ved design og evaluering af gruppebaserede læringsrum.</p> <p>Studenterevalueringer samt fokusgruppeinterviews, vedrørende læringsrummene <em>Workshop</em>, <em>Digital Arbejdsportfolio</em> og <em>Opsamling</em>, analyseres og diskuteres under inddragelse af teori om gruppebaseret læring og design af gruppebaserede lærings-aktiviteter.</p> <p>Overordnet set oplever de studerende de gruppebaserede læringsrum som væsentlige for deres læringsudbytte. Samtidigt ses, at ikke alle studerende anvender rummene som intenderet. GLAID-modellen guider til fokus på aktuelle design-komponenter.</p> <p>De planlagte læringsrum understøtter potentielt forskellige dele af læreprocessen, men vi når ikke altid i mål med vores intentioner. Facilitering samt tydeliggørelse af intentionen med læringsrummene skal styrkes. GLAID-modellen bidrager til skærpet opmærksomhed og struktureret refleksion og vurderes relevant på flere uddannelsesniveauer.</p> 2019-10-04T11:33:52+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/114809 DUT Guide: Undervisningens indholdsvalg 2019-10-25T09:07:27+02:00 Tina Bering Keiding keiding@tdm.au.dk <p>Spørgsmålet om undervisningens indhold er på en og samme tid et af de helt centrale og mest upåagtede spørgsmål i de videregående uddannelsers didaktik. I hvert fald når vi ser på forskningen. I praksis vælges indhold i hver eneste undervisningssituation. Artiklen præsenterer analytiske begreber og anvisninger, der kan guide underviserens valg af indhold. Udgangspunktet er den tyske almendidaktik, hvor spørgsmålet om undervisningens indhold traditionelt har indtaget en central plads, og som derfor tilbyder en række begreber, der kan skærpe vores analyser af og beslutninger om undervisningens indhold. Selvom jeg trækker tråde tilbage til didaktiske teorier, er det følgende mit kondensat af et mangfoldigt teorifelt og erfaringer fra lige så mangfoldige praksisser.</p> 2019-10-04T11:23:03+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/114933 DUT Guide: Peer-Feedback 2019-10-25T09:07:26+02:00 Rikke von Müllen rvm@samf.ku.dk <p>Peer-feedback er et populært svar på flere forskellige udfordringer, de videregående uddannelser står overfor. Det er også en meget kompleks pædagogisk praksis med mange led, som på lige så mange måder kan kompromitteres med det resultat, at peer-feedback ikke fører til de læringsmål, der var intenderede. Denne artikel vil derfor give nogle både forskningsbaserede og praktisk afprøvede bud på, hvad de vigtigste principper er for den praktiske gennemførelse af peer-feedback.</p> 2019-10-04T12:07:57+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/116030 Kollektiv Akademisk Vejledning – Fra forskning til praksis 2019-10-25T09:07:27+02:00 Thomas Viskum Gjelstrup Bredahl tbredahl@health.sdu.dk 2019-10-04T11:09:24+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/114710 God vejledning - af specialer, bacheloropgaver og projekter (2. udgave) 2019-10-25T09:07:27+02:00 Niels Hansen nh@mgmt.au.dk 2019-10-04T11:24:46+02:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/dut/article/view/116242 Kolofon 2019-10-25T09:07:27+02:00 Trine Langberg Grønfeldt trig@sdu.dk 2019-10-04T00:00:00+02:00 ##submission.copyrightStatement##