The Danish Journal of Higher Education

https://tidsskrift.dk/dut/issue/feed The Danish Journal of Higher Education 2025-02-07T13:22:18+01:00 Rikke Toft Nørgård rtoft@edu.au.dk Open Journal Systems Forskning i og udvikling af universitetsundervisning og -pædagogik https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144399 Forskellige logikker og forhandlingsrum 2024-06-11T09:28:12+02:00 Henriette Skjærbæk Duch hedu@via.dk Birgitte Lund Nielsen bln@via.dk

Temaet for artiklen er den første tid som underviser på en videregående uddannelse, hvor underviserne, eller som vi kalder dem ”uddannerne”, kan indgå i forskellige former for onboarding, herunder pædagogikum (lektorkvalificering). Artiklen fokuserer på adjunkters forståelse af deres rolle som uddanner, samt hvilke mulighedsrum for læring pædagogikum giver. Det empiriske materiale er fra en større professionshøjskole. På baggrund af kvalitative interviews med 11 adjunkter undersøges, hvorledes de ser forskellige logikker og forhandlingsrum i lyset af deres egen uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Teoretisk anvendes Wenger-Trayner & Wenger-Trayners (2015) sociokulturelle læringsteori, herunder særligt begreber knyttet til såkaldte læringslandskaber. Resultater anvendes i en diskussion af adjunkternes socialisering og læring. Det konkluderes, at der er en variation i adjunkters erfaringer og baggrunde, som kan udfordre i et fælles kvalificeringsforløb, men også kan rumme potentialer for læring. Potentialer, der kan arbejdes med uddannelsesspecifikt inden for de eksisterende regimer og på tværs i forskellige former for samarbejde.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/141656 Written peer feedback among students in project groups: characteristics and potentials 2024-04-19T09:28:42+02:00 Dennis Jim Frederiksen dennisjf@ikp.aau.dk

This article investigates the characteristics of written peer feedback comments that students provide to each other in project groups, where they individually or in subgroups produce sections and drafts contributing to a collective written product. Through a thematic analysis of written comments, the article identifies 13 different types of comments and discusses two overarching patterns. First, there is a low degree of justification and background included in the comments, and second, the comments are often formulated as either/or choices, aimed at finalizing the text. The analysis is summarized in a model that highlights the potential of teaching and training students to also use process-focused and open comments as part of their peer feedback practice. The article contributes to the understanding of how students in groups collaborate to enhance written texts through peer feedback, particularly in a Danish university context.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/143339 Matematikundervisning på universitetet 2024-06-11T09:36:32+02:00 Dorte Moeskær Larsen dmla@imada.sdu.dk Henrik Skov Midtiby hemi@mmmi.sdu.dk

The university's mathematics education is typically structured around lectures with one-way communication, followed by tutorial sessions where students engage in problem-solving. This study presents an investigation in which an instructor, across two different engineering mathematics classes, experimented with new teaching practices developed by Peter Liljedahl. These practices include introducing classes with open problem-solving tasks, employing randomly selected three-person groups during instruction, and using vertical, non-permanent whiteboard surfaces during group work. Throughout the semester, data has been systematically collected in the form of teaching observations, evaluation surveys, and instructor interviews. The results of the article illuminate various potential benefits of this approach but also identify some challenges. This contributes to a deeper understanding of the dynamics that arise during the implementation of these innovative teaching methods and their impact on both the teaching process and students' social affiliations and learning of mathematics at the university.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144490 Being in the teaching laboratory 2024-08-09T09:32:33+02:00 Rie Hjørnegaard Malm rie.malm@ind.ku.dk

The laboratory has long been conceptualised as central for learning science in higher education. Students are provided with possibilities to learn content and develop skills, thereby gaining experience, practice, and confidence working in a laboratory. However, the affordances of the laboratory as a space where humans interact with each other as well as materials and technology are understudied from a learning perspective. By drawing on the post-phenomenological philosophy of technology, this study argues for including a sensitivity towards both the socio-cultural and socio-material in explorations of learning in the laboratory. To develop this argument, the article offers a qualitative study of instructors’ discourses and observations of students’ laboratory-based learning. Grounded in socio-cultural and socio-material analysis, I show how instructors conceptualise changes in student behaviour as a proxy for learning progression, as technologies become a part of their movement and of being in the laboratory.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145500 Dissecting study groups 2024-06-27T10:15:49+02:00 Anders Lerche Møller ANRMOE@rm.dk Emil Smith esmith@edu.au.dk Peter Musaeus petermus@au.dk

This study investigates the dynamics of study groups among second-semester medical students enrolled in a gross anatomy course at Aarhus University, Denmark, during the autumn of 2018. Study groups served as organising units that had beneficial motivational, learning, and social effects. They provided accountability, academic support, and progress monitoring. Shared beliefs within these groups, influenced by near-peers, shaped the social norms for studying. The study suggests enhancing the effectiveness of study groups by targeting these beliefs through formal education of social role models, such as student teachers. Recognising the limitations of homogenous groups, the paper advocates for diverse peer groups to develop teamwork and higher order thinking skills. These findings underscore the importance of considering both academic and psychological aspects of group dynamics to improve student wellbeing and academic performance.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/140480 Forskningsbaseret undervisning og tvivlens goder 2024-02-07T09:26:36+01:00 Marie Larsen Ryberg mlr@ind.ku.dk

De senere årtiers debatter om forholdet mellem forskning og undervisning på universitetet har peget på, at forskningsbaseret undervisning må gentænkes i masseuniversitetet. Det er imidlertid ikke entydigt, hvad en sådan gentænkning involverer i praksis. Med afsæt i et etnografisk studie af en række kurser, der har eksperimenteret med at integrere forskning i undervisningen, argumenterer denne artikel for, at en gentænkning af forskningsbaseret undervisning fordrer en opmærksomhed på tvivlens goder. Artiklen peger på, at et væsentligt aspekt, når studerende arbejder i forsknings- eller forskningslignende processer, er, at de kommer i tvivl. På denne baggrund indkredser artiklen, hvordan vi kan forstå tvivlens rolle i forskningsbaseret undervisning på baggrund af den amerikanske pragmatismes idéer om tvivl som forudsætning for videnskabelig tænkning, samt den nyere franske pragmatismes idéer om tvivl som grundlag for kritik. Artiklen udpeger opmærksomhedspunkter omkring organiseringen af undervisningen, så studerende kan spejle sig i hinandens og forskerens produktive tvivl.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144456 Pedagogical reflections from a transnational PhD course in ageing 2024-10-10T15:56:16+02:00 Anne Liveng aliveng@ruc.dk Jeanette Eriksson jeanette.eriksson@mau.se Jonas Christensen jonas.christensen@mau.se

<table> <tbody> <tr> <td width="558"> This article is based on an interdisciplinary PhD course on ageing societies. The course brought together researchers, practitioners, and PhD students representing diverse welfare regimes and scientific traditions. It departed from the assumption that learning is a process involving both cognitive, emotional, and social dimensions. It was inspired by three collaborative learning theories and contained a number of non-traditional learning activities. The students' motivation during the course was exceptionally high, and as teachers and organisers we became interested if this could be understood through the theory of resonance pedagogy. The article presents parts of the course documentation. Activities and students’ responses are described and discussed in relation to the pedagogical inspirations. Rosa’s resonance pedagogy is used as a theoretical framework in a final synthesising discussion. Diversity in scientific orientations, national backgrounds, learning activities, and using collaborative pedagogical thinking can support a learning environment with potentials for resonance. </td> </tr> </tbody> </table>

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144274 Model for digitale kompetencer 2024-04-19T13:22:09+02:00 Mads Ronald Dahl wiz@au.dk Rasmus Hansen rasmushansen@au.dk

The article presents a structured approach to the development of digital competences within educational institutions. It proposes a model that integrates digital skills development across disciplines and levels to build a comprehensive digital skills profile for students, with the aim of preparing them for the digital workforce. The article argues for integrating digital competences in education programs and for promoting wider discussions about the development of digital competences. The article emphasizes the importance of an interdisciplinary and level-integrated terminology to effectively address the current and future demands for digital competences in a rapidly developing digital society.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144461 Tech-fri undervisning 2024-05-03T10:51:21+02:00 Peter Dahler-Larsen pdl@ifs.ku.dk

Et valgfag på statskundskabsstudiet blev gennemført uden brug af computere og mobiltelefoner i undervisningslokalet. Afskåret fra internettets og mobiltelefonens distraktioner oplevede de studerende styrket lytning, hukommelse, koncentration og fokus. De vurderede i hovedtræk effekten på deres læreproces som positiv. Mange oplevede, at deres håndskrevne noter blev mere selektive og relevante, mens andre frygtede, at deres noter i længden ikke var nyttige, og de savnede Powerpoint-præsentationer til ”opslag.” I tech-fri undervisning kan det være en god ide at styrke undervisningens visuelle side, herunder tavleorden, udleverede handouts og tillige undervisning i notetagning. Det kræver en overvindelse at nå frem til tech-fri undervisning. Man skal ikke bruge de studerendes forhåndsforventninger som beslutningsgrundlag, for de studerendes faktiske oplevelser med tech-fri undervisning er samlet set langt mere positive end deres holdning på forhånd.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/142560 Bidrager online studiestartsforløb til social og faglig integration i overgangen til universitetet? 2024-06-11T20:58:51+02:00 Laura Cordes Felby lcf@au.dk Pernille Risør Elving prelving@au.dk

Overgangen til universitetet kan være udfordrende for mange studerende. For at imødekomme disse udfordringer mødes de studerende oftest af en række af sociale og faglige arrangementer i løbet af studiestarten. I denne artikel præsenteres erfaringer fra det online studiestartsforløb Study@AU fra Aarhus Universitet. Med udgangspunkt i forskningslitteraturen om ”den gode” overgang undersøges det i artiklen, på hvilken måde et online studiestartsforløb kan støtte stude-rendes overgang til universitetet i relation til deres faglige og sociale integration. Artiklen trækker på data fra 829 surveybesvarelser fra studerende samt data om de studerendes interaktion med forløbet fra Brightspace. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at der generelt er stor tilfredshed med forløbet. I artiklen dis-kuteres potentielle tiltag, der kan forbedre Study@AU, på baggrund af data fra forløbet og de studerendes evaluering af forløbet. Her præsenteres blandt andet overvejelser om at gøre forløbet obligatorisk.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144656 Strategisk uddannelsesledelse og meningsskabelse på universitetet 2024-06-10T10:13:38+02:00 Peder Hjort-Madsen sdm475@ku.dk Gitte Duemose gidh@adm.ku.dk

Uddannelsesledelse på universiteterne er mange ting og foregår på mange niveauer i organisationen. Uddannelsesledelse er alt fra den øverste ledelses beslutninger om universitetets strategiske retning til uddannelseslederen for en enkelt uddannelse, der i fællesskab med kolleger finder ud af, hvordan næste semesters undervisning skal fordeles. Uddannelsesledelse på alle niveauer af universitet er en betingelse for udvikling af uddannelserne, for den pædagogiske praksis og det, der foregår mellem undervisere og studerende i undervisning og vejledning. Derfor er det interessant at se nærmere på, hvordan uddannelsesledelse bedrives, og hvordan ledere af uddannelse navigerer i en kompleks organisatorisk kontekst med mange (ofte modsatrettede) krav. Denne faglige artikel tager afsæt i interviews med uddannelsesledere og sætter fokus på, hvordan ledere af uddannelse arbejder med meningsskabelse (som er et begreb hentet fra ledelsesteoretikeren Karl Weick) og strategisk ledelse, hvor uddannelseslederne bidrager med at gøre forandringer meningsfulde for underviserne og andre kolleger. Artiklen kan være en hjælp til den nyudpegede/nyansatte leder af uddannelse, men også for administrativt og videnskabeligt ansatte som samarbejder med uddannelsesledere om at forandre universitetsuddannelserne.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/149996 Podcasts som refleksionsrum 2024-10-02T14:08:36+02:00 Marianne Høyen hoyen@edu.au.dk

I denne artikel beskrives, hvorledes podcasts kan anvendes studiestøttende ved at tilbyde et lydbaseret ’rum’, hvori nye kandidatstuderende kan leve sig ind og reflektere over egne erfaringer. Gennem fokuserede, biografiske interviews fortæller tidligere studerende i en podcastserie først om deres vej gennem uddannelsessystemet, og frem til specialeskrivningen skal påbegynde, dernæst om den individuelle specialeskrivning. De studerende beretter om resonans fra tidligere skole- og uddannelseserfaringer, som påvirker både deres arbejde med specialeskrivningen og forestillinger om fremtiden. På denne måde er det muligt at formidle et indblik i konkrete studerendes dannelses- og socialiseringsproces på universitetet. Dermed argumenterer artiklen for, at podcasts kan anvendes studiestøttende. Universitetsområdet har gennem flere år været udsat for besparelser, samtidig med at studentermassen bliver mere divers, hvilket har resulteret i fremkomsten af akademiske støttefunktioner.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/140647 Hvordan skriver man egentlig en diskussion? 2024-05-22T14:27:54+02:00 Bente Kristiansen bentek@au.dk Maja Hojer Bruun mhbruun@edu.au.dk Jakob Krause-Jensen jakj@edu.au.dk Karen Louise Møller klmoeller@au.dk

Supporting and developing academic writing skills involves several challenges (see e.g. Wingate 2015; Greek & Jonsmoen, 2017; Russel 1997). Several researchers point out that one of the most important problems is that specific expectations for academic writing are rarely articulated. Academic writing is surrounded by a kind of mystery because "good writing" is not defined, but is simply referred to as if it is something everyone knows what it is (Lillis, 2001). This article investigates how the students experience three specific activities that should strengthen academic writing competence, precisely through making the expectations for the assignments explicit. It turned out that instructions regarding academic writing and reading are generally experienced as a support, but especially the academic act of writing, which is about 'discussing', is still unclear to the students. We point out that the discussion in particular contains many agreed professional steps, and it would be advantageous if these professional steps were described concretely.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/143140 Stilladsering til understøtning af studerendes kompetenceudvikling 2024-06-10T10:00:44+02:00 Nanna Mortensen nannamm@ikl.aau.dk

Denne artikel tager afsæt i en empirisk case, der repræsenterer en typisk underviserudfordring med et kort undervisningsforløb uden vejledning. I casen er der blevet implementeret et stilladseringseksperiment, der har til formål at træne de studerendes kompetencer, understøttet af underviser- og peerfeedback. Artiklen præsenterer resultaterne af eksperimentet baseret på mundtlige og skriftlige evalueringsdata samt underviserens observationer. Resultaterne viser, at der hos både underviser og studerende opstod indsigt i de studerendes faglige udfordringer. Underviseren brugte disse erkendelser til at tilpasse undervisningen, mens de studerende kunne identificere deres egne læringsbehov. Artiklen fremhæver også, at læsning, spejling og diskussion af hinandens opgaver udgjorde et læringspotentiale for de studerende. Samtidig understreges vigtigheden af at ramme de studerendes aktuelle faglige niveau samt facilitering og understøtning af peerfeedback. Artiklens formål er at give undervisere indsigt i, hvilken fordele og udfordringer der kan opstå, hvis stilladsering benyttes til at understøtte studerendes kompetenceudvikling.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/144510 Tværfaglig tænkning i universitetsundervisning 2024-09-05T09:51:17+02:00 Line Nielsen ln@psy.ku.dk Christina Juul Jensen cjj@samf.ku.dk Signe Allerup Vangkilde signe.vangkilde@psy.ku.dk Charlotte Bjerre Meilstrup cbm@psy.ku.dk Malene Kubstrup Nelausen malene.nelausen@psy.ku.dk

Tværfaglighed i universitetsundervisning fremhæves ofte som relevant, men der mangler konkrete vejledninger til at integrere tværfaglighed i undervisningen. Formålet med nærværende udviklingsprojekt var at udvikle og evaluere undervisningselementer, der kunne fremme studerendes tværfaglige tænkning på et nyt tværfagligt valgfag. Projektet tog afsæt i en teoretisk model for tværfaglig tænkning med fire underliggende kompetencer (refleksion, samarbejde, kritisk tænkning og håndtering af usikkerhed). Der blev indsamlet empiri via motivationsskriv, logbog, spørgeskemaundersøgelse og midtvejsevaluering. Erfaringerne viste, at de studerende oplevede, at flere af de afprøvede undervisningselementer gjorde det tværfaglige fokus håndgribeligt og tydeligt samt at deres færdigheder inden for tværfaglig tænkning blev styrket. Dog var der også udfordringer forbundet med at forstå og forholde sig til, hvad tværfaglighed egentlig indebærer. Udviklingsprojektet har ført til en række overvejelser om, hvordan tværfagligheden kan styrkes særligt i universitetssettings, der har tradition for en mere enkeltfaglig tilgang.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145361 Faglig fordybelse i åbne og transparente fysiske studiemiljøer 2024-05-17T11:49:51+02:00 Kristine Nielsen krni@via.dk

New Campus buildings are often characterized by open and transparent physical study environments that promote community. But how do students experience opportunities for academic immersion in these open study environments? This puestion is the focal point of this article. Theoretically, the article combines Hauge's theory of academic immersion with Schmidt's concept of the ambient. The question is examined though a qualitative analysis of walk-and-talk interviews with students from Campus Aarhus C, VIA University College. The study shows that students have different needs for ambient stimuli depending on their academic immersion activites, and the choice of study location is shaped by these needs. The open and transparent study environments offer various ambiances that some students finde stimulating for academic immersion activities, while others find them distracting and distruptive. Additionally, challenges related to students' routines for choosing study locations and time constraints in finding suitable study environments are identified, which can lead to a perceived lack of adequate study spaces.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/145288 Affective fields: Mathematics students' experience of the mathematics in the transition from high school to university 2024-05-15T10:00:28+02:00 Maiken Westen Hom Svendsen mwhs@imada.sdu.dk Connie Svabo svabo@imada.sdu.dk Liv Aamand Andersen mwhs@imada.sdu.dk

This case study explores the affective impact on students in their first year of studying mathematics based on Schindler and Bakker's affective field (2022). The focus is on the transition from high school to university and how both first and third semester students navigate this transition in relation to their affective connection to mathematics. Methodologically, qualitative approaches such as visual representations and focus group interviews are employed. The results indicate that the students' perception of mathematics shifts from being a tool to a science, affecting their confidence in mathematics after one year of study. The study provides a basis for recommendations to educators and institutional leaders on supporting students in the transition from high school to university.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/148591 Fostering student agency 2024-08-26T15:50:48+02:00 Maria Hvid Stenalt mariahs@ikl.aau.dk Birgitte Lund Nielsen BLN@via.dk

<div>Student agency is recognised as important to student success. This guide outlines seven strategies for educators in supporting students’ agency construction: (1) Support the students in in becoming students, (2) foster self-determination and autonomy in coursework, (3) be aware of power relations and cultivate an agency-supportive learning environment, (4) give attention to students’ sense of belonging, during studies and in a futures perspective, (5) ensure that the physical and digital environment support students’ opportunities for agentic actions, (6) reframe expressions of resistance as agentic events and (7) examine how to encourage agentic repositions such as students persistence.  </div>

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/148777 Universitetspædagogisk kompetenceudvikling: Eksplicitering og pædagogiske overvejelsers betydning 2024-08-29T18:28:52+02:00 Hanne Leth Andersen ha@ruc.dk Jens Tofteskov jt.tl@cbs.dk Lars Ulriksen ulriksen@ind.ku.dk

Artiklen tager imod invitationen i Eva Bendix Petersens (EBP) artikel i DUT nr. 36 om eksplicitering og brudflader i det universitetspædagogiske felt. Vi diskuterer først den forståelse af ’eksplicitering’, som bruges i artiklen, og argumenterer for, at den rummer en kortslutning, som fører til en skæv forståelse af universitetspædagogik. Dernæst diskuterer vi forholdet mellem det, EBP kalder ’VIP’er’ og ‘universitetspædagoger’, og de forskellige opgaver og positioner, de indtager. Der er en risiko for, at universitetspædagoger lægger for ensidig vægt på pædagogik i form af redskaber, og vi peger på, at det vil være en styrke, hvis de universitetspædagogiske enheder også var vidensproducerende. EBP peger efter vores opfatteslse på nogle vigtige spørgsmål og dilemmaer, som vi mener, fortjener en mere nuanceret diskussion, hvor såvel VIP-positionen som universitetspædagog-positionen kan udfordres og reflekteres.

AI – især NLP og store sprogmodeller – formår at engagere folk på tværs af discipliner og interesser; efterligningen af menneskelig sprogforståelse og interaktion giver ikke bare anledning til nysgerrig undren i forhold til teknologien, men sætter også tanker i gang om, hvad det ”egentligt menneskelige” ved sprog, kommunikation, intelligens og tænkning er. De tre bøger, jeg har valgt, har til fælles, at de ikke kun har et teknologifokus, men også kommer ind på de større, afledte spørgsmål: Melanie Mitchell henvender sig til ”tænkende mennesker”, Anders Søgaard forbinder et teknologisk med et filosofisk perspektiv, og Mark Coeckelbergh fokuserer på teknologifilosofiske og politisk-epistemologiske spørgsmål. Tilsammen giver min ”bogpakke” en god introduktion til kunstig intelligens som felt og ridser nogle af de spørgsmål op, vi bør stille os selv og hinanden i de kommende år.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/152679 Automation bias og læring 2025-01-12T07:46:36+01:00 Ove Christensen ovec@kp.dk

Artiklen præsenterer tre nyudgivne bøger om generativ kunstig intelligens (GenAI) i uddannelseskontekst. Bowen og Watsons Teaching with AI fokuserer på, hvordan undervisere kan integrere GenAI i deres praksis for at styrke studerendes læring, med særligt fokus på at designe meningsfulde studieaktiviteter der går ud over det gennemsnitlige niveau. Dobrins AI and Writing undersøger samspillet mellem menneske og maskine i akademisk skrivning, hvor GenAI kan bruges som støtteværktøj samtidig med at den akademiske integritet bevares. Furzes Practical AI Strategies giver både en grundlæggende forståelse af teknologien og konkrete strategier til anvendelse i uddannelse, mens han også rejser kritiske perspektiver omkring etik og bedømmelsessystemer. Fælles for værkerne er deres praktiske tilgang til at integrere GenAI i uddannelse på en måde, der understøtter menneskelig læring og udvikling frem for at erstatte dem.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/153155 Universitetspædagogikkens mangfoldighed og transformative potentiale 2025-02-05T09:27:33+01:00 Rikke Toft Nørgård rtoft@edu.au.dk

DUT 37 præsenterer over mere end 300 sider en omfattende og diversificeret udforskning af universitetspædagogikkens rolle, udfordringer og potentiale i en tid, hvor videregående uddannelser står over for krav om forandring og innovation. Gennem kritisk refleksion, transformative praksisser og forskningsarbejde tilbyder DUT 37 gennem debat, artikler, guides og inspiration et kalejdoskopisk indblik i feltets viden, praksis og mulige udviklingsretninger.

2025-02-05T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2025 The Danish Journal of Higher Education https://tidsskrift.dk/dut/article/view/153156 Kolofon DUT 37 2025-02-05T09:34:55+01:00 DUT Redaktionen rtoft@edu.au.dk

Titel: DUT 37 Årgang 20, Nummer 37/2025 Sponsoreres af Dansk Universitetspædagogisk Netværk