• Teatervitenskapelige forhandlinger – dokumentasjon, refleksjon og praksis
    Årg. 16 Nr. 30.7 (2019)

    Teatervitenskap er som humanistisk fag under sterkt press, noe særlig det norske fagmiljøet har fått merke de siste årene. Denne spesialutgaven av Peripeti bringer sammen artikler videreutviklet etter konferansen Teatervitenskap – historiografi, teori og praksis som fant sted på Universitetet i Bergen i 25-27. mai 2018. Konferansen ble initiert som svar på at faget var nedleggingstruet ved UiB i forbindelse med et generasjonsskifte.  Disse artiklene viser noe av den store bredden i teatervitenskapelig forskning i Norge i dag og fagets vitalitet og relevans i vår tid.

  • Dokumentarisme
    Årg. 11 Nr. 21 (2014)

    Med dette temanummer om Dokumentarisme ønsker Peripeti at analysere og diskutere genren, dens mange undergenrer og afarter med henblik på det, man kunne kalde den tredje generation af scenisk dokumentarisme. Det er ikke så lige til at foretage en præcis afgrænsning af genren, for det er som ethvert værk, der påberåber sig, inkorporerer eller helt åbenlyst opererer med dokumenter hentet udenfor værket selv, afstedkommer en fornyet genrediskussion: Hvad er dokumentarisme, hvad er realisme, og hvordan skal man forholde sig til dokumentets autenticitetsstatus i et givet værk? Det er imidlertid netop denne diskussion, vi gerne vil føre med dette temanummer.

  • Kreative strategier
    Årg. 8 Nr. 16 (2011)
    Med dette nummer ønsker vi at belyse kreative strategier i forskellige teaterproduktioner. Bidragene spænder vidt: fra turboprocesser hos Hotel Pro Forma til årelange udholdenhedsprøver hos Odin Teatret, fra konceptudvikling i film og teater til publikumsinteraktion i færdigprøvede forestillinger. Vi ser både på konkrete processer på fx Det Kongelige Teater og på overordnede organisatoriske og scenekunstpolitiske rammer.
  • Kunstpædagogik
    Årg. 8 Nr. 15 (2011)

    I dette nummer af Peripeti undersøges på den ene side kunstpædagogiske strategier, som lader sig forstyrre af nye kunstneriske udtryksformer, medier og teorier, på den anden side kunstformer, der lader sig forstyrre af pædagogiske strategier. Undersøgelserne knytter an til poetologiske temaer som leg, mediering, autenticitet, gruppedannelse, hverdagseksperter, realitet og fiktion samt scene/sal-relationer.

    I essay-sektionen spørger vi rektorerne på nogle af Danmarks kunstuddannelser, hvilke aktuelle muligheder og udfordringer de ser for udviklingen af kunstpædagogikken på deres respektive skoler, og vi lader en række praktikere i det kunstpædagogiske felt sætte deres ideer og værdier på spidsen.

  • Teaterpolitik og teaterledelse
    Årg. 6 Nr. 12 (2009)

    Dette nummer af Peripeti tager udgangspunkt i forventningen om en snarlig teaterlovsrevision. Vi sætter derfor fokus på de rammer som scenekunsten er afhængig af. Overordnet sætter teaterpolitikken nogle økonomiske og institutionelle rammer for produktion og distribution af scenekunsten. På det enkelte teater er ledelsen afgørende for, hvordan disse forhold håndteres i forhold til det kunstneriske arbejde. Temanummeret undersøger forskellige aspekter af teaterpolitik og teaterledelse ud fra danske og internationale aspekter af teaterpolitik og teaterledelse ud fra danske og internationale eksempler. 

    Temaartikler af: Jon Nygaard, Sigrid Røyseng, Eva Parum, Helle Hein, Sara Otterstrøm, Josh Edelman, Louise Ejgod Hansen og Rikard Hoogland. 

    Herudover bidrag af Niels Lehmann og Bodil Marie Thomsen, som begge analyserer Lars von Triers Antichrist. Desuden essay af Ingolf Gabold, Jørn Langsted, Ulrik Skeel, Annelis Kuhlmann samt Anette Asp Christensen og Christine Fentz.

  • Dramaturgi
    Årg. 5 Nr. 10 (2008)

    Dramaturgens arbejde er en funktion i vækst og en omstridt funktion både i teater og film. Det kræver, at dramaturgi ikke blot reduceres til et spørgsmål om den "gode" fortælling, men tænkes som de greb og virkemidler, der skaber relationen mellem teatret og tilskueren. Desuden må man insistere på, at der findes mange forskellige dramaturgier på flere forskellige niveauer. Nærværende nummer af Peripeti udfolder nogle af de vigtigste aspekter af de mange niveauer.

  • Henrik Ibsen
    Årg. 3 Nr. 5 (2006)

    Hundredeåret for Henrik Ibsens død markeres med mindst 190 opførelser i 44 forskellige lande i alle verdensdele. I maj 2006 arrangerede Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet en nordisk Ibsenkonference med fokus på mødet mellem forskning og scene. Konferencen: »Ibsens teater - scenisk og litterært«  blev en dialog mellem litteratur- og teaterforskere, dramaturger og scene-kunstnere. Gennem en række foredrag, paneldebatter og diskussioner blev Ibsens dramatik diskuteret i lyset af sceniske nyfortolkninger. Vi er glade for at kunne præsentere konferencens foredrag i artikelform i dette nummer af Peripeti.

  • Make it Real - Virkelighedsteater
    Årg. 14 Nr. 27/28 (2017)

    Dette nummer af Peripeti rummer en række nye tekster om Norsk virkelighedsteater, vandreperformance, Rimini Protokolls hverdagseksperter, Borgerscener, Carte Blanche, Secret Hotel, interview med Nielsen, mv. Desuden indgår der tidligere publicerede men til nummeret bearbejdede artikler og essays om Fix og Foxy, Christian Lollike og Lucas Matthaei. Flere af teksterne bearbejder de samme forestillinger, hvilket betyder at læseren får forskellige tilgange til og analyser af et materiale, der ikke kan fremstilles entydigt. En række tekster tematiserer virkelighedsteaters iscenesættelse af krig. Andre fokuserer på virkelighedsteaters autenticitetsproblematik og brugen af ikke-professionelle aktører. Der er artikler om virkelighedsteater som landskabsteater og endelig opsamlende artikler om dramaturgi samt en række anmeldelser af nye og ældre forestillinger.

  • Serendipitet
    Årg. 4 Nr. 7.5 (2007)

    Begrebet serendipititet bruges om eksperimenteter, hvor man finder noget andet, end det man søger. Begrebet vedrører et paradoks, som man finder i både videnskab og kunst. Søgeprocesser forudsætter skarpsindighed, præcision, omhyggelighed og samtidig et samarbejde med heldet eller tilfældigheden. Spørgsmålet er hvordan heldet og tilfældet bliver en del af en metode som både rummer kontrol og kontroltab. Det vil sige, at den »detektiviske« proces foruden rationalitet og systematik må rumme uorden og irrationalitet. Specielt indenfor kunsten og kreative processer har man arbejde med dette paradoks, og en af metoderne er gennem regler og obstruktioner af indlærte automatikker at give rum for held og tilfældighed. Besluttethed, præcision, grundighed og det veludførte arbejde er baseret på en form for træning, som er grundlaget for, at »heldet« indtræffer. Det betyder imidlertid, at man må acceptere at træne og lære sig grundighed og evnen til den præcise gentagelse uden at vide, hvad dette kan komme til at betyde. Der er et tilsyneladende paradoksalt forhold i det, at træningen går forud for en viden om hvad dygtigheden skal bruges til. Og pointen er måske ligefrem, at dette er en forudsætning eller et vilkår for at finde netop det, som man på forhånd ikke vidste, at man manglede. Der er ingen tvivl om, at det er en provokerende erfaring: at handlingen kommer før betydningen, og at handlingen kan trænes uafhængig af betydningen. 

  • Odin Teatrets dramaturgi
    Årg. 6 Nr. 11.5 (2009)

    Dette særnummer af Peripeti omhandler Odin Teatrets dramaturgi med udgangspunkt i forestillingerne Ur-Hamlet (2006) og Medeas bryllup (2008). Franco Perrelli skriver om grundlæggelsen af »Det danske hus« og Odin Teatrets rødder og forgreninger. Erik Exe Christoffersen skriver om dramaturgier i relation til Ur-Hamlet (2006) og Medeas bryllup (2008) og instruktøren Eugenio Barba reflekterer over den kreative proces som en form for dramaturgisk proces. Artiklerne kan med fordel læses i sammenhæng med Peripeti nr. 2 om teaterlaboratorietraditionen og nr. 10 om dramaturgi samt med særnummeret fra 2007 om serendipitet som organiserende greb i den kunstneriske proces. 

  • Kunst, kreativitet og viden
    Årg. 9 Nr. 17.5 (2012)

    Kunstfagene har ikke længere førsteret til kreativitetsbegrebet. Men i den såkaldte kognitive kapitalismes tidsalder, hvor den globale konkurrence på innovation, kreativitet og viden er blevet en slags ny stor fortælling, har kunstfagene stadig en vigtig rolle at spille – det er i det mindste den ubeskedne holdning, som ligger bag denne publikations bidrag. Kunstfagenes bidrag til kreativitetsdiskursen kan fungere som ressource for nye former for erkendelsesmæssig og økonomisk fremskridt, men også som en nødvendig torn i øjet på et samfund, der forsøger at blive transparent for sig selv, eller som en sten i skoen for en løber, der har tendens til at glemme, hvorfor han løber. 

  • Hotel Pro Forma - Hotel of Beauty. A Laboratory for Performing Arts
    Årg. 14 Nr. 26.5 (2017)

    Since its foundation in 1985 the Danish performance theater Hotel Pro Forma has cultivated the interaction between architecture, music, visual arts and words from the principles of visual art. With its distinctive aesthetic idiom it has gained a prominent place in the Danish and international theater landscape. Hotel Pro Forma’s use
    of advanced lighting and new technology has attracted attention in connection with its many remarkable productions.

    Throughout the life of Hotel Pro Forma, Kirsten Dehlholm has been the artistic director of the theater, which acts as a studio, a laboratory, and a production company. In the course of the last 30 years, it has constantly explored new avenues between performance, visual art, installation, and opera.

    In this special issue of Peripeti several researchers have come together to investigate a series of performances and to look more closely into Hotel Pro Forma’s artistic means and processes to expand an understanding of the performing arts.