Meddelelser

Her kan du se vores Calls for artikler.

Igangværende calls:
LOM#34 Postdigitale perspektiver på uddannelse, læring og teknologi.
Temaredaktører: Inger-Marie Falgren Christensen og Christian Dalsgaard

LOM#33: Dialog, læring og materialitet.
Temaredaktører: Thorkild Hanghøj, Tina Høegh, Jens Jørgen Hansen

Kommende calls:

LOM#35 Kritiske perspektiver på forskningsmetoder i studier af teknologi og læring.
Temaredaktører: Roland Hachmann, Maria Hvid Stenalt

Tidligere calls:
LOM#29 (Call - april 23 / udg. vinter/jan 24): Motivation, agens og teknologi 
Temaredaktører: Roland Hachmann, og gæsteredaktør, Maria Hvid Stenalt  

LOM#30 (Call – oktober 23 / udg. sommer 24): Hybride læringsrum  
Temaredaktører: Christian Dalsgaard, Jens Jørgen Hansen og Jacob Davidsen
Gæsteredaktør: Thomas Kjærgaard, UCN  

LOM#31 (Call - april 2024 / udg. vinter/jan 2025): Generativ AI på de nordiske, videregående uddannelser: cases og pædagogiske implikationer
Temaredaktører: Inger-Marie Falgren Christensen, Marianne Georgsen og Mikkel Godsk

LOM#32: Teknologi i arbejde – professionsrettet teknologianvendelse.
Temaredaktører: Lillian Buus og Andreas Lindenskov Tamborg

Find kontaktoplysninger på LOM-redaktører

  • LOM#34: Postdigitale perspektiver på uddannelse, læring og teknologi 

    28-10-2025

    Redaktør: Inger-Marie Falgren Christensen (imc@sdu.dk) 
    Redaktør: Christian Dalsgaard (cdalsgaard@edu.au.dk)
    Redaktør: Andreas Lindenskov Tamborg (andreas_tamborg@ind.ku.dk) 

    Den postdigitale retning inden for uddannelse søger at fjerne det “digitale præfiks” fra vores undervisnings- og uddannelsestænkning og at gøre op med modpoler og dikotomier om “det digitale vs. det analoge”. I dag taler vi eksempelvis om digital pædagogik og digitale kompetencer, vi taler om det analoge vs. det digitale, og vi taler om undervisning med og uden skærme. Det postdigitale perspektiv har som afsæt, at disse modstillinger ikke giver mening i pædagogiske praksisser. Det postdigitale er ligeledes et udtryk for et opgør med mantraer som “teknologien driver pædagogikken” og “didaktikken før teknologien”. 

    Ifølge det postdigitale perspektiv er der transformative potentialer i at forlade den traditionelle skelnen mellem analog og digital og i stedet udvikle uddannelse og undervisning med udgangspunkt i sammenfiltringer (entanglements) af mennesker, steder, rum, genstande, teknologier, aktiviteter, etc.  Det er sådanne sammenfiltninger, vi gerne vil gøre til genstand for undersøgelser i dette temanummer for dels at belyse, hvordan postdigitale perspektiver kan medvirke til at skabe nye veje i uddannelses- og undervisningsudvikling – og dels at bidrage med indsigt i barrierer og udfordringer ift. en sådan ændring af perspektiv. Det postdigitale perspektiv er både teknologi- og pædagogik-kritisk, og søger et opgør med ‘humanistisk determinisme’ såvel som med ‘teknologisk determinisme’. Dermed kan det postdigitale perspektiv også være medvirkende til at stille skarpt på, hvordan både pædagogik og teknologi er vævet sammen med eksempelvis agens, (u)lighed og magt. 

    Læs mere om LOM#34: Postdigitale perspektiver på uddannelse, læring og teknologi 

  • LOM#33: Dialog, læring og materialitet

    11-04-2025

    Redaktør: Thorkild Hanghøj, thorkild@ikp.aau.dk, Aalborg Universitet
    Redaktør:     Tina Høegh, thoegh@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør:     Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk, Syddansk Universitet

    I dette temanummer af LOM sætter vi fokus på koblinger mellem læring og materialitet ud fra et dialogisk perspektiv. Nyere forskning – herunder tidligere LOM numre – viser det er væsentligt at belyse koblinger mellem læring og materialitet, her forstået som menneskers sansning med og anvendelse af digitale og analoge redskaber. Hverken det pædagogiske eller det materielle bør have forrang, idet begge aspekter er centrale. 

    Samtidig vil vi med dette temanummer belyse betydningen af de dialogiske aspekter i relation til læring og teknologi. I daglig tale betyder dialog samtale eller kommunikation. Meget af forskningen i dialogisk undervisning trækker på Bakhtins dialogiske filosofi, som er blevet fortolket og anvendt i uddannelsessammenhæng. For Bakhtin kan dialog forstås som et ontologisk grundvilkår, som gensidige relationer mellem mennesker og som kommunikation. Tilsvarende argumenterer Wegerif for, at det dialogiske både har epistemologiske og ontologiske betydninger i en undervisningskontekst. Dvs. både omhandler videnskonstruktion og deltagelsesmuligheder. 

    Forskning i dialogisk undervisning er vigtig, fordi den kan belyse de pædagogiske relationer og kommunikationsmønstre, samt hvordan man kan redesigne dem. Flere reviews af forskning i dialogisk undervisning har vist, hvordan undervisning ofte forløber efter den traditionelle IRE-struktur (Initiation, Response, Evaluation), hvor underviserens tænkning og retning er den eneste styring af aktiviteter. Den magtfordeling ændrer digitale teknologier ikke nødvendigvis på. Faktisk kan digitale teknologier i praksis ofte cementere magtfordelingen, fx ved underviseres step-by-step brug af digitale læringsplatforme, der styrer de processer, hvorpå de lærende skal deltage i undervisningen. Omvendt kan digitale teknologier, som fx redskaber til kreative skriveprocesser, åbne for mange nye måder at deltage og tænke på. I undervisningens praksis er det sjældent enten-eller, men ofte kombinationer af forskellige teknologier og læringsrum. 

    Samtidig viser designorienteret dialogisk forskning, hvordan man gennem eksperimenter kan styrke deltagelsesmuligheder og læringsudbyttet. Det handler fx om underviserens dialogiske tilgang til at invitere deltagere ind til undersøgende samtaler, og hvordan digitale teknologier kan spille en afgørende rolle heri. Et andet fokus kunne være at (re-)designe bestemte teknologier eller læringsrum, så de kvalificerer deltagernes læreprocesser.

    Læs mere om LOM#33: Dialog, læring og materialitet

  • LOM#32: Teknologi i arbejde – professionsrettet teknologianvendelse i uddannelseskontekster

    02-10-2024

    Redaktør: Lillian Buus, libu@via.dk, VIA University College
    Redaktør: Andreas L. Tamborg, andreas_tamborg@ind.ku.dk, Københavns Universitet

    Teknologi fylder meget i samfundet og det moderne arbejdsliv, og det er også væsentligt i mange af de professioner, som vi i Danmark uddanner til. Bl.a. nævner Erhvervsministeriets rapport fra 2022 omkring Danmarks Digitale Vækst[1] kunstig intelligens, robotter, internet of things og big data som nogle af de væsentligste avancerede teknologier, der gør deres indtog på arbejdslivet i disse år. Udbredelsen af teknologier har ikke mindst ændret arbejdslivet inden for en lang række områder i den offentlige sektor, herunder i sundhedsvæsnet, på uddannelsesområdet og det administrative område. Disse udviklinger stiller nye krav til, hvordan (professionsrettet) uddannelse uddanner og efteruddanner kommende dimittender og den eksisterende arbejdsstyrke til at forholde sig og bidrage til denne virkelighed. I både anvendelsen af kunstig intelligens, big data, og robotter ligger Danmark omkring eller over medianen i EU, og det er derfor nærliggende at undersøge, hvordan de professionsrettede uddannelser arbejder for at imødekomme denne nye virkelighed. Hvilken rolle skal teknologianvendelse spille i professionsrettet undervisning, kompetenceudvikling og læreprocesser? Hvordan kan teknologier didaktiseres, så de afspejler en professionsrettet virkelighed? Er teknologier læringsunderstøttende og noget, der læres med, eller er de læringsobjekter, og snarere genstand for læring, eller måske begge dele?  

    I dette temanummer af Tidsskriftet Læring og Medier ønsker vi at sætte fokus på, hvordan der inden for mangfoldigheden af professioner arbejdes med forskellige former for og opfattelser af teknologi, og hvordan vi rammesætter arbejdet med teknologi i professionsrettede uddannelseskontekster. Temanummeret er optaget af, hvordan der i forskellige uddannelseskontekster er fokus på arbejdet med at understøtte dimittender i at være klædt på ift. den teknologi som de vil møde ude i arbejdslivet og den profession som de uddannes til. Dermed inviterer temanummeret forfattere til at bidrage med artikler, der omhandler professionsrettet anvendelse af teknologi i et uddannelses-, lærings- og/eller kompetenceudviklingsperspektiv.


    Læs mere om LOM#32: Teknologi i arbejde – professionsrettet teknologianvendelse i uddannelseskontekster

  • LOM#31: Generativ AI på de nordiske, videregående uddannelser: cases og pædagogiske implikationer

    12-04-2024

    Redaktør: Inger-Marie Falgren Christensen, imc@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør: Marianne Georgsen, mage@via.dk, VIA University College
    Redaktør: Mikkel Godsk, godsk@au.dk, Aarhus Universitet

    Siden lanceringen af ChatGPT3 d. 30. november 2022 er brugen af generativ kunstig intelligens (GenAI) i form af large language models (LLMs) f.eks. ChatGPT, Copilot og Gemini vokset signifikant. Undervisere, vejledere og studerende kan nu få hjælp til produktion af ikke bare tekst, billeder og video, men også analyser, synteser, resumeer, beregninger etc. GenAI optræder imidlertid også i roller som sparringspartner, feedbackgiver og undervisningsassistent.

    Der afholdes et væld af webinarer, konferencer og kurser om GenAI, og der er allerede udgivet mange tekster (artikler, bøger, reviews, rapporter, blogindlæg osv.), der diskuterer potentialer, begrænsninger og udfordringer ifm. anvendelse af GenAI i videregående uddannelsessammenhænge. Brugen af GenAI i pædagogisk praksis på videregående uddannelser er som forskningsfelt endnu ikke konsolideret. Den nuværende forskning peger i forskellige retninger og præsenterer forskellige konceptualiseringer. Eksempelvis er den empiriske forskning i teknologiernes betydning for videregående uddannelser stærkt begrænset og fokuserer primært på holdninger til teknologien eller måling af kvaliteten af dens svar. 

    I dette temanummer af LOM ønsker vi derfor at præsentere empiriske studier, som belyser teknologiens indflydelse på undervisningen samt pædagogiske og læringsmæssige implikationer ved GenAI på de videregående uddannelser. Hensigten med dette temanummer er at samle viden og erfaringer med GenAI på tværs af de videregående uddannelser i Norden, og på den baggrund også diskutere pædagogiske og læringsmæssige implikationer for undervisere, studerende og undervisningsudviklere. Temanummeret er derfor begrænset til kvalitative og/eller kvantitative empiriske studier baseret på konkrete anvendelser af GenAI i undervisningen på videregående uddannelser. Andre former for artikler om GenAI kan indsendes uden for tema https://tidsskrift.dk/lom/index.

    Vi efterlyser således bidrag, der belyser, hvordan GenAI anvendes i forbindelse med konkrete undervisnings-, vejlednings-, lærings- og eksamensaktiviteter. Eksempler kunne være, hvordan GenAI anvendes ifm. tilrettelæggelse af undervisning, herunder fremstilling af materialer og læringsaktiviteter; hvordan studerende anvender GenAI til opgaveløsning og projektarbejde; eller hvordan GenAI anvendes som idéudvikler, sparringspartner, feedbackgiver eller undervisningsassistent; samt teknologiens betydning for og konkrete effekt på de studerendes læring.

    Bidragydere skal være indforstået med at bidrage med peer review af andres bidrag. 

    Læs mere om LOM#31: Generativ AI på de nordiske, videregående uddannelser: cases og pædagogiske implikationer

  • LOM#30: Sammensatte læringsrum

    03-10-2023

    Redaktør: Christian Dalsgaard, cdalsgaard@edu.au.dk
    Redaktør: Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk
    Redaktør: Jacob Davidsen, jdavidsen@ikp.aau.dk
    Gæsteredaktør: Thomas Kjærgaard, TMK@ucn.dk

    Nye former for sammensatte læringsrum og undervisningsformer begynder at blive en realitet på mange uddannelsesinstitutioner. Inden for de seneste få år har det postdigitale perspektiv vundet indpas inden for feltet om brug af digitale teknologier i uddannelse. Det postdigitale perspektiv udskiller ikke det digitale som noget særligt, men som en del af uddannelsers infrastruktur. Samtidig gør det postdigitale perspektiv op med mantraet “pædagogikken først”, idet det hverken giver forrang til det digitale eller pædagogikken. I stedet ses pædagogik og teknologi som vævet ind i hinanden, og at denne vævning kan bidrage til at skabe helt nye uddannelsesformater, undervisningsformer og studiepraksisser.

    I dette temanummer af Tidsskriftet Læring og Medier ønsker vi at sætte fokus på, hvordan nye former for læringsrum forandrer (og har forandret) undervisningspraksis og de studerendes praksisser gennem sammensætninger og koblinger af forskellige teknologier og rum. Temanummeret er både optaget af sammensatte uddannelsesformater, undervisningsformer og studerendes sammensatte studiepraksisser, og dermed inviterer temanummeret til artikler om både uddannelse, undervisning og læring.

    Temanummeret spørger, om det postdigitale perspektiv har ret. Kan vi undgå at gøre det pædagogisk samme og i stedet bevæge pædagogikken nye steder hen gennem indvævning af digitale teknologier i nye formater? Og hvordan?

    På den baggrund er temanummeret særligt interesseret i studier af eksempler på pædagogik og didaktisk nyudvikling i praksis. Hvad er de uddannelsesmæssige potentialer i nye sammensatte formater, studiepraksisser og samarbejdsformer? Kan vi endelig komme ud over, om noget er “digitalt” eller ej og begynde at sætte fokus på, hvordan vi udvikler nye former for uddannelse, der styrker de studerendes læring, imødekommer nye målgrupper, etc.? Sådanne overvejelser indebærer også, at vi gentænker, hvad læringsrum er, og at vi begynder at udvikle nye forståelser af læringsrum.

    Temanummeret abonnerer på en bred forståelse af sammensatte læringsrum, der kan inkludere synkron hybrid klasseundervisnig, blendede forløb, studerendes arbejds- og samarbejdsformer m.v.

    Læs mere om LOM#30: Sammensatte læringsrum

  • LOM #27: Udvikling af underviseres digitale kompetencer

    07-04-2022

    Redaktør: Inger-Marie F. Christensen, imc@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør: Mikkel Godsk, godsk@au.dk Aarhus Universitet
    Redaktør: Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør: Søren Larsen, slars@ruc.dk, Roskilde Universitet

    Efter års fokus på anskaffelse og implementering af læringsteknologier og -platforme på de videregående uddannelser, er fokus nu på at udnytte teknologien bedst muligt. I den forbindelse er udvikling af undervisernes digitale kompetencer på de videregående uddannelser, herunder at kunne anvende digital (lærings)teknologi i undervisningen samt udvikle og varetage teknologistøttet undervisning, kommet højt på både institutionernes og den politiske dagsorden. Dette er bl.a. udtrykt i det ministerielle Call for Action: Teknologisk upgrade på de videregående uddannelser (2018), den efterfølgende nationale handlingsplan Digitale kompetencer og digital læring (2019) om udvikling af undervisningen og kompetenceudvikling af underviserne, institutionernes strategier, lokale handleplaner samt initiativer til at fremme fagspecifikke teknologier på fagene. Endvidere er der et øget fokus på kvalitetssikring af underviseres pædagogiske kompetencer på videregående uddannelser (på universiteterne bl.a. konkretiseret i rammeværket for meritering af universitetspædagogiske kompetencer, 2021). Videregående uddannelsesinstitutioner er således travlt optaget af at indhente viden om, etablere, kvalitetssikre og evaluere initiativer og udvikle metoder, der støtter undervisernes udvikling af digitale kompetencer.

    I LOM #27 ønsker vi at sætte fokus på dette arbejde ved at invitere artikler, der belyser, eksemplificerer, analyserer og syntetiserer de igangværende initiativer og metoder til udvikling af undervisernes digitale kompetencer. Det kan eksempelvis være empiriske studier baseret på de projekter der blev igangsat og finansieret af det ministerielle call for action, teoretiske bidrag, analyser, konkrete cases m.v., der belyser kompetenceudvikling af underviseres viden, færdigheder og kompetencer i brug af digital læringsteknologi og teknologistøttet undervisning på de videregående uddannelser. Vi er ligeledes interesserede i bidrag, der omhandler udvikling af underviseres fagdidaktiske digitale kompetencer.

    Læs mere om LOM #27: Udvikling af underviseres digitale kompetencer

  • LOM#25: Digitaliseringens dilemmaer

    11-03-2021

    Redaktør: Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk, Syddansk Universitet
    Redaktør: Lillian Buus, libu@via.dk, VIA University College
    Gæsteredaktør: Stig Børsen Hansen, stbh@sdu.dk, Syddansk Universitet

    I dette nummer af LOM sætter vi fokus på de dilemmaer, barrierer og paradokser, der udspiller sig, når undervisningen i stigende omfang digitaliseres. Eksempler på dilemmaer er, når uddannelsesinstitutioner vælger digitale platforme, som i sig selv rummer pædagogiske muligheder og begrænsninger. Eller når undervisere udvikler undervisningsmaterialer og støder på ophavsretslige udfordringer. Når et lærerteam har udviklet et undervisningsforløb og stiller spørgsmålet: hvem ejer dette materiale Når studerende i en opgave laver interviews og spørgeskemaundersøgelser og møder udfordringer i forhold til GDPR-problematikker som samtykke, opbevaring af data og databehandling eller med andre ord; når den digitale ressource bliver styrende for didaktikken.

    Digitaliseringens dilemmaer rummer således et bredt spekter af etiske og juridiske udfordringer, men også pædagogiske, strategiske og kvalitetsmæssige dilemmaer, der findes på både institutionelle- undervisningsmæssige- og læringsmæssige niveauer.

    Dette temanummer inviterer derfor til case-studier, der undersøger og uddyber et eller flere dilemmaer, barrierer og paradokser. Der lægges vægt på, at bidrag forholder sig til og diskuterer mulige løsninger på de identificerede dilemmaer.

    Læs mere om LOM#25: Digitaliseringens dilemmaer

  • LOM#23: Design og digital fabrikation (Udgår)

    01-10-2019

    I dette nummer af LOM sætter vi fokus på begreberne design og digital fabrikation i uddannelses-systemet. Vi efterlyser forskningsbaserede artikler, der omhandler design og digital fabrikation som elementer i uddannelse på alle niveauer.

    Der har i de senere år været et stigende fokus på dels et behov for udvikling af kreative og innovative kompetencer gennem brug af digitale teknologier på arbejdsmarkedet, og dels viden om de potentialer som teknologibrug og teknologieksperiementer har for elevers og studerendes almene dannelse. Design og digital fabrikation kan ses som konkrete arbejdsmåder i forhold til at udvikle elevers og studerendes kreative og innovative komptencer. I forhold til at udvikle disse kompetencer har skoler og uddannelsesinstitutioner investeret massivt i etablering af MakerSpaces, FabLabs og HackerSpaces, for at fremme elever og studerendes evner til at problemløse gennem designprocesser og fabrikation både fysisk og digitalt. Tilsvarende er digital design og designprocesser blevet et fokusområde inden for forskellige fagligheder. Fra flere sider peges der på både potentialer og en række udfordringer for de undervisere, der afprøver design og digital fabrikation.

    I dette temanummer sætter LOM fokus på teoretisk og empirisk forskning, der undersøger design og digital fabrikation. Artikler kan både tage udgangspunkt i eksisterende forskning og cases, reviews af forskningsbidrag og bøger om begreberne, evalueringer af effekter og kvalitet i forhold til uddannelsesmæssige udfordringer, didaktiske nytænkninger og eksperimenter, der gør brug af aspekter ved begreberne.

    Læs mere om LOM#23: Design og digital fabrikation (Udgår)

  • LOM#22: Blended Learning

    29-03-2019

    Redaktører:

    Ulla Konnerup, adjunkt, Aalborg Universitet, ullak@hum.aau.dk og Christian Dalsgaard, lektor, Aarhus Universitet, cdalsgaard@tdm.au.dk

    Blended Learning er et mangetydigt felt med relationer bl.a. til hybrid læring, fleksibel uddannelse, multi-mode learning samt learning ecology. Fælles for betegnelserne er, at de fremhæver en kompleksitet af læringsrum, hvor læring og undervisning er supporteret og medieret af flere teknologier, og hvor forskellige on/offline formater og samarbejdsformer er gentænkt i hele forløb. Begrebet indskrives ofte i en e-læringsforståelse, der baserer sig på socialkonstruktivistiske erfaringsbaserede læringsformer, der implicerer læring i netværk og praksisfællesskaber. I dette call betragtes blended learning som en reflekteret samtænkning af forskellige on/offline formater i udviklingen af koncepter for undervisningsforløb - og ikke alene indarbejdelse af teknologier som supplement i traditionel undervisning.

    I de seneste 20 år er forskellige variationer og formater af blended learning blevet en naturlig del af uddannelsesinstitutionernes tilbud. Formen anses for at kunne bidrage til en pædagogisk mangfoldighed, øge adgangen til viden og den sociale interaktion samt give mulighed for fleksibel tilrettelæggelse, økonomisk effektivitet og hurtig revision af undervisningsforløb.

    Selve begrebet “blended learning” betegner rammesætningen af en række af fysiske og virtuelle undervisningsmiljøer end en egentlig læringsforståelse; men hvilken forståelse af læring kendetegner og muliggør de forskellige formater og designs af blended learning? De mangeartede og mangefacetterede  læringskontekster udfordrer didaktiske designere og det bliver nødvendigt at forholde sig til, hvordan læring finder sted i og på tværs af forskellige typer af læringsmiljøer.

     

    Læs mere om LOM#22: Blended Learning

  • LOM#21 (English): Anniversary issue – 10 years of Learning and Media in Denmark

    12-11-2018

    Editors: Mikkel Godsk, Christian Dalsgaard, Lillian Buus og Inger-Marie F. Christensen

    The journal Learning and Media celebrates its 10th anniversary in 2018 and we take the opportunity to focus on selected themes in the field of technology and media in teaching and learning that have dominated the period and to contribute an updated state-of-the art. LOM (and before that UNEV) has, among other themes, brought into focus e-learning platforms, e-portfolios, feedback, learning design, robots, learning analytics, digital skills training, mobile learning, digital exams, virtual worlds, serious gaming, multimedia in teaching, research communication, policy, learning objects, continued professional education via e-learning, the organisation and management of e-learning and net-based language teaching and collaboration.

    With this anniversary issue, LOM wishes to bring into focus eight selected key themes from the past 10 to 15 years. The anniversary issue will consist of authoritative articles by invited experts within each theme. This anniversary issue is also an open call to anybody who wishes to contribute to the themes listed below.

    The themes selected for the anniversary issue are:

    • E-learning platforms
    • Social media
    • Video in teaching and learning
    • Open education and open resources (OER, MOOC, PLE)
    • The organisation and management of e-learning
    • Games and gamification
    • Learning design
    • Virtual worlds and VR/AR
    Læs mere om LOM#21 (English): Anniversary issue – 10 years of Learning and Media in Denmark

  • LOM#21: Jubilæumsnummer - 10 år med Læring og Medier i Danmark

    12-11-2018

    Redaktører: Mikkel Godsk, Christian Dalsgaard, Lillian Buus og Inger-Marie F. Christensen

    Tidsskriftet Læring og Medier fejrer i 2018 sit 10-års jubilæum, og i den forbindelse vil tidsskriftet sætte fokus på udvalgte temaer inden for teknologi og medier i undervisningen, der har været fremtrædende i Danmark i løbet af denne periode samt komme med et opdateret bud på state-of-the-art. LOM (og tidligere UNEV) har bl.a. sat fokus på e-læringsplatforme, e-portfolier, feedback, learning design, robotter, learning analytics, digital færdighedstræning, mobil læring, digital eksamen, virtuelle verdener, serious gaming, multimedier i undervisningen, forskningskommunikation, politik, læringsobjekter, efter- og videreuddannelse vha. e-læring, organisering og ledelse af e-læring, sprogundervisning samt samarbejde på nettet.

    LOM vil i dette jubilæumsnummer sætte fokus på otte udvalgte, centrale temaer fra de seneste 10–15 år. Jubilæumsnummeret vil bestå af autoritative artikler fra inviterede eksperter inden for hvert tema. Samtidig er jubilæumsnummeret et åbent call til alle, der ønsker at bidrage inden for de nedenfor nævnte temaer.

    Jubilæumsnummerets udvalgte temaer er:

    • E-læringsplatforme
    • Sociale medier
    • Video i undervisningen
    • Open education and open resources (OER, MOOC, PLE)
    • Organisering og ledelse af e-læring
    • Spil og gamification
    • Learning design
    • Virtuelle verdener og VR/AR

     

    Læs mere om LOM#21: Jubilæumsnummer - 10 år med Læring og Medier i Danmark