LOM#33: Dialog, læring og materialitet

11-04-2025

Redaktør: Thorkild Hanghøj, thorkild@ikp.aau.dk, Aalborg Universitet
Redaktør: Tina Høegh, thoegh@sdu.dk, Syddansk Universitet
Redaktør: Jens Jørgen Hansen, jjh@sdu.dk, Syddansk Universitet

I dette temanummer af LOM sætter vi fokus på koblinger mellem læring og materialitet ud fra et dialogisk perspektiv. Nyere forskning – herunder tidligere LOM numre – viser det er væsentligt at belyse koblinger mellem læring og materialitet, her forstået som menneskers sansning med og anvendelse af digitale og analoge redskaber. Hverken det pædagogiske eller det materielle bør have forrang, idet begge aspekter er centrale. 

Samtidig vil vi med dette temanummer belyse betydningen af de dialogiske aspekter i relation til læring og teknologi. I daglig tale betyder dialog samtale eller kommunikation. Meget af forskningen i dialogisk undervisning trækker på Bakhtins dialogiske filosofi, som er blevet fortolket og anvendt i uddannelsessammenhæng. For Bakhtin kan dialog forstås som et ontologisk grundvilkår, som gensidige relationer mellem mennesker og som kommunikation. Tilsvarende argumenterer Wegerif for, at det dialogiske både har epistemologiske og ontologiske betydninger i en undervisningskontekst. Dvs. både omhandler videnskonstruktion og deltagelsesmuligheder. 

Forskning i dialogisk undervisning er vigtig, fordi den kan belyse de pædagogiske relationer og kommunikationsmønstre, samt hvordan man kan redesigne dem. Flere reviews af forskning i dialogisk undervisning har vist, hvordan undervisning ofte forløber efter den traditionelle IRE-struktur (Initiation, Response, Evaluation), hvor underviserens tænkning og retning er den eneste styring af aktiviteter. Den magtfordeling ændrer digitale teknologier ikke nødvendigvis på. Faktisk kan digitale teknologier i praksis ofte cementere magtfordelingen, fx ved underviseres step-by-step brug af digitale læringsplatforme, der styrer de processer, hvorpå de lærende skal deltage i undervisningen. Omvendt kan digitale teknologier, som fx redskaber til kreative skriveprocesser, åbne for mange nye måder at deltage og tænke på. I undervisningens praksis er det sjældent enten-eller, men ofte kombinationer af forskellige teknologier og læringsrum. 

Samtidig viser designorienteret dialogisk forskning, hvordan man gennem eksperimenter kan styrke deltagelsesmuligheder og læringsudbyttet. Det handler fx om underviserens dialogiske tilgang til at invitere deltagere ind til undersøgende samtaler, og hvordan digitale teknologier kan spille en afgørende rolle heri. Et andet fokus kunne være at (re-)designe bestemte teknologier eller læringsrum, så de kvalificerer deltagernes læreprocesser.

Vi efterlyser derfor artikler i dette temanummer, der fx omhandler:

  • Undervisere og studerendes dialogiske tilgange til at anvende forskellige typer analoge og digitale redskaber
  • Kollegiale problematikker og muligheder forbundet med at udvikle dialogisk undervisning som fælles pædagogisk tilgang
  • Læringsmæssige muligheder og begrænsninger ved forskellige digitale teknologier som fx AI, apps, spil og multimodal produktion

  • Organiseringsformer der understøtter dialogisk interaktion og kommunikation, som fx gruppearbejde, projektarbejde, udforskende samtaler mm.

  • Elevperspektiver og deltagelsesformer, fx med fokus på særlige elevgrupper

  • Mulighedsbetingelser for dialogisk undervisning i et uddannelsessystem med fokus på effektivitet og styring, hvor der er begrænset fokus på at facilitere åbne dialoger

Vi er interesserede i bidrag skrevet fra mange forskellige teoretiske udgangspunkter, herunder sociokulturel læringsteori, kognitive forståelser af dialogisk argumentation, dialogisk filosofi og post-digitale teorier. Det vil dog være væsentligt, at bidragenes undersøgelser omhandler dialogiske aspekter af læring og materialitet.

Bidrag på baggrund af såvel teoretiske og empiriske undersøgelser er velkomne.

Call’et er udarbejdet på baggrund af fælles diskussioner i forskningsnetværket FiDU (www.fidu.dk) - Forskning i Dialogisk Undervisning.

Tidsplan

  • Interessetilkendegivelse i form af et abstract på 200–400 ord indsendes senest d. 1. september 2025 til temanummerets redaktører via e-mail. Abstractet skal indeholde forskningsspørgsmål samt overvejelser om teori, metode, empirisk grundlag og artiklens (forventede) bidrag af ny viden om pædagogiske og/eller læringsmæssige implikationer. 

  • Redaktionen tilkendegiver foreløbig accept/afslag senest d. 19. september 2025.

  • Manuskript indsendes senest d. 1. december 2025. Manuskripter kan skrives på et af de skandinaviske sprog eller engelsk.

  • Vi forventer at kunne sende reviews til forfatterne i løbet af februar 2026.

  • Endeligt manuskript indsendes en måned efter modtaget review.

  • Artikler til temanummeret publiceres løbende, forventeligt med start april 2026.