Arkiver

2017

Årg. 10, Nr. 17 (2017): LOM#17: Portfolio, refleksion og feedback

I dette nummer af LOM sætter vi sætter fokus på portfolioen og dens mange forskellige anvendelsesmuligheder ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vi efterlyser artikler inden for bredden af potentialer og understøttelsesformer. Samtidig efterlyser vi artikler inden for et bredt spektrum af genrer: artikler om eksisterende erfaringer med brug af portfoliometoden, reviews af forskning og bøger om portfoliometoden, evalueringer af dens effekter og kvalitet ift. uddannelsesmæssige udfordringer, didaktiske nytænkninger af og eksperimenter med metoden, etc.

De seneste år er portfolioen som lærings-, undervisnings- og evalueringsform blevet en integreret del på mange forskellige niveauer i uddannelsessystemet. Portfolioen er for de lærende et redskab til at dokumentere og reflektere over deres forståelse af egen læring. For underviseren kan portfolioen være med til at skabe sammenhæng og progression i undervisningen og være en metode til at få indsigt i de lærendes læringsudbytte. Som evalueringsredskab er ideen med portfolioen, at den kan synliggøre læring i bred forstand og dermed åbne for nuanceret evaluering af den lærendes udvikling, ligesom den er med til at facilitere feedback.

Progressionen kan tænkes ift. mange aspekter: udvikling af enten faglig viden i fag, på tværs af fag eller ift.  forskellige anvendelseskontekster eller af mere implicit viden i form af fx socialisering til uddannelsessystemet, trivsel eller motivation. Samtidig kan der opereres med mange forskellige progressionsforståelser, hvor en central distinktion går på forholdet mellem lineær og planlagt progression på den ene side og mere processuel eller cirkulær progression på den anden side. Spørgsmålet er således, hvilke muligheder der knytter sig specifikt til portfolioen.

Også refleksion er et mangespektret begreb med mange underkategorier eller afledte/relaterede begreber som ’kritisk refleksion’, ’refleksiv tænkning’, ’refleksiv bevidsthed’, ’selv-refleksion’, ’refleksion i handling’, ’refleksion over handling’, ’metakognition’, ’metalæring’, etc. Igen er det centralt at belyse, hvori portfolioens potentiale i forhold hertil kan forstås, og hvilke muligheder, dette giver.  

Portfolioens potentiale synes bredt forankret, og dette kan understøttes af forskellige teknologier: blogs, wikier, virtuelle mapper, deciderede portfolioværktøjer m.m.

I dette temanummer søger vi at belyse følgende problemstillinger gerne med baggrund i evalueringer af konkrete portfolioforløb:

  • Definition: Hvad kan en portfolio være og hvad er dens rolle i forskellige pædagogiske sammenhænge?
  • Anvendelsesmuligheder: Hvad er portfolioens anvendelsesmuligheder som lærings-, undervisnings- og evalueringsform?
  • Kvalitet: Hvad er portfoliometodens kvalitet og effekt for læring og undervisning?
  • Teknologi: Hvilke teknologier understøtter portfolioens opbygning og brug, og hvad er de forskellige teknologiers potentiale?
  • Integration af feedback: Feedback kan organiseres på forskellig vis – selvfeedback, peer-feedback, underviserfeedback – og have forskelligt fokus – præstationer, processer og udviklinger inden for et fagligt felt. Hvordan kan feedback integreres i portfolioen?
  • Progression: Hvordan kan koblingen mellem portfolioen og progression forstås?
  • Refleksion: Hvordan understøttes den lærendes refleksion ifm. portfolioforløb, og hvilken betydning har refleksion for læringsudbyttet?

2016

Årg. 9, Nr. 16 (2016): Learning design i praksis – cases og erfaringer fra online- og blended learning

Dette nummer af LOM sætter fokus på learning design i praksis, herunder eksempler på nye måder at tænke pædagogik, didaktik, metoder og læringsmiljøer på. Med reformer i hele uddannelsessystemet er fokus blevet flyttet fra undervisning til læring og samtidig er der sat yderligere fokus på den digitale dimension. Der er kommet større fokus på, om de studerende opfylder læringsmålene, end hvilken undervisning, der har lagt til grund for opfyldelsen af læringsmålene. Undervisning handler derfor ikke længere hovedsageligt om formidling af det faglige stof, men i højere grad hvordan man kan skabe læringsmiljøer, der sætter den studerende i centrum for egen læring på en aktiv, undersøgende og praksisnær måde. Dette paradigmeskifte har medført, at metoder som fx læringsmålstyret undervisning, flipped learning, multimodale learning designs mv. er kommet i fokus.

Årg. 9, Nr. 15 (2016): Learning design: pædagogiske og didaktiske modeller for undervisningsudvikling, kvalitetssikring og effektivisering på de videregående uddannelser

Learning design og andre lignende, modelbaserede tilgange for undervisningsudvikling vinder i større og større grad indpas ved såvel udenlandske som danske uddannelsesinstitutioner. Den modelbaserede tilgang har bl.a. vist sig nyttig til at kvalitetssikre anvendelsen af teknologi i undervisningen, at få konkretiseret pædagogisk teori til håndgribelige modeller og værktøjer for undervisningsudvikling målrettet underviserne samt muliggjort genbrug og deling af god praksis. Endvidere rummer tilgangen et forretningsmæssigt potentiale, da undervisningsudviklingen kan systematiseres og således også være med til at realisere teknologiens potentialer for øget kvalitet i uddannelser og effektivisering.

Med de seneste reformer af uddannelsessystemet er fokus blevet flyttet fra undervisning til læring, og samtidig er der sat yderligere fokus på den digitale dimension. Der er kommet større fokus på læringsmål, ligesom den politiske dagsorden understreger, at uddannelsesinstitutionerne skal uddanne flere kandidater af højere kvalitet for færre penge. 

I dette nummer af LOM sætter vi fokus på learning design og andre modelbaserede måder at tænke didaktik, metoder og læringsmiljøer ved de videregående uddannelser. Vi inviterer derfor både artikler om eksisterende erfaringer med brug af learning design og pædagogiske/didaktiske modeller, reviews af forskningen i og bøger inden for feltet samt artikler om nye modeller for e-læring og metoder målrettet særlige udfordringer så som fx undervisningsdifferentiering, tilrettelæggelse af fjernundervisning og færdighedstræning. Ydermere inviterer vi også artikler af mere forretningsmæssig og strategisk karakter, herunder bidrag, der adresserer de kvalitetsmæssige og økonomiske potentialer og konsekvenser ved introduktionen af learning design og pædagogiske modeller i de videregående uddannelser. 


2015

Årg. 8, Nr. 14 (2015): Robotter

I dette nummer af LOM sætter vi fokus på, hvordan robotter og robotteknologi indgår og kan indgå i velfærds- og læringssammenhænge. Robotter er en særlig materialitet som har potentialer og som skaber fascination, bekymring og endog frygt. Vi inviterer her til en bred debat, hvor bidrag, der dækker forskellige aspekter af læring og interaktion med robotter, kan belyse feltets mangfoldighed og interessefelter.

Årg. 8, Nr. 13 (2015): Kvalitet i IKT-støttede læringsmiljøer & learning analytics

Dette nummer af LOM sætter fokus på kvalitet i den ikt-støttede undervisning og på anvendelsen af learning analytics på universiteter og UCer.

Med de nyeste reformer indenfor uddannelsesområdet, herunder den seneste reform af folkeskolen, er der kommet mere fokus på, hvad vi ved om kvaliteten af undervisningen, altså evidens for effekten af de forskellige tilrettelæggelsesformer på den ene side og på den anden side dokumentation af den enkelte elev eller studerendes progression. I de videregående uddannelser har vi også fået en række (nye) udtryk for kvalitetsmål indlejret i uddannelsesakkrediteringerne.


2014

Årg. 7, Nr. 12 (2014): Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser

I dette temanummer lægges der op til, at dele erfaringer og best practice man har gjort sig med digitalisering af færdighedstræning og anden inddragelse af medier i simulations- og laboratorieområder på det natur- og sundhedsvidenskabelige felt samt de tekniske videnskaber.

2013

Årg. 6, Nr. 11 (2013): Fremtidens undervisningsmiljøer

Redaktører: Uwe Wollin og Lillian Buus

Dette nummer af LOM sætter fokus på fremtidens undervisningsmiljøer på universiteter og UCer. Med ‘fremtiden undervisningsmiljøer’ tænkes her bl.a. på brug af digitale medier i undervisningen, og hvordan disse er tænkt sammen med de fysiske rammer for undervisningen med henblik på at inddrage virtuelle rum i de fysiske rum og / eller samle fysiske adskilte undervisningsrum i et fælles undervisningsmiljø. Et andet perspektiv på ‘fremtidens undervisningsmiljøer’ der lige nu er oppe i tiden er Massive Open Online Courses (MOOC), men der er også interessante perspektiver indenfor alternativ indretning af fysiske undervisnings- eller studiemiljøer.

Årg. 6, Nr. 10 (2013): LOM#10: Mobil teknologi i universitetsundervisningen

I dette nummer af LOM sætter vi fokus på mobil teknologi som facilitator og driver for læring og undervisningsudvikling ved universiteterne.

Mobil teknologi er et område i rivende udvikling, og udbredelsen af smartphones er i kraftig vækst. 43 % af alle danskerne havde ved årsskiftet en smartphone, ligesom flere og flere studerende nu investerer i iPads, e-bogslæsere og andre digitale gadgets. Dette giver helt nye udfordringer og muligheder for universitetsundervisningen, for selvom teknologien fascinerer og begejstrer, er det ikke altid klart, hvorledes den bedst muligt kan benyttes til undervisnings-, lærings- og evalueringsaktiviteter. Det vil dette nummer af LOM søge at belyse, og derfor søger vi erfaringer med udvikling og implementering af devices, gadgets og diverse mobile teknologier i universitetsundervisningen.

2012

Årg. 5, Nr. 9 (2012): Spil i undervisningen/ELYK-projektet

Redaktører: Michael Pedersen, Steffen Löfvall, Christian Dalsgaard og Jørgen Bang


2011

Årg. 4, Nr. 7/8 (2011): Evaluering og eksamen i en digital verden / Assessment and exams in a digital world

REDAKTØRER: Rasmus Blok, Aarhus Universitet, og Marie Gottlieb, IT-Universitetet.

Evaluering og eksamen har altid været kernekomponenter i de videregående uddannelser og har det seneste årti været genstand for stigende interesse – både med blik på rolle og funktion. Der har været en generel debat om evalueringens og eksamens formål og for hvem den var formålstjenestlig for, samt mere specifik debat om hvordan og i hvilken grad vi evaluerer de studerende, herunder hvordan evalueringsmetoderne er afstemt (”aligned”) med de studerendes læringsproces. Der argumenteres på den ene side for at evaluering og eksamen bør bruges mere aktivt (formativt) som en del af de studerendes læringsproces, og på den anden side for at evaluering og eksamen mestendels skal tjene som kontrolsystemer for den uddannelsesinstitution som udsteder eksamensbeviser. På det seneste har politiske krav om øget optag af studerende, samt generel digitalisering af videregående uddannelser endnu engang forstærket fokus på området og sparket liv i debatten om mål, ”alignment” og den rolle evalueringer og eksamener spiller. Hvordan kan evaluering og eksamen samt de omkringliggende processer bedst muligt transformeres til de studerendes digitale tidsalder og tilpasses de videregående uddannelser? Og hvordan kan vi (og skal vi) beskytte eksamener og studerende fra de nye muligheder for snyd, som tilvejebringes med den tiltagende brug af ny teknologi?


2010

Årg. 3, Nr. 6 (2010): Fremme af IKT-støttet læring i forbindelse med den nationale strategi

REDAKTØRER: Simon Heilesen, Roskilde Universitet, Uwe Wollin, Københavns Universitet og Helle Meldgaard, Forskningsnettet

I dette temanummer består bidragene af erfaringer fra de projekter, der fik støtte af Videnskabsministeriets pulje til at fremme IKT-støttet læring på universiteterne i 2007.

Årg. 3, Nr. 5 (2010): Læring i videnssamfundet. Om vidensformidling, videnskonstruktion og vidensdeling

REDAKTØRER: Jørgen Bang og Christian Dalsgaard, Aarhus Universitet

En antologi der fremlægger resultaterne fra forskningsprojektet Videnskonstruktion, vidensdeling og vidensformidling i videnssamfundets uddannelsessystem under Det Humanistiske Fakultets satsningsområde Videnssamfundet. Antologien er inddelt i tre temaer:

1. Sociale medier

  • Simon B. Heilesen: E-læring 2.0. Vilkår og muligheder i det sociale web
  • Marianne Riis: Mon Wenger har en avatar? - observationer og refleksioner over remediering af didaktisk design i Second Life
  • Christian Dalsgaard: Internettet som personaliseret og socialt medie
  • Jørgen Bang: Den digitaliserede kulturarv - en læringsressource med stort potentiale!

2. Medier i undervisningen

  • Bo Fibiger: Mobile mediers læringspotentialer - didaktiske overvejelser i forbindelse med brugen af podcast og vodcast
  • Ben Bachmair, John Cook og Norbert Pachler: Mobiltelefoner som kulturelle ressourcer: En analyse af mobil ekspertise, strukturer og spirende kulturelle praksisser
  • Judith Seipold: Kan brugen af mobiletelefoner i undervisningen styrke elev-centrerede læreprocesser?
  • Klaus Rummler: "Udsatte elevers" livsstil: Indbyrdes afhængigheder mellem mønstre for mediebrug og læring i "udsatte" ungdomskulturer
  • Jørgen Bang, Christian Dalsgaard og Thea Skaanes: Kan mobiltelefonen skabe refleksion i undervisningen? Medialisering som refleksivt redskab

3. Medier i undervisningen

  • Helle Mathiasen: Brug af podcasts i undervisningen - muligheder og begrænsninger
  • Ole Caprani og Klaus Thestrup: Det eksperimenterende fællesskab: Børn og voksnes leg med medier og teknologi  

Årg. 3, Nr. 4 (2010): Perspektiver på e-læring

REDAKTØRER: Jørgen Gomme, Københavns Universitet og Tom Nyvang, Aalborg Universitet

Perspektiver på e-læring er et meget bredt tema, da der kan anlægges ganske mange perspektiver på e-læring.  For blot at nævne nogle få kan man fokusere på institutioner og organisationers interne organisatoriske støtte til e-læring, pædagogiske og didaktiske tiltag i tilknytning til e-læring, og ikke mindst på udnyttelsen af de nye muligheder for at nå nye målgrupper, som e-læring også tilbyder. Dernæst kommer spørgsmålet om, hvad e-læring er? Her opfatter vi det meget bredt og medregner al ikt-støtte til læring.  Et andet tilbagevendende tema i tilknytning til e-læring er forandring - forandring fra ikke at anvende e-læring til at gøre det, eller forandring af den måde man anvender e-læring på.


2009

Årg. 2, Nr. 3 (2009): Læringspotentialet i virtuelle verdener

REDAKTØRER: Rasmus Blok og Inger-Marie F. Christensen, Syddansk Universitet

Virtuelle verdener har de seneste år været et meget omdiskuteret emne. Mens mange har set en helt ny verden af muligheder i relation til undervisning og læring, har andre udtrykt skepsis over for læringspotentialet.

Dette temanummer vil bringe både teoretiske og erfaringsbaserede artikler om læringspotentialet i virtuelle verdener og forsøge at kaste lys over de reelle potentialer og problemstillinger.

Det teknologiske genstandsfelt omfatter virtuelle verdener, 3D læringsspil og lignende og er således ikke kun begrænset til Second Life.

Årg. 2, Nr. 2 (2009): Implementering af lyd, video og interaktive medier i undervisningen

REDAKTØRER: Christian Dalsgaard og Mikkel Godsk, Aarhus Universitet

Udbredelsen af lyd, video og interaktive medier i undervisningen er i kraftig vækst ved de videregående uddannelser. Podcastteknologien betragtes mange steder som en nyttig og åben distributionskanal for forelæsninger, mens videokonferencen udmærker sig som en fleksibel og miljøvenlig teknologi.

Artiklerne dokumenterer såvel gode som mindre gode erfaringer med teknologierne samt teoretiske refleksioner og undersøgelser. Artiklerne vidner om en varieret brug af lyd, video og interaktive medier i undervisningen og at især video er et område, der nu satses på.


2008

Årg. 1, Nr. 1 (2008): Forskning og kommunikation

REDAKTØRER: Simon B. Heilesen, RUC, og Michael Pedersen, CBS

Formidling af videnskabelig viden fylder stadigt mere på de højere uddannelser. Det er blevet en naturlig opgave, og det er i øvrigt også et ufravigeligt krav, at de ansatte skal stille deres viden til rådighed for samfundet, som Lov om Universiteter af 28. maj 2003 slår fast.


1 - 16 af 16 elementer    
Denne webside bruger cookies til at lave statistik over trafikken på siden. Ved at klikke videre accepterer du brugen af cookies.
OK