Arkiver

  • No. 84 (2022): Ekspertise og prognose

    Samfundslivet er i dag fyldt med eksperter og prognoser. Ekspertrollens auto-
    ritet gør forhandlingen af hvem, der besidder ekspertise, til et centralt politisk

    spørgsmål. Samtidig er prognosen, sammen med andre typer forudsigelser, et
    centralt element for ekspertens samfundsrelevans og indflydelse.
    I dette nummer af SLAGMARK undersøges den historisk foranderlige og
    mangfoldige udvikling af ekspertroller og prognosetyper. Gennem seks artikler

    sætter nummerets bidragsydere fokus på alt fra mikroskopiekspertisens rela-
    tion til kolonihandel i 1600-tallet til fremtidsforskningens danske gennembrud

    i efterkrigstiden. Flere artikler sætter herudover fokus på udviklingen af øko-
    nomifagets ekspertrolle og modelbaserede prognosetradition.

    Nummeret skriver sig herved ind i en øget idehistorisk interesse for vidensak-
    tører og ideer, der befinder sig i mellemrummet mellem det videnskabelige og

    politiske, det kommercielle og kulturelle. Samtidig tilføjer nummeret idéhisto-
    riske analyser af ekspertens og prognosens historiske betydning i Danmark.

    Med SLAGMARK #84 præsenteres analyser af, hvordan ekspertise og progno-
    ser har skiftet gennem historien, samt hvilken betydning forudsigelser og vi-
    densautoritet har i vores samtid.

  • De andre køn
    Nr. 83 (2021)

    Køn har en historie, og historien er kønnet. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvad er konsekvenserne af, at vi opstiller det på denne måde? Derfor spørger vi: Hvad kan et blik for kønsspørgsmålet bidrage med i historievidenskaben Og hvad bidrager historievidenskaben med til kønsspørgsmålet og kønstænkningen? Og på hvilken måde fortæller kønsspørgsmålet os noget om en skiftende historieforståelse? Det er dette problemfelt, vi indskriver os i med følgende nummer af Slagmark. 

  • Arv
    Nr. 82 (2020)

    Arv handler om erfaringer – om overdragelsen af noget til nogen – på både et individuelt, familiært og samfundsmæssigt niveau. Arv handler om identitet, sociale relationer, biologi, kultur, lovgivning, økonomi, politik og meget mere. Det er derfor svært at give én definition på, hvad arv er, og dog synes temporalitet at spille en afgørende rolle. Hvad end vi taler om genetisk eller økonomisk arv, finder vi en tidslig spænding mellem fortid, nutid og fremtid, der på én gang opstiller skarpe skel mellem de tre tider og ophæver tid som noget, der kan kategoriseres som før, nu og efter.

    Artiklerne i dette nummer af SLAGMARK udforsker fænomenet arv fra flere vinkler, og vi kan derfor præsentere syv artikler fra forskellige discipliner, der alle giver deres input til, hvordan arv udfoldes idéhistorisk. Temanummeret rummer bidrag fra Idéhistorie, Filosofi, Antropologi, Historie, Litteraturhistorie og Videnskabsstudier, og analyseobjekterne spænder fra filosofiske skrifter over skønlitteratur til politiske debatter og fra biografier over festsange og -skrifter til film og tv-serier.

    Ambitionen med nummeret er at undersøge, hvordan arv som socialt, kulturelt og tekstuelt fænomen har bidraget til at forme den verden, vi lever i.

  • Videnshistorie
    Nr. 81 (2020)

    I Slagmark #81 findes artikler om alt fra skibbrud til katekismer, fra selvmord til uddannelse i elektroteknik, dramatiske filosofiprofessorer og et mislykket astronomisk instrument. Samtidig spænder artiklerne over en periode fra 1500-tallet og frem til i dag. Fælles for dem alle er imidlertid, at de stiller spørgsmålet, hvordan viden skal forstås historisk.

    Viden har altid haft en plads i historiske undersøgelser. Siden årtusindskiftet er der imidlertid opstået en øget historisk refleksion over viden, dens opkomst og bevægelser gennem og påvirkning af samfundet. Under betegnelsen videnshistorie (history of knowledge; Wissensgeschichte; histoire de savoir; kunskapshistoria) er konturerne af et nyt forskningsfelt begyndt at vokse frem internationalt, og det er dette, vi ønsker at sætte fokus på med Slagmark #81.

    Opblomstringen af videnshistorie gælder også for Skandinavien. Med temanummerets artikler forsøger vi derfor også at udvide den skandinaviske diskussion om, hvad videnshistorie kan være, og hvad det kan bidrage med – især i en idéhistorisk sammenhæng. Derfor har vi valgt at samle bidrag fra både Danmark, Sverige og Norge, og fra idéhistorikere såvel som historikere.

  • Følelseshistorie
    Nr. 80 (2020)

    Kan man dø af hjertesorg? Kan man stole på dem, der ikke kan rødme? Hvilken drivkraft har vrede? Hvad kan gravindskrifter fortælle os om sorg? Og hvilke følelser er forbundet med kapitalisme?

    Det er nogle af de spørgsmål, som dette temanummer af SLAGMARK søger at give svar på.

    De udvalgte artikler dækker kronologier fra antikken til i dag. Temaerne favner bredt. Vi kan læse om skam og skyld hos Paulus, slavers gravindskrifter i antikkens Kartago, Holbergs vrede komedier, den grundtvigianske museumssag mellem følelse og fornuft, kapitalisme som følelseshistorie og affekt som rationalitetskritik i Weimarrepublikken.

    Og så har vi talt med en hjertelæge om hjertets særlige forbindelse til følelserne.

    Ambitionen med dette temanummer er at introducere følelseshistorie til en bredere offentlighed. Både følelseshistorie i klassisk idéhistorisk forstand, men også den følelseshistorie, som rækker ud mod de naturvidenskabelige discipliner. For kan humaniora og naturvidenskab lære af hinanden i spørgsmålet om følelserne, og i givet fald hvad?

  • Slagmark #79: Middelalderisme
    Nr. 79 (2019)

    Dette nummer handler ikke om middelalderen, men om middelalderen efter middelalderen. Fænomener, der (gen)skaber middelalderen i senere perioder i akademisk eller kunstnerisk øjemed, betegnes middelalderisme. Internationalt har forskningen i middelalderisme for alvor taget fart inden for det seneste årti. Selvom det i den danske forskningsverden stadig er et forholdsvis nyt begreb, er middelalderisme-studier også her et felt på hastig fremmarch.

    Artiklerne i dette nummer af SLAGMARK udforsker middelalderisme fra en række forskellige vinkler på tværs af akademiske discipliner. Gennem temaet behandles et utal af store og små middelalderismer fra den hellige gral til Game of Thrones; fra norske vejnavne til tapetbroderi; fra Sagas Tempel til Cobra; fra tyranmord til forfalskede miniaturer; fra vikinger til queeret Ingemann; og meget mere.

    Ambitionen med nummeret er at introducere middelalderisme-begrebet for en bredere dansk offentlighed i håb om at inspirere til videre kultivering af feltet. Derudover bringes for anden gang SLAGMARKs nye sektion Kritik med dybdegående anmelderessays. 

  • Livsvidenskabernes materalitet
    Nr. 78 (2019)

    Vi lever ikke længere kun i atombombens skygge, men med det skjulte allestedsnærvær af pacemakere, gensekvensering og reagensglasbehandling. Livet selv - planternes, dyrenes og menneskenes liv - er blevet noget, vi ændrer på, intervenerer i og forsøger at forbedre. Disse nybrud forårsager en række politiske, filosofiske og etiske diskussioner, men de fordrer også nye idéhistoriske spørgsmål: Hvor stammer livsvidenskabernes teknikker og instrumenter fra? Hvordan bruges de? Hvad er det for nogle dele af den levende natur, der bliver undersøgt? Hvordan kommer den ind i laboratoriet? Hvordan bliver naturen repræsenteret i notater, tabeller og videnskabelige artikler? Hvilke nye idéer om den levende materie opstår?

    Centralt i alle disse spørgsmål er materialiteten. Studiet af det levende har altid været indspundet i omgangen med instrumenter, kroppe og alle former for stof. I dette nummer af Slagmark præsenterer vi syv stærke bud på, hvad livsvidenskabernes materialitet er, hvad den betyder og hvordan den er blevet til. Bidragene spænder tidsligt fra det 17. århundrede til 2018 og emnemæssigt tilsvarende bredt. Denne spændvidde fremviser ligheder og forskelle mellem ellers adskilte idéhistoriske emner, og åbner for nye perspektiver.

    Dette nummer af Slagmark byder også på en nyskabelse, idet vores anmeldelsessektion er blevet omdannet til en ny Kritik-sektion. I stedet for en række korte anmeldelser vil Slagmark fra dette nummer bringe en lille håndfuld længere anmeldelsesessays. I dette nummer om konservatisme, kvinders rolle i teknologihistorien og økologisk filosofi.

  • Karl Marx
    Nr. 77 (2018)

    Den 5. maj 2018 markerer 200-året for Karl Marx’ fødsel. Det bliver fejret – selvfølgelig også fordømt, men først og fremmest fejret. Marx kan ikke stå til regnskab for ‘kommunismens’ rædsler. Statuer, souvenirs, trafiklys og små rødskinnende havenisser tager form som Marx. Det store skæg og den tætte manke – erindringskulturen har omfavnet Marx, og afstanden til 1990’ernes euforiske og triumferende stemning i kølvandet på Sovjetunionens fald virker umådeligt stor. Her blev mange monumenter af Marx i hele østblokken enten revet ned, foreslået nedrevet eller musealiseret. Symbolikken var tyk: Den kommunistiske ideologis tid var ovre, noget andet skulle bygges op. En ny tid var begyndt! Siden den økonomiske krise i 2008 har man imidlertid talt om Marx i andre vendinger. Kapitalismen var alligevel ikke de blanke, lykkelige sider i historiens bog. Den var forarmende, undertrykkende, voldelig. Alt det som Marx beskrev og analyserede i midten af 1800-tallet. Marx har ret, eller han er i hvert fald stadig relevant. Dét er alt fra børsspekulanter, cheføkonomer, politikere og forskere til sociale bevægelser trods alt enige om.

    Med Slagmark #77: Karl Marx præsenterer vi en række forskningsbidrag omhandlende Marx i et teoretisk og historisk perspektiv. Ligesom 1990’erne ikke var første gang i historien, Marx gik ’under jorden’, er i dag ikke første gang, han bliver gjort aktuel igen. Hvorvidt fokus er på Marx’ egen læsestrategi eller forskellige læsninger, fortolkninger og brug af ham, er omdrejningspunktet for nummeret således forskellige takes på den vedvarende historiske og kritiske dialog med den historiske person Karl Marx’ tekster og disse teksters egen historik. Klassekampen er så småt tilbage på dagsordenen rundt omkring i verden, og enhver klassekamp har brug for Marx.

  • Arbejdets idéhistorie
    Nr. 76 (2017)

    Arbejde er noget af det mest hverdagslige og almindelige i vores liv. Det er dog ikke altid indlysende, hvad begrebet mere præcist refererer til. Betydningsindholdet af ’arbejde’ har gennem historien været brugt om mange forskellige former for menneskelig aktivitet og konstant været genstand for forhandling. Konflikter om hvem der skal arbejde, hvordan og til hvilke formål der skal arbejdes, grænsen mellem arbejde og ikke-arbejde eller fritid, og i det hele taget hvad der skal gælde som arbejde, har udviklet sig gennem disse mange forhandlinger om arbejdsbegrebet.

    Interessen for arbejdets idéhistorie har de seneste år oplevet en fremgang, hvilket blandt andet afspejles i de mange nye interessante publikationer inden for forskningsområdet, der er udkommet. Som forskningsfelt spænder arbejdets historie yderst bredt, idet forskellige traditioner inden for intellektuel-, kulturog socialhistorie krydser spor i dette begreb. Med dette nummer ønsker vi fra et idéhistorisk perspektiv at bidrage til introduktionen af dette forskningsfelt i en dansk kontekst.

  • Koloniale aftryk
    Nr. 75 (2017)

    Året 2017 markerer 100-året for overdragelsen af de tidligere dansk-vestindiske øer til USA. Med denne overdragelse sluttede over 200 års dansk koloniherredømme i Caribien, og de politiske bånd mellem Danmark og Jomfruøerne blev brudt. Men forbindelsen mellem de to samfund eksisterer dog stadig: Den fælles historie har sat sine spor i det kulturelle, økonomiske og politiske liv både i Danmark og på Jomfruøerne. Det er denne forbindelse og dens aftryk, som vi ønsker at tematisere med dette nummer af Slagmark. Temaartiklerne undersøger de koloniale aftryk, som den danske koloniale tilstedeværelse i Caribien har afsat – både i Danmark og på Jomfruøerne.

    I disse år finder en genskrivning og genfortolkning af den koloniale historie sted, og vi håber med nummeret at kunne bidrage til denne genskrivning – og til at skabe nye bånd mellem Danmark og Jomfruøerne i formidlingen af den fælles historie. Nummeret her indeholder således bidrag af forskere fra både De Amerikanske Jomfruøer og Danmark. 

    Dette nummer af Slagmark indeholder også et intermezzo om den britiske journalist, forfatter og aktivist Paul Mason og dennes bog Postkapitalisme – en guide til vores fremtid (da. 2016). Vi bringer et interview med Paul Mason, et nyoversat uddrag af bogen samt et anmelderessay om bogen.

  • Neoliberalisme
    Nr. 74 (2016)

    Før 1970’erne var neoliberalisme en næsten ukendt betegnelse. I de sidste årtier er brugen af begrebet dog eksploderet og blevet brugt til at forklare et stadigt voksende antal forskelligartede politiske, økonomiske, kulturelle og sociale udviklinger. Mens idéhistorikere typisk bruger begrebet som betegnelse for en ideologisk bevægelse, der begyndte i 1930’erne og 1940’erne, bruger økonomiske historikere, politologer, sociologer og geografer i højere grad begrebet som betegnelse for den historiske periode, præget af markedsreformer, deregulering og stigende ulighed, der fulgte efter krisen i 1970’erne. I takt med begrebets øgede udbredelse er neoliberalisme blevet brugt til at karakterisere reformer inden for så forskellige felter som makroøkonomi, pædagogik og ledelse. Begrebet er imidlertid ikke blevet brugt som selvbetegnelse siden 1950’erne og har aldrig været benyttet som bevidst betegnelse for en ført politik. Der er derfor brug for en afklaring af, hvad der karakteriserer neoliberalisme, hvilken indflydelse ideologien har haft, og hvordan begrebet bør bruges. I forlængelse heraf søger dette nummer af Slagmark som den første længere udgivelse på dansk at historisere, konkretisere og kvalificere neoliberalisme som ideologi og praksis.

  • Resiliens
    Nr. 73 (2016)

    I løbet af de seneste årtier har begrebet resiliens været i hastig fremmarch. Det har bredt sig fra en relativt snæver akademisk sprogbrug til at blive anvendt i langt bredere psykologiske, sociale, økonomiske og politiske problemstillinger. Ligeledes har begrebet bredt sig fra det videnskabelige samfund ud i offentligheden - lige fra lokale, nationale og indernationale regeringsinitiativer til sociale bevægelser og græsrodsorganisationer.
    Dette nummer af SLAGMARK rummer en række aritkler, der på forskellig vis analyserer begrebet resiliens - både i forhold til dets idéhistorie, dets praktiske brug, dets fortalere og ikke mindst dets kritikere. Fra spørgsmålet om det enkelte individs psyke og etiske handlingsrum til sociale strukturer, regeringsstrategier, økologi, katastrofepolitik og sociale bevægelser giver nummeret således en bred introduktion og diskussion af resiliens.
    Nummeret indeholder og et intermezzo om nyere politiske bevægelser i USA, en række anmeldelser samt sektionen Slagmark Debat, der i dette nummer bringer "SLAGMARKs alternative udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik" i forbindelse med Peter Taksøe-Jensens udredning offentliggjort den 2. maj 2016.

  • Giorgio Agamben
    Nr. 72 (2015)

    Den italienske filosof Giorgio Agamben er en af de mest læste og omdiskuterede nulevende tænkere. Hans provokerende teser om bl.a. undtagelsestilstand og nøgent liv har for længst bevæget sig ud over det filosofiske laboratorium, de blev udviklet i, og bliver nu anvendt indenfor en række kritiske discipliner og i den offentlige debat. I dette nummer af SLAGMARK har vi ønsket at trække os tilbage fra den udbredte anvendelse af Agambens begreber for i stedet at fokusere på, hvordan han udvikler disse begreber i sine filosofiske og idéhistoriske læsninger af alt fra antik filosofi, romerret, kirkefædre og oplysningsfilsofi til det 20. århundredes filosofi, kunst, skønlitteratur og poesi. Agamben udvikler sin filosofi gennem disse læsninger, og det er læsningerne, vi ser nærmere på i dette nummer. Ambitionen er, at vi således ikke blot kan komme til at forstå Agamben og hans kernebegreber og tænkning bedre, men også at vi derved kan kvalificere den omfattende brug af Agambens tænkning i dag.

  • Sociale bevægelser og politisk protest
    Nr. 71 (2015)

    Slagmark har på baggrund af en afgørelse fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed tilbagetrukket Flemming Mikkelsens artikel “Politiske protester, sociale bevægelser og demokrati i Danmark”, der tidligere indgik i Slagmark #71. 

    Sociale bevægelser har forandret verden. De har siden det sene 18. århundrede været afgørende aktører i at skabe social og politisk udvikling. De har væltet monarker, vundet uafhængighed fra koloniale magthavere, grundlagt republikker, kæmpet for demokratisering af disse republikker og kæmpet for borgerrettigheder og medborgerskab til forskellige grupper såsom slaver, kvinder, arbejdere og etniske og seksuelle minoriteter. Med udgivelsen af SLAGMARK #71: Sociale bevægelser og politisk protest sætter vi teoretisk og empirisk fokus på de sociale bevægelser og protestformers bidrag til social, kulturel,økonomisk og samfundsmæssig forandring. Sociale bevægelser og politisk protest er en central del af human- og samfundsvidenskabernes analyse og forståelse af kulturelle og samfundsmæssige transformationsprocesser. Samtidig har de sociale bevægelser selv produceret ikke bare social forandring nedefra, men også ny (mod-)viden nedefra. Nummeret rummer en række artikler der for forskellig vis udforsker sociale bevægelsers og protesters taktikker, historier, kulturer og teorier. Derudover indeholder nummeret et ikke hidtil publiceret interview med Chantal Mouffe.

  • 1914
    Nr. 70 (2014)

    Da første verdenskrig brød ud i august 1914, anså store dele af Europas befolkninger ikke alene krigen som berettiget, men som en vigtig og kærkommen mulighed for at forsvare sin nations kulturelle status. Det var en mulighed for skabe sammenhold og for at styrke gamle nationale dyder. Sikkert var det, at krigen ikke kun handlede om en militær styrkeprøve eller strid om land. Det var et opgør om retten til og opfattelsen af europæisk kultur og civilisation. Det var en kamp om identitet, historie og fremtid. Med SLAGMARK nr. 70 markeres hundredåret for udbruddet af første verdenskrig. I dette nummer sætter vi særligt fokus skelåret 1914 sådan som det blev anticiperet, oplevet og bearbejdet, både i samtiden og eftertiden. Gennem nummerets artikler undersøges således 1914's store idéhistoriske betydning fra en række forskellige perspektiver, både geografisk, tidsligt og menneskeligt. Artiklerne viser på hver sin vis hvordan forfattere, filosoffer, kunstnere og politikere forstod og bearbejdede krigens forløb omgivet af store bagvedliggende forestillinger, kampe, drømme og idéer.

  • Demokrati og offentlighed
    Nr. 69 (2014)

    Der er i dag i den vestlige verden en udpræget konsensus om demokratiet som den bedste styreform, ligesom der er en solid tradition for at betragte den offentlige samtale som omdrejningspunktet i den demokratiske proces. Alligevel er der langt fra enighed om, hvordan begreberne demokrati og offentlighed skal fortolkes, endsige hvilke udfordringer nutidens demokratier og offentligheder aktuelt står over for i et nationalt og globalt perspektiv. I løbet af de seneste år har der været en stigende interesse for demokrati og et sandt boom af demokratiteorier og forskningsprojekter, der dels søger at kortlægge demokratibegrebets skiftende betydninger, dels søger at koble begrebet til et bredere felt, hvor beslægtede begreber som deltagelse, magt, medborgerskab, inklusion og innovation rykker i centrum. SLAGMARK nr. 69 sætter fokus på demokrati- og offent-lighedsbegrebets historiske udvikling, aktuelle vilkår og fremtidige muligheder.

  • Søren Kierkegaards reception
    Nr. 68 (2013)

    Ved jubilæumsåret hæld bidrager SLAGMARK nr. 68 til fejringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel med et tema om Kierkegaard-receptionen. Lars Christiansen belyser receptionshistoriens begyndelse med Georg Brandes’ læsninger af Kierkegaard. Manuela Hackel diskuterer aktualiseringen af centrale temaer hos Kierkegaard inden for den franske eksistentialisme, hos Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Albert Camus. I den anledning genoptrykker SLAGMARK Sartres foredrag ”Den enkelte almene”, der blev afholdt på et internationalt kollokvium i Paris i forbindelse med Kierkegaards 150 års jubilæum. Anders Dræby Sørensen undersøger Kierkegaards gennemslag inden for den humanistiske psykologi, psykoterapi og psykiatri. Intermezzo i nummerets anden sektion præsenterer den tyske filosof Odo Marquards ”Forsvar for evnen til at være ensom”. Hertil bidrager oversætteren, Per Jepsen, med en introduktion til Marquards dannelseshistorie, tænkning og værk. Slagmark Debat er en ny, tredje sektion af tidsskriftet, der skal give plads til intellektuel debat om aktuelle emner.

  • Ny Idéhistorie
    Nr. 67 (2013)

    Studiet af idéhistorien i alle dens afskygninger forudsætter en bred metodologisk baggrund. Netop det faktum har ofte været fremhævet som både idéhistories force og dens svaghed. Dén idehistoriske metode findes ikke. Tilgangene er mange og findes i alle afskygninger fra de tekstnært historiske til de filosofisk analyserende. Tilgange er godt diskussionsstof. Den afvæbnende sætning: ”Du har din måde, og jeg har min”, er sjældent en sætning der beundres af fagfolk, uanset om emnet måtte være kunsten at lægge tagsten eller at omskrive en artikel. Har du et emne kært ligger striden om hvordan aldrig langt borte. Slagmark nr. 67 handler om de mange veje idéhistorien har betrådt og de mange mulige forgreninger det i dag er muligt at bevæge sig ud af. Gennem årene har Slagmark udgivet en række temanumre (Begrebshistorie, Quentin Skinner, Dansk Idéhistorie) der alle har behandlet individuelle tilgange til studiet af tanker i historien. Med dette nummer vil vi gerne vise at idéhistorien som disciplin aldrig udmærker sig ved eksistensen af en enkelt uniform tilgang – til trods for gentagne forsøg på at gennemføre netop det.

  • Michel Foucault
    Nr. 66 (2013)

    I dette nummer af SLAGMARK sætter vi fokus på Michel Foucault som idéhistoriker og hans brug af historien. Foucault er i dag en af de mest citerede tænkere på tværs af human- og samfundsvidenskaberne, men han arbejdede selv først og fremmest med (idé)historien, og det var gennem studier heraf, han udviklede de idéer, som i dag er blevet så populære. Dette nummer forsøger således at åbne spørgsmålet om Foucaults historiske tilgang, og hvordan man med Foucault kan arbejde videre med (idé)historien. Nummerets temaartikler belyser denne indgang til Foucaults arbejde fra forskellige vinkler. Foruden to artikler fra Foucaults egen hånd er der i form af artikler og interviews bidrag fra Danmark, Norge, Frankrig og Tyskland, der undersøger alt fra forholdet mellem Foucault og den franske maoisme, intellektuel historie, historiebrug, eksistentialanalyse og Giorgio Agamben til Foucaults betydning inden for retshistorie og studier af neoliberalisme.

  • Helte og skurke
    Nr. 65 (2013)

    Siden hulemennesker for første gang samlede sig om bålet og begyndte at fortælle hinanden historier, har beretninger om guder og dæmoner, modige krigere og kujonagtige forrædere, (super)helte og (super)skurke været en væsentlig og integreret del af den menneskelige kultur. SLAGMARK nr. 65: Helte og skurke undersøger, hvordan og på hvilke måder helte- og skurke-skikkelser er med til at forme og afspejle menneskets selvforståelse. I temasektionen præsenteres både sociologiske analyser af, hvordan helte- og skurkeskikkelser opstår og udvikles, historiske og filosofiske fortolkninger af helte- og skurkebegreberne, samt nutidige case-studier af hvordan konkrete skurkeskikkelser optræder og anvendes i den offentlige og politiske debat.

  • Praksis
    Nr. 64 (2012)

    Med dette 64. temanummer sætter Slagmark idéhistorisk fokus på begrebet ”praksis”. Siden det lille ord fik sin egentlige filosofiske dåb af Aristoteles, som en del af treenigheden theoria, praxis og poiesis, har det spillet en central rolle i idéhistorien. Om det så har været som teoriens åndsforladte modsætning eller som det levende og konkrete, der vækker den døde og skolastiske teori til live igen, så har praksisbegrebet mere eller mindre villigt stillet sig til rådighed med sine mangfoldige betydninger. I nummerets temaartikler beskrives og belyses denne mangfoldighed fra en række forskellige vinkler, helt fra ordets indoeuropæiske oprindelse til i dag. Artiklerne bearbejder blandt andet Kants, Hegels og Gadamers fortolkning af Aristoteles’ praksisbegreb – Den praktiske vending inden for videnskabs- og teknologistudierne – John Deweys pragmatisme – Psykoterapiens idéhistorie i et praksisperspektiv – samt Marx og marxistisk praksis i filosofisk og idéhistorisk lys.

  • Krig
    Nr. 63 (2012)

    Danmark er et krigsførende land. Det er dog forholdsvist let at overse. Her er hverken rationeringsmærker, mørklægningsgardiner eller grandiøse støtteerklæringer til rigets forsvar. Alligevel bliver det i disse år langsomt tydeligere, at krigens virkelighed presser sig på. Fra dokumentarfilmen Armadillo over diskussioner om veteranpolitik, tortur og ikke mindst med Danmarks militære indsatser i verdens brændpunkter, bliver krigen med små skridt præsent. SLAGMARK har derfor sat sig for at undersøge krigen. I tre skridt gør dette nummers artikler os klogere på problemstillingen. Først trænes vores blik i at spore krigen i vores dagligdag. Dette sker gennem et opmærksomt essayistisk blik på krigen i den danske hverdag og en antropologisk analyse af vores nyligt indførte hjemkomstparader. Derefter undersøger vi idéhistorisk, hvordan en ung Hugo Grotius argumenterede for, at et handelskompagni kunne føre retfærdig krig og dermed skrev det private firma ind som en legitim aktør, der også kunne føre krig. Og i samme tråd viser den historiske sociologi os, med hjælp fra Niklas Luhmann og Carl von Clausewitz, at det ikke burde overraske nogen, at krigsførende lande ofte ender med slunkne statskasser, som f.eks. USA aktuelt lider under. Til sidst kigger vi nærmere på samtidens krige. Martin Heidegger bruges til at reflektere over dronepiloterne, som fra Nevada udfører angreb i Afghanistans bjerge, ligesom vi også bliver klogere på en af vores erklærede fjenders udvikling og påståede død, nemlig organisationen al-Qaida. Sidst, men ikke mindst, underkastes forsvaret af tortur med henvisning til den tikkende bombe en skarp analyse og kritik.

  • Den slovenske skole
    Nr. 62 (2011)

    Med dette nummer om ’Den slovenske skole’ giver Slagmark den første bredere introduktion til den slovenske tænkning for et nordisk publikum. Den slovenske skoles frække dreng og mest prominente filosof, Slavoj Žižek, vil måske være kendt for de fleste, men nummeret behandler også den alvidende klasselærer, Mladen Dolar, og skolens nye superelev, Alenka Zupančič. De syv temaartikler belyser fra forskellige vinkler nogle af de fælles karaktertræk, der retfærdiggør samlebetegnelsen ’den slovenske skole’: Genopdagelsen af psykoanalysens sprog som et kultur- og samfundskritisk værktøj, opretholdelsen af en original dialog med nogle af filosofihistoriens største skikkelser som Immanuel Kant og G.W.F. Hegel, fascinationen for tilsyneladende perifere fænomener, fra toiletter til opera, og en umiskendelig ideologikritisk ambition. På denne måde indgår artiklerne i en dialog med den slovenske skoles medlemmer, forklarer deres tænkning, uddyber deres pointer og tænker videre i deres spor. Temaet indeholder desuden et interview med Slavoj Žižek, hvor han taler om baggrunden for sin tænkning, om snyderi i det gamle, kommunistiske Jugoslavien, og om hvordan den slovenske skole i virkeligheden slet ikke er skole.

  • Seksualiteter
    Nr. 61 (2011)

    Det kan virke som om, seksualiteten er fanget i en form for historisk antinomi, en selvmodsigelse i modsatrettede lovmæssigheder, der på paradoksal vis eksisterer ved siden af hinanden. På den ene side er vi mere frigjorte end nogensinde, på den anden side er der moralisme og snerperi som aldrig før. Samtidig er også den akademiske verden præget af en blanding af akavethed og simpelt fravær af diskussion omkring seksualitetens sociale og politiske betydning. I dette nummer af Slagmark forsøger vi at åbne denne diskussion ved at betragte seksualitet som et fundamentalt vigtigt forhold i menneskenes liv, som manifesterer sig i mangfoldige former og med mange lag af historiske forudsætninger og implikationer. Vi har valgt ”Seksualiteter” som titel for at understrege denne mangfoldighed, der viser sig lige under overfladen af dikotomien mellem pornoficering og forskrækkethed. Ni meget forskellige bud på seksualitetens betydning fra ni meget forskellige forfattere er vores bud på et lille bidrag til en større offentlighed omkring seksualiteter.

  • Historiepolitik
    Nr. 60 (2011)

    Selvom de store samlende fortællinger for længst er erklæret døde og dagens samfund diagnosticeres ofte som historieløst, er der ikke noget, der tyder på, at det har ført til ligegyldighed overfor udlægningen af fortiden. Snarere tværtimod. Udlægningen og fortolkningen af fortiden kan i den grad få sindene i kog. Debatten om, hvem der har ret til at udlægge historien og hvordan, blussede bl.a. op i Danmark i 1995, da kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen markerede 50-året for befrielsen med en laserstråle langs den jyske vestkyst, og da Anders Fogh Rasmussen brugte en sammenligning med dansk politik under besættelsen til at legitimere Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Og igen for nylig, hvor udgivelsen af et nyt dansk leksikon om den kolde krig har skabt voldsom debat om, hvorvidt værket er neutralt eller politisk farvet. Eksemplerne viser, at den fortid, 2. verdenskrig, holocaust og den kolde krig udgør, ikke er glemt, og at der foregår en kamp om, hvordan denne fortid kan og må fortolkes. Samtidig peger de tre eksempler også på en række historiepolitiske spørgsmål: hvem har retten til at udlægge fortiden? De der selv oplevede den? Kunstnere? Historikere? Politikere? Og er det overhovedet muligt at skrive historie uden at lade fortiden farve af nutidige politiske agendaer? Ikke alle artiklerne i dette nummer af SLAGMARK handler om arven efter 2. verdenskrig og den kolde krig. Men størstedelen af artiklerne reflekterer de diskussioner, overvejelser og spørgsmål, der er affødt af forsøget på at komme overens med fortiden. I temasektionens artikler behandles emner som Folkeskolens historieundervisning, danske politikeres brug af fortællingen om besættelsestiden, historiepolitik i Rwanda og Eksjugoslavien, holocaustmindesmærker, erstatningskrav for historiske uretfærdigheder, erindringspolitik i Helsingfors’ byrum, og danske, britiske og amerikanske historikeres forhold til historiepolitik.

  • Den politiske filosof
    Nr. 59 (2010)

    Slagmark præsenterer med nr. 59 et temanummer om en række af de mange filosofiske tænkere, der har beskæftiget sig med ’det politiske’ fra antikken til i dag. Ordet ’politisk’ kommer af det græske politikos, der betyder ’vedrørende en borger’ i bystaten, som udgjorde rammen for udviklingen af den politiske filosofi. I dag er politisk filosofi blevet en traditionel betegnelse for den intellektuelle refleksion over problemstillinger, normer og værdier, der angår fællesskaber som samfund eller stat og forholdet mellem fællesskab og individ. Den politiske filosof analyserer ’den politiske situation’ og søger svar på, hvorledes tingene bør være. Ni danske forskere bidrager med studier af den politisk orienterede filosof: fra statsmanden Perikles til frihedstænkeren Enrique Dussel; og herimellem Platon, Niccolò Machiavelli, Thomas More, Francis Bacon, Frederik den Store, Thomas Hobbes, Karl Marx, Leo Strauss, Carl Schmitt, Jean-Paul Sartre, Hannah Arendt og Bruno Latour m.fl. Studierne viser, hvordan den politiske filosofi historisk har markeret sig som en diskuterende og selvfornyende praksis, hvis aktører fortsat tegner en levende politisk filosofi i det 21. århundrede.

  • Det populære
    Nr. 58 (2010)

    “You can always take the pulse of a time by studying its second-rate arts—its western and crime movies, radio and TV shows, its true love magazines, its comic books. . . . . To know the true temper of a nation’s people, turn not to its sociologists; turn to its junk.”. Sådan lød ordene fra den Pulitzer-vindende, amerikanske tegner Jules Feiffer, da han i 1966 gav sit bud på en af populærkulturens fordele. Og på det punkt er Feiffer helt i tråd med denne udgave af SLAGMARKs bidragydere. Populærkulturen er med til at definere os som mennesker. Den fortæller historier om hvem vi er og har været, på en måde, der ikke bare reflekterer det omkringliggende samfund, men også bidrager med et originalt indhold. SLAGMARK nr. 58 handler om det populære. Om populærkultur, forskellene på høj- og lavkultur og i særdeleshed på forholdet mellem intellektuel forskning og de områder af vores kultur, vi sædvanligvis ikke anser som værende blandt de mest respekterede. Det populære lader sig vanskeligt indfange i én alt omsiggribende definition. Den klassiske skelnen mellem finkultur og lavkultur er ofte blevet kritiseret inden for en række humanvidenskabelige fagområder og samtidig har forestillingen om, at idéer og viden bevæger sig ensidigt fra højere samfundslag ud til ’pøbelen’ og ’masserne’, lidt nederlag. For forskere med interesse for det populære kan faldgruberne være mange og respekten fra det akademiske samfund være hårdt tilkæmpet.

  • Vendingen mod rummet
    Nr. 57 (2010)

    Vores tidsalder lader sig ifølge Foucault, i modsætning til det historiebesatte 19. århundrede, begribe som rummets tidsalder. Ifølge Foucault sker denne rummets renæssance på baggrund af en lang periode i tænkningens historie, hvor rummet er blevet forbundet med det fikserede, ikkedialektiske og immobile, hvorimod tiden er blevet forbundet med rigdom, liv, dialektik og frugtbarhed. Med dette nummer af SLAGMARK samler vi Foucaults handske op. I en række bidrag udforskes den interdisciplinære reorientering omkring begreberne rum og sted. Gennemgående ser vi med den såkaldt spatiale vending en stigende opmærksomhed på rummets evne til at samle, rumme og situere menneskelivet. Mennesket handler og forhandler i rummet, og den nye opmærksomhed på dette har såvel filosofiske som videnskabelige og politiske implikationer. De tænkere, der forstår sig selv som eksponenter for en spatial vending, anvender de spatiale begreber på mange forskellige måder, med forskellig erkendeinteresse og med heraf følgende forskellige optikker og resultater, og nogle gange på måder, der modsiger hinanden. Vi har derfor med nummeret forsøgt at give en bred introduktion til de aktuelle udforskninger af rumlighedens betydningsdimensioner. Artiklerne i nummeret demonstrerer, hvordan den spatiale vending har relevans for en bred vifte af discipliner og praksisser. Nummeret indeholder såvel metateoretiske artikler omhandlende vendingens overordnede metodiske og analytiske bidrag og omfang som illustrative caseanalyser af rumlige aspekter af fænomener som læring, sport, litteratur, politik og erindring. SLAGMARK nr. 57 har vendt sig mod rummet.

  • Ledelse
    Nr. 56 (2009)

    Ledelse er kommet på alles læber. Med overgangen til en 'postindustriel' økonomi, er der opstået en lang række nye ledelseskoncepter: Fra værdibaseret ledelse til anerkendelsesbaseret ledelse, fra New Public Management til Lean Management. Der er gået mode i ledelse. Aldrig før har ledelsesbøger, ledelsesguruer, ledelsesfilosofier, ledelseskurser og ledelseskonsulenter tiltrukket så meget opmærksomhed som i dag. Der er skabt en fornyet bevidsthed om ledelse og organisering, der danner grobund for øget forventning såvel som skuffelse. Ledelse er imidlertid ikke noget nyt. Alle samfund er karakteriseret ved, at nogen bestemmer over andre, mere eller mindre permanent. Men det er meget forskelligt hvordan og i hvilket omfang ledelsen, organiseringen og magten tematiseres, problematiseres og arrangeres. Ledelse spiller en vigtig rolle i tænkningens historie klassisk forstået, og beskæftiget så forskellige tænkere som Aristoteles, Machiavelli, Weber og Foucault. Men filosoffer og sociologer har ingenlunde haft patent på den intellektuelle omgang med ledelse, og ledelsesideernes historie må derfor forfølges langs dens egne linjer. Slagmark nr. 56: Ledelse inviterer læseren indenfor til at opdage ledelse på ny. Vi stopper op midt i strømmen af nye ledelsesideer og træder et skridt tilbage. Med nye humanistiske perspektiver på ledelse kommer temanummeret vidt omkring; fra ledelse af autenticitet og intimitet over teknokratisk og demokratisk ledelse, til virksomhedsetik og virksomheders sociale ansvar. Denne nye ledelsesforskning giver stof til eftertanke snarere end hurtige praktiske råd. Men måske det netop er i mødet med ledelsens historie og filosofi, at nye tanker og inspiration opstår. Slagmark nr. 56 henvender sig således til en bred skare af læsere, der har interesse for ledelse og samfundsforhold.

  • Fængslets idéhistorie
    Nr. 55 (2009)

    Vi kan ikke sige 'Fængslets idéhistorie' uden at sige Michel Foucault. Før Foucault i 1975 udgav Overvågning og straf var den almindelige opfattelse, at fængslets historie var historien om et civilisatorisk fremskridt mod større grad af humanitet. Med Foucault blev diskussionen vendt på hovedet. Fængslet var indbegrebet af de disciplinære teknikker, samfundet var blevet fængselsagtigt, og den humanisme, der ville disciplinere og afrette mennesker, var slet ikke så human endda. Slagmark nr. 55 giver nye vinkler på Foucaults disciplineringstese foruden videnskabshistoriske og normative analyser af det moderne fængsel. Udviklingen siden 1970'erne udfoldes fra forskellige vinkler som en overgang fra et disciplinært til et postdisciplinært system, hvor afretning og rehabilitering er blevet fortrængt af en ny fokusering på sikkerhed og risikomanagement. Hvor integration af de kriminelle tidligere var den officielle politik, er fangerne i det postdisciplinære fængsel først og fremmest genstand for inkapacitering - en målrettet passivisering og degradering i det, som en af forfatterne kalder et internt eksil. USA er her som i så mange andre sammenhænge det store foregangsland - ikke bare for en populistisk bølge af 'tough on crime'-retorik, der har bredt sig på tværs af kontinenter og politiske fløje, men også for en eksplosion i indespærringsraterne, en regulær masseindespærring.

  • Darwinisme
    Nr. 54 (2009)

    SLAGMARK nr. 54: Darwinisme markerer et dobbeltjubilæum. I 2009 er det 200 år siden, at den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) blev født, og det er 150 år siden, han udgav sit banebrydende værk Om arternes oprindelse. Heri fremsatte han sin teori om, hvordan alt levende stammer fra nogle få oprindelige former. Han gjorde dermed op med dogmet om separate skabelser af arterne, der var dominerende inden for naturhistorien på daværende tidspunkt. Darwins transmutations- eller evolutionsteori vakte stor opsigt i naturvidenskabelige kredse. Allerede omkring 1870 havde de fleste engelske naturhistorikere tilsluttet sig det, der blev kendt som darwinismen. Det betød dog ikke, at alle var enige om, hvordan den organiske udvikling var foregået. De specifikt darwinistiske mekanismer, naturlig og seksuel udvælgelse, blev kritiseret af mange videnskabsfolk lige fra Darwins levetid til neodarwinismens fremkomst i 1930'erne, hvor genetikken blev integreret i darwinismen og skabte den moderne syntese inden for biologien. Darwinisme handler dog om meget mere end videnskab. Fra 1859 til i dag har Darwin været et ikon og en syndebuk. Han er blevet karikeret som abekat i populærkulturen, og hans udviklingslære er blevet brugt som argument for alt fra socialisme og liberalisme til racisme, imperialisme, feminisme og racehygiejne af politikere og kulturkæmpere. I dette nummer af SLAGMARK vil en række forskere vise læserne rundt i darwinismens mangfoldige kulturelle, politiske og videnskabelige landskab. Geografisk vil vi besøge Storbritannien, USA., Tyrkiet, Galapagos og det europæiske fastland inkl. Danmark. Tidsmæssigt vil vi bevæge os hele vejen fra anden halvdel af det 19. århundrede frem til i dag. Af emner kan nævnes Darwinindustrien, socialdarwinisme, dyrepsykologi, uorganisk darwinisme, intelligent design, darwinisme og litteratur, Darwin i Danmark og forholdet mellem naturvidenskab og religion.

  • Undergangsvisioner
    Nr. 53 (2008)

    Ragnarok, Armageddon, atomkrig, apokalypse, varmedød, klimakatastrofe - menneskehedens og verdens endeligt har mange navne. Dommedagsprofetier og undergangsscenarier er en fast del af Vestens idéhistorie - ja måske ligefrem et menneskeligt vilkår; vi er dømt til at reflektere over vor egen undergang. SLAGMARK Nr. 53 Tema: Undergangsvisioner giver en række forskellige bud på, hvordan fænomenet undergang kan tage sig ud i en filosofisk, videnskabshistorisk, idéhistorisk, teologisk og litterær kontekst. Ordet apokalypse kommer af det græske ord apokalypsis, der betyder 'afsløring' eller 'åbenbaring', som vi kender det fra Johannes Åbenbaring (Apokalypsis Ioannou) i Det nye Testamente. Den kristne undergangsforestilling er altså uløseligt knyttet til fremtidsforventningen eller forestillingen om en forløsning, og netop denne spænding mellem tilintetgørelse og forløsning står i centrum i flere af artiklerne i dette temanummer. Ideen om at noget må gå under, før noget andet kan genopstå, er, som det også vil fremgå, ofte billedlig og dramatisk udtrykt og udfylder uden tvivl et menneskeligt behov for at stå sammen i undergangens og frelsens stund. Der er intet, der tyder på, at den apokalyptiske fascination er aftaget i det moderne, snarere tværtimod. Dog adskiller de moderne, sekulære dommedagsforestillinger sig fra tidligere tiders apokalypser på ét væsentligt punkt: I dag er det ikke længere kun Gud eller naturen i sig selv, vi frygter, men også teknologien, dvs. en menneskeskabt faktor, som kan true vor eksistens. I undergangs- og frelseforestillingen ligger der en længsel efter forløsning, en forløsning fra dette liv og fra status quo, og den dag i dag kan denne længsel anvendes som middel til at mobilisere store grupper.

  • Videnssamfundet
    Nr. 52 (2008)

    Det hævdes ofte, at vi i dag lever i et videnssamfund. Hvad menes der egentlig med det? Hvilke konsekvenser har det? Er ’videnssamfundet’ ligesom kommet snigende, eller er det primært en overlagt, politisk agenda? Forholder det sig måske så banalt, at man om ethvert menneskeligt samfund i grunden kan sige, at det har været en form for videnssamfund? Hvad er da karakteristisk for vore dages videnssamfund, som meget ofte sættes i forbindelse med den såkaldte vidensøkonomi? Skal der vitterlig kunne udskrives en faktura hver gang, der tænkes en tanke? Hvad har fakturering overhovedet med viden at gøre, og i hvilken udstrækning kan viden meningsfuldt anses for at være en vare? Er der ikke et vigtigt aspekt ved viden og udviklingen af den, der må betragtes som et gode for samfundet og den enkelte, uden at den kan måles og vejes? Og skal vi da slet ikke anerkende, at uvidenhed på nogle områder kan være langt mere produktiv end skråsikkerhed eller det, som Kierkegaard kaldte ‘Leve-Klogskab’ - for hvem kan få mulighed, hvem kan få innovation ud af det? Dette er genformuleringer og omformuleringer af nogle af de spørgsmål, der rejses i Slagmarks temanummer 52, som består af ni veloplagte bidrag skrevet af danske universitetsforskere. I artiklerne diskuteres ’videnssamfundet’ overvejende ud fra situationen, som den er i Danmark her i begyndelsen af det 21. århundrede. Men forfatterne forbigår ikke, at tesen om, at vi lever i et videnssamfund, har globale pendanter, og at der kan peges på idéhistoriske pointer.

  • Imperialisme
    Nr. 51 (2008)

    Diskussionerne af imperialismens historie, arv og væsen verserer med stor styrke i såvel det akademiske som det politiske landskab. Artiklerne i Slagmark Nr. 51 Tema: Imperialisme introducerer til en række af disse diskussioner og herved bringes læseren vidt omkring i såvel geografisk som tematisk henseende. Én artikel analyserer strategier for politisk kontrol og samarbejde i imperierne i det præcolumbianske Amerika, et andet bidrag kaster nyt lys på imperiale fremrykninger på tværs af den eurasiske landmasse helt frem til det 21. århundrede. Slagmark bringer også en nyoversat tekst af John Stuart Mill, der med udgangspunkt i det britiske styre i Indien diskuterer, hvorledes politisk kontrol med størst fordel udøves over store geografiske og kulturelle afstande. Temaet rummer endvidere to artikler, der analyserer måder hvorpå henholdsvis Frankrig og Storbritannien til stadighed har måttet forholde sig til den arv, som landene stod tilbage med efter afkolonialiseringen. Samlet set sætter temanummeret en streg under det faktum, at imperialismen på ingen måde er at betragte som et afsluttet historisk kapitel.

  • Dansk Idéhistorie
    Nr. 50 (2007)

    Med dette nummer af Slagmark markerer vi et jubilæum. Siden opstarten i 1983 er der nu udgivet 50 numre af tidsskriftet. Igennem årene har vi bevæget os vidt omkring i det idéhistoriske landskab. Slagmark har været stedet for introduktioner af nye tanker og tænkere fra udlandet og for nye læsninger af idéhistoriens klassikere. I dette jubilæumsnummer har vi valgt at søge nye græsgange. Vi inviterer inden for i den danske idéhistorie og fokuserer ikke så meget på de internationale klassikere som på mere ydmyge værker, der ikke desto mindre har været med til at forme det intellektuelle landskab, vi nu bevæger os rundt i. Under temaet Dansk Idéhistorie viser en række yngre danske forskere, hvordan man kan skrive vigtige historier om emner fra det 19. og 20. århundredes Danmark såsom hegelianisme, grundtvigianisme, darwinisme, historiefilosofi, folkeoplysning, uddannelsesreform og livsanskuelsesdebat. Dette lokale fokus skyldes ikke en særlig national oprustning hos Slagmark. Det bunder snarere i historiografiske indsigter udviklet inden for den intellektuelle historie. Her påpeges det, at ideer altid skal forstås ud fra den lokale kontekst, de optræder i. For vore historiske aktører var denne kontekst i høj grad national. Hermed ikke være sagt, at udlandet ikke spiller en rolle i en dansk idéhistorie. Bidragene til dette nummer viser tværtimod, hvordan udenlandske tanker som for eksempel Hegels historiefilosofi og Darwins udviklingslære blev modtaget, brugt og omformet af danske intellektuelle med specifikke formål for øje. Som afrunding på temasektionen bringer vi den første samlede fremstilling af Institut for Idéhistories omtumlede historie fra 1967 til 2004. En historie, der ikke skorter på personopgør, teoretiske nybrud og institutionelle kriser. Idéhistories grundlæggelse og udvikling ved Aarhus Universitet sættes i et internationalt perspektiv, og bidraget fungerer således også som en indføring i disciplinens internationale historie.

  • Charles Taylor
    Nr. 49 (2007)

    Charles Taylor (f. 1931) er canadisk filosof inden for et bredt felt af filosofi, religion, samfundsvidenskab og lingvistik. Flere af verdens mest anerkendte Taylor-forskere har bidraget til dette nummer af Slagmark, som også indeholder Taylors filosofiske essay "Selvfortolkende dyr", der blev publiceret første gang i 1985.

  • Begrebshistorie
    Nr. 48 (2007)

    Efter forskellige tilløb op gennem det 20. århundrede springer en række begrebshistoriske projekter i 1960'erne og 1970'erne frem på den intellektuelle scene. Alle ser sig i forlængelse af en stærk tradition for at historisere emner og genstande - det være sig politik, kunst eller filosofi. Ud fra sproget som et sine qua non for menneskets omgang med verden er det særligt begrebet og begrebslig-gørelse af omverdenen der interesserer. Med tiden har begrebshistorien og dennes krav om at bestemme alle sproglige udsagn ud fra deres egen tid lige så stille fået karakter af et paradigme for alle de humanistiske og sociale videnskaber. Undervejs i denne proces er begrebshistorie nærmest blevet lig med den form for historisk arbejde, der ønsker at forholde sig til den intellektuelle histories materielle karakter uden samtidigt at komme under mistanke for filosofisk naivitet. Gennem bidrag fra lokale og internationale 'begrebshistorikere' ønsker Slagmark at tage pulsen på begrebshistoriske studier: Hvor stammer begrebshistorien fra, og hvor bevæger den sig hen i de kommende år?

  • Hans Blumenberg
    Nr. 47 (2006)

    Hans Blumenberg (1920-1996) kan om noget beskrives som omvejenes filosof. Gennem stort anlagte studier af metaforer, begreber og tanker fra den vesterlandske idéhistorie, forfølger Blumenberg de mange forskellige udtryk den menneskelige tanke har fået. Bag ved alle disse fascinerende historiske studier fornemmes en grundtanke, der orkestrerer undersøgelsen: "Kun fordi vi slår ind på omveje, formår vi at eksistere. Hvis alle gik den korteste vej, ville kun en af os nå frem." Blumenbergs filosofi og idéhistorie er således undersøgelser af den menneskelige tankes omveje, i solidaritet med forskelligheden i vore behov for at nå frem og vort fælles behov for at orientere os i en fremmed verden. Slagmark ønsker at introducere til Hans Blumenberg, der indtager en unik stilling i det 20. århundredes tænkning. Et forunderligt, vildtvoksende og lærerigt forfatterskab, der tillader os at omtolke en række væsentlige forbindelser i den vesterlandske idéhistorie.

  • Fantasien i filosofien
    Nr. 46 (2006)

    I vores daglige brug af ord som fantasi og indbildning tænker vi normalt på noget, der ikke har med virkeligheden at gøre. - Hvad bilder du dig ind, kan vi finde på at sige til hinanden. Og det er ikke positivt ment. Men faktisk skal man bilde sig noget ind, for overhovedet at fungere som homo sapiens. Og det er ingen tilfældighed, at fantasi er et begreb, der lige siden Aristoteles har optaget, og ofte mystificeret, filosofferne, når de diskuterede den menneskelige virkeligheds beskaffenhed. Også vor tids psykologer har - ifølge den amerikanske filosof Michael Tye - måttet anerkende indbildningskraftens kognitive betydning. Men i SLAGMARK nr. 46 sigter vi specifikt på de filosofiske aspekter af indbildningskraft og fantasi.

  • Platon
    Nr. 45 (2006)

    Dette nummer af Slagmark er helliget Platons filosofi med det overodnede sigte at belyse såvel tænkningens sprog som den dramatiske iscenesættelse indenfor rammerne af hans dialogværk. I de platoniske dialoger hænger det, der tales om, nøje sammen med den eller dem, der tales til. Dette forhold har man indenfor Platon-forskningen ikke altid skænket tilstrækkelig opmærksomhed, og det præger fortsat mange læsninger af Platon, at de fastholder en skarp adskillelse af sprogets henvendelsesdimension og dets begrebsindhold. Selvom denne adskillelse, analytisk set, altid vil være gangbar og udgør en simpel operation i enhver fortolkning, så er spørgsmålet, om man under opretholdelse af en strikte analytisk tilgang i denne betydning af ordet vil kunne udlægge de væsentligste tanker i Platons filosofi. Springer læseren af Platons dialoger det åbenlyse forhold over, at det er dialoger, som han eller hun har foran sig, så kan det meget vel være, at vejen allerede fra begyndelsen er spærret for at nå til en dybere forståelse af Platons filosofi. Den tyske tænker og oversætter af Platons værk, Friedrich Schleiermacher, var af den opfattelse, at dialogernes opbygning og struktur, deres litterære raffinement og detaljerigdom former en integral del af Platons filosofiske tænkning. Ved siden af den "analytiske" fremgangsmåde har Schleiermachers hermeneutiske læsning vist sig at være den mest indflydelsesrige læsestrategi i moderne tid med henblik på at vise vej ind i de platoniske dialoger. I dette nummer af Slagmark har vi den ære for første gang på dansk at kunne præsentere en af de få læsere af Platons dialogværk, der med udgangspunkt i dialogerne viser en tredje vej ind i Platons værk, nemlig Thomas Alexander Szlezák, hvis studier og akademiske virke ligger i forlængelse af traditionen fra den såkaldte Tübingerskole, som præsenteres mere udførligt i Intermezzo-delen, der tillige indeholder et interview med Szlezák.

  • Filosofi og litteratur
    Nr. 44 (2005)

    Med stikordene 'filosofi og litteratur' har SLAGMARK i dette nummer indhentet dugfriske bidrag fra fem danske forskere - samt en enkelt ældre tekst af en franskmand - om et efterhånden klassisk idéhistorisk tema. Alle seks bidrag kan tages som vidnesbyrd om, at diskussionen mellem det filosofiske og det litterære meningsfuldt kan fastholdes i en filosofisk diskurs, hvis den samtidig tør være så elastisk - ja så litterær, om man nu vil - at den kan forskelsbehandle uden at vælge side; det viser sig at være sagen tro, når den fænomenologiske filosofi - herunder eksistensfilosofien - trækkes af stald som en rød tråd igennem alle artiklerne. Ud over den faste anmeldersektion sidst i nummeret indeholder dette nummer af SLAGMARK også et intermezzo, som denne gang er forbeholdt temaer i idéhistorikeren Hans Jørgen Thomsens forfatterskab. Fire idéhistorikere er blevet bedt om at forholde sig til et frit valgt emne, som både de selv og Hans Jørgen Thomsen har - eller har haft - et mellemværende med. Dette nummer af SLAGMARK er således tilegnet afdøde lektor, dr. phil. Hans Jørgen Thomsen (1950-2005).

  • Carl Schmitt
    Nr. 43 (2005)

    Dette nummer af Slagmark handler om den kontroversielle tyske jurist og politiske tænker, Carl Schmitt (1888-1985), der er ved at opnå status som en klassiker indenfor det 20. århundredes politiske tænkning. Dette nummer afdækker en række dialoger, han har haft med vigtige europæiske tænkere i efterkrigstiden såsom Reinhart Koselleck, Norberto Bobbio, Jacques Derrida, Raymond Aron, Alexandre Kojève, Hans Blumenberg samt med venstrefløjen. Vi bringer også breve til Schmitt fra Heidegger, Leo Strauss og Walter Benjamin samt en beskrivelse af Hans Morgenthaus møde med Schmitt. Der er også to biografiske artikler om hhv. før og efter 1945 samt som altid et intermezzo, der denne gang er to interviews samt en fyldig anmeldersektion.

  • K.E. Løgstrup
    Nr. 42 (2005)

    Den 2. september 2005 er det 100-års dagen for teologen og filosoffen K.E. Løgstrups fødsel. I den anledning udgiver SLAGMARK et klassiker-nummer, der ønsker at fremhæve vidden i hans tænkning og vise, hvorledes han indgående og tværgående har beskæftiget sig med teologiske og filosofiske problemstillinger indenfor felter som metafysik, etik og æstetik.

  • Kosmopolis
    Nr. 41 (2004)

    Med dette nummer af Slagmark ønsker vi både at tage pulsen på den aktuelle diskussion om det kosmopolitiske og at skitsere kosmopolitismens idéhistorie. Vi indleder temaet med interviews med to af de absolut vigtigste stemmer i den aktuelle, internationale kosmopolitismediskussion - Ulrich Beck og David Held - lavet specielt til dette temanummer af Slagmark. Nummeret rummer også veloplagte interviews med Poul Nyrup Rasmussen og Søren Krarup. Derudover skitseres kosmopolitismens idéhistorie fra antikken over oplysningstiden frem til den aktuelle diskussion. Det sker i en række artikler af danske og udenlandske forskere.

  • Gadamer
    Nr. 40 (2004)

    Slagmark nr. 40 stiller skarpt på Hans-Georg Gadamer, der gennemlevede det 20. århundrede fra ende til anden, men hvis filosofiske engagement strækker sig langt videre og omfatter hele den vestlige idéhistorie. Der indgår nyoversættelser af originaltekster samt danske og internationale bidrag om Hans-Georg Gadamer. Sidst i temadelen bringes en bibliografi i udvalg, med særligt henblik på at samle de mest aktuelle udgivelser om Gadamer på dansk, tysk og engelsk. Som noget nyt for de danske læsere bringes i Intermesso-delen introduktion til den italienske filosof Remo Bodei, samt nyoversættelse af en del af hans seneste værk, Personlige skæbner.

  • Spinoza
    Nr. 39 (2004)

    Slagmark om Spinoza samler oversættelser af klassiske tekster, en række nye, originale artikler, samt et interview, som tilsammen giver et bredt indtryk af den nutidige forskning i et metafysisk, teologisk og politisk system, der langt fra kan betragtes ’’som en død hund’’, som Lessing sagde det. Faktisk har Spinozas tænkning aldrig været mere aktuel, og den er heller aldrig blevet behandlet med større filosofisk stringens end i dag.

  • Wittgenstein
    Nr. 38 (2003)

    Det er i år 50 siden at værket Filosofiske undersøgelser udkom, og det er den umiddelbare anledning for Slagmark til at udgive et klassiker-nummer om Wittgenstein. Slagmark præsenterer en række aktualiserende nylæsninger af Wittgenstein indenfor forskellige felter: praktisk rationalitet, videnskabsteori, æstetik, musikmetafysik, matematikfilosofi og etik. Nummeret indeholder oversættelse af originaltekst af Wittgenstein samt bidrag fra en række udenlandske og danske forskere. Slagmark 38 indeholder desuden en præsentation af Adornos tænkning i anledning af 100-året for denne.

  • Hannah Arendt
    Nr. 37 (2003)

    Slagmark tager i dette nummer om Hannah Arendt (1906-1975) del i den stærkt stigende interesse for en af det 20. århundredes største politiske tænkere. Det sker gennem nye bidrag fra danske forskere, der belyser forskellige aspekter af hendes tænkning. Der bliver blandt andet sat fokus på hendes begreber om dømmekraft, natalitet og offentlighed, og der gives et bud på hendes betydning for forståelsen af menneskerettigheder, samfundsmæssig pluralisme og Holocaust.

  • Hegel
    Nr. 36 (2002)

    Slagmark nr. 36 er et klassiker-nummer om Hegel og hans tænkning. Det er lavet for at understrege betydningen af den kritiske refleksion af det moderne. I det moderne, hvis institutioner og strukturer er gennemformidlede, kan Hegels tænkning blandt andet tjene til at tydeliggøre forskellige former for sociale logikker og historier. Vi håber med dette nummer af Slagmark at løfte ”en flig af Hegel” i form af en række nylæsninger af hans forfatterskab.

  • Den moderne medicin
    Nr. 35 (2002)

    Den moderne medicin får en stadig større plads i det moderne menneskes tilværelse og i det samfund, som dette menneske lever i. Dette nummer af SLAGMARK tager den moderne medicins udfordring op. Det gøres ved at præsentere forskellige idéhistoriske perspektiver på den moderne medicin som et særskilt historisk fænomen og på de aktuelle problemer, som den giver anledning til.

  • Ulrich Beck
    Nr. 34 (2002)

    Det nye centrum for sociologisk teoriudvikling i Tyskland er byen München. Det skyldes ikke mindst hovedpersonen i dette nummer af SLAGMARK, den tyske sociolog Ulrich Beck, som siden 1992 har været professor ved Institut für Soziologie på Ludwig-Maximilians-Universität i München. Men skønt Ulrich Beck i dag tilhører sociologiens absolutte verdenselite, er han stadig forholdsvis ukendt i Danmark. Det forsøger dette nummer af SLAGMARK at gøre noget ved.

  • Quentin Skinner og intellektuel historie
    Nr. 33 (2001)

    Temaet for dette nummer af SLAGMARK er viet til Cambridge-historikeren Quentin Skinner. Han er mest kendt herhjemme som ekspert i den politiske tænknings historie. Foruden sine banebrydende studier af Machiavelli og Hobbes har han udmærket sig ved en bred og dybtgående udforskning af den tidlig-moderne politiske tænkning i perioden inden liberalismens sejr. Når vi i SLAGMARK bringer et helt tema om Skinner har det to grunde: dels som følge af en større idéhistorie-konference foregående år, hvor Skinner var inviteret som gæsteforelæser, og dels fordi vi mener, det er vigtigt at introducere til dette idéhistoriske forskningsprogram, der har vist sig både frugtbart og slidstærkt.

  • Maurice Blanchot
    Nr. 32 (2001)

    Dette temanummer beskæftigerer sig med den franske litteraturfilosof Maurice Blanchot. Og det er med stor fornøjelse, at vi kan præsentere ikke mindre end fire tekster af Blanchot i dansk oversættelse. Det drejer sig først og fremmest om de to store litteraturfilosofiske essays ”Den essentielle ensomhed” og ”To versioner af det imaginære”. Derudover bringer vi Blanchots meget indflydelsesrige essay om Samuel Becketts berømte roman-trilogi, hvor en stribe af de generelle tematikker i Blanchots litteraturkritik bliver udkrystalliseret. Endelig bringer vi en mindre tekst, hvor Blanchot i tilsyneladende autobiografisk form beskriver dramatiske hændelser under Anden Verdenskrig.

  • Nietzsche
    Nr. 31 (2001)

    Måske er det skæbnens ironi, at der skulle gå nøjagtig 100 år efter Nietzsches sammenbrud til et andet sammenbrud: nemlig Berlin-murens fald i 1989; dette sammenbrud skulle tillige blive Nietzsches gennembrud i den forstand, at det åbnede op for muligheden af en ny og mere uhildet reception af Nietzsche som følge af åbningen af Nietzsche-arkivet i Weimar. Nu blev det uden omsvøb dokumenteret, at søsteren Elisabeth-Förster Nietzsche og senere nazisterne havde udøvet manipulation med såvel hans tænkning som hans efterladte skrifter for at kunne bruge ham som nazismens hoffilosof; det er blandt andet frigørelsen fra denne snævert politiske og ideologiske binding, der har været medvirkende til den renæssance Nietzsche har haft op igennem det sidste årti. Det er bemærkelsesværdigt, at Nietzsches livsmotto: "Dø i rette tid" i mere end én forstand også kom til at omfatte ham selv: han døde definitivt og bogstaveligt år 1900, men samtidig døde han symbolsk år 1900 forstået som indgangsportalen til det 20. århundredes tænkning, hvor han har haft en helt central virkningshistorie inden for felter som: sprogfilosofi, eksistentialismen, Heidegger, Frankfurterskolen, dekonstruktivisme m.m. Det er som et udtryk for Nietzsches egen mangfoldighed og omfangsrige virkningshistorie, at vi i dette nummer af SLAGMARK præsenterer en kalejdoskopisk vifte af nye og aktuelle læsninger der i forhold til Nietzsches egen tænkning strækker sig fra de tidlige ungdomsskrifter til den sene Nietzsche og som tematisk bevæger sig inden for en række forskellige felter som dannelsesproblematikken, æstetisk retfærdiggørelse, filologisk receptionshistorie, sociologisk politisk tænkning omkring magtteori og ansvarlighedens herkomst samt forholdet mellem historie og glemsel.

  • Ret & Demokrati
    Nr. 30 (2000)

    Retsfilosofien er i de senere år vendt tilbage som en disciplin i rivende udvikling. Efter i nogle hundrede år at have hvilet trygt i en snæver tilknytning til begrebet om retsstaten, er retsfilosofien begyndt at åbne sig for en ny verdens dagsorden, hvor begreber som globalisering, retspluralisme og retslig plycentri er blevet retningsgivende. I dette nummer af SLAGMARK mødes tradition og fornyelse inden for retsfilosofi og demokratiteori i en række refleksioner over rettens aktuelle vilkår i de moderne demokratier, med et enkelt tilbageblik på rødderne i den franske revolution.

  • Videnskabshistorie
    Nr. 28-29 (1999)

    Behovet for at kende og forstå videnskabshistorien er mindst ligeså stort, og ligeså vigtigt, i dag, som det var for 50 år siden. Det er hensigten med dette nummer af SLAGMARK at møde dette behov, og give lærere, studerende og andre interesserede et nyttigt redskab til at orientere sig i de forskellige videnskabshistoriske traditioner, der har præget og stadig præger debatten og dermed vores forståelse af naturvidenskaberne. 

  • Arkitektur og tænkning
    Nr. 27 (1997)

    Med en enkelt undtagelse handler alle artiklerne i dette nummer om arkitektur. Men nummeret handler også om tænkning. Hvilken forbindelse er der eller bør der være mellem arkitektur og tænkning? At dette problem omfatter langt mere end f.eks. traditionel arkitekturhistorie eller arkitekturteori, og tværtimod kræver en kraftfuld nytænkning - dette står til detbat i dette nummer af SLAGMARK.

  • Ernst Tugendhat/Søren Kierkegaard/Gilles Deleuze
    Nr. 26 (1997)

    Artiklerne i dette nummer af SLAGMARK fordeler sig på tre forskellige temaer, der slet og ret er angivet med navnene Tugendhat, Kierkegaard og Deleuze. 

  • Sprogets filosofi
    Nr. 25 (1997)

    Når temaet for dette nummer af SLAGMARK hedder Sprogets filosofi, er der ikke kun tale om den angelsaksiske analytiske sprogfilosofis logik-centrerede tradition med rødder tilbage hos bl.a. Frege, men om et meget bredere felt af aktuelle sprogfilosofiske problemstillinger. Selv om disse på mange måder tager afsæt i denne tradition, repræsenterer de samtidig en udvidelse, en kritik, og et perspektivskrift i forhold til den - under inddragelse og skærpelse af hermeneutiske, pragmatiske og lingvistiske perspektiver. Forskellene blandt de positioner, der præsenteres kommer bl.a. til udtryk i opfattelsen af metaforens betydning og status.

  • Ernst Cassirer
    Nr. 24 (1995)

    Den tyske filosof Ernst Cassirer, der døde i eksil i USA i 1945, hører til de stille eksistenser i moderne filosofi. Hans værk har ikke fået noget filosofisk eftermæle, det er forblevet stort set virkningsløst, og dette forhold skyldes nok til dels, at Cassirer ikke som Wittgenstein, Heidegger eller andre af 'de moderne' tilstræbte det radikalt nye og originale. Men måske kan netop dette moment være aktuelt i dag, hvor de filosofiske fronter er i opblødning, og hvor filosoffen ikke så skråsikkert som før kan hævde en autonom position. Artiklerne i dette nummers tema om Ernst Cassirer udgør forskellige aktualiserende nedslag i dette mangeartede og omfattende tankeunivers, med hovedvægten lagt på symbolfilosofien.

  • Sartres aktualitet
    Nr. 23 (1994)

    Søger man at finde et svar på Sartres betydning i årene efter hans død, aftegner der sig et spændingsfelt mellem på den ene side en overvejende kvalitativ og på den anden side en overvejende kvantitativ vurdering: den almindeligt udbredte opfattelse overfor den nøgterne optælling, myten om at Sartre ikke siger eftertiden noget over for et hastigt voksende bibliotek med forskning i Sartres værk. Det er i dette spændingsfelt, at SLAGMARK i dette nummer spørger til 'Sartres aktualitet'.

  • Ekspansionens metafysik/Samtale om den filosofiske biografi
    Nr. 22 (1993)

    Det mest bemærkelsesværdige ved den amerikanske videnskabshistoriker Daniel J. Boorstins megaværk Discoverers (1983) er ikke så meget dets kolossale salgstal som dets enorme tematiske spændvidde. Boorstin har simpelthen sat sig for at kortlægge Civilisationens Sejrsmarch. SLAGMARK har naturligvis ladet sig inspirere af Boorsins kraftpræstation, men har valgt et mere 'ontologisk' eller 'metafysisk' perspektiv på den vesterlandske ekspansionstrang. Vi forsøger at trænge 'om bagved' fremskridtets og ekspansionens materialhistorie og spørger i stedet til 'selve' energien, viljen eller driften i civilisationsprojektet.

  • Niels Bohr og det reelle/Økologi og filosofi
    Nr. 21 (1993)

    En gennemgående linje i dette nummer af SLAGMARK er spørgsmålet om, hvordan naturen, stoffet eller det reelle gøres gældende i filosofien. Dette belyses dels i et tema om Niels Bohr, dels omkring den økologiske tænkning.

  • Italiensk filosofi
    Nr. 19 (1992)

    E dopo Croce il diluvio - og efter Croce syndfloden. Sådan lød den dramatiske overskrift på et interview i nyhedsmagasinet L'Espresso i 1985 med den italienske filosofihistoriker Eugenio Garin. Overskriften hentyder til den mangfoldighed af nye filosofiske positioner, som er dukket op i italiensk filosofi fra og med fascismens sammenbrud og afslutningen på den 2. verdenskrig -og fremfor alt fra og med den fase, hvor Benedetto Croce og den italienske idealismes dominans begyndte at tage af. Det er nogle af disse nye filosofiske positioner, som er genstand for dette nummer af SLAGMARK om italiensk filosofi. Mere præcist de positioner, som har gjort begreberne æstetik, hermeneutik og fortolkning til deres filosofiske motto.

  • Antik og Etik
    Nr. 20 (1992)

    Temaet for dette nummer af SLAGMARK er dobbelt: antik og etik, og dette på en sådan måde, at en række af bidragene drejer sin om forbindelsen mellem de to områder. Mere specifikt beskæftiger de sig med den reaktualisering af den antikke tænkning, der i de senere år er sket på etikkens område, i særdeleshed omkring en neo-aristotelisk dydsetik. 

  • Islam/Nationalisme og kulturrelativisme
    Nr. 18 (1991)

    Findes der efterhånden overhovedet forskellige kulturer og ikke bare kulturelle forskelle? Hvor vidt kan de kulturelle forskelle underordnes universalistiske principper og begreber? Er det overhovedet mulig at bygge bro mellem de forskellige kulturer? Kan den kulturelle identitet begribes via en idealtypisk, rationel rekonstruktion, eller er den blot udtryk for en irrationel følelsesmæssig identifikation? SLAGMARK har valgt at belyse disse og lignende spørgsmål gennem to beslægtede temaer; det ene handler om islam og den vestlige verdens relationer til de islamiske samfund, det andet drejer sig mere generelt om nationalisme og nationalitetsproblematikken.

  • Filosofien og det formale/Historiens filosofi
    Nr. 17 (1991)

    SLAGMARK nr. 17 indeholder denne gang to temaer, der kan tildeles overskrifterne formalisme og historiefilosofi. Formalisme og hermeneutik, form og indhold, struktur og historie synes at være fastlåste modsætningspar i det tyvende århundredes tænkning. Det mistænkelige ved sådanne modsætningspar er naturligvis, at der er et modsætningspar; her kan fronterne let opstilles, parti tages og kampen afgøres. De to temaer i dette nummer er ikke tænkt som repræsentanter for hver sin part i en sådan kamp, da de ikke umiddelbart forholder sig til hinanden, men er separate temaer.

  • To amerikanske filosoffer - Rorty og Peirce
    Nr. 16 (1990)

    Det første temamodul handler om to amerikanske filosoffer, nemlig Richard Rorty og Charles S. Peirce. Det andet temamodul knytter an til de store forandringer i Østeuropa, som vi har været vidne til siden november 1989. Disse forandringer har ikke mindst været symboliseret ved Berlin-murens fald. Men også en teoretisk mur synes at være faldet. Det tredje og sidste temamodul omfatter en artikel og en samtale, der i en vis forstand begge tager udgangspunkt i grænsen som centralt begreb. 

  • Simmel og individualismen
    Nr. 15 (1990)

    I dette temanummer undersøger SLAGMARK den tyske sociolog Georg Simmel og forholdet til individualismen.

  • Jødedom og tænkning
    Nr. 14 (1989)

    Jødisk tænkning, den skal man gå til de jødiske religiøse skrifter for at finde - mener mange vel. Det kan vel ikke have ret meget at gøre med den vestlige tænkning som sådan. I dette nummer af SLAGMARK vil en række artikler belyse denne fordom, og en generel konklusion kunne være, at jødisk tænkning ikke overlever ved at trække sig ind i en sekterisk religiøs skal - det ville den vel snarere dø af; den overlever snarere derigennem, at den har udviklet en særegen dialektik mellem selvidentitet og forandring, tradition og fornyelse, ortodoksi og kætteri.

  • Det politiske
    Nr. 13 (1989)

    Den teoretiske interesse for politik har været ude for kraftige omslag gennem de sidste par årtier. Mens det politiske i halvfjerdserne indtog en fremtrædende plads i det almene intellektuelle landskab - jf. det dengang udbredte slogan "Alt er politisk" - har det været karakteristisk for firserne, at politikken har stået i skyggen af andre, især æstetiske og kulturelle emner. Dette nummer af SLAGMARK er planlagt ud fra den overbevisning, at det politiske i dag godt kunne fortjene en grundigere og fornyet refleksion. En refleksion, der må have indflydelse på, hvad der overhovedet skal forstås ved politik.

  • Heidegger
    Nr. 12 (1988)

    Få tænkere har fremkaldt så delte meninger som den tyske filosof Martin Heidegger (1889-1976). Den seneste debat om Heidegger tog sin begyndelse i 1987 med udgivelsen af Victor Farias' bog Heidegger et le nazisme. Bogen blev ikke kun en intellektuel skandalehistorie i Frankrig. Også i resten af Europa og i USA blev den startskuddet til en voldsom debat om filosofi og nazisme, antihumanisme og rationalitet. Ideen med dette nummer af SLAGMARK, der udkommer i hundredåret for Heideggers fødsel, har været, at det også skulle kunne læses efter denne debat. Bidragene i nummeret skal derfor ikke nødvendigvis betragtes som indlæg i den, selvom forfatterne hist og her selvfølgelig ikke har kunnet undgå at omtale den og tage stilling - for eller imod. 

  • Mellemkrigstidens København
    Nr. 11 (1988)

    Temaet i dette nummer af SLAGMARK er en idéhistorisk beskrivelse af mellemkrigstidens København. Det er en ret usædvanlig form for idéhistorisk forskning, hvor hovedpersonen er en by i et ganske kort men livligt tidsrum. Dog ikke mere usædvanligt end at storbyskildringer her i 80'erne er blevet er populært arbejdsfelt, jvf. udstillingerne og den medfølgende litteratur omkring Wien og Paris. SLAGMARK har med dette nummer ladet sig inspirere. Tiden, stedet og ideerne - mellemkrigstidens København er en slags kulturhistorisk biografi.

  • Hvorfor krig?/Paul Ricoeur
    Nr. 10 (1987)

    Efter fredsbevægelsernes opblussen i hele den vestlige verden siden midten af halvfjerdserne er det som om en vis nøgternhed i dag er begyndt at præge debatten om krig og fred. Måske kan man sige, at krigen er kommet i fokus i stedet for freden? I hvert fald er opmærksomheden forrykket dels til strategiske og krigsteoretiske problematikker, dels til en mere begivenhedshistorisk og krigshistorisk analyse af den europæiske situation. 

  • Tilbage til Kant?
    Nr. 9 (1987)

    Immanuel Kants almindeligt anerkendte status som én af de største i filosofihistorien har forhindret, at han nogensinde har været egentlig glemt. Alligevel har Kant-interessen naturligvis ikke været blot en historisk konstant. Forskellige perioder har haft hver sin Kant-opfattelse, sin læsning af værkerne med prioritering af nogle tekster under forbigåelse af andre. Det er den seneste fornyede Kant-interesse, der er udgangspunktet for dette nummer af SLAGMARK.

  • Freud og Jung
    Nr. 8 (1987)

    Carl Gustav Jung og Sigmund Freud mødte hinanden første gang den 27. februar 1907 klokken 10 en søndag formiddag. Altså for præcis 80 år siden. Dette møde blev begyndelsen til et meget personligt, men kortvarigt venskab - de brød med hinanden allerede i 1913 - og til en lang og endnu uafsluttet diskussion mellem psykoanalysen på den ene side og den analytiske psykologi på den anden. Dette nummer af SLAGMARK er endnu et bidrag til meningsudvekslingen.

  • En anden Middelalder
    Nr. 7 (1986)

    "Vi drømmer om Middelalderen", skrev Umberto Eco i SLAGMARK nr. 5. Sideløbende med denne (post)moderne interesse for Middelalderen som modbillede, spejl eller utopi "midtvejs mellem okkultisme og nazisme" foregår der en anden vigtig transformation. Men denne gang ikke i massekulturen, men i de historiske discipliner. Det billede af Middelalderen, som vi har overtaget fra romantikken og det 19. århundrede, er langsomt ved at ændre sig. Efter en tid med den "mørke Middelalder", kvindeundertrykkelsens, hekseafbrændingernes og den fanatiske religiøsitets epoke, og efter en tid med den "lyse Middelalder", hvor denne periode søges rehabiliteret på alle kulturelle niveauer, er der fulgt en søgen efter en Middelalder i dens anderledeshed, som en dynamisk og konfliktuel civilisation - kort sagt en anden Middelalder. Det er dette nye billede af Middelalderen og denne nye historiske forskning, som er emnet for dette nummer af SLAGMARK.

  • Postmodern International, Ltd.
    Nr. 6 (1986)

    Det postmoderne forstås oftest som en bred og diffus periodebetegnelse eller "retning", som ethvert tidstypisk fænomen tilsyneladende straks kan underordnes. De mere seriøse forsøg på at fastholde det postmoderne som filosofisk, æstetisk eller politisk problem, der er dukket op ved siden af denne vulgære opfattelse, har man skyndt sig at glemme. Som regel på grund af manglende kendskab til den centrale udenlandske og danske litteratur på området. SLAGMARK vil med dette nummer give læseren et indblik i, hvordan den internationale debat har udviklet sig frem til 1986.

  • Scienza Nuova
    Nr. 5 (1985)

    Det forjættende udtryk 'scienza nuova' brugtes for første gang af den italienske polyhistor Giambattista Vico i 1725 som titel på det store værk Principper for en ny videnskab. Han havde da næppe nogen forestilling om, at udtrykket på ny skulle dukke op mere end 250 år senere. Vicos scienza nuova var en syntese af "menneskets videnskaber": historie, filosofi, filologi, mytologi, etik, jura og samfundsteori. Den nuova scienza nuova som Edgar Morin, men også Ilya Prigogine, René Thom og Michel Serres, på den ene eller anden måde i dag repræsenterer, og som dette nummer af SLAGMARK har som tema, tager til gengæld nok snarere udgangspunkt i "naturens videnskaber": biologi, termodynamik, matematik, fysik osv. Men den navigerer sig også gennem det øhav af viden, som traditionen har placeret mellem disse to grupper af videnskaber, og reflekterer over sproget og samfundet, politikken og filosofien.

  • Kierkegaard
    Nr. 4 (1985)

    Med det hegelske system kom filosofien endnu engang til vejs ende. Der udviklede sig et kaotisk opbrud i filosofien. I Danmark insisterede Søren Kierkegaard i opposition til Hegel på den specifikt menneskelige virkelighed med dens eksistentielt påtrængende spørgsmål. Den kan umiddelbart synes underligt at begynde et temanummer om Søren Kierkegaard med at tale om hans modpol: Hegel. I virkeligheden viser det sig dog gang på gang, at Hegels filosofiske skygger vedvarende svæver over Kierkegaards eksistenstænkning, ligesom det også er tilfældet i artiklerne i dette temanummer.

  • Borges som idéhistoriker
    Nr. 3 (1984)

    Den franske idéhistoriker Michel Foucault, der døde i juni i år, nævner i et af sine hovedværker, Les mots et les choses, fra 1966 en tekst af den argentinske digter Jorge Luis Borges som sted for værkets herkomst. Ser man nærmere op den vægt, som Foucault lægger på de idehistoriske forskydninger af forholdet mellem ordene og tingene, sproget og verden, er det ikke underligt at han må stå i gæld til Borges. Dette nummer er redigeret ud fra temaet "Borges som idéhistoriker..." Hermed ikke sagt at Borges er idéhistoriker. Men måske er tiden dog ved at være Borges', i hvert fald har der i forlængelse af diskussionerne om modernitet og postmodernisme, den nye 80'er kultur, m.m., også vist sig en vågnende interesse for Borges herhjemme, hvad bl.a. kommer til udtryk i indtil flere nye udgivelser.

  • Slagmark
    Nr. 2 (1984)

    Der er, ligesom med det første nummer af SLAGMARK, ikke tilstræbt noget fælles tema for dette andet nummer af SLAGMARK. Alligevel vil man nok kunne opdage nogle linjer gennem de her samlede artikler, som repræsenterer meget vidt forskellige positioner i "den aktuelle debat". Nummeret lægger sig i forlængelse af første nummers diskussioner om modernisme/postmodernisme.

  • Slagmark
    Nr. 1 (1983)

    Tidsskrift om de nyeste tendenser inden for bl. a. arkitektur og billedkunst, forandringer i politiske bevægelser og ideer samt den voksende informationsteknologi. Der er ikke tilstræbt noget fælles tema for dette nummer af SLAGMARK