No. 85 (2022): Folk, folkestyre og populisme

I lyset af Trumps valgsejr i 2024 har vi valgt at gøre en række af artiklerne fra #85: Folk, folkestyre og populisme frit tilgængelige tidligere, end vi plejer. Resten af nummeret bliver tilgængeligt i marts 2025.

Demokrati fremstår i dag som den eneste legitime regeringsform og folket udgør den eneste legitime kilde til politisk autoritet. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Demokrati var længe associeret med pøbelvælde, og folk var hovedsageligt en undersåtsbetegnelse eller synonym for en irrationel masse uden evne til eller krav på at styre noget som helst. Den moderne forestilling om folket som en politisk aktør med krav på politisk indflydelse begyndte først for alvor at slå igennem i løbet af det attende og nittende århundredes mange lange politiske kampe og allerede inden forskellige former for folkestyre var etableret, startede kampene om, hvem der var en del af folket; kampe som fortsætter den dag i dag og stiller spørgsmålstegn ved det liberale demokratis form og indhold.

De seneste 20 år har disse kampe i stigende grad haft populisme som omdrejningspunkt.  Populisme identificeres typisk som politiske projekter, der udfordrer eliten på vegne af folket. Kritikere advarer mod, at sådanne populistiske forestillinger om folket i ental udfordrer både pluralisme og minoritetsbeskyttelse, og kan ende med at true demokratiet. Men populismens fortalere hævder, at den folkelige kamp mod eliter ikke står i modsætning til demokrati, men snarere understøtter og fremmer det og at den samtidige populismekritik afspejler eliternes mistro til folket. Dette temanummer om “folk, folkestyre og populisme” indeholder en introduktion, ti artikler og en enquete, som undersøger disse tre nært forbundne politiske kategorier, deres historiske udvikling og indbyrdes forhold.