Frygten for fraktioner i forestillinger om folket – Hobbes, Locke og Rousseau om suverænitet, folk og politik

Abstract

I denne artikel argumenterer jeg for, at forestillingen om folkesuverænitet overtager

den politiske grundmodel fra tidligere måder at tænke suverænitet på ved at kon-
stituere det politiske forhold som værende det mellem individet på den ene side og

staten, nationen eller folket på den anden. Dermed bliver individet det grundlæg-
gende politiske subjekt, hvormed alle andre sammenslutninger udgrænses som po-
litiske subjekter. Artiklen argumenterer for, at en afgørende del af forestillingen om

suverænitet var tømningen af det politiske rum mellem staten og individet for kon-
kurrerende politiske sammenslutninger, og at dette skal ses som en del af det tidligt-
moderne ‘politi’, som handlede om at skabe god orden internt i det politiske legeme.

I artiklen analyseres de tre kontrakt-tænkere Thomas Hobbes, John Locke og Jean-
Jacques Rousseau som en del af den idéhistoriske eller legitimatoriske tømning af

statens politiske rum, og som en del af politi-projektet. Dermed argumenteres der også
for, at den moderne måde at forstå politik på er udtryk for en særlig politisk orden, der
ikke kan tænke sammenslutninger som politiske subjekter.