Temaet for dette nummer er ekspertise og prognoser. Ekspertise og prognoser figurerer i stigende grad i offentligheden, indlejret i både politisk kommunikation og visualisering.
Vi ønsker os bidrag til nummeret, der tager afsæt i enten ekspertens eller prognosens idéhistorie, eller i relationen mellem de to.
Den 5. maj 2018 markerer 200-året for Karl Marx’ fødsel. Det bliver fejret – selvfølgelig også fordømt, men først og fremmest fejret. Marx kan ikke stå til regnskab for ‘kommunismens’ rædsler. Statuer, souvenirs, trafiklys og små rødskinnende havenisser tager form som Marx. Det store skæg og den tætte manke – erindringskulturen har omfavnet Marx, og afstanden til 1990’ernes euforiske og triumferende stemning i kølvandet på Sovjetunionens fald virker umådeligt stor. Her blev mange monumenter af Marx i hele østblokken enten revet ned, foreslået nedrevet eller musealiseret. Symbolikken var tyk: Den kommunistiske ideologis tid var ovre, noget andet skulle bygges op. En ny tid var begyndt! Siden den økonomiske krise i 2008 har man imidlertid talt om Marx i andre vendinger. Kapitalismen var alligevel ikke de blanke, lykkelige sider i historiens bog. Den var forarmende, undertrykkende, voldelig. Alt det som Marx beskrev og analyserede i midten af 1800-tallet. Marx har ret, eller han er i hvert fald stadig relevant. Dét er alt fra børsspekulanter, cheføkonomer, politikere og forskere til sociale bevægelser trods alt enige om.
Med Slagmark #77: Karl Marx præsenterer vi en række forskningsbidrag omhandlende Marx i et teoretisk og historisk perspektiv. Ligesom 1990’erne ikke var første gang i historien, Marx gik ’under jorden’, er i dag ikke første gang, han bliver gjort aktuel igen. Hvorvidt fokus er på Marx’ egen læsestrategi eller forskellige læsninger, fortolkninger og brug af ham, er omdrejningspunktet for nummeret således forskellige takes på den vedvarende historiske og kritiske dialog med den historiske person Karl Marx’ tekster og disse teksters egen historik. Klassekampen er så småt tilbage på dagsordenen rundt omkring i verden, og enhver klassekamp har brug for Marx.
Slagmark er Danmarks førende forskningstidsskrift for idéhistorie. Tidsskriftets mål er at formidle ny, oplysende og original forskning inden for alle grene af idéhistorien geografisk, kronologisk og metodisk til en bredere offentlighed.
Tidsskriftet Slagmark har eksisteret siden 1983. Det opstod i miljøet omkring Afdeling for Idéhistorie ved Aarhus Universitet, hvor det stadig har hjemme. Slagmark dækker hovedområderne indenfor den vestlige idéhistorie: Den filosofiske tænknings historie, de æstetiske ideers historie, de politiske, økonomiske og sociale ideers historie samt naturvidenskabernes idéhistorie.
