“Fremman for Sjælen Oldtids Aander!” – Historieforestillinger i H.C. Ørsteds digtsamling Luftskibet (1836)

Abstract

Denne artikel undersøger, hvorfor H.C. Ørsted (1777–1851) bruger fiktionalitet i sin digtsamling Luftskibet fra 1836. Ved at kombinere den videnshistoriske ambition i Lorraine Dastons forfatterskab med det fiktionalitetsteoretiske perspektiv fra Richard Walsh argumenterer jeg for, at en væsentlig kontekst for Ørsteds fiktionalitetsbrug er daværende diskussioner om videnskabsfolks historiske rolle. Gennem fiktionaliseringer manifesterer Ørsted sin historieforståelse ved, som han skriver, at lade oldtids ånder fremmane for sjælen. Ørsteds forfatterskab og Luftskibet mere specifikt er ofte blevet forstået som en understregning af Ørsteds forestilling om en sammenhæng mellem kunst og videnskab. Gennem en analyse af to udvalgte digte, “Oldtid og Nutid” og “Aerostaten”, supplerer artiklen denne forestilling ved at fremhæve, at Ørsteds fiktionalitetsbrug også handler om forholdet mellem historie og videnskab.