https://tidsskrift.dk/slagmark en-US Artikler bragt i Slagmark tilhører Forlaget Slagmark og må ikke publiceres andetsteds uden forlagets tilladelse. slagmark@cas.au.dk (Slagmarks redaktion) slagmark@cas.au.dk (Slagmarks Redaktion) Fri, 07 Mar 2025 06:28:16 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155313 Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Valdemar Nielsen Pold, Sidsel Jelved Kennild Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155313 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155314 <p>Reventlows afhandling er udgangspunkt for denne artikel, hvor jeg analyserer Reventlows oversættelse af sine træer til et objektivt videnskabeligt sprog. I afhandlingen fremstiller Reventlow baggrund af opmålinger og observationer i egne skove, hvilke idealafstande der skal være mellem henholdsvis ege- og bøgetræer. Han opstillede på baggrund af målingerne en række plantningsregler, der skulle sikre en stabil skovdrift. Dermed argumenterede Reventlow for udviklingen af en standardiseret skovdrift baseret på generelle principper og lovmæssigheder. Denne tilgang ville i sidste ende sikre træernes optimale vækst, hvilket ifølge Reventlow ville give en årlig vækst på fire procent. Herfra blev de fire procents tilvækst diskuteret blandt skovbrugere. Det er artiklens hovedformål at følge videnskabeliggørelsen af dansk skovdrift fra træ til diskussionen af statens økonomi. Gennem skovdriften som eksempel har artiklen det dobbeltsigte både at vise skabelsen af videnskabelige fakta inden for den tidlige skovbrugsvidenskab, samt anvendelsen af videnskabens fakta i en økonomisk diskussion for og imod privat skovdrift.</p> Nina Toudal Jessen Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155314 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155315 <p>Denna artikel undersöker vilken roll skandinaviska marinbiologiska utforskningar under det sena 1940- och tidiga 1950-talet spelade för den samtida förståelsen av djuphaven. Vad skedde när livsformer trålades från många tusen meters djup upp till ytan? Det visar sig handla om en särpräglad kunskapssituation som på nya vis involverade epistemiska dygder och historiskt specifika villkor för förundrans och överraskning. Dessa kategorier är direkt avhängiga Lorraine Dastons omfattande vetenskaps- och kulturhistoriska arbete och mobiliseras här teoretiskt.</p> Viktor Carl-Magnus Andersson Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155315 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155316 <p>I denne artikel viser vi, hvordan innovative tilgange udviklet i Lorraine Dastons forskning inspirerer igangværende studier af Danmarks Nationale Herbarium (DNH), der har til huse ved Danmarks Naturhistoriske Museum i København. Artiklen inddrager især Dastons begreb om ‘arkivet’ som sted og praksis i videnskaben og hendes arbejde specifikt med botanikkens historie og epistemologi. Herbariet er særligt rigt på planter fra Danmarks tidligere kolonier og artiklen demonstrerer hvordan inspirationen fra Daston kan kombineres med kolonihistoriske tilgange, der åbner for de koloniale og politiske kontekster, som udgør en vigtig del af Danmarks Nationale Herbariums historie, udvikling og aktuelle betydning.</p> Casper Andersen, Martha Fleming Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155316 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155317 <p>Denne artikel undersøger, hvorfor H.C. Ørsted (1777–1851) bruger fiktionalitet i sin digtsamling Luftskibet fra 1836. Ved at kombinere den videnshistoriske ambition i Lorraine Dastons forfatterskab med det fiktionalitetsteoretiske perspektiv fra Richard Walsh argumenterer jeg for, at en væsentlig kontekst for Ørsteds fiktionalitetsbrug er daværende diskussioner om videnskabsfolks historiske rolle. Gennem fiktionaliseringer manifesterer Ørsted sin historieforståelse ved, som han skriver, at lade oldtids ånder fremmane for sjælen. Ørsteds forfatterskab og Luftskibet mere specifikt er ofte blevet forstået som en understregning af Ørsteds forestilling om en sammenhæng mellem kunst og videnskab. Gennem en analyse af to udvalgte digte, “Oldtid og Nutid” og “Aerostaten”, supplerer artiklen denne forestilling ved at fremhæve, at Ørsteds fiktionalitetsbrug også handler om forholdet mellem historie og videnskab.</p> Valdemar Nielsen Pold Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155317 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155318 <p>Tekst af Lorraine Daston, oversat af Line Jacobsen. Af hensyn til rettigheder udgives oversættelsen ikke digitalt. Du kan læse den i den fysiske udgivelse.</p> Lorraine Daston Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155318 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155319 Lorraine Daston, Christoffer Basse Eriksen Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155319 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155320 Anne Eriksen Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155320 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155321 Jesper Vestermark Køber Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155321 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155322 Erik Sporon Fiedler Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/155322 Fri, 07 Mar 2025 00:00:00 +0100