https://tidsskrift.dk/slagmark/issue/feed Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie 2025-01-17T11:55:37+01:00 Slagmarks redaktion slagmark@cas.au.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/151529 Folk, folkestyre og populisme – et historisk og tematisk overblik 2024-11-26T10:02:54+01:00 Mikkel Flohr slagmark@cas.au.dk Allan Dreyer Hansen slagmark@cas.au.dk 2024-11-26T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2022 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/151535 Enquete om populisme 2024-11-26T10:13:00+01:00 Cas Mudde slagmark@cas.au.dk Jan-Werner Müller slagmark@cas.au.dk Chantal Mouffe slagmark@cas.au.dk Anton Jäger slagmark@cas.au.dk Camilla Vergara slagmark@cas.au.dk Mikkel Flohr slagmark@cas.au.dk Allan Dreyer Hansen slagmark@cas.au.dk <p class="p1"><em><span class="s1">I lyset af Trumps valgsejr i 2024 har vi valgt at gøre en række af artiklerne fra #85: Folk, folkestyre og populisme frit tilgængelige tidligere, end vi plejer. Resten af nummeret bliver tilgængeligt i marts 2025.</span></em></p> 2024-11-26T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/151540 Populisme – Begreb, historie, logik 2024-11-26T10:24:44+01:00 Allan Dreyer Hansen slagmark@cas.au.dk <p class="p1"><em><span class="s1">I lyset af Trumps valgsejr i 2024 har vi valgt at gøre en række af artiklerne fra #85: Folk, folkestyre og populisme frit tilgængelige tidligere, end vi plejer. Resten af nummeret bliver tilgængeligt i marts 2025.</span></em></p> 2024-11-26T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2022 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152798 Frygten for fraktioner i forestillinger om folket – Hobbes, Locke og Rousseau om suverænitet, folk og politik 2025-01-17T11:14:30+01:00 Mathias Hein Jessen slagmark@cas.au.dk <p>I denne artikel argumenterer jeg for, at forestillingen om folkesuverænitet overtager</p> <p>den politiske grundmodel fra tidligere måder at tænke suverænitet på ved at kon-<br />stituere det politiske forhold som værende det mellem individet på den ene side og</p> <p>staten, nationen eller folket på den anden. Dermed bliver individet det grundlæg-<br />gende politiske subjekt, hvormed alle andre sammenslutninger udgrænses som po-<br />litiske subjekter. Artiklen argumenterer for, at en afgørende del af forestillingen om</p> <p>suverænitet var tømningen af det politiske rum mellem staten og individet for kon-<br />kurrerende politiske sammenslutninger, og at dette skal ses som en del af det tidligt-<br />moderne ‘politi’, som handlede om at skabe god orden internt i det politiske legeme.</p> <p>I artiklen analyseres de tre kontrakt-tænkere Thomas Hobbes, John Locke og Jean-<br />Jacques Rousseau som en del af den idéhistoriske eller legitimatoriske tømning af</p> <p>statens politiske rum, og som en del af politi-projektet. Dermed argumenteres der også<br />for, at den moderne måde at forstå politik på er udtryk for en særlig politisk orden, der<br />ikke kan tænke sammenslutninger som politiske subjekter.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152802 Vejen til Vincennes – Var Rousseau populist? 2025-01-17T11:29:15+01:00 Morten Haugaard slagmark@cas.au.dk <p>Det er efterhånden en udbredt antagelse, at Jean-Jacques Rousseau i mange hen-<br />seender kan betragtes som den (ikke særligt) skjulte bagmand bag meget af det,<br />vi i vore dage generelt betegner som populisme. I dette paper undersøger jeg den<br />påstand. For det første argumenterer jeg i forlængelse af Quentin Skinner for, at det<br />i det hele taget er problematisk at indordne klassiske tænkere i kategorier, de ikke<br />selv kendte til. For det andet argumenterer jeg for, at dette problem i særlig grad<br />gælder Rousseau, hvis tænkning i høj grad synes at modsætte sig enhver form for<br />klassifikation. Ikke desto mindre forsøger jeg for det tredje at besvare spørgsmålet<br />om, hvorvidt Rousseau faktisk var populist – og ender med at konkludere, at det er<br />en tvivlsom påstand. Artiklens egentlige konklusion er imidlertid, at det egentligt<br />givtige ved at genbesøge Rousseau snarere ligger i, at han tvinger os til at gentænke<br />vores politiske vokabularer på en måde, der rokker ved hævdvunde forestillinger.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152803 Folkesuverænitet og folkestyre i Den Franske Revolution – Den radikale bevægelse og det semi-direkte demokrati 2025-01-17T11:32:45+01:00 Nikolai Von Eggers slagmark@cas.au.dk <p>Denne artikel diskuterer de politiske idéer, som lå til grund for den radikale strøm-<br>ning i Den Franske Revolution. Gennem kontekstualiserede læsninger af Elysée <br>Loustallot, François Robert og Jean Varlet viser jeg, hvorledes franske revolutionære<br>gradvist udviklede en teori om semi-direkte demokrati. Denne teori blev udviklet<br>på baggrund af konkrete erfaringer i Paris’ lokalforsamlinger, klubber og borgermi-<br>lits, men trak også på idéer – dog ikke ukritisk – fra tænkere som eksempelvis Jean-<br>Jacques Rousseau. Fokus var på at udvikle en teori og praksis om folkesuverænitet,<br>hvori almindelige mennesker ville have den størst mulige grad af indflydelse og<br>kontrol. Den lovgivende magt skulle udøves i netværk af lokalforsamlinger, politiet<br>skulle være en demokratisk kontrolleret borgermilits, og Frankrig skulle regeres<br>gennem imperativmandater, der ville tillade lokale forsamlinger at kontrollere den<br>nationale regering. Som jeg viser, var denne radikale republikanisme ikke modstan-<br>der af repræsentation, men i modsætning til et liberalt begreb om parlamentarisk<br>repræsentation gennem nationale valg var fokus her på semi-direkte demokratiske<br>modeller, der sikrede folkets aktive deltagelse.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152804 Folkebegrebets transformationsproces 2025-01-17T11:40:14+01:00 Ove Korsgaard slagmark@cas.au.dk <p>Artiklens fokus er begrebet folk, der udgør et af sprogets mest komplekse og kon-<br>fliktfyldte begreber. Artiklen belyser den semantiske og idehistoriske transforma-<br>tionsproces, som begrebet folk undergår: fra primært at være forbundet med hus-<br>stand og slægt til at blive knyttet sammen med nation og demokrati. I det ældre<br>danske sprog blev ordet folk anvendt om samfundets laveste stand, bondestand og<br>brugt synonymt med begreber som almue, tyende, tjenere, hob og mængde. Men<br>fra slutningen af 1700-tallet og frem blev begrebet gradvist omdefineret og ordet<br>folk knyttet sammen med begreber som nation, kultur, sprog og folkesuverænitet.<br>Der er tale om en langstrakt proces, hvor et gammelt sprogligt paradigme efter-<br>hånden bliver overtrumfet af et nyere. Dog uden at den ældre betydning af ordet<br>folk forsvinder. Transformationsprocessen belyst ved hjælp af ordbøger og politiske<br>tænkere som Jean-Jacques Rousseau, Johann Gottfried Herder, Karl Marx og Frie-<br>drich Engels såvel som N.F.S. Grundtvig.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152805 Hvem var folket i det tidlige folkestyre? 2025-01-17T11:43:28+01:00 Anne Engels Nørgaard slagmark@cas.au.dk <p>Denne artikel undersøger folkebegrebet i konteksten af kampen for politisk indfly-<br>delse i Danmark umiddelbart efter enevældens fald i 1848-1849. Artiklen undersø-<br>ger brugen af folkebegrebet hos aktører, som tilhørte kredsen om Bondevennernes<br>Selskab og konservative aktører. Jeg argumenterer for, at bondevenner og konser-<br>vative aktører på hver sin måde forsøgte at definere folkebegrebet i modsætning<br>til det folkebegreb, som de nationalliberale havde anvendt i deres kamp imod det<br>enevældige system. Artiklen fokuserer primært på den sociale betydning af folke-<br>begrebet i forbindelse med kampen om stemmeret. Jeg argumenterer for, at både<br>bondevenner og konservative aktører tog udgangspunkt i folkebegrebet og ideer<br>om lighed i kampen for indflydelse i den nye styreform. Jeg konkluderer, at folkebe-<br>grebet og i en bredere forstand en demokratisk diskurs satte rammerne for, hvordan<br>man kunne udtrykke sig politisk i kampen om grundloven i 1848-1849.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152806 En begrebshistorisk analyse af ”folkets selvstyre” i forfatningskampen 2025-01-17T11:45:53+01:00 Mikkel Flohr slagmark@cas.au.dk <p>Denne artikel bidrager med en begrebshistorisk analyse af “folkets selvstyre” i for-<br>fatningskampen i slutningen af det nittende århundrede med udgangspunkt i avis-<br>artikler, juridiske og politiske dokumenter såvel som den eksisterende historiografi.</p> <p>Folkets selvstyre udgjorde en central del af formuleringen og udbredelsen af de-<br>mokratiske ideer i Danmark med udgangspunkt i det hegemoniske folkebegreb.<br>Folkets selvstyre blev oprindeligt brugt af Det Forenede Venstres til at betegne de-<br>res politiske målsætning om folketingsparlamentarisme, men udviklede sig under<br>forfatningskampen til også at beskrive folket som en fundamental konstituerende<br>magt, der stod udenfor og over staten, kongen, skiftende regeringer og i sidste ende<br>også grundloven; en idé, der også var med til at forme senere forestillinger om de-<br>mokrati som folkestyre, der blev fremherskende efter forfatningskampens konklu-<br>sion med det såkaldte “systemskifte” i 1901.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152807 Grænser for demokrati – Den borgerlige renæssance og reaktionen mod livsformsdemokratiet 2025-01-17T11:48:14+01:00 Jesper Vestermark Køber slagmark@cas.au.dk <p>Artiklen analyser de tre centrale borgerlige meningsdannere Søren Krarups, Bertel<br>Haarders og Henning Fonsmarks forestillingsverden gennem deres ideer om folket<br>og eliten, som kom til udtryk gennem kritik af demokratiet. Mere specifikt angreb<br>den borgerlige demokratikritik forståelsen af demokrati som en livsform med vægt<br>på samtale og dannelse til demokrati og anskuede den senere danmarkshistorie<br>som en konflikt mellem folket og eliten, hvad end den var politisk, offentligt ansat<br>eller kulturlivet. Artiklen fokuserer på et udvalg af deres tekster fra slutningen af<br>1960’erne til begyndelsen af 1990’erne. Med udgangspunkt i Quentin Skinners be-<br>greb om de “innovative ideologer”, anskuer artiklen Krarup, Haarder og Fonsmark<br>som aktører, der på hver sin vis ønskede at redefinere betydningen af demokratibe-<br>grebet og sætte klarere grænser for politikernes handlerum. Således kombinerede<br>de liberale ønsker om at markedsliggøre den offentlige sektor med et konservativt<br>modoplysningsprojekt for at bekæmpe venstrefløjens udvidede demokratisyn. Fæl-<br>les for deres forestillingsunivers var kritikken af den såkaldte “demokratisme” og<br>fremhævelsen af folket som et offer for en politisk og kulturel elites visioner for at<br>omforme samfundet.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152808 Flertalsfrygt – aktuelle neoliberalistiske folke- og demokratikritikker 2025-01-17T11:50:26+01:00 Mikkel Thorup slagmark@cas.au.dk <p>I en lang række neoliberalisme-kritiske fortolkninger forstås og beskrives neoli-<br>beralisme som decideret anti-demokratisk, hvis ikke i åben intention så i effekt og<br>konsekvens. I dette kapitel undersøges en aktuel opblussen af neoliberal demokra-<br>tikritik, der startede i slut-90’erne med en globaliseringsfortælling om, at interna-<br>tionale markeder og virksomheder samt rige enkeltindivider nu er de nye suveræ-<br>ner på bekostning af stat og demokrati til det, der i 00e’rne og 10’erne bevægede<br>sig ind i forskellige teknovarianter af at kunne skabe neoliberalisme nu-og-her i<br>sprækkerne af det bestående til i dag mere at handle om en anti-populisme, hvor<br>folket iscenesættes som farligt for, for dumt til, demokrati. Artiklens formål er at<br>undersøge, hvilken rolle folke- og demokratibegrebet spiller i disse kritikker, dels<br>for at undersøge den neoliberale demokratikritik, dels som en privilegeret indgang<br>til neoliberalismen selv og endelig for at kunne diskutere neoliberalismens forhold<br>til demokratiet i dets forskellige udtryk, der dog alle trækker på samme flertalsfrygt.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152809 Længe leve lederen – Den karismatiske leders positionering i forhold til sine støtter med udgangspunkt i Berlusconi og Salvini 2025-01-17T11:52:32+01:00 Alberte Bové Rud slagmark@cas.au.dk <p>I periferien af demokratiets ånd eksisterer den stærke leder, der ønsker at blive be-<br>tragtet som legitim varetager af folkesuverænitetens vilje, der ligger til grund for<br>demokratiet. Inspireret af Max Webers teori om karismatisk lederskab, undersø-<br>ger denne artikel, hvordan den stærke leder kan betragtes som demokratisk legi-<br>tim, såfremt folket overbevises af lederens karisma. Artiklen analyserer, hvordan<br>karismatiske ledere stjæler det politiske rampelys ved at engagere dem selv, deres<br>privatliv og deres personlighed i deres politiske virke, og dermed politiserer det<br>menneskelige. Artiklen fokuserer på de italienske politikere, Silvio Berlusconi og<br>Matteo Salvini og betragter dem som arketyper. Berlusconi er karismatisk, idet han<br>er ekstraordinær og etablerer en vertikal magtstruktur mellem sig selv og sine væl-<br>gere, mens Salvinis relation til vælgerne er horisontal, da han på karismatisk vis<br>udstiller sig selv om bemærkelsesværdig almindelig. Endelig argumenterer artiklen<br>for, at karismatisk lederskab er et nyttigt begreb til at belyse, hvordan underhold-<br>ning og personliggørelse indvirker på moderne politik.</p> 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152810 Pop champagnen, robotterne kommer! Eller gør de? 2025-01-17T11:54:50+01:00 Laurits Nikolajsen slagmark@cas.au.dk 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren https://tidsskrift.dk/slagmark/article/view/152811 Foucault og bekendelsens idéhistorie 2025-01-17T11:55:37+01:00 Nikolai Von Eggers slagmark@cas.au.dk 2025-01-17T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2024 Slagmark og forfatteren